Atuagagdliutit - 25.02.1991, Page 7

wmtbsaffuifå~ nmwinersortut

PRIVAT ERHVERV

Toqutsit inugalunnerlu
Nuna Bankip Grønlandsbankillu assigiinngissutaat aningaasaniinnerunatik
isummertarnemiinnerupput
NUUK(KK) - Nuummi
bridgetartut klubbiap
ukiorpassuarni Grøn-
landsbankip kantiinaani
nallukattaattarsimap-
put, ataasinngomerillu
unnui tamaasa nerri vin-
ni unamminersuaqar-
tarpoq.
Inukkalli pitsaassusiinik
nalunaartameq Grønlands-
bankip nammineq ingerla-
taannut tuniluussimanngi-
laq, ullunilumi makkunani
qullersat allaffianni »inu-
lunnerarlutik« silatusaarni-
arpallaartutut nalunaartar-
put.
Akia tungaanili Nuna Ba-
■nikimi allatorluinnaq inger-
lapput, ukiuni kingullerpaa-
ni isumaqatigiissuteeqqa-
niit »toqutsimmik« saq-
qummiinermut ikaarsaarto-
qarsimammat. Taamaalius-
sagaanni sianiutigilluinnar-
tariaqarpoq, nallukattallaq-
qissuusariaqarlunilu - aam-
malu mukkat nalunaaruti-
ginerisigut annernartortai
tiguneqarsinnaasariaqarlu-
tik.
Nuna Bankl ajugaavoq
AG’p »Inuutissarsiutit
namminersortut«-ata Grøn-
landsbankip Nuna Bankillu
1990-imut naatsorsuutaat
misissoqqissaarsimavai.
Naliliinerlu unaasariaqar-
poq nunatsinni bankit taak-
ku marluk assigiinngissu-
taat aningaasaniinnerunani
isummertarnermiinneru-
soq. Isummertarnerlumi
aningaaseriviit taakku m ar-
luk angissutsikkut nikinga-
nerannik allanngortitsiner-
mik malunnavissumik piler-
sitsisimavoq.
Ukiorpassuarni Biku-
ben/Nuna Bank kalaallini
matadorernermi nukarliu-
juarsimavoq, pissutsilli
1980’ikkut qiteqqunneranni
aalisarnikkut ingerlalluar-
nerup nalaani pissutsit al-
lanngorluinnarput. Nuna
Bank aalisariarpoq, Grøn-
landsbankili sanaartorner-
mik aallussilerluni - eqikka-
rujussuarlugu oqaatigalu-
gu. Tamatumalu peqatigi-
saanik 1980’ikkut naalerne-
ranni Nuna Bank arriitsun-
nguamik Grønlandsbanke-
nitulli angitigileriartorsi-
mavoq.
Oqimaaqatigiissitsineq
qiviaraanni Nuna Bankip
Grønlandsbanken 1989-imi
qaangerpaa, 1990-imilu Nu-
na Bank marlussoriarluni
siuariaqqinneruvoq, ani-
ngaaserivillu ullumikkut
Grønlandsbankenimit milli-
ardit qeqqisa missaannik
oqimaaqatigiissitsinikkut
siuarnerusunalluni.
Landskassep
akulerunnera
Aningaaseriviit marluullu-
tik inuiaqatigiinni kalaalli-
nisut ittuni kmguariartuler-
neq muligillualerpaat. Nuna
Bankip oqimaaqatigiissitsi-
nera 214 millioner koruuni-
nik milleriarluni 2.088 mil-
lioner koruuninngorpoq.
Grønlandsbankenip oqi-
maaqatigiissitsinera 174
millioner koruuninik mille-
riarluni 1.603 millioner ko-
ruuninngorpoq.
Oqimaaqatigiissitsinerup
taamatut appariarneranut
patsisaasut Uagaat Nammi-
nersornerusut aningaasa-
qarnikkut maannakkorpiaq
politikkiat. Inatsisartut uki-
armi ataatsimiinneranni ki-
lisaatit ikilisarneqamissaat
akuersissutigineqarpoq,
aammalu akuersissutigine-
qarluni ESU-mit taarsigas-
sarsiarpassuit akilerneqar-
nissaat. Taamaaliornikkut
Nuna Bankip taarsigassar-
siarititaannit 100 millioner
koruunit peemeqarput, kili-
saataatileqatigiit nammi-
nersortut sisamat Royal
Greenlandillu suleqatigii-
lernerat piviusunngortinne-
qarmat. Allat 200 millioner
koruunit Grønlandsbankip
taarsigassarsiarititaannit
peemeqarput, ESU-mit
tammarnaveeqqusikkatut
taarsigassarsiarititat amer-
lasuut qulamaatillit qular-
naateqannginnerusulluun-
niit landskassemit akilerne-
qarmata.
Ajornartorsiorneq
Ajomartorsiornerli piffissa-
mi ataatsimi piffimmilu
ataatsimi ataatsikkut pineq
ajorput.
