Atuagagdliutit - 15.05.1991, Blaðsíða 5

54 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Kommunen kan godt, Laila!
Af Jørgen Rønde, Boligteknik Nuuk kommune
Du skriver i AG den 6. maj,
at lejere raser mod kommu-
nen over en gammel skade,
og at beboerne i Blok E er
godt trætte af, at deres lej-
ligheder forfalder.
Jeg kan fortælle dig, at vi
i Boligforvaltningen også er
meget trætte af boligernes
standard og har været det i
flere år. Derfor opstartede
man i 1989, ikke kun i Blok
E, men i hele Lille Slette-
området en målrettet ind-
sats for at forbedre lejlighe-
dernes standard.
Beboeren siger, at
intet bliver gjort
Boligforvaltningen indså, at
før der kunne gøres noget ef-
fektivt ved boligerne, måtte
man tætne tagene, idet der
flere steder løb vand ned i
lejlighederne.
Over en periode på to år
(1989 og 1990) anvendte
man derfor hovedparten af
de afsatte vedligeholdelses-
midler til udskiftning af tag-
pap på bygningerne, og alle
tage over lejlighederne på
Lille Slette er fra efteråret
1990 tætte. Tilbage resterer
nu kun pålægning af kapper
over et Ulle område. - Denne
sidste del nåede entreprenø-
ren ikke, før sneen kom,
men arbejdet vil blive udført
i dette forår, og manglerne
har ingen indflydelse på ta-
genes umiddelbare tæthed.
Under arbejdet blev det
regnvejr, og på grund af
mangelfuld afdækning skete
der vandskader på fire lejlig-
heder.
Boligteknik fik straks fat i
entreprenøren og gjorde
ham ansvarlig for skaderne
på bygningen, og entrepre-
nøren har ikke forsøgt at
fraskrive sig dette ansvar.
Jeg mener også, at han
dels personligt og dels gen-
nem sit forsikringsselskab
har levet op til sin erstat-
ningsforpligtelse, idet for-
sikringsselskabet har udført
maleristandsættelse af ska-
derne, mens entreprenøren
selv har betalt reparation af
blandt andet et beskadiget
TV-apparat med mere. En-
treprenøren var også på
kommunens forlangende
villig til at betale vakant-bo-
lig for beboerne, indtil ska-
derne var udbedret.
Men det vil naturligvis
være urimeligt at afkræve
entreprenøren erstatning
for de skader, der er opstået
som følge af flere års vand-
gennemsivning grundet en
gammel og utæt tagdæk-
ning.
Smådyr i hjemmet
En beboer klager til dig over
smådyr i lejligheden og for-
tæller heldigvis samtidigt,
at der er tale om døde dyr.
Jeg kan fortælle, at dyre-
ne er døde som følge af end-
nu en målrettet indsats fra
Boligforvaltningens side,
idet også kakkerlakker og
klannere har været en plage
for beboerne i mange lejlig-
heder.
Tords flere forsøg var det
ikke lykkedes at komme
skadebyrerne til livs, hvor-
for en forsker fra skadedyrs-
laboratoriet sommeren 1990
blev kaldt til Nuuk, hvor
han underviste boligforvalt-
ningens teknikere og vice-
værter i en effektiv metode
til udrydelse af specielt kak-
kerlakkerne.
Fra årsskiftet 1990/91 har
Boligteknik arbejdet målret-
tet på skadedyrsbekæmpel-
se, og tilsyneladende har
man også haft held med ar-
bejdet, idet Tuapannguit,
Store Slette og Lille slette
nu er fri for kakkerlakker.
Kun de højtråbende får
hjælp
Det er helt korrekt, som
du skriver, at Nfja Petersen
er meget højtråbende, men
det er ikke korrekt, at kom-
munen har istandsat Naja
Petersens lejlighed, fordi
hun råber højere end lejere i
almindelighed.
Naja Petersen er så hel-
dig, at hun via sit ansættel-
sesforhold i hjemmestyret
nu får sin lejlighed istandsat
af hjemmestyrets ejendoms-
inspektorat. - Og her har
man flere penge til istand-
sættelse af lejlighederne,
end de beløb der afsættes til
istandsættelse af kommune-
administrerede boliger målt
per boligareal.
