Atuagagdliutit - 04.03.1991, Síða 5

NR. 26 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Akisussaaffissamik
All.: Marie H. Nielsen aamma Karoline Kleist, Nuuk
Namminersornerullutik
Oqartussat mittarfeqarflit
Narsarsuaq, Ilulissat aam-
ma Nuuk ingerlataraat kii-
salu Nerierit Inaat Nuum-
miit aqunneqartoq. Tamak-
kiisumik sulisorineqarput
140-t missaat. Qitiusumik
ingerlanneqarput Nuummi.
Tassanilu sulisuusugut si-
sam aalluta, pisortaq (qallu-
naaq), allaffimmiullu pinga-
sut (kalaallit marluk qallu-
naarlu ataaseq).
Kangerlussuaq Kulusullu
maannakkut tiguartuaarpa-
gut, aatsaallu oktoberip aal-
laqqaataanni 1992-mi ta-
makkiisumik tigusussaallu-
git.
Nalunngilarput kalaalin-
ngorsaaneq qangarsuarli
eqqartorneqartuartoq, kisi-
annili ulloq manna tikillugu
iluamik takussutissaqan-
ngilaq sukkut kalaalinngor-
saasoqarneranik. Uani eq-
qarsaatigineqarput kommu-
nit Namminersornerullutik
Oqartussallu allaffeqarfiini
atorfinitsitsisarnermut tun-
ngasut. Nalunngilarput ka-
laallit ukiorpassuarni sulisi-
magaluarlutik ingerlaqqeri-
arneq ajornartorsiutigisa-
raat, illuatigullu qallunaat
tikikkunik sivitsunngitsoq
aqutsisutut tullersortutul-
luunniit atorfeqalertartut.
Aamma eqqaaneqarsin-
naavoq qallunaat taamatut
atorfinitsinneqartartut ili-
sarisimasaqartartut/kam-
malaateqartartut qullersa-
nik/politikerinik, taamaalil-
lutillu ikioqatigiinnikkut
atorfiit pissarsiarisarlugit.
Oqaatigissavarput uagut
nammineq suliffitsinni ajor-
nartorsiut qulaani taane-
qartoq ajornartorsiutigigat-
sigu. Eqqaasinnaavarput al-
laffimmi suleqaterput qallu-
naaq qaffatsinniarneqartoq,
mittarfiit pisortaattut akis-
sarsiaqartussanngorlugu,
saniatigullu mittarfeqarfin-
ni siulersuisunut ilaasor-
tanngortillugu. Uagut qaf-
fatsinniarneqarnera ilisima-
saqarfigisimanngilarput, ta-
mannalu aatsaat nalaatsor-
nerinnakkut paasisimavar-
put. Paaseriaratsigulu naa-
lagarput saaffigisimavar-
put, allaffimmiup qulaani
taaneqartup qaffatsinne-
qannginnissaa piumasara-
lugu. Allafiimmioq taanna
piukkunnaateqanngilluin-
narmat atorfimmut tassu-
nga. Ilanngullugu oqaatigi-
sinnaavarput suleqatigiu-
minaatsuummat, inunnillu
ataasiakkaanik malersui-
sarluni kusananngitsumillu
pissuseqartarluni. Suleqati-
giit iluanni paasissutissat
uatsinnut ingerlateqqittus-
saagaluit units inneqartar-
put, taavalu aatsaat nammi-
neerluta paasiniaanikku t
paasisarlugit. Kiisalu oqaa-
tigisinnaavarput pisortatta
aalajangernikuummagu,
uagut suliagut naatsorsuu-
tinut tunngasut tamatigut
atorfinitsinniarneqartumut
ingerlateqqaar neqar tas sa-
sut, taavalu aatsaat atorfi-
nitsinniarneqartup avam-
mut saqqummiuttassagai.
Taamaalilluni avataanin-
ngaanniit isigalugu isuma-
qarui-rluni, taassumap suli-
arisimagai, uffa taamaan-
ngivissoq. Taamaalilluni
marloriaammik sulineq tas-
sani saqqummerpoq.
Suliflitsinni pissutsit al-
larpassuit iluarsisariallit
saqqummiussinnaagaluar-
pagut, taakkuli pingaamer-
siugaralugit saqqummiup-
pagut.
