Atuagagdliutit - 13.02.1991, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 18 1991
Namminersortunut
unammillemeq
NUNATSINNI NAMMINERSORLUTIK
inuutissarsiortoqassava imaluunniit suut
tamarmik pisortanit aqunneqassappat?
Brugsenit KNI-llu suleqatigiilersimanerat
tusarliunneqarmat taamatut aperisoqaqqit-
talerpoq. Brugsenillu ingerlatitaanerannut
sunniuteqarsinnaanerulerumallutik naa-
lakkersuisut KNI brugseninut aningaasa-
liisinnaanngortissimammassuk, apeqqut
imatut erseqqinnerulersinneqarsinnaa-
voq: Siumup namminersortut sulliviutaasa
amerlisameqartariaqarnerannik oqartar-
nera ilumoortortaqarpa?
QAQORTUP BORGMESTERIATA Hen-
rik Lundip Siumumi parteeqatini qanittuk-
kut AG-kut isomartorsiorpai kalaallit pi-
ginneqatigiillutik ingerlatseqatigiinnerat
sumiginnarsimanerarlugu. Tikkuarpaa pi-
ginneqatigiilluni ingerlatsisarneq Siumup
70-ikkunni sakkortuumik tapersersorsi-
magaluaraa tamannali 80-ikkunni allan-
ngortissinnarlugu KNI annertusaanissaa-
nut akuerisimagaa.
Pereersimasut Henrik Lundip eqqartu-
gai ilumoorluinnarput, naluneqanngilarmi
Siumup isummani allanngortilluinnarsima-
gai. Inatsisartut isumaqatigiissutigisima-
vaat piginneqatigiilluni ingerlatsiveeqqat
pisiariortorneqassasut aammalu KNI nu-
natsinni tamarmi namminersortut niuer-
tarfiinut unammillertunngussasoq.
Piginneqatigiilluni ingerlatsiveeqqat pi-
siariortomeqamissaannik aalajangerner-
mut tunulequtaavoq tamakku tamanga-
jammik aningaasatigut ingerlanerliortoru-
jussuunerat aqunneqarnerluttorujussuu-
nerallu, taamaattumillu najukkani aalisar-
tut sulliviillu ingerlaavamissaat qulak-
keemiarlugu pisortat akuleruttariaqartar-
simapput. KNI-qalemissamik aalajanger-
neq naalagaaffiup KGH-toqqamik ingerlat-
seriaasianik allanngortitsilluinnameruvoq,
taamanikkut imaammat KGH illoqarfinni
brugseneqarfioreersuni allilerisassanngit-
soq. Maannakkulli - 80-ikkut qiteqqunne-
ranniilli - Siumup-IA-llu naalakkersuisuu-
titaat isumaqalersimapput, KNIp pilersui-
sussaatitaanera aammalu nunaqarfinni
isorliunerusunilu kiffartuussinerata
annertusisariaqarnera pissutigalugu KNI
niuerfippalaartumik ingerlanneqalissasoq
taamalu soorlu Nuummi unammillertun-
ngortariaqartoq. Taamalu niuertarfissuali-
omissa tunngavilemeqarpoq - KNI-llu
namminersortut niuertarfiutaannut brug-
seninullu unammillernerulernissaa tun-
. ngavilemeqarpoq.
BRUGSENIT ILARPASSUISA ullumikkut
aningaasaataaruttuulersimanerannut pis-
sutaavoq unammillernissamut piareersi-
masimannginnerat piffissaagallartillugulu
tamatumunnga upalungaarsarsimanngin-
nerat. Brugsenermiut taqamut isigisut
brugsenit ataasiakkaat kattussuutilemis-
saat ukiuni arlalinngortuni suliniutigisima-
vaat, brugsenilli ilarpassuisa siulersuisuisa
ingerlaannarsinnaajunnaarsimanertik aat-
saat kingusinaareerlutik aatsaat paasiler-
paat.
