Atuagagdliutit - 25.03.1991, Blaðsíða 5

NR. 35 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Hoveder vil rulle i sundhedsvæsenet
Af Anne Møller, en frustreret chefdistriktslæge i Aasiaat
Ifølge AG den 18. februar
1991 er aftalen om sund-
hedsvæsenet nu klar til
Landstinget. Ifølge aftalen
får Grønland øget sit bloktil-
skud fra den danske stat
med omkring 600 millioner
kroner med henblik på drift
af sundhedsvæsenet.
Budgettet for 1991 er net-
op på vej rundt til kystens
sygehuse. Ifølge forvalt-
ningschef Svend Skov Jen-
sen medfølger der en mindre
overraskelse, idet der på løn-
budgettet er en besparelse
på 3 procent. Mange hove-
der vil komme til at rulle og
må finde arbejde andet-
steds.
Desværre er det jo sådan,
at der rundt omkring i lan-
det er mange ledige sund-
hedsmedhjælpers tillinger,
og disse er besat med ufag-
lært arbejdskraft. Besparel-
se på dette område vil med-
føre, at de få sundhedsmed-
hjælpere, der er, bliver yder-
ligere belastet i vagter og
dagsarbejdet, såfremt man
skal bibeholde den arbejds-
indsats, der sker rundt om-
kring på kysten.
Ifølge forvaltningschef
Svend Skov Jensen skulle
besparelsen på lønbudgettet
bl.a. finansiere et øget ud-
dannelsestilbud til persona-
let. Hvordan man får tid til
efteruddannelse, er så det
næste spørgsmål.
11985 fandt en konferen-
ce sted i Nuuk, hvor emnet
»Sundhed for alle år 2000«
blev debatteret. Mange ting
blev diskuteret, bl.a. alko-
hol, kønssygdomme, men
også sundhedsproblematik-
ken på bygderne. Dette
mundede i, at både hjemme-
styret og sundhedsvæsenet
besluttede, at nu måtte man
gøre en indsats for at øge
sundhedstilstanden på byg-
derne.
Landsstyremedlemmet
for bygder og yderdistrikter
besluttede, hvilke bygder
der skulle satses på, og her
udbyggedes fiskefabrikker
og butikkerne. Sundheds-
væsenet skulle følge med, og
der kom et dekret til distrik-
terne om, at man fremover
ønskede en regelmæssig ser-
vice overfor bygderne med
bygdebesøg hver 4. - 6. uge.
Landsstyremedlem Emil
Abeisen udtale for mindre
end et halvt år siden, at så-
fremt Grønlands økonomi
skulle forbedres, var det
nødvendigt, man satse på fi-
re store byer i Grønland og
udbyggede dem, samtidig
med at man lod bygderne
uddø.
Dette har medført, at
sundhedsvæsenet nu står i
et dilemma. Skal man støtte
op om landsstyremedlem-
met og medvirke til, at sund-
hedstilstanden i bygderne
forringes, således at bygder-
ne af sig selv uddør? Eller er
det vores pligt som læger at
gå ind og forsøge at bedre
sundhedstilstanden og der
igennem formodentlig livs-
kvaliteten, således at mulig-
heden for overlevelse af byg-
debeboerne er større?
Som en følge af »Sundhed
for alle år 2000« har mange
distrikter koncentreret sig
om, hvordan man når frem
til »Sundhed for alle 2000«.
Der er blevet ofret mange ti-
mer med opstart af sund-
hedsfremmende oplysning,
både lokalt, men også cen-
tralt. Mange projekter har
set dagens lys. Alt med det
formål at gøre befolkningen
mere selvbevidst, selvoplyst,
således at sundhedsvæse-
nets behandlerfunktion blev
mindsket i forhold til, hvad
det er i dag.
Som udviklingen har væ-
ret i Grønland det sidste
halvandet til to år, forekom-
mer styringen af sundheds-
væsenet at være rent admi-
nistrativ uden sundhedsfag-
lig bistand, hvor man virke-
lig ser på kroner og ører nu
og her og dermed på, hvad
der kan betale sig at foretage
sig i dag med henblik på be-
sparelser i morgen. Der in-
vesteres ikke i langsigtede
projekter, og alligevel fore-
kommer det ulogisk, at man
reducerer så massivt på per-
sonalekontoen rundt om-
kring, idet man her igennem
sparer de ressourcer væk,
som der var mulighed for at
bruge tU sundhedsoplysen-
de og forebyggende arbejde.
Derudover har sundheds-
forvaltnignen jo i 1990 spa-
ret syv lægestillinger bort.
De tilkaldtes
intellektuelle bagage
Af Kuupik Kleist, medlem af IA’s hovedbestyrelse
I et læserbrev i AG af 11.
marts skriver Erling Peter-
sen fra Maniitsoq bl.a.: »det
var ikke nogen uoverkom-
melig udfordring tU (for) de
tilkaldtes inteUektueUe ba-
gage...« (om krydsUd med IA
i TV)
»...(den) politiske tænk-
ning i Grønland er synonym
med ønsketænkning...«
Og videre ad samme skure
med injurierende og ube-
vidst halvracistiske myter
og udsagn om grønlænder-
ne, vores uduelighed, ureel-
le hensigter og mangel på
disciplin.