Grønlandsbankenip sa-
naartornermut peqataane-
ra, landskassemit 1988-imi
unitsinneqartoq, 1989-imi
annaasaqaataarujussuar-
poq, - aningaaseriviup iner-
nerata takutippaa 5,8 milli-
oner koruuninik amigartoo-
rutaasoq. Maana nunami
namminersortut akiligas-
saat tamakkingajallu git ti-
Storslem eller lurepas
Forskellen på Nuna Bank og Grønlandsbanken er i højere grad et spørgsmål
om holdninger end om kolde kontanter
NUUK(KK) -1 mange år
har bridgeklubben i
Nuuk haft Grønlands-
bankens kantine som sit
spillested, og hver man-
dag aften fløjter meldin-
gerne rask hen over de
grønne filtborde.
Meldelysten har imidler-
tid ikke smittet af på Grøn-
landsbankens egne aktivite-
ter, og i direktionslokalet er
den gængse melding for ti-
den en snusfornuftig »lure-
pas«.
Anderledes ser det ud i
Nuna Bank på den anden si-
de af gaden, hvor meldinger-
ne de seneste år har bevæget
sig fra små delkontrakter til
storslem. Det kræver stær-
ke nerver og et stramt po-
kerfjæs - samt viljen til at
tage de beter, som hårde
meldinger uundgåeligt også
fører med sig.
Nuna Bank vinder
en omgang
AG’s »Privat Erhverv« har
set Grønlandsbankens og
Nuna Banks regnskaber for
1990 nærmere efter i korte-
ne. Og konklusionen må væ-
re, at forskellen på de to
banker i Grønland i højere
grad er et spørgsmål om
holdninger end om kolde
kontanter. Og holdningen
har betydet en markant æn-
dring af størrelsesforholdet
mellem de to banker.
I mange år var Bikuben/
Nuna Bank lillebroderen i
det grønlandske matador-
spil, men i de glade fiskeri-
dage midt i 1980’eme æn-
drede billedet sig radikalt.
Nuna Bank stak til søs,
mens Grønlandsbanken gik
ind bygge- og anlægssektor-
en - sådan meget firkantet
sagt. Det betød samtidigt i
slutningen af 1980’erne, at
Nuna Bank langsomt kom
på omgangshøjde med Grøn-
landsbanken.
Målt i balancen overhale-
de Nuna Bank i 1989 for før-
ste gang Grønlandsbanken,
og i 1990 vandt Nuna Bank
yderligere et par omgange,
så banken i dag har en ba-
lance på næsten en halv mil-
liard kroner mere end Grøn-
landsbanken.
Landskassen på banen
Begge banker mærker tyde-
ligt, at de står midt i et stag-
nationssamfund som det
grønlandske. Nuna Banks
balance faldt med 214 mil-
lioner kroner til 2.088 mil-
lioner kroner. Grønlands-
bankens balance faldt med
174 millioner kroner til
1.603 millioner kroner.
En af grundene til dette
fald i balancen er Grønlands
Hjemmestyres aktive fi-
nanspolitik. På efterårssam-
lingen vedtog Grønlands
landsting såvel en kondem-
neringsordning for trawler-
flåden som indfrielsen af en
lang række ESU-lån i ban-
kerne. Derved blev over 100
millioner kroner trukket ud
af Nuna Banks udlån, da fu-
sionen mellem fire private
trawlerrederier og Royal
Greenland blev realiseret.
Andre 200 millioner kroner
blev trukket ud af Grøn-
landsbankens udlån, da en
lang række mere eller min-
dre tvivlsomme ESU-garan-
terede lån blev indfriet af
landskassen.
Krisen kradser
Krisen kradser imidlertid
ikke på samme tid på samme
sted.
Grønlandsbankens enga-
gement i bygge- og anlægs-
sektoren, der af landskassen
blev lagt død i 1988, betød
svære tab i 1989, - bankens
resultat blev et underskud
på 5,8 millioner kroner. Nu
er der ved at være luget ud
blandt de private mestre, og
resultatet for 1990 er blevet
vendt til et overskud på 12,7
millioner kroner.
I 1989 og 1990 afsatte
Grønlandsbanken i alt 43
millioner kroner til tab på
dårlige betalere.
Nuna Banks engagement
i det kriseramte fiskeri slog
først rigtigt igennem i 1990.
Overskuddet i 1989 var på
18 millioner kroner, mens
det kun med hiv og sving
blev på 1,3 million kroner i
1990. Saneringen i den grøn-
landske trawlerflåde fort-
sætter for fuld kraft, og
mange spår nye tab for Nu-
na Bank i 1991.
11989 og 1990 afsatte Nu-
na Bank i alt 491/2 millioner
kroner til tab på dårligere
betalere.