KNIp brugseninut sunniuteqaqataane-
rulemissaq ullumikkut aningaasanik aki-
lerlugu pisiarinialersimammagu tamatu-
muunakkut Inatsisartut aalajangiussaat
maleqqissaameqarput. Direktør Flem-
ming Boløp pikkorilluni iluatsitsilluarluni-
lu KNI siulersorsimavaa niuerfittut pitsan-
ngortikkaluttuinnarlugu, taamaattumillu
soorunalimi niuertarfini piumaffigisimavai
brugseninut sakkortuumik unammilleq-
qullugit, taamaattumillu tupinnanngitsu-
mik isumaliutigaa niuertarfik taanna
unammillertiminut aningaasaliiguni pit-
saanerussannginnersoq. Piumasarisima-
vaa KNI niuerfippalaartumik ingerlanne-
qaassasoq, taamaattumik taanna KNI-
luunniit isomartorsiomeqarsinnaanngillat
unammillertimik qanoq iliomikkut akikit-
sumik pisiarineqarsinnaanera takusinnaa-
lersimmammassuk.
AKERLIANILLI kattutilemeq taanna In-
atsisartut KNI-mut politikkiat pillugu isu-
matsassutigineqarsinnaavoq. Ineriartor-
nermi KNI sunniuteqaraluttuinnarnissaa-
nut ingerlavoq, tamannalu 50-ikkunni 60-
ikkunnilu pissusiusimasunut eqqaanarpoq.
Tamannalu aamma Siumup namminersor-
tut siuarsameqamissaannik oqartarnera-
nut naapertuutinngilaq. Ukiuni makkunani
imaaleraluttuinnarpoq pisortat inuutissar-
siornerup tungaatigut nukittuneruleralut-
tuinnarlutik namminersortullu nukilaalli-
galuttuinnarlutik. Ingerlaatsip taamaalera-
luttuinnarnera malunnangaarmat aperisa-
riaqalerporluunniit ukiut tallimat-qulit
qaangiuppata Kalaallit Nunaanni nammi-
nersortoqumaarnersoq.
ANINGAASASSAALEQILERNEQ sooru-
nalimi tamatumunnga sakkortusaataasin-
naalluarpoq. Namminersortut amerlaneru-
jartuinnartut - nunami imaanilu - ajomar-
torsiortalerput, aningaasaataaruttuussan-
ngikkaannilu suleqatissarsiomissaq kat-
tusseqatissarsiomissarluimniit kisimik
periarfissaalerput.
Maannakkorpiaq tupinnanngitsumik
taamatut ingerlasoqarpoq. Kiammi suleqa-
tissarsisinnaasup suliffiunni aningaasaa-
taaruttoortinniinnassavaaa? Inuutissarsi-
omermulli politikki taamaattoq namminer-
sortunngorsaanermut iluaqutaanngilaq.
Akerlianilli Siumup pisortanik namminer-
sortut suliffiutaannut naleqqutinngitsumik
unammillersitsisarsimaneranut - imaluun-
niit kalaallit namminersortut suliffiutaan-
nik suliassiinaveersaartarsimaneranut as-
sersuutissarpassuaqarpoq.
Tusagassiomerup tungaatigut asser-
suutissaqarpoq: KNR pilerisaarutit aqquti-
galugit aviisinut unammillersinnatitaaler-
poq. Atuakkiorfik namminersortut pileri-
saaruseriffiutaannut unammillersinnaati-
talerpoq. Takomarianut Danmarkimi pile-
risaarinissarsuaq kalaallit suliffiutaat neqe-
rooruteqarteqqaanngilluinnarlugit Dan-
markimut inissinneqarpoq.
Imaluunniit aperisoqarsinnaavoq: Ka-
laallit Nunaanni Tele edb-nik computeri-
nillu nioqquteqamerup tungaatigut nam-
minersortimut unammillersuusariaqarpa?
Imaluunniit aperisoqarsinnaavoq: Pisor-
tat aningaasaatitik allamut inissittarpatigit
taava Kalaallit Nunaanni aningaaseriveqar-
sinnaava?
