Atuagagdliutit - 25.02.1991, Side 8

imufosarsuitifr vatmintrsoHidr Siiæillil
PRIVAT ERHVERV
HOTELLERNE PA TOPPEN
HOTEL GODTHÅB
MUSIK
TILBUD
Mandag & Tirsdag
Rævelseben
m/hvide-kartofler
KUN KR. 65,•
TILBUD
Onsdag & Torsdag
2 RETTERS
MENU
KUN KR. 98,"
HOTEL HANS EGEDE
NY MUSIK
Den Bulgarske soloorganist
DIMITRI DEMETROV
Underholder og spiller til dans i den roterende
RESTAURANT
SKY-TOP
FREDAG OG LØRDAG
MENU
Indbagt laks med lime sauce
Moseand med waldorfsalat og tyttebær
Moccafromage med nøddeknga.
Kun 220,,.-^3§i3

HOTEL HANS EGEDE A|S
Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland
Telefon 2 42 22. Telefax 2 44 87
... vi strækker Deres mødebudget!

nn ES
Mangel på opsparing
• og på låneansøgere
Grønlandsbanki piukkunnartunlk taarsigassarsiniartussarsiorpoq.
Grønlandsbanken efterlyser flere seriøse låneansøgere. (Foto: Knud Josefsen).
Nuna Bankip Kalaallit Nun.
Nuna Bank efterlyser øget;
Nuna Bank og Grønlandsbanken slås med hvert sit problem - foruden alle de
fælles problemer i et stagnationssamfund
NUUK(KK) - AG’s »Pri-
vat Erhverv« bringer på
disse sider en direkte
sammenligning mellem
Nuna Banks og Grøn-
landsbankens årsregn-
skaber i 1990.
Lad os starte med at se på
de to bankers balance.
1990 var året, da Nuna
Bank løb afgørende fra
Grønlandsbanken, så for-
skellen ved årsskiftet 1991
var på næsten en halv milli-
ard kroner. Nuna Banks
stor problem med den ha-
stigt voksende balance er
den manglende vilje og evne
til opsparing i Grønland.
Selv om banken er væ-
sentlig større end Grøn-
landsbanken, ja så har Nuna
Bank kun et indlån fra kun-
derne på 839 millioner kro-
ner mod Grønlandsbankens
indlån på 934 millioner kro-
ner. Grønlandsbanken har
altså 95 millioner flere ind-
lånskroner end Nuna Bank
at lave bankforretninger
med.
Dette mindre indlån bli-
ver tydeligt sat i relief, når vi
ser på de to bankers udlån.
Nuna Bank har lånt 1.226
milboner kroner ud, mens
Grønlandsbanken kun har
et udlån 510 milboner kro-
ner. En kolosal forskel på
715 milboner kroner.
Med andre ord: Nuna
Bank låner langt flere penge
ud, end kunderne skyder ind
i banken. Grønlandsbanken
har til gengæld meget svært
ved at låne sine mange pen-
ge ud og må i stedet sætte
pengene i de ret passive obh-
ga tioner.
Det er skidt - for begge
banker.
Dyrt at låne
Nuna Bank løser sit pro-
blem ved at låne milboner af
kroner i de danske pengein-
stitutter. Derfor skylder
Nuna Bank ved årsskiftet si-
ne danske kobegaer 662 mil-
boner kroner. Men det er
dyrt at låne, - også når ban-
kerne gør det af hinanden.
Og der er mebem Nuna
Bank og Bikuben heber in-
gen særaftaler for gammel
venskabs skyld.
Dette misforhold slår
igennem på Nuna Banks
renteudgift tb de danske
pengeinstitutter, som i 1990
tog 57 mibioner kroner i
rente for at låne Nuna Bank
penge, som så igen blev lånt
ud til bankens kunder i
Grønland.
Rentemarginalen mebem
at låne penge i danske ban-
ker og viderelåne dem tb
grønlandske kunder er rela-
tivt lble, og derfor tjener
Nuna Bank for bdt på sine
store udlånsaktiviteter.
Pengetank
Omvendt er det heber ikke
særlig godt at have et stort
indlån fra kunderne, hvis
pengene ikke kan lånes ud
til andre kunder tb en højere
rente. Det oplever Grøn-
landsbanken. Banken har et
indlån på 934 mibioner kro-
ner, men har kun kunnet lå-
ne 510 mbboner kroner ud
tb andre af sine kunder.
Derfor har banken opbyg-
get en stor pengetank af
obligationer - i alt en halv
milliard kroner. Det er så-
dan set ikke godt, for obbga-
tioner giver kun omkring 10
procent i rente, mens er-
hvervslån giver 13 procent
og privatlån helt op tb 16
procent i rente. Grønlands-
banken får med andre ord
for bdt ud af sin position
som Grønlands indskuds-
bank nr. 1.
Resultatet det samme
Lad os vende blikket mod re-
sultatopgørelsen i sammen-
bgningen mebem de to ban-