Meget firkantet bliver
konklu ssionen på denne me-
gen talsnak: Grønlandsban-
ken har overstået sine vær-
ste tab, mens Nuna Bank
stadig står midt i en pine-
fuld omstillingsproces i det
grønlandske samfund.
Begge de to grønlandske
banker indkalder til gene-
ralforsamling tirsdag den
16. april i Nuuk.
goorarneqarput, 1990-imilu
inernerup takutippaa ami-
gartooruteqarneq 12,7 milli-
oner koruuninik sinneqar-
tooruteqarninngorsimasoq.
1989-imi 1990-imilu
Grønlandsbankenip akiliu-
timinnik malinnaanngitsu-
nut 43 millioner koruunit
annaasaqarnissamut im-
mikkoorsissimavai.
Nuna Bankip aalisarner-
mut ajornartorsiorfiusumut
akulerunnerata kinguneri
aatsaat 1990-imi saqqum-
merluarput. 1989-imi sinne-
qartoorutit 18 millioner ko-
ruuniupput, 1990-imi peq-
qamik 1,3 millioner koruu-
niullutik. Kalaallit kilisaa-
taatileqarfiini akiitsunik
nungusaaneq pisinnaasaq
tamaat ingerlaqqissaaq,
amerlasuullu isumaqarput
Nuna Bank 1991-imissaaq
amigartooruteqaqqissasoq.
1989-imi 1990-imilu Nuna
Bank akilersuinerluttunit
amigartoorutissat 49 1/2
millioner koruunit aningaa-
saliissutigisimavai.
Kisitsiserpassuit tamak-
ku oqaluuserini eqikkaru-
jussuarlugit imatut oqaati-
gineqarsinnaapput: Grøn-
landsbankenip annaasaqaa-
tini ajornerpaat qaangersi-
mavai, Nuna Bankili suli
inuiaqatigiinni kalaallini
nutarternermini ajornar-
toornermi qeqqanniilerut-
torluni.
Kalaallit aningaaserivii
taakku marluk tamarmik
aprilip 16-iani Nuummi
ataatsimeersuariaqqusip-
put.
PENGEPAPIR
22. FEBRUAR 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-ændr.
1 KTAS 2 1 187.0 16.9
2 Jysk Telefon 11 1 213.0 9.2
3 Lex invest - 1 272.0 8.8
4 Norsk data - 1 33.0 6.5
5 GNSLNord 20 1 421.0 6.3
Grønlandsbanken, notering d.d.: 214.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E37%
1 8.00 Dansk Stat 91 99.10 9.19
2 12.00 DLR2019 101.00 7.64
3 12.00 Nykredl s 2 a 101.00 7.62
4 12.00 Danmark 22s a 101.30 7.59
5 12.00 Danmark 23s L 101.90 7.33
UDVALGTEVALUTAKURSER OG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 572.40 578.85 579.30 8.00
GBP 1122.30 1118.09 1117.40 12.70
DEM 384.66 385.74 386.16 9.20
SEK 103.04 102.58 102.74 12.25
NOK 98.37 98.24 98.98.45 10.80
CHF 449.90 450.40 451.15 7.81
JPY 4.3720 4.3784 4.3800 7.81
FORVENTNINGER:
Valuta: Valutamarkedet er fortsat meget idt focuserende på Golf-
krigen, omend man seMolgelig har det ene øje på klem her. Man er
godt klar over at udviklingen vi påvirke dolaren kortvarigt men på sigt
vi US/Vs økonomi være udslagsgivende. Valutamarkederne
interesserer sig nu mest for det indbyrdes renteniveau, samt
virkningerne efter Tysklands seneste renteforhøjelse. Vi tror at
kurserne har stabiliseret sig på nuværende niveau. De tyske
økonomer forudser en noget lavere vækst en tidligere antaget og
dette vi holde D-marken på niveauet - uanset sidste renteforhojetse.
Obligationer/Aktier
ObSgadonsmarkedet faldt på ugens sidste dag en smule Ubage I et
stile og typisk fredagsmarked. Markedsdeftageme er afventende på
udvkingen i Golfen. Der kommer uafladeigt modstridende oplysninger
om fredkrig, samt hvor voldsomt tingene vi udvkle sig. Den
toneangivende 2006'er lå på niveauet 96,15 a 96,20, hviket var på
torsdagens niveau. De større investorer holder sig fri af markedet
week-end'en over. Vi forventer dog at disse igen går ind mandag, og
dermed en fortsat posirv trend.
2006'eren forventes i niveauet 96,25 ti 97,00.
Aktiemarkedet steg en smule fredag eftermiddag, trods det forhold, at
en majoritet af investorer holder sig ude af markedet op mod week-
end’en. KFX-hdekset sluttede omkring 100,75.
Ligesom ved obligationsmarkedet, forventer vi aktiemarkedet
overvejende posiivt Indekset forventer vi i niveauet 100,5 ti 105.
Anbefalinger: På aktiesiden anbefaler vi køb af Junckeris og
Cofophlast
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab