Atuagagdliutit - 25.03.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 35 1991
Qilanaarnaqaaq
kulturhusimiilernissaq
Eqqumiitsuliortunngorniat ukiuni tallimani ilinnialertariaqarput, taama
isumaqarpoq atuarfimmi pisortaq, Jessie Kleemann
NUUK - Siunissaq qanit-
toq isigalugu eqqumiit-
suliornermut atuarfim-
mi ilinniartuusartut
ukiuni tallimani ilinni-
artitaasariaqarput, ullu-
mikkut ukiut m arluk
sungiuaarnertigut misi-
leraanerit naammagim-
mata, taamaattumik
maannakkut nutarteri-
nissamut aaqqissuusseq-
qinnissamullu piareer-
pugut, inuiaqaqtigiit ilu-
anni ilinniartitaanernut
allanut malinnaaniassa-
gatta, taama oqarpoq eq-
qumiitsuliortut atuarfi-
anni pisortaq Jessie Kle-
emann.
Jessie Kleemann, 1984-
miilli eqqumiitsuliornermut
atuarfimmi ningiuusima-
soq, siorna augustusip tun-
gaanut ukiumik ataatsimik
sulinngiffeqarnera eqqaas-
sanngikkaanni, siunissami
eqqumiitsuliornermut ilin-
niarfinngortussatut piler-
saarutigineqartoq neriuuti-
geqaa.
- Maannakkut maani ilin-
niartuutigisarsimasavut al-
lanngortiterinissamut pia-
reerput. Kulturhusissami
immikkut ittumik atuarfe-
qalerpat sivisunerusumik
eqqumiitsuliornermik ilin-
niarsinnaaneq periarfissaa-
lissaaq. Ullumikkut ilinnni-
artitaaneq forskolemik taa-
neqarsinnaasoq ukiuni mar-
lunni ingerlanneqartarpoq.
Taanna sungiusarfiullunilu
piareersarfiusarpoq. Tama-
tumalu kingorna aatsaat
ilinniarneq aallartinneqar-
sinnaalersarpoq. Kalaalli-
suinnaq oqaasillit ilinniar-
nivittut allatulli ilinniartin-
neqarsinnaalissapput,
maannakkut piareersaatit
naammassineqarpata, Jes-
sie Kleemann oqarpoq, nu-
annaarutiginerarlugulu
Namminersornerullutik
Oqartussat kultureqarner-
mut qullersaqarfiata pimoo-
rullugu suliarilersimamma-
gu eqqumiitsuliornermik
ilinniarfiup piviusunngor-
tinneqarnissaa.
Vi glæder os
til kulturhuset
Jessie Kleemann, kunstskolen mener,
at den kunstneriske uddannelse bør
være på fem år
NUUK - Det er slet ikke
nok med den to-årige for-
skole, som vi holder her
på kunstskolen i Nuuk.
Ifølge de planer, der er
under bearbejdelse, skal
de kommende kunstsko-
leelever gå i fem år i den
nye skole, der vil blive
taget i brug, når kultur-
huset bliver til noget.
Det siger lederen af
kunstskolen, Jessie
Kleemann.
I følge de forberede arbej-
der for at få en »rigtig« ud-
dannelsessted for kunststu-
derende er det meningen, at
eleverne skal gå fem år i sko-
len, før de slippes væk. Den
nuværende ordning, hvor
eleverne skal gå to år i den
såkaldte forskole, rækker
slet ikke til de krav, der stil-
les både fra eleven og fra læ-
rerne. Derfor ser kunstsko-
leleder, Jessie Kleemann
frem til en god uddannelses-
plads, når kulturhuset bli-
ver taget i brug. I den grøn-
landske udgave af artiklen
siger hun, at kravene til
kunstskolen slet ikke svarer
til de krav, som samfundet i
disse år kræver.