Det er for plat, men allige-
vel...
Kære Erling Petersen.
Først og fremmest vU jeg
tage stærkt afstand fra
ovenstående bemærkninger
i dit læserbrev, som jeg me-
ner bedst kan betegnes som
en nedrakning, ikke alene af
os, der deltog i debatten og
IA, men også andre grøn-
lændere.
Jeg skal ikke udtale mig
om »tilkaldtes intellektueUe
bagage« - og jeg ved heUer
ikke om du selv er (endnu)
såkaldt tilkaldt - men det la-
der i hvert fald tU, at du ikke
har fattet ret meget af vores
valgprogram.
Ellers beskæftiger vi os i
IA ikke meget med, hvad vi
synes andre har gjort for-
kert - men vi vU meget snak-
ke om, hvordan vi synes,
samfundet skal indrettes og
hvordan vi skal nå vore mål.
IA lider heller ikke af sort-
syn, vi tror på at det nytter
at kæmpe for sine ideer og
drømme. Vi tror på os selv,
det grønlandske folk og den
grønlandske befolkning. Vi
er stolte af vores kultur - det
lægger vi ikke skjul på. Vi
ved, at vi kan leve af dyrene,
havet og af landets rigdom-
me, og at der er nok al det -
hvis det bliver fordelt lige-
ligt.
Vi har i valgkampen som
de eneste fremlagt realisti-
ske planer tU løsning af de
mest presserende sociale og
økonomiske problemer. Vi
ønsker en mere ligelig forde-
ling af samfundets midler og
aUe de positive ting, du be-
skriver i dit læserbrev - men
paradis lover vi dog ikke.
IA’s politik bygger på, at
vi skal leve og overleve i
mange generationer endnu,
i dette land og på denne klo-
de.
IA-eren Kuupik Kleist siger i sit svar til Erling Petersen fra
Maniitsoq, at han dog ikke kan love et paradis tilham. (Foto:
Knud Josefsen)
Det er ikke nok alene at
vurdere ud fra økonomiske
udbytteberegninger - der er
stor sandsynlighed for at
konklusionen vil være, at
det ikke kan betale sig at le-
ve.
Det vil føre for vidt her at
redegøre for alle vores detal-
jerede forslag til løsning af
de problemer du remser op -
men du er meget velkom-
men til at sende os din
adresse, så vi kan sende dig
noget at læse i.
En ting savner jeg i dit
lange læserbrev. Du giver
ikke selv udtryk for ideer el-
ler meninger om, hvordan
det hele skal gøres - gør det
næste gang. Det ville være
interessant.
Vi er altid åbne for kon-
struktiv debat. Kom igen -
men bedre held næste gang.
rigsbjømeti
MåMQK
qallunaamik ajornartor-
siuteqamermit Kalaallit
Nunaaliarsimasumik
naapitsisimavoq. Tas-
sunga piniariarlunilu
inuiaqatigiit gjornartor-
siutaat paasilluarsinnaa-
lersimavai.
har mødt en dansker,
hvis private problemer
drev ham til Grønland.
Her fandt han til gen-
gæld løsningen på sam-
fundets problemer i en
håndevending.
NUUK KOMMUNE
Marluinnik oqaasilinnik
angajoqqaar-
siassarsiorneq
Nuup kommuniani isumaginninnermi ingerlatsi-
viup pisariaqartippai ilaqutariit ingerlalluartut, so-
qutiginnissinnaasut sulissusserusuttullu isuma-
ginninnermi ingerlatsivik aamma ulluunerani
paaqqinnittarfik kiisalu angajoqqaat peqatigalu-
git niviarsiaqqamik ataatsimik ukiulimmik eqqar-
sartaatsikkut timikkullu ineriartortitsinissamut.
Angajoqqaarsiaanissaq naatsorsuutigineqarpoq
sivisuujusiinnaassasoq.
Aningaasarsiaqartitsinerup angajoqqaarsiaaner-
mi pisartakkat marloriaatigissavaat, taaannalu
1.4.91-imi annertussuseqarpoq 2.820,00 kroninik.
Ilaqutariit soqutiginnittut qinnuigineqarput sa-
pinngisamik piaartumik isumaginninnermi in-
gerlatsivimmi angajoqqaarsianut immikkoortor-
taqarfik saaffigeqqullugu, oqarasuaat 2 33 77 lo-
kal 290-imut.
Aflysning af træning i
Godthåbhallen
På grund af det grønlandske mesterkaber i volley-
ball, holder Godthåbhallen lukket for almindelig
træning i nedennævnte periode:
Onsd. 27/3-91 kl. 14.00 - mand. 1/4-91.
Sungiusarfissat
taamaatiinnarnerat
Timersortarfimmi volleyballimik pissartanngomiu-
tivinnissat pissutigalugit piffimmi ataani allassima-
sumi sungiusartoqassanngilaq:
Ping. 27/3-91 nal. 14.00 - ataa. 1/4-91.
Halinspektøren
NUUMMt ILLORSUAQ TIMERSORTARFIK