Atuagagdliutit - 15.05.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 54 1991
Kulturip illua Nuummi
UKIORTAARIILAARTOQ malunnarsivoq
kalaallit nunatsinni brugsit aningaasarliuler-
sut, taamanikkullu allatut saperamik KNI su-
leqatiginialersimavaat.
KNI’li suleqatigilersimanngikkaluarlugu
qujanartumik brugsit sapilersimanngillat. Su-
lili periarfissarsiuussisoqarpoq, KNI’llu di-
rektøria erseqqissumik oqareerpoq brugsit
namminnivik aaqqiissutissarsisinnaagunik
pitsaanerpaassasoq. Sukkulluunniit KNI’mik
suleqateqalersinnaaneq periarfissap pitsaa-
nerup tulleriinnassavaa.
SULEQATIGIINNISSARLI qanoq ittorluun-
niit nassaarissagaluaraanni naluneqannge-
reerpoq illoqarfinni amerlanerni niuertarfiit
amerlavallaartut, aamma naluneqanngilaq
KNI brugsillu suleqatigiinnerulersinnaassap-
pata sutigut arlalitsigut pisariillisaasoqarsin-
naagaluartoq pisiniartartullu pitsaanerujus-
suarmik kiffartuunneqarsinnaagaluartut.
Aammali pisiniarfiit atorunnaartussat al-
larluinnarmut atugaasinnaagaluarput; pisia-
ralugit imaluunniit attartorlugit.
Soorlu taamaaliomerup oqallisaajuarlunilu
pisariaqartinneqamerartuartoq Nuummi kul-
turikkut illu piaamerusumik akikinnerusu-
millu pilersissinnaagaluarpaa, 60 millioner
kronet nutaaliomissamut atomagit. Taa-
maattumik siunnersuutigerusupparput
Brugsen Nuuk kulturikkut illutut aaqqis-
suunneqassasoq. Nuup illoqarfiata qeqqani
nutarterineqassagaluaqaaq, pisiniarfiit mak-
kullutaajunnaassagaluarput aningaasarpas-
suillu nutaaliutissaagaluit ileqqaameqarsin-
naassagaluarlutik.
BRUGSEN NUUK inissisimagami akunnaat-
sumi piukkunnavikkaluarami. Biilit naam-
mattumik qimatsivissaqarput, illutai qisuu-
sut angisoorsuit kusanartullu naleqqulluar-
tuupput atussallugit filmertarfittut, isigin-
naartitsivittut, tusamaartitsisarfissuartut,
saqqummersitsivittut ilami allarpassuamut-
taaq. Asulumi »Spisekroen« sutomiartarfio-
reerilluuni. Kiisalu oqarsinnaavugut illutai
nuummiut amerlanerpaat pigisarereeraat.
Pimoorussamik kommune, Namminersome-
rullutik Oqartussat - aamma KNI? - suleqati-
galugit nutaavimmik illoqarfimmiut nuannaa-
rutissinneqarsinnaagaluarput, periarfissaqa-
lissagaluarlunilu illoqarfiup alliartorfiini allani
pisiniarfiliaasinnaasut suujumaamerisa nali-
lemissaannut; tassa pisiniarfiit illoqarfiup
qeqqanik taaneqartartumut katersuutitiin-
narnagit.
Kiisalu kulturikkut illutaassap akisuallaar-
neranik oqallittuameq ilorraap tungaanut
sangusinnaagaluarpoq maanna inissaaleqile-
ruttorfiup nalaani init allanut atomeqarsin-
naareersut kulturimut tunngasunut iluaquti-
gitinniaraanni.
Kulturhus i Nuuk
I BEGYNDELSEN af året blev det klart, at de
grønlandske brugser har økonomiske proble-
mer, og dengang lancerede brugserne selv et
samarbejde med KNI som eneste alternativ
til konkurs.
Heldigvis er brugserne ikke gået konkurs,
selv om et samarbejde med KNI ikke er ble-
vet etableret. Der forhandles endnu, og
KNI’s direktør har klart sagt, at kan der fin-
des en selvstændig løsning for brugserne så
er det bedst. En eller anden form for fusion
med KNI er kun den næstbedste løsning.
MEN UANSET hvad man finder ud af, så er
det en kendsgerning, at der i flere byer er for
mange butikskvadratmeter, og ingen har
langt skjul på, at en af fordelene ved samar-
bejde mellem KNI og brugserne vil være, at
man kan rationalisere mange steder ved at
koordinere sine tilbud til forbrugerne meget
bedre.
Men en helt anden mulighed er at bruge
ekisterende butikskvadratmeter til noget
helt andet. Enten ved at købe eller leje over-
skydende butikker.
En sådan ide kan give en hurtig og billig
løsning på det længe diskuterede behov for
et kulturhus i Nuuk. I stedet for at bruge 60
millioner kroner på at bygge et nyt kultur-
hus, så vil vi foreslå, at Brugsen Nuuk laves
om et kulturhus. Så sker der pludselig noget
i Nuuks bymidte, butiksproblememe bliver
løst og en stor investering kan undgåes.
BRUGSEN NUUK ligger perfekt lige i cen-
trum. Der er rimelige parkeringsforhold,
bygningerne er enkle, men flotte træhaller,
der sagtens kan indrettes til at huse biograf,
teater, koncertsal, udstillingslokaler med
mere, og så er der allerede indrettet café i
»Spisekroen«. Desuden ejes bygningerne jo
af en stor del af Nuuks befolkning. Ved et
positiv samarbejde med kommune, hjemme-
styre - og KNI? - kan noget helt nyt opstå til
glæde for byens borgere, og så kan man i
øvrigt koncentrere sig om butikker i byens
udviklingsområder, så ikke alt er koncentre-
ret i benhård butikskonkurrence i bymidten.
Endelig bliver spørgsmålet om et kultur-
hus forvandlet fra en debat om et dyrt nybyg-
geri midt i boligmanglen til en konstruktiv
udnyttelse af overskydende kvadratmeter i
en krisetid, hvor der i høj grad er brug for
kulturel aktivitet og inspiration.
Af: Ivar Silis, Qaqortoq
AG’s chefredaktør har ligget
så længe i økonomisk respi-
rator (model Lars Emil Jo-
hansen), at strømmen MÅ
have svigtet ind i mellem.
Og iltmangel er som be-
kendt ikke sundt.
Oprigtig bekymring for
ytringsfrihedens kår her i
landet og for det sagesløse
individs ret til at forsvare sig
imod overgreb i pressen bli-
ver bare mødt med ny mani-
pulation. Med alle den klas-
siske manipulations krum-
spring, men uden stil eller
format. En ordflom skrevet i
desperation. Se Philip Lau-
ritzens svar på mit læser-
brev i AG nr. 47.
Men jeg skal ikke trætte
den tænksomme læser unø-
digt, og fatter mig i korthed
om det væsentlige.
I følgebrevet til mit læser-
brev til AG stod: »ønsker AG
alligevel ikke at bringe læ-
serbrevet bedes beslutnin-
gen meddelt snarest således
at jeg kan se mig om efter
andre trykkemuligheder«.
Ingen svar - hverken pr.
brev eller fax. Derfor var jeg
nødt til at henvende mig an-
detsteds, derfor var AG
tvunget til alligevel at brin-
ge mit læserbrev umiddel-
bart efter at have set det på
tryk hos kollegaerne på Ser-
mitsiaq.
Men til sagen:
En virksomhed som sid-
der på det nærmeste gratis i
et hus overladt af samfunds-
skabte midler, kører altså
ikke efter almindelige for-
retningsmæssige princip-
per. »Det er da logik for
høns« for nu at benytte et af
chefredaktørens egne, ynde-
de vendinger.
Selvfølgelig skal samfun-
det ikke forære AG million-
er - om det »gamle« redak-
tinshus er 1,2 mili. eller 1,7
værd er fuldstændig under-
ordnet. Nationalmuseets ca-
feteria-forpagter må da hel-
ler ikke sælge Nationalmu-
seet!
Selvfølgelig skal en hjem-
mestyreejet virksomhed ud-
byde større arbejder, som
medfører betydelige vedva-
rende udgifter, som f.eks. et
firmablad, i licitation og
ovenikøbet med jævne mel-
lemrum udbyde det på ny.
Det manglede da bare! -
Royal Greenland forærer
næppe emballage-kontrak-
ter uden først at have ind-
hentet tilbud fra flere sider.