Siunnersuuteqarsimaga-
luarpugut naligiimmik suli-
assat agguataarneqartassa-
sut, kalaalinngorsaaneq ti-
mitalerniarlugu, tamanna-
mi naalakkersuisut siuner-
tarimmassuk. Siunnersuup-
pulli pisortatta akueriu-
manngilai.
Pisortatsinninngaanniit
tusaajumaneqannginnatta
qullersaqarfiit/pisortaqar-
fiit saaffigisimagaluarpagut
angusaqarsimanatali. Taa-
maallaat oqarfigineqartarsi-
mavugut pissutsit akueri-
sinnaanngikkutsigit soraa-
ginnarsinnaasugut, • naak
suliagut soqutigilluarlugit
annnertunerusumillu aki-
sussaaffeqarfigeru su kkalu -
arlugit.
Nalunngilarput kommu-
neni aamma Nammienrsor-
nerullutik Oqartussani ka-
laallit allaffimmiut qulaani
eqqartorneqartut ajornar-
torsiutigisaraat. Taamaam-
mat kalaallit allafflmmioqa-
tigut kaammattorumavagut
nipangersimaannaratik saq-
qummertaqqullugit, nalun-
ngilarpummi nipangersi-
maannaraluarutta ajornar-
torsiutit imaaliallaannaq
qaangernavianngikkigut.
Nalunnngilarput nunat-
sinni sulifTeqarfinni assi-
giinngitsuni ajornartorsiu-
tit taamatut isikkulli amer-
laqisut.
Naggataagut saqqummi-
ukkumavarput kikkut nu-
narput aqunneraat. Tassaa-
nerpat naalagaaffimmi ator-
fillit (embedsmænd) ima-
luunniit pobtikerit?
Idrætshøjskole nu
Af Simon Simonsen, Qaqortoq
I AG mandag den 13. febru-
ar fremkom Lars Kjeldgaard
fra Maniitsoq med et forslag
om at benytte Kangerlus-
suaqs basens idrætsanlæg
som idrætshøjskole, når det
bliver forladt af amerikaner-
ne.
Ved at tænke på de facili-
teter, der vil stå efterladte
deroppe, blev jeg meget be-
gejstret for ideen om opret-
telse af en idrætshøjskole.
Men drømmen brast hurtigt
igen, da vi blev orienteret
om de reelle forhold i Kan-
gerlussuaq, med at hallen
var for lille, og at det vil væ-
re nødvendigt med en større
ombygning af bygningerne.
Ikke mindst på grund af den
vinterkulde, der plejer at
være deroppe. Alene det om
kulden vil nok stå i vejen for
oprettelsen af idrætshøjsko-
len, da vi, som har prøvet at
være på idrætshøjskole ved,
at mange af aktiviteterne
naturligt er udendørs.
Derfor vil jeg hellere støt-
te planen i Maniitsoq med
en hel ny idrætshøjskole
fuldt udbygget fra starten.
Kangerlussuaq kan bru-
ges, som Lars Kjeldgaard
nævner, som kursuscenter
og ikke mindst som træ-
ningslejrcenter for eliten i
Grønland i sommerhalv-
året.
Vi kan ikke vente længere
med den idrætshøjskole.
Hjemmestyret siger selv, at
standarden af idrætsfolk,
der præsenterer Grønland
udadtil, skal forhøjes, og det
sker kun ved, at vi får ud-
dannet trænere og ledere i
Grønland. Uddannet dem
efter vores egne præmisser
og forhold.
Få lavet en uddannelses-
plan efter vore egne erfarin-
ger og forhold. Hvorefter vi
så kommer til at arbejde me-
re med os selv med det vi
kan. Forhold vi har, og på
den måde forbedre trænin-
gen af idrætsudøvere og ple-
je talenterne.
Jeg syntes, at vi ledere/
trænere fra Grønland skal
være mere selvstændige, li-
gesom alle andre, og ikke
regne for meget med ledere/
trænere fra Danmark, som
kommer på besøg med andre
forhold og baggrund end i
Grønland.