SIUMUT NAMMENERSORTUNNGOR-
SAANISSAMIK oqaluttarpoq, namminer-
sortullu inuutissarsiuteqamerannut ilua-
qutaasussamik inuutissarsiornermut poli-
tikkeqartariaqamerarlugu. Pissusiviusullli
imaappput, pisortat ingerlatsinerat atta-
tiinnameqarpoq sulilu sakkortusameqar-
luni - sanaartomikkut suliffeqarfiit ani-
ngaasaataaruttoornerat ajuusaarutigiin-
nartarpaat, pisortallu suliffiutaat ikiorsiiu-
masanngillat.
Immaqamiuna namminersorluni inuu-
tissarsiortoqamissaanut Kalaallit Nunaan-
ni inissaqanngitsoq. Immaqaana suut ta-
marmik pisortanit aqunneqamissaat tama-
nit pitsaanerpaajusoq. Taamaassimassap-
pat taava erseqqissumik oqaannarlik. Ima-
luunniit inuutissarsiornermut politikke-
qarniarlik imaattumik, namminersortun-
ngorsaaneq siuarsariarlugu taava naligiis-
sumik unammilleqatigiittarlutik. Pisortat
ingerlatseqatigiiffiutaat ingerlaannartaria-
qanngillat. Niuernerup tungaatigut pin-
ngitsoorani suleqatigiittoqartariaqarpoq.
Pisortalli suliffiutaat akileraarutit aqquti-
galugit aningaasalersomeqartut nammi-
nersortut suliffiutaannut unammillersuu-
sariaqanngillat »niuerfippalaartumillu«
ingerlaneramertik taalutsiullugu sulisaria-
qarnatik.
Konkurrence med private
SKAL VI HAVE PRIVAT erhvervs- og næ-
ringsliv her i landet eller skal alt styres af det
offentlige? Spørgsmålet er igen blevet aktu-
elt efter offentliggørelsen af, at brugserne
forhandler med KNI om en fusion. Og efter-
som landsstyret har givet KNI mandat til at
skyde penge i brugserne mod at få indflydel-
se på brugsernes drift, så kan spørgsmålet
præciseres: Er der realiteter i Siumuts er-
hvervspolitik, hvor man påstår, man går ind
for øget privatisering?
BORGMESTER HENRIK LUND, Qaqortoq,
kritiserede fomylig i AG sine partifæller i
Siumut for at have svigtet den grønlandske
andelsbevægelse. Han pegede på, hvordan
Siumut i 70’eme kraftigt støttede andelstan-
ken men forlod den i 80’eme og gav KNI lov
til at ekspandere.
Henrik Lund har ret i sine historiske
kendsgerninger, men det hører med, at Siu-
mut skiftede standpunkt helt åbent. Der har
været enighed i Landstinget om, at de små
produktionsselskaber på andelsbasis måtte
købes op, og at KNI skulle kunne etablere sig
og konkurrere med private butikker over alt
i landet.
Beslutningen om produktionsselskaber
var en direkte følge af, at de næsten alle
kørte elendigt økonomisk og ledelsesmæs-
sigt, så af hensyn til lokalsamfundenes fiske-
re og beskæftigelse valgte det offentlige at gå
ind. Beslutningen om KNI var et radikalt
brud med statens KGH-politik, som gik ud
på, at KGH skulle undlade at ekspandere i
byer, hvor der for eksempel var en brugs. Nu
- i midten af 80’erne - mente Siumut-IA
landsstyret, at af hensyn til KNI’s forsynings-
forpligtelse og for at øge service i bygder og
yderdistrikter skulle KNI drives forretnings-
mæssigt og derfor gå ind i konkurrencen i for
eksempel Nuuk. Dermed var grunden til bu-
tikshuset lagt - og grunden til øget KNI-kon-
kurrence mod private butikker og brugser.
