Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 25.02.1991, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 25.02.1991, Qupperneq 8
imufosarsuitifr vatmintrsoHidr Siiæillil PRIVAT ERHVERV HOTELLERNE PA TOPPEN HOTEL GODTHÅB MUSIK TILBUD Mandag & Tirsdag Rævelseben m/hvide-kartofler KUN KR. 65,• TILBUD Onsdag & Torsdag 2 RETTERS MENU KUN KR. 98," HOTEL HANS EGEDE NY MUSIK Den Bulgarske soloorganist DIMITRI DEMETROV Underholder og spiller til dans i den roterende RESTAURANT SKY-TOP FREDAG OG LØRDAG MENU Indbagt laks med lime sauce Moseand med waldorfsalat og tyttebær Moccafromage med nøddeknga. Kun 220,,.-^3§i3 HOTEL HANS EGEDE A|S Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland Telefon 2 42 22. Telefax 2 44 87 ... vi strækker Deres mødebudget! nn ES Mangel på opsparing • og på låneansøgere Grønlandsbanki piukkunnartunlk taarsigassarsiniartussarsiorpoq. Grønlandsbanken efterlyser flere seriøse låneansøgere. (Foto: Knud Josefsen). Nuna Bankip Kalaallit Nun. Nuna Bank efterlyser øget; Nuna Bank og Grønlandsbanken slås med hvert sit problem - foruden alle de fælles problemer i et stagnationssamfund NUUK(KK) - AG’s »Pri- vat Erhverv« bringer på disse sider en direkte sammenligning mellem Nuna Banks og Grøn- landsbankens årsregn- skaber i 1990. Lad os starte med at se på de to bankers balance. 1990 var året, da Nuna Bank løb afgørende fra Grønlandsbanken, så for- skellen ved årsskiftet 1991 var på næsten en halv milli- ard kroner. Nuna Banks stor problem med den ha- stigt voksende balance er den manglende vilje og evne til opsparing i Grønland. Selv om banken er væ- sentlig større end Grøn- landsbanken, ja så har Nuna Bank kun et indlån fra kun- derne på 839 millioner kro- ner mod Grønlandsbankens indlån på 934 millioner kro- ner. Grønlandsbanken har altså 95 millioner flere ind- lånskroner end Nuna Bank at lave bankforretninger med. Dette mindre indlån bli- ver tydeligt sat i relief, når vi ser på de to bankers udlån. Nuna Bank har lånt 1.226 milboner kroner ud, mens Grønlandsbanken kun har et udlån 510 milboner kro- ner. En kolosal forskel på 715 milboner kroner. Med andre ord: Nuna Bank låner langt flere penge ud, end kunderne skyder ind i banken. Grønlandsbanken har til gengæld meget svært ved at låne sine mange pen- ge ud og må i stedet sætte pengene i de ret passive obh- ga tioner. Det er skidt - for begge banker. Dyrt at låne Nuna Bank løser sit pro- blem ved at låne milboner af kroner i de danske pengein- stitutter. Derfor skylder Nuna Bank ved årsskiftet si- ne danske kobegaer 662 mil- boner kroner. Men det er dyrt at låne, - også når ban- kerne gør det af hinanden. Og der er mebem Nuna Bank og Bikuben heber in- gen særaftaler for gammel venskabs skyld. Dette misforhold slår igennem på Nuna Banks renteudgift tb de danske pengeinstitutter, som i 1990 tog 57 mibioner kroner i rente for at låne Nuna Bank penge, som så igen blev lånt ud til bankens kunder i Grønland. Rentemarginalen mebem at låne penge i danske ban- ker og viderelåne dem tb grønlandske kunder er rela- tivt lble, og derfor tjener Nuna Bank for bdt på sine store udlånsaktiviteter. Pengetank Omvendt er det heber ikke særlig godt at have et stort indlån fra kunderne, hvis pengene ikke kan lånes ud til andre kunder tb en højere rente. Det oplever Grøn- landsbanken. Banken har et indlån på 934 mibioner kro- ner, men har kun kunnet lå- ne 510 mbboner kroner ud tb andre af sine kunder. Derfor har banken opbyg- get en stor pengetank af obligationer - i alt en halv milliard kroner. Det er så- dan set ikke godt, for obbga- tioner giver kun omkring 10 procent i rente, mens er- hvervslån giver 13 procent og privatlån helt op tb 16 procent i rente. Grønlands- banken får med andre ord for bdt ud af sin position som Grønlands indskuds- bank nr. 1. Resultatet det samme Lad os vende blikket mod re- sultatopgørelsen i sammen- bgningen