Alt andet skulle være endog
særdeles interessant. - Når
det drejer sig om udgivelse
af firmablade er bladhuset
AG entreprenør - hverken
mere eller mindre. - Oveni-
købet vil jeg mene at sam-
fundets, de hjemmestyreeje-
de virksomheder har en gan-
ske særlig forpligtigelse til
at ligestille vore to eneste
bladhuse med hver sin
landsdækkende, opinions-
dannende avis. Selvklart.
AGs radio har IKKE be-
talt afgifter for den afspille-
de musik indtil for ganske
nylig. - Ophavsretten blev
altså ikke opfundet i år!
Summa summarum og i
klartekst:
AG bliver subsidieret og
favoriseret.
AGs chefredaktør lyver
for åben KNR-mikrofon.
AGs chefredaktør mani-
pulerer.
Chefredaktørens hele ind-
stilling udgør i sin yderste
konsekvens en trussel imod
ytringsfriheden her i landet.
Jeg har haft mine bange
anelser længe. Allerede
umiddelbart inden Philip
Lauritzen tiltrådte som
chefredaktør opsagde jeg
skriftligt mit ellers gode,
mangeårige samarbejde
med avisen AG. Anelserne
er blevet mere end indfriet.
Og så mener chefredaktø-
ren, at jeg skal tie, afholde
mig fra at skrive! Det tror da
ideer. Han så helst erhver
itik forstumme af hans
kabalelægning. Man fristes
til at spørge: Hvor langt kan
en redaktør fjerne sig fra
kritisk journalistik og stadig
kalde sin publikation en
avis?
- For øvrigt er det pudsigt, at
i noget større sammenhæn-
ge bliver jeg opfordret til at
skrive mere end jeg gør.
Tænk om AG allerede nu
havde være ene om udgivel-
sen af en landsdækkende
avis? Jeg får gåsehud!
Lad mig slutte med noget
ganske andet, mest for at rå-
de bod på indtrykket af at
være »selvhøjtidelig«.
På spørgsmålet om en vis
Schwartzkopf ville være at
finde blandt USAs næste
præsidentkandidater svare-
de den bramfri, livskloge ge-
neral: - Jo højere en abe
klatrer op i en flagstang, de-
sto større chance har den for
at afsløre sin røv! - Og det
kan jeg vel roligt skrive uden
at blive misfortolket. Som
bekendt forekommer denne
adrætte dyrerace, menne-
skets nærmeste slægtning,
ikke i Grønland.
PS.
Det var mit sidste bidrag i
denne meningsveksling,
hvor enhver chefredaktør
altid vil få det sidste ord.
Men mon ikke den kritiske
læser, politikeren og vælger-
en, har fået stof til eftertan-
ke?
PPS.
Indlæggene og et par bilag i
form af brevkopier har jeg
tilladt mig at sende til Jour-
nalistskolen i Nuuk. Et
upretentiøst, men lærerigt
eksempel på pressens kår og
journalistikkens standard i
dagens Grønland.
Redaktionelt svar: Selv om
der er fuld ytringsfrihed i
AG, så bliver misforståelser
ikke rigtige af at blive genta-
get. Ifølge Landsrådets refe-
ratfik AG overdraget sit h us
i 1976 (værdi 400.000 kr.,
heraf 50 procent statslån).
Det er 15 år siden og en gam-
mel, forlængst overstået
sag. AG satser i dag på kvah-
tet. En dygtig medarbejder-
stab knokler for at sikre
virksomhedens udvikling.
Overskuddet går udeluk-
kende til at styrke avisen,
der ikke har fået subsidier
siden 1985. At mange er til-
fredse med medarbejdernes
arbejde kan aldrig være fa-
vorisering, og det er hverken
løgn eller manipulation. Vi
modtager meget gerne ideer
og forslag til, h vor dan vi kan
gøre det bedre. Vi modtager
også gerne kritik, hvis vi
dummer os, men en udoku-
menteret tilsvining og mis-
tænkeliggørelse kan vi kun
se som et sygeligt forsøg på
at ville skade vores positive
udvikling.
FLUGGER
malervarer
HEMPELS
skibsmaling
DUPONT
autolak
DEKORIMA
kunstartikler
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 Box 295 3900 Nuuk 2 33 96