Atuagagdliutit - 23.08.1991, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 96 1991

iiiiiiiiiiiiiiiMiiiiwasliSMtaaaaJiMiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiMiiiiiiiifliliiiiiiiiii
PROKLAMA
Alle og enhver, der har krav i boet efter mekaniker
Ole Jensen, Lumbyesvej 13, Lind, 7400 Herning,
død 4. juli 1991 opfordres herved til inden 3 måne-
der fra denne bekendtgørelse at anmelde og bevis-
liggøre deres krav over for skifteretten i Herning,
Nygade 3, 7400 Herning.
Arv og gæld er ikke vedgået.
Krav, der ikke anmeldes rettidigt, bortfalder.
Proklama omfatter tillige arvinger.
Som medhjælper er antaget adv. O. Sjøgreen, Rug-
vænget 18, 7400 Herning.
Skifteretten i Herning
den 12. august 1991
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
I konkursboet
Natsersuaq Trawl ApS, Na-
nortalik
reg.nr. ApS 108.192
holdes afsluttende skiftesamling
tirsdag den 17. september 1991 kl. 13.15
til stadfæstelse af udkast til regnskab og udlod-
ning med en dividende på 0,06031% til simple
kreditorer.
Udkastet ligger til eftersyn i skifteretten. Udbeta-
ling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, med-
mindre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
Den 20. august 1991
Offentlig licitation
Grønlands Hjemmestyre •
Ejendomsinspektoratet
Herved udbydes opførelsen af 26 boliger i offent-
lig licitation. Der vil kunne afgives tilbud på følgen-
de fagentrepriser:
Entreprise 1,
Entreprise 2,
Entreprise 3,
Entreprise 4,
Entreprise 5,
Entreprise 6,
Terræn- og betonarbejde.
Tømrer- og snedkerarbejde.
Murerarbejde.
Malerarbejde.
WS-arbejde.
El-arbejde.
Alternativt kan det sdmlede arbejde tilbydes ud-
ført som hovedentreprise, eller et antal fagentre-
priser kan tilbydes udført i samlet storentreprise.
Bebyggelsen består af tre rækkehuse i to etager,
med et sdmlet etagearedl på 2470 m2, belig-
gende i lokalplanområde 3.05, Avaalaqiaq i
Nuuk. Byggeperioden er oktober 1991 til oktober
1992.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos Tegnestuen
Nuuk A/S, ved indlevering af depositum i form af
check kr. l.OOO,- udstedt til Grøn tands Hjemme-
styre - Ejendomsinspektoratet, indtil fredag den
30.08.1991, og påregnes udsendt umiddelbart
herefter.
Licitation afholdes onsdag den 25.09.1991 kl.
lO.OO, hos Tegnestuen Nuuk A/S. Tilbud skal ind-
leveres til Tegnestue Nuuk A/S i lukket kuvert, forud
for licitationen. Kuverten skal mærkes med tek-
sten »Licitation - Avaalaqiaq 3. etape« samt en-
treprisebetegnelse.
Kmzivt-
SVAMP
Frugtkage med sortebær
Vi har også mange spiselige svampe, der kan bruges til en virkelig god
svampegratin
Man kan godt mærke, at
sommeren så småt er ved
at gå på hæld. Dagene er
knap så varme, som de
var i juli måned, og næt-
terne er blevet længere -
og navnlig mørkere, og
der ligger et fint drys af
sne på de højeste fjeld-
toppe.
Men de kortere og kølige-
re dage har også deres speci-
elle charme. Det er jo nu, at
fjeldet bugner af bær - sjæl-
dent har jeg set så mange
som i år, og de er både store
og saftige.
På ingen tid kan man
plukke en stor portion sorte-
bær, som bortset fra at de
smager godt er sprængfyldt
af vitaminer.
Sortebær er gode til man-
ge ting: Syltetøj, gelé, saft el-
ler bare som de er, serveret
med mælk eller fløde.
Og hvis man er rigtig læk-
kersulten, kan man bage
den skønneste frugtkage
med sortebær.
Du skal bruge:
150 gram mel
200 gram smør eller plante-
margarine
200 gram sukker
3 æg 1 tsk. bagepulver
ca. 1/2 liter sortebær
Bland bagepulveret i me-
let og rør derefter alle ingre-
dienserne pånær sortebær-
rene godt sammen.
Hæld dejen i en smørs-
murt springform og glat
overfladen let. Hæld sorte-
bærrene over og sørg for, at
de bliver nogenlunde jævnt
fordelt.
Bag kagen i en 185 grader
varm ovn i ca. 1 time.
Lad kagen afkøle i spring-
formen, - den må dog gerne
være lun ved serveringen.
Det smager skønt med
creme fraiche eller fløde-
skum til. Desværre er det ik-
ke nemt at piske en lækker
flødeskum af den piskefløde,
som man for tiden kan købe
i butikkerne. Som oftest be-
står den bare af en hård,
nærmest smøragtig klump
og lidt tyndt mælkevand.