mebem de to ban- kers årsregnskab for 1990. Vi starter med Punkt 1 og 2. Nuna Bank tjener på grund af sine meget store udlån flere renteindtægter end Grønlandsbanken, men skal tb gengæld betale flere renteudgifter end kobegaen på den anden side af gåga- den i Nuuk, fordi Nuna Bank har måtte låne mange af disse penge i de danske pengeinstitutter. Det bringer os ned tb Punkt A i resultatopgørel- sen for 1990. Nuna Bank har tjent 94 mibioner kroner på sine samlede ind- og udlån, mens Grønlandsbanken føl- ger bge efter med 88 mibion- er kroner. På trods af den store forskel i størrelsen på de to banker, er fortjenesten af de samlede bankaktivite- ter næsten ens. Dyrt at drive bank En direkte sammenligning med en dansk provinsbank af samme størrelse som Nu- na Bank og Grønlandsban- ken viser, at det på en lang række punkter er dyrt at drive bank i Grønland. Et enkelt eksempel: Alene reg- ningen tb det grønlandsk te- levæsen for blandt andet transmissionerne af data tb Danmark via satebit koster hver af bankerne omkring fire mbboner kroner. Så me- get ringer Ringkøbing Bank næppe for.. Det er også dyrt at gå på kysten, selv om mange kom- muner presser på for at få åbnet en bankfibal i netop deres by. De to banker fulg- tes pænt ad i Qaqortoq, Sisi- miut og Ilubssat, men Grøn- landsbanken sagde stop, da Nuna Bank i møj 1989 åb- nede en filial iMaiuitsoq. Tb gengæld lukkede Nuna Bank den 1. februar sin filial i forstaden Nuussuaq. Begge banker skærer fort- sat dybt i deres udgifter, og en del stillinger er blevet sparet væk. Ved årsskiftet beskæftigede Grønlands- banken 108 og Nuna Bank 106 medarbejdere. Nuna Banks omkostninger var i 1990 på 68 mibioner kroner, mens Grønlandsbanken bruget 61 mibioner kroner tb at drive sin virksomhed. Derved når vi frem tb det primære resultat - Punkt C. Og ganske overraskende er de to banker nået frem tb det samme resultat: 40 mb- boner kroner. Tab og hensættelser Hvis de to banker var nøjag- tig ens, var det jo ikke et dår- bgt resultat, men de to ban- ker er jo netop meget for- skebige. Og her kommer Nuna Banks store långiv- ning ind på banen igen. Nu- na Bank låner dobbelt så meget ud som Grønlands- banken og må derfor også bruge dobbelt så mange pen- ge til afskrivninger og hen- sættelser på dårlige kunder. Foruden de direkte udlån har de to banker også stblet en række garantier, - Nuna Bank 316 mibioner kroner og Grønlandsbanken 298 mibioner kroner. Også ga- rantierne kan give tab. I dé gode, gamle dage i 1987 kun- ne et nybyggeri tb 18.000 kroner pr. kvadratmeter bruges som garantistibelse, men hvad hjælper det, hvis disse bygninger i dag kun kan indbringe 10.000 kroner pr. kvadratmeter, - hvis de i det hele taget kan sælges. Dårbge kunder kostede i 1990 Nuna Bank 40 mibion- er kroner, mens Grønlands- banken med sin sine meget lavere udlån og garantier »slap« med 23 mibioner kro- ner. Og så ser regnskabet for de to banker ganske ander- ledes ud. Resultatet før de ekstraordinære poster, Punkt D, viser, at Nuna Bank får et minimalt under- skud, mens Grønlandsban- kens overskud skrumper ind tb 17 mbboner kroner. Nu er Nuna Bank under ét bedre tb at passe på sine obbgationer, pantebreve og aktier end Grønlandsban- ken, og derved er vi nået frem tb årets nettoresultat, Punkt E. Nuna Bank har med en balance på over to milliarder kroner et over- skud på 1,3 mibion kroner. Grønlandsbanken kommer ud af 1990 med et overskud på 12 mibioner kroner, som også skal ses i lyset af en ba- lance på 1,6 milliard kroner. Ingen af bankerne vandt således nævneværdigt på 1990, - og i hvert fald tabte de grønlandske kommuner på bankerne. Nuna Bank be- talte slet ikke selskabsskat sidste år, mens Grønlands- banken betalte 104.000 kro- ner. I de gode, gamle dage flød der mibioner af kroner fra bankerne ud tb de grøn- landske kommuner.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.