- To år er slet ikke nok, så
vi ser med optimisme den
kommende ordning, hvor
eleven får lov til at være på
kunstskolen i 4-5 år. Det
glæder vi os virkelig til, så
der bliver en overbygning af
uddannelsen, hvor man så
kan lære noget mere om de
forskellige linier, der findes i
andre kunstakademiske ud-
dannelser, siger Jessie Klee-
mann, som samtidig undrer
sig over, at skolen ikke har
fulgt med i udviklingen i ud-
dannelsespolitikken i Grøn-
land.
- Det glæder mig at for-
tælle, at hjemmestyrets kul-
turdirektorat virkelig er
gået ind i problematikken og
gerne vil være med til at løse
de forskellige problemer,
som vi har her i huset, siger
Jessie Kleemann, som også
fortæller, at de elever, der
har gået på skolen siden
starten af 1980-erne (om-
kring 100) virkelig er egnede
til at være lærere på det
kommende »kunstakademi«
i Grønland.
- Så vi glæder os enomt til
at have et virkelig godt sam-
arbejde med den kommende
kulturminister, Marianne
Jensen, siger Jessie Klee-
mann, der på elevernes veg-
ne giseder sig til at komme
til østkysten for at lære det
traditionelle kunsthånd-
værk og meget mere. De
planlægger sammen med
den lokale grønlandske
kunstnerforening i Nuuk at
få arrangeret en studierejse
til østkysten i løbet af au-
gust.
- Maannakkut piareersaa-
tit malillugit eqqumiitsu-
liornermik ilinniarfissaq
kulturhusissamiittutut pi-
lersaarutigineqarpoq. Uin-
niarfik pilersinneqarpat ul-
lumikkut pissutsit atuuttut
malillugit amigaatigisarput
piviusunngussaaq, tassalu
forskolernerup saniatigut
ukiuni pingasuni tassani
ilinniartoqarsinnaalissam-
mat tunuliaqutaqarnerusu-
mik, Jessie Kleemann oqar-
poq.
Jessie Kleemann-i aamma
oqarpoq, ulloq manna tikil-
lugu ilinniartuutigineqarsi-
masut 100-t missaanniittut
ilaat piukkunnarluinnnar-
tuusut siunissami ilinniar-
fiulersussami ilinniartitsi-
sorissallugit.
- Ullumikkut ilinniartitsi-
sussatut piareersimasut
ikeqaat, piginnaanilippas-
suugaluarpulli. Ukiuni talli-
mani kingullerni maani ilin-
niartitaaneq inuiaqatigiit
ingerlanerannut malinnaa-
simanngilaq, ilinniarfimmik
ingerlaqqeriarfissaqan-
ngimmat. Pingaarluinnar-
tuuvoq siulitta kingomutas-
siaat ingerlateqqissallugu,
taamaattumik ilinniartut
piumasut tapersersorluin-
nartariaqarput kaammat-
torlugillu tunuliaqutaqarlu-
arlutik ilinniarnissaannut,
inuusuttut misileraallutik
naammaginartumik ilinni-
artitaanerat ingerlaannas-
sappat, Jessie Kleemann
oqarpoq, kultureqamer-
mullu naalakkersuisun-
ngortussaq, Marianne Jen-
sen tikilluaqqungaarlugu
siunissami eqqumiitsulior-
tunngorniat ilinniarfissaan-
nik suleqatigerusullugu,
inuppassuit ullumikkut eq-
qumiitsuliortunngorniat
atuarfianni pissutsinik ilisi-
masaqarluartut nalunngim-
massuk qanoq ingerlatsiso-
qarsinnaanernersoq.
Eqqumiitsuliortut Atuar-
fiat 1980-mi Namminersor-
nerullutik Oqartussanit ti-
guneqarpoq imminut pigi-
sumit Grafisk Værkstedi-
mit. Taamani kursuserfit-
tut ingerlanneqarnerusar-
luni ullumikkut eqqumiit-
suliornerup iluani ilinniar-
neqarsinnaasut tamangajal-
luinnarmik ilinniarneqar-
tarput, soorlu ukkusissale-
rineq, qalipaaneq, qalipaati-
nik ilinniarneq, kigartuillu-
ni titartaasarneq (grafisk
design aamma billedkunst).
