Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 25.02.1991, Qupperneq 7

Atuagagdliutit - 25.02.1991, Qupperneq 7
wmtbsaffuifå~ nmwinersortut PRIVAT ERHVERV Toqutsit inugalunnerlu Nuna Bankip Grønlandsbankillu assigiinngissutaat aningaasaniinnerunatik isummertarnemiinnerupput NUUK(KK) - Nuummi bridgetartut klubbiap ukiorpassuarni Grøn- landsbankip kantiinaani nallukattaattarsimap- put, ataasinngomerillu unnui tamaasa nerri vin- ni unamminersuaqar- tarpoq. Inukkalli pitsaassusiinik nalunaartameq Grønlands- bankip nammineq ingerla- taannut tuniluussimanngi- laq, ullunilumi makkunani qullersat allaffianni »inu- lunnerarlutik« silatusaarni- arpallaartutut nalunaartar- put. Akia tungaanili Nuna Ba- ■nikimi allatorluinnaq inger- lapput, ukiuni kingullerpaa- ni isumaqatigiissuteeqqa- niit »toqutsimmik« saq- qummiinermut ikaarsaarto- qarsimammat. Taamaalius- sagaanni sianiutigilluinnar- tariaqarpoq, nallukattallaq- qissuusariaqarlunilu - aam- malu mukkat nalunaaruti- ginerisigut annernartortai tiguneqarsinnaasariaqarlu- tik. Nuna Bankl ajugaavoq AG’p »Inuutissarsiutit namminersortut«-ata Grøn- landsbankip Nuna Bankillu 1990-imut naatsorsuutaat misissoqqissaarsimavai. Naliliinerlu unaasariaqar- poq nunatsinni bankit taak- ku marluk assigiinngissu- taat aningaasaniinnerunani isummertarnermiinneru- soq. Isummertarnerlumi aningaaseriviit taakku m ar- luk angissutsikkut nikinga- nerannik allanngortitsiner- mik malunnavissumik piler- sitsisimavoq. Ukiorpassuarni Biku- ben/Nuna Bank kalaallini matadorernermi nukarliu- juarsimavoq, pissutsilli 1980’ikkut qiteqqunneranni aalisarnikkut ingerlalluar- nerup nalaani pissutsit al- lanngorluinnarput. Nuna Bank aalisariarpoq, Grøn- landsbankili sanaartorner- mik aallussilerluni - eqikka- rujussuarlugu oqaatigalu- gu. Tamatumalu peqatigi- saanik 1980’ikkut naalerne- ranni Nuna Bank arriitsun- nguamik Grønlandsbanke- nitulli angitigileriartorsi- mavoq. Oqimaaqatigiissitsineq qiviaraanni Nuna Bankip Grønlandsbanken 1989-imi qaangerpaa, 1990-imilu Nu- na Bank marlussoriarluni siuariaqqinneruvoq, ani- ngaaserivillu ullumikkut Grønlandsbankenimit milli- ardit qeqqisa missaannik oqimaaqatigiissitsinikkut siuarnerusunalluni. Landskassep akulerunnera Aningaaseriviit marluullu- tik inuiaqatigiinni kalaalli- nisut ittuni kmguariartuler- neq muligillualerpaat. Nuna Bankip oqimaaqatigiissitsi- nera 214 millioner koruuni- nik milleriarluni 2.088 mil- lioner koruuninngorpoq. Grønlandsbankenip oqi- maaqatigiissitsinera 174 millioner koruuninik mille- riarluni 1.603 millioner ko- ruuninngorpoq. Oqimaaqatigiissitsinerup taamatut appariarneranut patsisaasut Uagaat Nammi- nersornerusut aningaasa- qarnikkut maannakkorpiaq politikkiat. Inatsisartut uki- armi ataatsimiinneranni ki- lisaatit ikilisarneqamissaat akuersissutigineqarpoq, aammalu akuersissutigine- qarluni ESU-mit taarsigas- sarsiarpassuit akilerneqar- nissaat. Taamaaliornikkut Nuna Bankip taarsigassar- siarititaannit 100 millioner koruunit peemeqarput, kili- saataatileqatigiit nammi- nersortut sisamat Royal Greenlandillu suleqatigii- lernerat piviusunngortinne- qarmat. Allat 200 millioner koruunit Grønlandsbankip taarsigassarsiarititaannit peemeqarput, ESU-mit tammarnaveeqqusikkatut taarsigassarsiarititat amer- lasuut qulamaatillit qular- naateqannginnerusulluun- niit landskassemit akilerne- qarmata. Ajornartorsiorneq Ajomartorsiornerli piffissa- mi ataatsimi piffimmilu ataatsimi ataatsikkut pineq ajorput. Grønlandsbankenip sa- naartornermut peqataane- ra, landskassemit 1988-imi unitsinneqartoq, 1989-imi annaasaqaataarujussuar- poq, - aningaaseriviup iner- nerata takutippaa 5,8 milli- oner koruuninik amigartoo- rutaasoq. Maana nunami namminersortut akiligas- saat