NÅR MANGE BRUGSER i dag står på kon-
kursens rand, er det derfor først og fremmest
fordi, de ikke har kunnet klare den nye kon-
kurrence og ikke i tide har taget højde for
den. Fremsynede brugsfolk har i flere år
kæmpet for sammenlægning af alle de enkel-
te brugser, men først for sent har mange af
brugsbestyrelseme forstået, at de ikke kun-
ne overleve selv.
Når KNI i dag seriøst overvejer at købe sig
medindflydelse i brugserne, så er det helt i
overensstemmelse med Landstingets be-
slutninger. Direktør Flemming Bolø har dyg-
tigt og succesrigt banket KNI op til en bedre
og bedre forretning, han har naturligvis kræ-
vet af sine butikker, at de konkurrerede
hårdt med brugserne, og han overvejer na-
turligvis, om det er en god forretning at sky-
de nogle millioner i konkurrenten. Han er
pålagt at drive KNI forretningsmæssigt, så
man kan ikke bebrejde hverken ham eller
KNI at se nogle muligheder i, at konkurren-
ten er billigt til salg.
DERIMOD KAN den forestående fusion godt
give anledning til overvejelser over Lands-
tingets vedtagne KNI-politik. Udviklingen
går i retning af et mere og mere dominerende
KNI, og det minder jo om 50’erne og 60’erne.
Det harmonerer heller ikke særlig godt med
Siumuts erklærede støtte til øget privatise-
ring. Der tegner sig tværtimod i disse år
mere og mere et billed af en stadig stærkere
offentlig erhvervssektor og en svagere og
svagere privat sektor. Udviklingen er så klar,
at det er et åbent spørgsmål, om der overho-
vedet er et privat erhvervsliv i Grønland om
fem-ti år.
DEN ØKONOMISKE KRISE er naturligvis
med til at skubbe til denne udvikling. Flere
og flere private - på land og til vands - kom-
mer i klemme, og så er der kun et samarbej-
de eller fusion med offentlige virksomheder
tilbage som alternativ til konkurs.
Her og nu er det logisk, at det går sådan.
Hvem vil lade sin virksomhed gå konkurs,
hvis man kan finde en offentlig partner? Men
det er ikke en erhvervspolitik, der fremmer
privatisering. Tværtimod er der mange ek-
sempler på, hvordan Siumut tillader eller di-
rekte fremmer offentlig konkurrence med
private virksomheder på ulige vilkår - eller
undlader at involvere private grønlandske
virksomheder i offentlige bestillingsopgaver.
Nogle eksempler fra pressens verden:
KNR får lov til at konkurrere med aviserne
om annoncer/reklamer. Atuakkiorfik får lov
til at konkurrere med private reklamebure-
auer. En stor turistkampagne i Danmark
lægges i Danmark uden at grønlandske fir-
maer så meget som spørges om tilbud.
Eller man kan spørge: Er det rimeligt, at
Grønlands Televæsen skal konkurrere med
private edb-forhandlere om salg af compute-
re?
Eller man kan spørge: Skal vi have grøn-
landske banker, når det offentlige placerer
mange af sine penge andre steder?
SIUMUT TALER OM privatisering, om en
erhvervspolitik til fordel for et privat er-
hvervsliv. Men praktis tyder på, at man fast-
holder og styrker den offentlige dominans -
eller blot beklager konkurser som i bygge- og
anlægsbranchen, hvor der ikke var en offent-
lig virksomhed, der havde interesse i at træ-
de hjælpende til.
Måske er der ikke plads i Grønland til et
privat erhvervsliv. Måske er offentlig styring
og offentligt erhvervsliv det mest effektive.
Men så skal man sige, at det er det, man
mener. Eller også må man føre en aktiv er-
hvervspolitik, der fremmer privatisering og
konkurrence på lige og fælles vilkår. Det
udelukker ikke offentlige ejede aktieselska-
ber. Det udelukker ikke forretningsmæssigt
samarbejde. Men det udelukker, at diverse
offentlige institutioner i ly af skattemidler går
på strandhugst på private virksomheders ar-
bejde under dække af at være »forretnings-
mæssige«.