Siunissamilu qaninnermi
Nuummiiginnartoqassan-
ngilaq, nunap sinnerani eq-
qumiitsulioriaatsit assi-
giinngitsut aamma ilikkar-
niarneqarmata. Pilersaaru-
taagallartut malillugit au-
gustusip qaammataani ilin-
niartut Nuummi kalaallit
eqqumiitsuliortut peqati-
giiffiat suleqatigalugu Tu-
numukarnialersaarput tap-
pavani eqqumiitsulioriaaseq
ihkkarusunneqarmat, paar-
lattuanillu Nuummeersut
eqqumiitsuhornermik nu-
taaliaanerusumik soorlu ti-
tartaanermik Eissigisaannil-
lu ilinniartikkusuppaat.
Eqqumiitsuliornermut Atuariimmi ningiu, Jessie Klee-
mann qilanaaqaaq kulturhusissami eqqumiitsuliortun-
ngorniat ilinniarfeqalernissaannut. (Ass.: Knud Josefsen)
Kunstskoleleder Jessie Kleemann glæder sig enormt til den
kommende kunstskole i det planlagte kulturhus. (Foto:
Knud Josefsen)
Taalliorlunilu atuakkiortup Anda Poulsen-ip toqutsi-
sarnermut tunngasunik kalaaleqativut isummersoq-
quvai.
Toqutaasimasut
eqqaallugit
All.: Anda Poulsen, Aasiaat
Ukiuni kingullerni inuuffigisatsinni nunatsinni pi-
nerluutit amiilaarnartut akuerisinnaanngilluinnar-
pagut. Sakkortoqaat amiilaarnaqaat nipangiunnagit!
Toqutsinerit pinngitsaaliinerit suut kingunerisa-
raat eqqartorneqartuartariaqarput. Pinerluffigisaa-
sut kinguneqartitsisamerat inuiaqatigiinnut suku-
miisumik paasitinneqartariaqarput isiginngitsuusaa-
runnaarlugit.
Ilaqutariit qassit siunissaat annaassagatsigit to-
qutsinerit pinngitsaaliinerillu pissutigalugit. Inuit
qassit sioorasaarneqartuassappat toqukkumallugit
pinerluffigineqarnertik oqaatigippassuk inoqatimin-
nut taamatullu politiinut.
Pinerluffigitittartullu naak artornassagaluartoqq,
pineqartuamertik pineqarsimanertilluunniit toqqor-
simaannarnagu iliuuseqarfiginiartarlissuk piffissaq
ingerlatillugu.
Pinerluttunimmi n£dunaarutiginninngittameq er-
sinermik pissuteqartarpat paasisinnaagaluarlugu
taamaattoq uanga nalilertarpara pinerlunnermik
imaluunniit pinerluffigitinnermik »akuersinertut«.
Nunarsuarmi inuit inoqatiminnit toqutaasartut
eqqaallugit taallaq una atualaaruk:
»Tassanngaannaq toqutaq-nipangersitaq
inuunermit peersitaq-qimagutitaq
inuunermik takorluugaanillu-qamitaq
aqqutigerusutaanit peersitaq-supisaq
suusupagisaalluni inuartaq
suusupagisaalluni suujunnaarsitaq
sumut pigaanni tummaraanni
nimaartuarpoq maligaasatigut
apeqqusertuarpara sequmitaanini
paasinngisaannarpaa peersitaanini
sooq toquppinga-toqutsisoq
sooq toquppinga-inuusunga
suna tunaartaralugu-inuartarivinga
sumut atussagamma-tamatuma ldngoma
qanoq oqaaseqarusuppit-uannut
suujunnaarsereerlunga oqaaseqarniaruit
kiap iluaqutigissavaa?«
Illit atuartutit, taallap oqariartuutaa isumaliuti-
giuk isummersoqatissaqaruillu nuannarissavara.
Ajunngilaq assigiinngitsut saqqummiukkussigit ta-
manna siunertaraara.