Atuagagdliutit - 04.03.1991, Page 6

6
ATUAGAGDLIUT1T/GRØNLANDSP0STEN
NR. 26 1991
Filmeriartoqartarunnaarpoq
Filminik aliikkutassianik nunaqarfinnut kaajalukaartitsisoqartarunaarpoq
NUUK - Sineriak tamak-
kerlugu filmertarneq
imminut akilersinnaa-
junnaarpoq. Katersor-
tarfiutileqatigiit filmi-
nik aliikkutassianik tak-
utitsisarnerat unitsinne-
qarpoq, soorunami nu-
naqarfiit ikittunnguit
soorlu Upemaviup pigi-
saaniittut filminik aliik-
kutassianik nassitsivigi-
neqartuarallassapput,
Pilersuiffimmut akisu-
galuaqisoq, taama oqar-
poq Pilersuiffimmi pi-
sortaq Jens Balslev.
Qanga alikku tarineqar lu -
artartoq katersortarfinni
filmertarneq qangalili unit-
sinneqarnikuugaluarluni
maannakkut pisortatigoor-
tumik unitsinneqarpoq. Ka-
tersortarfiutileqatigiit nam-
minneerlutik filminik aliik-
kutassianik takutitsisarner-
tik unitsippaat. Filmertar-
finni filmeqatigiittarneq nu-
annersimaqisoq ingerlaq-
qissinnaajunnaarpoq,
KNR-TV-ata namminersor-
lutillu videonik attartortit-
sisartut neqeroorutaat suk-
kanerullutillu aliikkutassa-
qartitsinerummata.
Filmit aliikkutassiat siul-
lerpaamik nunatsinni laku-
tinneqaqqaarput 1921-mi,
taamani Knud Rasmussen
Akilinermukartilluni
Nuummut aqqusaamermi-
ni eqaarsaarfitoqqami
Nuummiunut filmertitseq-
qaarami. Nuummiut tama-
ngajalluinnarmik filmeriar-
simapput, tassunga taamani
nutaaliaaqisumut alaper-
naaseriartorlutik. SunaafTa
ukiorpassuit qaangiunne-
ranni Kalaallit Nunaamiut
tamarluinnarmik aliikku-
tassaat.
Taamanikkut filmertitsi-
soqaqqaarmat alutorineqa-
qaaq, allamimmi aliikkuser-
suutaasinnaasumik nutaali-
aasumik peqartoqanngim-
mat, kalattoortarnerit eq-
qarsaatigissanngikkaanni.
Katersortarfeqanngikkal-
larmat assigiinngitsuni fil-
mertarfiit kulturikkut nu-
taarsiassaqarfiulerput.
John Waynip, Morten
Korch-ip allallu filmiliaat
pissutaallutik filmimi inut-
tarineqartut atis aat, nu jaat
assigisaallu filmeriartartu-
nit ilaarneqartalerput taa-
manikkut inuusuttuusunit.
Filmertitsinermi isertita-
nit katersortarfiit ingerlan-
neqarnerat akilersomeqar-
poq, filmillu 16 mm-usut
kæmnereqarfinnit siaruar-
titerneqartarput nunaqar-
finnut illoqarfinnullu, ilaa-
tigut qimmeqarfiusuni qi-
mussimik nunaqarfinnut
apuunneqartarlutik, piffin-
ni assigiingitsuni aliikku-
sersuutitut paasisitsiniuti-
tulluunniit atorneqartarlu-
tik.
Katersortarfinnilu fil-
mertitsisameq maannakkut
oqaluttuaannanngorpoq.
1980-p tungaanut, filmi-
nik siaruartiterisarneq
GOF-p ataaniikkallarmat,
Kultureqarnermut Atuarti-
taanermullu pisortaqarfiup
naalagaaffimmit tigusinera-
ta kingomagut, nunatsinni
filmertitsisarneq aningaasa-
tigut ingerlalluarsimaqaaq.
Ukiumut filmit assilisat pi-
ngasut 30-40-t pisiarineqar-
tarput Naalagaafliup Filmi-
nik Isumaginnittoqarfianit
(Statens Filmcentral). Filmi
pisiarineqartut Avannaani,
Qeqqani, Kujataanilu nuna-
qarfinnut illoqarfinnullu
kaajalukaartinneqartarput.
Filmit pingasut pisiarine-
qartarput 50.000 kroniler-
lugit, Nuummilu Filminik
isumaginnittoqarfiup filmi-
mut oqartussaanera ukiu-
nik sisamanik sivisussuse-
qartarpoq. Siornatigut fil-
mit 200-t missaat pigineqar-
taraluarlutik, ullumikkut
100-nnanngorsimapput.