Det er ærgerligt, da mange
af og jo godt kan lide en
fnuglet flødeskum til kager
og desserter.
Denne opskrift egner sig
iøvrigt også godt til blåbær -
eller »købebær«.
Svampe
Det er også nu, at svampene
myldrer frem.
Mange er vistnok bange
for at spise svampe, - bange
for at få en om ikke dødelig
forgiftning, så dog en ubeha-
gelig mavepine. Heldigvis er
der ikke ret mange giftige
svampe i Grønland, og hvis
man lærer sig nogle få,
grundlæggende regler for
svampeplukning, kan det ik-
ke gå helt galt.
En af de enkleste metoder
til at kende svampene på, er
simpelthen at vende bunden
i vejret på dem.
De fleste svampe har la-
meller på undersiden, andre
har et fint netværk af rør, -
set fra undersiden ligner
disse nærmest et stykke
skumgummi med i hundred-
evis af nølefine huller i.
Disse såkaldte Rørhatte
(også kaldet »Karl-Johan
svampe«) er allesammen
spiselige og gode. Der findes
simpelthen ikke nogen gifti-
ge rørhatte, så dem kan man
uden skræk for forgiftnin-
ger roligt gå i gang med.
Desforuden er rørhattene -
ihvertfald i min mund - de
allerlækreste af vore spise-
svampe!
Blandt de svampe, som
har lameller, er Grå Kam-
fluesvamp let at kende, og
den er også en god spise-
svamp. Den er gråbrun, ret
høj og ofte meget stor. Inden
denne svamp folder sig ud,
er den omgivet af et hinde-
agtigt slør (og på dette tids-
punkt er den allerbedst som
spisesvamp), som ofte bliver
siddende som små, hvide
»hudlaser« på hatten.
Der findes utroligt mange
svampe i Grønland: mælke-
hatte, skørhatte, slørhatte
o.s.v., og mange af disse er
udmærkede spisesvampe, -
andre er ugiftige men sma-
ger ikke godt, og endelig er
andre giftige.
Giftige svampe
Men holder man sig til de to
arter: Rørhatte og Grå Kam-
fluesvamp, som jeg har
nævnt ovenfor, kan man
uden frygt lave de lækreste
svamperetter.
Rørhatten nænner jeg
næsten ikke at blande med
noget. Dens smag er så fin
og særpræget, at den efter
min mening skal nydes, som
den er. Jeg skærer eventuel-
le dårlige steder væk, renser
svampen for jord og sand og
skærer den i lidt mindre
stykker. Disse steger jeg let i
smør - og her mener jeg vir-
kelig smør og ikke margari-
ne! - drysser med ganske lidt
salt og serverer dem på et
stykke ristet franskbrød.
Uhm!
Prøv også - hvis du har
mange rørhatte, at skære
dem i skiver. Læg disse tag-
lagt i et TYKT lag på et styk-
ke ristet franskbrød smurt
med smør. Rør en smørklat
med et fed hvidløg (knust)
og en smule hakket persille.
Bred dette ud over svampe-
ne og giv dem et øjeblik un-
der grillen, til de bliver lys-
gyldne.
Kamfluesvampen egner
sig godt til en svampegratin.
De knapt udviklede svampe
smager bedst, men også
»voksne« svampe kan bru-
ges.
Rens svampene omhygge-
ligt for jord og grus - brug en
halstiv børste, men lad være
med at bruge vand. Svampe
har ikke deres navn for in-
genting, - de suger en masse
vand, hvis man skyller dem,
og det forringer i høj grad
smagen.
Til gratin ’en skal du
bruge:
25 gram smør eller margari-
ne
2 spsk. mel
1/4 liter mælk
3 æg
salt
lidt rasp til gratinformen.
Smelt smørret i en kasserol-
le - det skal ikke brune. Rør
melet i og lad det blive opsu-
get af smørret. Rør mælken
i lidt ad gangen og rør blan-
dingen blank mellem hver
gang. Når al mælken er rørt
i, tages kasserollen fra var-
men og afkøles lidt. Rør æg-
geblommerne i én ad gan-
gen. Smag til med lidt salt.
Hak svampene ret fint, -
brug evt. det grove råkos-
tjern - og rør dem i saucen.
Pisk æggehviderne meget
stift og bland dem i med let
hånd.
Hæld blandingen i en gra-
tinform med høje kanter.
Denne skal først smøres
med lidt smør og drysses
med rasp. Drys også lidt
rasp ovenpå gratinen, og bag
den derefter i ca. 1 time ved
185 grader.
Man behøver ikke at ser-
vere kød til denne ret - men
sidst jeg serverede den, gav
jeg en kalkunfilét, som var
vendt i sammenpisket æg og
derefter i mel blandet med
lidt sesamfrø, salt og peber
og derefter stegt ganske let i
nøddebrunt margarine, til -
og det smagte dejligt sam-
men.
God appetit
Inger Hauge