tamakkingajallu git ti- Storslem eller lurepas Forskellen på Nuna Bank og Grønlandsbanken er i højere grad et spørgsmål om holdninger end om kolde kontanter NUUK(KK) -1 mange år har bridgeklubben i Nuuk haft Grønlands- bankens kantine som sit spillested, og hver man- dag aften fløjter meldin- gerne rask hen over de grønne filtborde. Meldelysten har imidler- tid ikke smittet af på Grøn- landsbankens egne aktivite- ter, og i direktionslokalet er den gængse melding for ti- den en snusfornuftig »lure- pas«. Anderledes ser det ud i Nuna Bank på den anden si- de af gaden, hvor meldinger- ne de seneste år har bevæget sig fra små delkontrakter til storslem. Det kræver stær- ke nerver og et stramt po- kerfjæs - samt viljen til at tage de beter, som hårde meldinger uundgåeligt også fører med sig. Nuna Bank vinder en omgang AG’s »Privat Erhverv« har set Grønlandsbankens og Nuna Banks regnskaber for 1990 nærmere efter i korte- ne. Og konklusionen må væ- re, at forskellen på de to banker i Grønland i højere grad er et spørgsmål om holdninger end om kolde kontanter. Og holdningen har betydet en markant æn- dring af størrelsesforholdet mellem de to banker. I mange år var Bikuben/ Nuna Bank lillebroderen i det grønlandske matador- spil, men i de glade fiskeri- dage midt i 1980’eme æn- drede billedet sig radikalt. Nuna Bank stak til søs, mens Grønlandsbanken gik ind bygge- og anlægssektor- en - sådan meget firkantet sagt. Det betød samtidigt i slutningen af 1980’erne, at Nuna Bank langsomt kom på omgangshøjde med Grøn- landsbanken. Målt i balancen overhale- de Nuna Bank i 1989 for før- ste gang Grønlandsbanken, og i 1990 vandt Nuna Bank yderligere et par omgange, så banken i dag har en ba- lance på næsten en halv mil- liard kroner mere end Grøn- landsbanken. Landskassen på banen Begge banker mærker tyde- ligt, at de står midt i et stag- nationssamfund som det grønlandske. Nuna Banks balance faldt med 214 mil- lioner kroner til 2.088 mil- lioner kroner. Grønlands- bankens balance faldt med 174 millioner kroner til 1.603 millioner kroner. En af grundene til dette fald i balancen er Grønlands Hjemmestyres aktive fi- nanspolitik. På efterårssam- lingen vedtog Grønlands landsting såvel en kondem- neringsordning for trawler- flåden som indfrielsen af en lang række ESU-lån i ban- kerne. Derved blev over 100 millioner kroner trukket ud af Nuna Banks udlån, da fu- sionen mellem fire private trawlerrederier og Royal Greenland blev realiseret. Andre 200 millioner kroner blev trukket ud af Grøn- landsbankens udlån, da en lang række mere eller min- dre tvivlsomme ESU-garan- terede lån blev indfriet af landskassen. Krisen kradser Krisen kradser imidlertid ikke på samme tid på samme sted. Grønlandsbankens enga- gement i bygge- og anlægs- sektoren, der af landskassen blev lagt død i 1988, betød svære tab i 1989, - bankens resultat blev et underskud på 5,8 millioner kroner. Nu er der ved at være luget ud blandt de private mestre, og resultatet for 1990 er blevet vendt til et overskud på 12,7 millioner kroner. I 1989 og 1990 afsatte Grønlandsbanken i alt 43 millioner kroner til tab på dårlige betalere. Nuna Banks engagement i det kriseramte fiskeri slog først rigtigt igennem i 1990. Overskuddet i 1989 var på 18 millioner kroner, mens det kun med hiv og sving blev på 1,3 million kroner i 1990. Saneringen i den grøn- landske trawlerflåde fort- sætter for fuld kraft, og mange spår nye tab for Nu- na Bank i 1991. 