Amlgartoorutaavoq
Ullumikkulli taama ajor-
nanngitsigisumik ingerlaso-
qanngilaq. Pilersuiffiup pi-
sortaa, Jens Balslev oqar-
poq, 1980-kkut aallartilaar-
nerannili, KNR-TV nuna ta-
makkerlugu aallakaatitsisa-
lermat kiisalu namminer-
sorlutik videonik attartor-
titsisartut takkutereersima-
lermata, malugereersimal-
lugu, filmeriartartut ikiliar-
tuinnarsimasut.
- 1980-kkut aallartilaar-
neranni ukiumut 1,5 milli-
oner koroonit filmisiutissa-
tut missingersuusiarisarpa-
gut. Missingersuusiat afiaat
billetsinik tuniniaanermit
isertinneqartarput, maan-
nakkullu 1990-kkut aallar-
tinneranni 700.000 koroo-
nit missaannik ikileriarsi-
mapput, allaat ullumikkut
50.000 kroniinnarnik billet-
sitigut isertitaqalersimallu-
ta, Jens Balslev oqarpoq.
Billetsip ataatsiup 10 kroni-
lerlugu tuninerani Pilersu-
iffik 2-2 1/2 kronisisarpoq.
Jens Balslevip aamma nas-
suiarpaa, agguaqatigiissillu-
gu ukiumut 300.000 kronit
atorlugit filmisisisarlutik.
Taakkua saniatigut ani-
ngaasartuutigineqartarput-
taaq sulisunut filmillu nas-
siunneqarnerinut aningaa-
sartuutit 400.000 kronit
missaanniittut. Katersor-
tarfiutileqatigiit syv en halv
kronit missaat pisarpaat fil-
mertitsisumut, innaallagis-
samut, kiassarnermut eqqi-
aanermuUu akiliutissat bil-
letsip ataatsip tunineranit.
- Aningaasat akuersissu-
tigineqartut isertitallu ikili-
artuinnartillugit Kalaallit
Nunaanni aliikkutassianik
filmertitsisarneq akisooru-
jussuanngorsimavoq. Sior-
natigut filmit nuannarine-
qarluartut soorlu Olsen
Banden Sengekantfilmillu
qangalili takutissaarnikuu-
vagut. Meeqqanut filmit
aliikkutassiat pingaarneru-
tilersimavagut, ullumikkut
inersimasunut filmertitsi-
sameq imminut akilersin-
naeyunnaarsimammat.
Aliikkutassianik filmertitsi-
sarneq ingerlatiinnaqqullu-
gu pilersaarutitta ilagaat,
filmip illoqarfimmut nassi-
unnera uagut akilertassa-
gipput, attartortullu filmip
utertinneqarnera akilertas-
sagaat. Filmit 16 mm-t nas-
siussuunneri akisoorujus-
suupput, sinerissamilu fil-
mertitsisartut namminneq
piumassuserinngisaminnik
filmertitsisarunnaarsimap-
put, sukkanerusumik pit-
saanerusumillu periarfissat
takkusimammata, soorlu
KNR-TV aamma videot,
Jens Balslev oqarpoq.
- Filmit ilinniutaasinnaa-
sut pingaartinneruvagut
aliikkutassianinngarnit,
aappaagulu immaqa male-
ruaqqusaliortoqassaaq al-
lassimasumik Pilersuiffiup
filminik aliikkutassianik
isumaginnikkunnaarnera-
nik, Pilersuiffiup pisortaa
Jens Balslev naggasiivoq.
Naggasiullugulu oqaatiga-
lugu, Pilersuiffiup ukiuni
arlaqalersuni filminik nassi-
ussuisarnini attatiinnami-
arlugu ingerlassimagaa, uf-
fa imminut akilersinnaan-
ngitsoq, tamannalu inger-
laqqissinnaanngilaq.
paasineqareersimasoq
Pilersuiffiup pisortaa, Jens Balslev: - Filminik kaqjalukaartitsin erp u t ukiuni arlaqalersuni
amigartooruteqarfigiinnalersimavarput. (Ass.: Knud José fsen).
Leder af Pilersuiffik, Jens Balslev: - Vi har holdt filmdistributionen i live med kunstigt
åndedræt. (Foto: Knud Josefsen).
bedre og hurtigere, nemlig
samtidigheds-TV og video-
er, tilføjer Jens Balslev.
- Vi vil prioritere under-
visningsfilm højere fremfor
actionfilm, og til næste år vil
der måske ligge en forord-
ning, der siger, at spillefilm-
distributionen helt vil glide
ud af Pilersuiffiks område,
slutter lederen af Pilersuif-
fik, Jens Balslev, der til sidst
siger, at Pilersuiffik har
kørt spillefilmdistributio-
nen »med kunstigt ånde-
dræt i nogen år«, og at det
ikke kan fortsætte.