Selvfølgelig skal de hjælpe
os med materialer og udar-
bejde uddannelser, det kan
vi ikke gå udenom. Men ud-
dannelse og materialer skal
udarbejdes efter vore for-
hold og materialer. Behovet
er stort, og vi kan ikke vente
længere. Det må vi alle være
enige om.
Derfor vil jeg opfordre til,
at udnytte situationen med
debatten her, og det fore-
stående valg til Landstinget,
om at presse politikerne, ved
at støtte den og fortælle om
behovet for en idrætshøj-
skole til alle idrætsudøverne
og deres ledere.
Opførelsen af en sådan
skole vil jo give mange andre
muligheder. For eksempel
nævnte Lars Kjeldgaard tu-
risme. På idrætshøjskolen
kan man også uddanne tu-
ristguider, som kan tage tu-
rister med ud på landet i
telt, så de kan opleve Grøn-
land på denne fascinerende
måde.
Så vær med allesammen
for at få bålet under projek-
tet til at blusse op. Det vil
kun gavne os der arbejder
med idrætten i Grønland
under helt specielle forhold.
Ullualunni toqut-
sinerit aappaat
Sangianneq arnap 48-inik ukiullip inmmeranik
naleqarpoq
ILULISSAT(KR) - Sa-
paatip akunnerata
ataatsip ingerlanerin-
naani Ilulissani politiit
toqutsinermik suliassa-
qalerput. An gutip 49-
inik ukiullip sangiallimi
nulii qoorortuuaqqamik
arfinileriarlugu aallaasi-
mavaa.
Sisamanngormat unnuk-
kut arfineq marluk mis-
saanni angutip 49-inik uki-
ullip nulii angummik alla-
mik pulaarteqartoq naam-
mattoorsimavaa. Toqutsi-
nissani eqqarsaatigalugu
qoorortuuaraq immersin-
narlugu marluutillugit aal-
laanialersimavai, pulaartor-
li iluatsitsilluni qimaasin-
naasimavoq. Angutillu nulii
kisiat arfinileriarlugu aal-
laasimavaa.
Nalunaaquttat akunnia-
lui qaangiummata angutip
pisimasut ilaquttami ilaan-
nut oqaluttuarisimavai, taa-
valu politiit kalerrinneqarsi-
mapput.
Politeeqarfiup Bjarni Fi-
scher AG-mut oqarpoq,
angut misigittaalluinnartu-
mik pissuseqarluni toqutsi-
simasoq.
- Kalaallit Nunaanni to-
qutsinerni tamani pisamer-
tut imigassartorsimalluni
toqutsisimavoq, Bjarni Fi-
scher oqarpoq.
To drab på en uge
Jalousi kostede 48-årig kvinde livet
ILULISSAT(KR) - For
anden gang på en uge
står politiet i Ilulissat
med en drabssag. Jalousi
fik en 49-årig mand til at
skyde sin kone seks gan-
ge med en salonriffel.
Ved syvtiden torsdag af-
ten kom den 49-årige mand
hjem og overraskede sin 48-
årige kone sammen med en
anden mand. Koldt og ky-
nisk fandt han sin salonrif-
fel frem for at skyde begge,
men den besøgende nåede at
flygte. I stedet skød manden
sin kone med seks skud.
Efter nogle timer meldte
han sig hos familien og for-
talte, hvad der var sket, og
politiet blev underrettet.
Stationsleder Bjarni Fi-
scher siger til AG, at der er
tale om et meget bestialsk
mord.
- Som alle andre drab i
Grønland skete det i fuld-
skab, siger Bjarni Fischer.
Politikkikkut tunngavigisat
naalisarlugit oqaasertaat
• Isertitatit naleqarnerulersikkit ISSITTUP PARTIIA-nik qinersi-
nikkut
• Namminersortutut inuutissarsiomerit illersoruk ISSITTUP
PARTIIA-nik qinersinikkut
• Aalisartutut piniartutullu inuutissarsiomerit illersorukku IS-
SITTUP PARTIIA-nikqinersigit
• Akileraarutit qaffatsaalikkit ISSITTUP PARTIIA-nik qinersinik-
kut
• Inuiaat naalakkersuinikkut naqisimaneqarnerput peer-
sigut ISSITTUP PAARTIIA-nik qinersinikkut