Forklaringen på denne
skævdeling må du søge i
Hjemmestyret. - Jeg har
fået forklaringen, som inde-
holder måske lige så mange
gode som fårlige sider, men
da der vel er tale om politi-
ske overvejelser, er det i
denne forbindelse ikke mit
bord.
Det er altså helt udeluk-
ket, at Boligteknik har præ-
mieret Nty'a Petersen på be-
kostning af andre beboere,
der går mere stille med de-
res boligproblemer.
Hvem har ansvaret
Beboeren kunne godt tænke
sig at vide, hvem der har an-
svaret for, at boligerne »er i
en værre forfatning«.
Jeg ved ikke, om man me-
ner de fire vandskadede lej-
ligheder sammenlignet med
de øvrige lejligheder på Lille
Slette. Hvis dette er tilfæl-
det, kan jeg sige, at det des-
værre heller ikke er korrekt,
idet der er virkelig mange,
meget dårlige lejligheder i
dette område.
Hvis man sammenligner
lejlighederne på Lille Slette
med lejlighederne andre
steder i Nuuk, kan svaret ik-
ke gives eentydligt, idet
standarden skyldes både
bygningernes alder, beboer-
nes anvendelse af boligen og
naturligvis klimaet og ikke
mindst vedligeholdelses-
standarden siden opførel-
sen.
Det er kommunen, der
skal sørge for vedligeholdel-
sen, men denne skal foreta-
ges indenfor en bevillings-
ramme, som afsættes af
hjemmestyret, idet hjemme-
styret ejer bygningerne.
Indenfor den totale bevil-
ling har kommunen rimeligt
frit spil med hensyn til for-
deling på de enkelte bygnin-
ger og boliger, og den forde-
lig Boligteknik har valgt at
anvende de seneste to år,
har gået ud på at lade boliga-
realet og bygningernes alder
indgå som faktorer i en for-
holdstalsberegning, således
at der på de gamle boliger
bruges flere vedligeholdel-
seskroner per boligareal end
på boliger i nyere byggeri.
I 1990 er der af Boligtek-
nik anvendt 1,8 millioner
kroner på istandsættelse af
bygninger og boliger på om-
rådet Lille Slette/Fiskerby-
en og heraf er de 800.000
kroner gået til renovering af
tagene, idet vi som før
nævnt skønnede, at det var
bedre at gøre husene vand-
tætte, før vi brugte penge på
andre former for istandsæt-
telse. - Den sidste million er
gået til helt nødvendige
istandsættelser af for ek-
sempel WS- og elinstalla-
tioner.
Denne overskrift dækker
helt godt det indtryk også
jeg har fået gennem din arti-
kel.
Du får det til at »skinne
igennem«, at du har haft
vanskeligt ved at finde de
personer, som kendte for-
holdene omkring boligerne i
Blok E og vandskaden der,
men det reelle er jo, at dine
spørgsmål startede med en
konkret beboerklage over
netop dette forhold, hvoref-
ter du ønskede svar også på
andre ting omkring boliger-
ne.
Jeg sagde til dig, at: Forti-
den (omkring den konkrete
vandskade) kender Poul Pe-
dersen, idet han var tilsyns-
førende på tagentreprisen,
mens svarerne på dine
spørgsmål om fremtiden
skal søges hos Flemming
Therkildsen, idet han er tek-
nisk tilsynsførende på vedli-
geholdelsesopgaverne på
blandt andet Lille Slette-
området nu. Du blev altså
korrekt henvist netop til de
personer, som kunne give
dig de korrekte svar, idet jeg
troede, det var dem, du søg-
te.
Måske undrer du dig over,
at du ikke hos kommunen
kan finde et orakel, som ved
alt og som uden varsel kan
besvare alle dine spørgsmål.
Men hertil hører nok oplys-
ningen om, at Boligteknik
administrerer et boligareal
på cirka 172.000 kvadratme-
ter og at der i 1990 blev ud-
ført cirka 9.000 forskellige
reparationsarbejder af me-
get varierende størrelser, -
så hvis du finder nogen, som
uvarslet giver udtryk for at
kunne besvare alle dine
spørgsmål, kan du roligt gå
ud fra, at mindst det halve
er løgn.