Biografen er forbi
Filmcentralens distribution af spillefilm
til bygderne stoppes
NUUK - Der er slet ikke
publikum nok til at hol-
de live i biograferne
langs kysten. Forsam-
lingshusforeningerne
har ikke mere råd til at
vise spillefilmene, men
naturligvis er der få
steder som bygderne i
Upernavik-distriktet,
som stadig vil få tilsendt
film, selv om det er en
dyrt apparat for Piler-
suiffik, siger lederen af
Pilersuiffik, Jens Bals-
lev.
De gode gamle dages un-
derholdning er slut nu. For-
samlingshusforeningerne
har opgivet selv at køre film-
virksomheden. Den sociale
samvær i »biograferne« har
ikke kunnet overleve tilbu-
dene fra KNR-TV eller de
private videoforhandlere,
som kan skaffe underhold-
ning og information hurti-
gere end forsamlingshusene
kan tilbyde det »hungrende«
publikum.
De første spillefilm vistes i
Grønland omkring 1921, da
Knud Rasmussen på vej til
Canada holdt forestilling i
den gamle gymnastiksal i
Nuuk. Næsten hele Nuuks
befolkning var mødt op for
at se den vidunderlige opfin-
delse, som senere blev en
»almindelig« underholdning
for hele Grønland.
De vakte stor opmærk-
somhed, daman dengang ik-
ke havde andre »moderne«
underholdningsmuligheder,
udover dansemikken i de
forskellige lokaler rundt om
i byerne.
»Biograferne« i forsam-
lingshusene blev kulturelle
samlingssteder, hvor der
blev vist John Wayne-, Mor-
ten Korch- og mange andre
film, som blev skyld i, at
mange af personernes på-
klædning, frisurer mv. blev
efterlignet af datidens unge.
Indtægterne fra filmfore-
stillingerne kørte forsam-
linghusenes drift, og de 16
mm-film blev distribueret af
kæmnervæsenet, der fik fil-
mene bragt til bygder/byer
gennem hundeslæder mv.
for at skabe underholdning
og information i de pågæl-
dende steder.
Men det er slut med film-
historien i forsamlingshuse-
ne.
Indtil 1980, mens filmdi-
stributionen lå i GOF’s regi
og senere, da Kultur- og Un-
dervisningsdirektoratet
overtog den fra staten, var
økonomien på sit højeste.
Der blev indkøbt 30-40 film
i tre kopier hvert år fra Sta-
tens Filmcentral i Danmark.
De blev sendt både til Nord-
Midt- og Sydgrønland for at
blive cirkuleret i bygder og
byer. Tre kopier kostede om-
kring 50.000 kroner og
Filmcentralen i Nuuk havde
rettighederne i fire år. Før i
tiden havde Filmcentralen i
Nuuk omkring 200 titlen. I
dag er der »kun« 100 titler
tilbage.
Underskud
Sådan er det ikke mere.
Lederen af Pilersuiffik, Jens
Balslev siger, at man allere-
de i begyndelsen af 80-erne,
da der blev indført samtidig-
heds-TV, og de private vide-
oforhandlere kom til Grøn-
land, kunne mærke, at pub-
likum holdt sig væk fra for-
samlingshusenes filmfore-
stillinger.
-1 begyndelsen af 80-erne
havde vi et budget på om-
kring 1,5 millioner kroner
om året til køb af forskellige
film. Halvdelen af budgettet
blev dækket af billetsalg, og
nu her i begyndelsen af 90-
erne er det faldet med godt
700.000 kroner, så vi i dag
kun har omkring 50.000
kroner i indtægter, siger
Jens Balslev, der ud af en
solgt billet til 10 kroner får
2-2,5 kroner. Jens Balslev
forklarer også, at de hvert år
køber film for 300.000 kro-
ner. Udover dem betaler Pi-
lersuiffik forskellige udgif-
ter som personale og porto
for omkring 400.000 kroner.
Forsamlingshuset får 7,5
kroner til dækning af en
operatør, lys og varme og
rengøring for hvert en solgt
billet.
- Med de faldende bevillin-
ger og indtægter er det ble-
vet et dyrt apparat at drive
filmvirksomheden i Grøn-
land. De før i tiden så popu-
lære film som Olsen Ban-
den, Sengekantfilmene og
andre action-film er vi gået
helt væk fra. Vi vil nu satse
på børnefilmene, for der er
for ringe økonomiske mulig-
heder at drive biograf i da-
gens Grønland. For at køre
filmvirksomheden økono-
misk, er det planen, at den
by, der låner filmen, skal be-
tale portoen den ene vej,
mens vi i Pilersuiffik skal
betale portoen den anden
vej. Det er dyrt at sende en
16 mm film, og biograferne
langs kysten har ikke be-
vidst afskaffet sig selv, for
der er kommet noget, der er