Atuagagdliutit - 10.06.1991, Blaðsíða 10

’pRIVAT E R
Fiskeri på messe
II. Polar-Fish-Ex viste fiskeriet i modgang
NUUK(KR) - Det var ikke
mange, der brugte week-
enden til at g& på fiskeri-
messe i Nuuk. De dårlige
tider i fiskeriet kan må-
ske ikke måles på, hvor
mange betalende gæster,
der kom i løbet af de tre
dage, hvor messen var
åben. Men ved redaktio-
nens slutning søndag var
der under 1.000 betalen-
de gæster på messen, og
det er under en trejdedel
af, hvad en lignende mes-
se kunne samle for tre år
siden.
Fiskerimessen, II. Polar-
Fish-Ex, var efterfølgeren
til en lignendé messe i 1988,
men dengang kunne udstil-
lerne fylde både Godthåb-
hallen og Nuuk Imeqs end-
nu ikke indrettede tappehal.
Denne anden messe var be-
grænset til Godthåbhallen,
hvor arrangørerne endda
måtte forære enkelte stande
bort til for eksempel en
kunstmaler for at undgå at
stå med store tomme huller
i udstillingen.
Tyndt besøg
I 1988 kunne den første fi-
skerimesse samle 3.000 be-
talende gæster over tre da-
ge, men i denne weekend
blev det kun til cirka 1.000
besøgende. Flere af udstil-
lerne siger til »Privat Er-
hverv«, at nedgangen i fiske-
riet har sin store skyld i den
manglende interesse.
Heller ikke fire inviterede
foredragsholdere kunne
samle interessen hos publi-
kum eller udstillere. Fredag
eftermiddag talte admini-
strerende direktør i Royal
Greenland, Ole Ramlau-
Hansen, om virksomhedens
strategier. Lørdag var lands-
styremedlem for økonomi,
Emil Abeisen, inviteret til at
tale om landets økonomiske
situation og fremtidsudsig-
ter. Kontorchef i Erhvervs-
direktoratet, Jens Paulsen,
talte lørdag eftermiddag om
fiskeriets udvikling i Grøn-
land. Til hvert af foredrage-
ne var der kun mellem fem
og ti tilhørere.
- Jeg vil ikke give trehund-
rede kroner for at høre dem
snakke, siger flere af udstil-
lerne til »Privat Erhverv«.
Reparationer
Ørskov Christensens Staal-
skibsværft i Frederikshavn
er et godt eksempel på den
økonomiske modvind, fiske-
riet for tiden er i. Værftet
har leveret adskillige fiske-
fartøjer til både offentlige og
private rederier i Grønland,
men nu er der langt i mellem
ordrerne.
- Vi laver reparationerne
på mange af de skibe, vi har
leveret. Selv om vi ikke leve-
rer så mange skibe mere, så
skal skibene jo stadig repa-
reres. Det er det, vi må satse
på fremover, siger værftsdi-
rektør Niels Ørskov Chri-
stensen.
Aalisarnermut atortut assigiinngitsut saqqummersinneqarput. (Ass.: Knud Josefsen)
På standene var der mulighed for at kigge nærmere på udstyr til fiskeriet. (Foto: Knud
Josefsen)
Aalisarnermut atortunik saqqummersitsineq II. Polar-Fish-Ex Nuup Timersortarfiani in- Godthåbhallen var i weekenden ramme om fiskerimessen II.Polar-Fish-Ex. For tre år siden
gerlanneqarpoq. Ukiut pingasut matuma kmgoma inuit 3.000 takusaasimapput, ukior- samlede en lignede messe 3.000 interesserede gæster, mens der kun kom cirka 1.000
mannali inuit 1.000’iinnaat takusaasimallutik. (Ass.: Knud Josefsen) mennesker besøgte udstillingen i weekenden. (Foto: Knud Josefsen)
Saqqummersitsineq orniganngilaat
II. Polar-Fish-Ex aalisarnertulli kinguariartigaaq
NUUK(KR) - Aalisarner-
mut atortunik akunne-
rup naanerani Nuummi
saqqummersitsineq aki-
liillutik takusaasartut
orniganngingajavip-
paat. Ulluni pingasuni
takusaasut ikikkaluaqi-
sut aalisarnerliomeq
patsisaasimanavianngi-
laq. Sapaatiummat ma-
tuma allannerani saq-
qummersitsineq inuit
1.000’iunngitsulluunniit
takusarsimavaat, tassa
ukiut pingasut qaangiut-
tut takusaasimasut pi-
ngajuarterutiginagil-
luunniit.
Aalisarnermut atortunik
saqqummersitsineq, II. Po-
lar-Fish-Ex, 1988-imi saq-
qummersitsinerup nangin-
neraa, taamanikkullu Nuup
Timersortarfia aamma
Nuuk Imeq’p illutaa suli
inerneqanngitsoq saqqum-
mer sitsivigineqar pu t.
Maanna Nuup Timersortar-
fiani tattorliuutinngivipput,
allaammi inissaq atorluar-
niarlugu eqqumiitsuliorluni
qalipaasartoq saqqummer-
sitsisunut ilanngunneqarsi-
malluni.
Takusaasut ikeqaat
1988’imi aalisarnermut
atortunik saqqummersit-
seqqaarneqarmat inuit
3.000’it akiliillutik takusaa-
simapput, ulluni pingasuin-
narni. Maannali 1.000 missi-
liuinnarlugit. Saqqummer-
sitsisut arlallit »Inuutissar-
siutit Namminersortut«-
nut oqarput aalisarnerup ki-
nguariarsimanera takusaa-
sut ikilinerannut patsisaa-
soralugu.
Oqalugiartinniakkat sisa-
maasut aamma iluatsitsi-
vallaarsimanngillat. Talli-
manngormat ualikkut
Royal Greenlandimi direk-
tørit pisortaat Ole Ramlau-
Hansen anguniakkatik pil-
lugit oqalugiarpoq. Arftnin-
ngormallu aningaasaqar-
nermut naalakkersuisup
Emil Abelsenip nunap ani-
ngaasarsiornikkut issusia
siunissarlu oqalugiaaserai.
Inuussutissarsiomermut
pisortaqar fimmi allaffiit
ilaanni pisortaq Jens Paul-
sen arfininngormat ualik-
kut Kalaallit Nunaanni aali-
samerup inerniartomera-
nik oqalugiaateqarpoq. Oqa-
lugiarnemut tamanut inuit
5-10 akornanniittut taa-
maallaat tusarnaariartar-
put.
- Tusamaarumaannarlu-
git trehundrede kroneema-
vianngilanga, saqqummer-
sitsisut ataasiunngitsut
»Inuutissarsiutit Nammi-
nersortut«-nut oqarput.
Iluarsaanerit
Ørskov Christensens Staal-
skibsværft aalisarnerup
annikilliartorneranut asser-
suutissaqqissut ilagaat.
Amutsivik taanna qanga aa-
lisariutinik namminersor-
tunut pisortanullu sannas-
silluartarsimavoq maanna
qaqutigorsuaannaq iminne-
qartalersimavoq.
- Angallasiarisimasagut
iluarsaalluartarpagut. Naal-
lu nutaaliorunnaaraluarlu-
ta iluarsartariallit suli arla-
qarput. Tamakkorpiaappul-
lumi isumalluutigiligassa-
gut, amutsiviup direktøria
Niels Ørskov Christensen
oqarpoq.