En artikel i AG nr. 50 får Boligforvaltningen til at udtale, at forvaltningen ligesom lejerne
er godt trætte af boligernes standard og at den har været det i flere år.
Dyre døde som følge af en målrettet indsats fra kommunens side. (Foto: Knud Josefsen)
Grønlands Hjemmestyre
M i ttarfeq arfi i t/Luft h avn s væsen et
søger:
Kontorfuldmægtig, Nuuk fil tiltrædel-
se 1. august eller efter nærmere aftale.
Stillingen er organisatorisk placeret i
Lufthavnsvæsenets Økonomi- og per-
sonaleafdeling, der beskæftiger sig
med koordinering og kontrol på øko-
nomi- og personaleområdet. Kontor-
fuldmægtigens hovedopgaver vil væ-
re: økonomisk styring og budgetkon-
trol af anlægsopgaver, daglig ledelse
af bogholderiet, assistere lufthavnsre-
gionerne med hensyn til regnskaber,
deltage i sagsbehandling vedrørende
personalesager.
For den rette ansøgere vil der være tale
om et spændende job med stor grad
af frihed til selvstændigt at tilrettelæg-
ge arbejdsopgaverne.
Vi forventer en ansvarbevist og selv-
stændig arbejdende person, der udo-
ver en regnskabsmæssig baggrund
har kendskab til eller interesse for at
arbejde med EDB.
Der kan anvises bolig, for hvilken der
betales efter gældende regler.
Overassisten/Sekretær, Nuuk til til-
trædelse 1. juli eller efter nærmere af-
tale.
Stillingen er en stabsfunktion for det
samlede lufthavnsvæsen og er organi-
satorisk placeret under lufthavnsvæse-
nets leder, og dennes stedfortræder.
Overassistentens hovedopgaver vil
være: varetagelse af almindelige sek-
retær opgaver, styring af journalen,
med de funktioner der henhører under
en journal, indkøb af kontormateriel,
udarbejdelse af statistikker.
Erfaring fra lignende beskæftigelse,
samt kendskab til EDB vil være en for-
del.
Der vil anvises bolig, for hvilken der
betales efter gældende regler.
Overassistent/Sekretær, Kangerlus-
suaq til tiltrædelse 1. juni eller efter
nærmere aftale.
Stillingen er organisatorisk placeret
under Lufthavnschefen i Kangerlussu-
aq lufthavn. Overassistentens hoved-
opgave vil være sekretæropgaver og
korrespondance for lufthavnschefen
og dennes souschef.
Vi forventer ansøgeren behersker så-
vel engelsk som dansk i skrift og tale,
hvorfor en uddannelse som korre-
spondent i engelsk vil være en fordel
men ingen betingelse.
Der ydes fri kost og logi efter de gæl-
dende regler i Kangerlussuaq.
Fælles for stillingerne:
Løn- og ansættelsesforhold, herunder
ret til frirejser og bohaveflytning, i hen-
hold til den på tiltrædelsestidspunktet
gældende overenskomst mellem Det
Offentlige Arbejdsgivere og pågæl-
dende forhandlingsberettigede orga-
nisation.
Yderligere oplysning om stillingerne
kan indhentes ved henvendelse til
økonomi- og personaleleder Dorte
Lavigne tlf. 2 60 05.
Ansøgning med oplysning om uddan-
nelse og tidligere beskæftigelse, bilagt
kopier af eksamensbeviser m.v., samt
oplysning om hvilken af stillingerne
der søges, fremsendes til:
Grønlands Hjemmestyre
Mittarfeqarfiit/Lufthavnsvæsenet
Postbox 1036
3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: 7. juni! 991.
Mittarfeqarfiit/Lufthavnsvæsenet blev en nettostyret virksomhed, under Grenlands Hjemmestyre, den 1.
januar 1991, og er derfor stadig under organisatorisk opbygning, med dertil hørende ændringer af
arbejdsgange, bl. andet kan nævnes, at der på alle lufthavnene er ved at blive indkørt Concorde
økonomiprogram. M’rttarfeqarfiit/Lufthavnsvæsenet har det driftmæssige- og økonomiske ansvar for de af
Grønlands Hjemmestyre ejede lufthavne, heliporte og helistops. Der vil ved udgangen af 1991, under hele
området, være ansat 259 personer.