kers årsregnskab for 1990.
Vi starter med Punkt 1 og 2.
Nuna Bank tjener på
grund af sine meget store
udlån flere renteindtægter
end Grønlandsbanken, men
skal tb gengæld betale flere
renteudgifter end kobegaen
på den anden side af gåga-
den i Nuuk, fordi Nuna
Bank har måtte låne mange
af disse penge i de danske
pengeinstitutter.
Det bringer os ned tb
Punkt A i resultatopgørel-
sen for 1990. Nuna Bank har
tjent 94 mibioner kroner på
sine samlede ind- og udlån,
mens Grønlandsbanken føl-
ger bge efter med 88 mibion-
er kroner. På trods af den
store forskel i størrelsen på
de to banker, er fortjenesten
af de samlede bankaktivite-
ter næsten ens.
Dyrt at drive bank
En direkte sammenligning
med en dansk provinsbank
af samme størrelse som Nu-
na Bank og Grønlandsban-
ken viser, at det på en lang
række punkter er dyrt at
drive bank i Grønland. Et
enkelt eksempel: Alene reg-
ningen tb det grønlandsk te-
levæsen for blandt andet
transmissionerne af data tb
Danmark via satebit koster
hver af bankerne omkring
fire mbboner kroner. Så me-
get ringer Ringkøbing Bank
næppe for..
Det er også dyrt at gå på
kysten, selv om mange kom-
muner presser på for at få
åbnet en bankfibal i netop
deres by. De to banker fulg-
tes pænt ad i Qaqortoq, Sisi-
miut og Ilubssat, men Grøn-
landsbanken sagde stop, da
Nuna Bank i møj 1989 åb-
nede en filial iMaiuitsoq. Tb
gengæld lukkede Nuna
Bank den 1. februar sin filial
i forstaden Nuussuaq.
Begge banker skærer fort-
sat dybt i deres udgifter, og
en del stillinger er blevet
sparet væk. Ved årsskiftet
beskæftigede Grønlands-
banken 108 og Nuna Bank
106 medarbejdere. Nuna
Banks omkostninger var i
1990 på 68 mibioner kroner,
mens Grønlandsbanken
bruget 61 mibioner kroner
tb at drive sin virksomhed.
Derved når vi frem tb det
primære resultat - Punkt C.
Og ganske overraskende er
de to banker nået frem tb
det samme resultat: 40 mb-
boner kroner.
Tab og hensættelser
Hvis de to banker var nøjag-
tig ens, var det jo ikke et dår-
bgt resultat, men de to ban-
ker er jo netop meget for-
skebige. Og her kommer
Nuna Banks store långiv-
ning ind på banen igen. Nu-
na Bank låner dobbelt så
meget ud som Grønlands-
banken og må derfor også
bruge dobbelt så mange pen-
ge til afskrivninger og hen-
sættelser på dårlige kunder.
Foruden de direkte udlån
har de to banker også stblet
en række garantier, - Nuna
Bank 316 mibioner kroner
og Grønlandsbanken 298
mibioner kroner. Også ga-
rantierne kan give tab. I dé
gode, gamle dage i 1987 kun-
ne et nybyggeri tb 18.000
kroner pr. kvadratmeter
bruges som garantistibelse,
men hvad hjælper det, hvis
disse bygninger i dag kun
kan indbringe 10.000 kroner
pr. kvadratmeter, - hvis de i
det hele taget kan sælges.
Dårbge kunder kostede i
1990 Nuna Bank 40 mibion-
er kroner, mens Grønlands-
banken med sin sine meget
lavere udlån og garantier
»slap« med 23 mibioner kro-
ner.
Og så ser regnskabet for
de to banker ganske ander-
ledes ud. Resultatet før de
ekstraordinære poster,
Punkt D, viser, at Nuna
Bank får et minimalt under-
skud, mens Grønlandsban-
kens overskud skrumper
ind tb 17 mbboner kroner.
Nu er Nuna Bank under
ét bedre tb at passe på sine
obbgationer, pantebreve og
aktier end Grønlandsban-
ken, og derved er vi nået
frem tb årets nettoresultat,
Punkt E. Nuna Bank har
med en balance på over to
milliarder kroner et over-
skud på 1,3 mibion kroner.
Grønlandsbanken kommer
ud af 1990 med et overskud
på 12 mibioner kroner, som
også skal ses i lyset af en ba-
lance på 1,6 milliard kroner.
Ingen af bankerne vandt
således nævneværdigt på
1990, - og i hvert fald tabte
de grønlandske kommuner
på bankerne. Nuna Bank be-
talte slet ikke selskabsskat
sidste år, mens Grønlands-
banken betalte 104.000 kro-
ner. I de gode, gamle dage
flød der mibioner af kroner
fra bankerne ud tb de grøn-
landske kommuner.