11989 og 1990 afsatte Nu- na Bank i alt 491/2 millioner kroner til tab på dårligere betalere. Meget firkantet bliver konklu ssionen på denne me- gen talsnak: Grønlandsban- ken har overstået sine vær- ste tab, mens Nuna Bank stadig står midt i en pine- fuld omstillingsproces i det grønlandske samfund. Begge de to grønlandske banker indkalder til gene- ralforsamling tirsdag den 16. april i Nuuk. goorarneqarput, 1990-imilu inernerup takutippaa ami- gartooruteqarneq 12,7 milli- oner koruuninik sinneqar- tooruteqarninngorsimasoq. 1989-imi 1990-imilu Grønlandsbankenip akiliu- timinnik malinnaanngitsu- nut 43 millioner koruunit annaasaqarnissamut im- mikkoorsissimavai. Nuna Bankip aalisarner- mut ajornartorsiorfiusumut akulerunnerata kinguneri aatsaat 1990-imi saqqum- merluarput. 1989-imi sinne- qartoorutit 18 millioner ko- ruuniupput, 1990-imi peq- qamik 1,3 millioner koruu- niullutik. Kalaallit kilisaa- taatileqarfiini akiitsunik nungusaaneq pisinnaasaq tamaat ingerlaqqissaaq, amerlasuullu isumaqarput Nuna Bank 1991-imissaaq amigartooruteqaqqissasoq. 1989-imi 1990-imilu Nuna Bank akilersuinerluttunit amigartoorutissat 49 1/2 millioner koruunit aningaa- saliissutigisimavai. Kisitsiserpassuit tamak- ku oqaluuserini eqikkaru- jussuarlugit imatut oqaati- gineqarsinnaapput: Grøn- landsbankenip annaasaqaa- tini ajornerpaat qaangersi- mavai, Nuna Bankili suli inuiaqatigiinni kalaallini nutarternermini ajornar- toornermi qeqqanniilerut- torluni. Kalaallit aningaaserivii taakku marluk tamarmik aprilip 16-iani Nuummi ataatsimeersuariaqqusip- put. PENGEPAPIR 22. FEBRUAR 1991 AKTIER, TOP 5 Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-ændr. 1 KTAS 2 1 187.0 16.9 2 Jysk Telefon 11 1 213.0 9.2 3 Lex invest - 1 272.0 8.8 4 Norsk data - 1 33.0 6.5 5 GNSLNord 20 1 421.0 6.3 Grønlandsbanken, notering d.d.: 214.0 OBLIGATIONER, TOP 5 Nr. Rente Papir Kurs E37% 1 8.00 Dansk Stat 91 99.10 9.19 2 12.00 DLR2019 101.00 7.64 3 12.00 Nykredl s 2 a 101.00 7.62 4 12.00 Danmark 22s a 101.30 7.59 5 12.00 Danmark 23s L 101.90 7.33 UDVALGTEVALUTAKURSER OG TERMINSPRISER Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente USD 572.40 578.85 579.30 8.00 GBP 1122.30 1118.09 1117.40 12.70 DEM 384.66 385.74 386.16 9.20 SEK 103.04 102.58 102.74 12.25 NOK 98.37 98.24 98.98.45 10.80 CHF 449.90 450.40 451.15 7.81 JPY 4.3720 4.3784 4.3800 7.81 FORVENTNINGER: Valuta: Valutamarkedet er fortsat meget idt focuserende på Golf- krigen, omend man seMolgelig har det ene øje på klem her. Man er godt klar over at udviklingen vi påvirke dolaren kortvarigt men på sigt vi US/Vs økonomi være udslagsgivende. Valutamarkederne interesserer sig nu mest for det indbyrdes renteniveau, samt virkningerne efter Tysklands seneste renteforhøjelse. Vi tror at kurserne har stabiliseret sig på nuværende niveau. De tyske økonomer forudser en noget lavere vækst en tidligere antaget og dette vi holde D-marken på niveauet - uanset sidste renteforhojetse. Obligationer/Aktier ObSgadonsmarkedet faldt på ugens sidste dag en smule Ubage I et stile og typisk fredagsmarked. Markedsdeftageme er afventende på udvkingen i Golfen. Der kommer uafladeigt modstridende oplysninger om fredkrig, samt hvor voldsomt tingene vi udvkle sig. Den toneangivende 2006'er lå på niveauet 96,15 a 96,20, hviket var på torsdagens niveau. De større investorer holder sig fri af markedet week-end'en over. Vi forventer dog at disse igen går ind mandag, og dermed en fortsat posirv trend. 2006'eren forventes i niveauet 96,25 ti 97,00. Aktiemarkedet steg en smule fredag eftermiddag, trods det forhold, at en majoritet af investorer holder sig ude af markedet op mod week- end’en. KFX-hdekset sluttede omkring 100,75. Ligesom ved obligationsmarkedet, forventer vi aktiemarkedet overvejende posiivt Indekset forventer vi i niveauet 100,5 ti 105. Anbefalinger: På aktiesiden anbefaler vi køb af Junckeris og Cofophlast GRØNLANDSBANKEN Aktieselskab

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.