Atuagagdliutit - 02.10.1991, Blaðsíða 11

NR. 113 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15

Sxwiw>c5<&‘X&SSw&w>i’i%-x$x¥:w>??:&:$ivS'S*iwtwS:";*;5":$Sv?Xv:wiw>>X\C-:5?
28 år i Søndre Strømfjord
Gennem 28 år har Steen Malmquist haft ansvaret for lufthavnen
KANGERLUS SUAQ(KR)
• I går tirsdag sluttede en
periode på 28 år for tidli-
gere lufthavnschef Ste-
en Malmquist. Han har
siden 1963 haft ansvaret
for den civile side af
Søndre Strømfjord. Men
i går overtog hjemmesty-
ret lufthavnene, og Ste-
en Malmquist er nu assi-
sterende lufthavnschef.
Han har fået en chef,
amerikaneren Bill Butt-
ier, som er ansat for fore-
løbig tre år. Den tidlige-
re amerikanske oberst er
ansat for at forestå over-
tagelsen af den ameri-
kanske side af Kanger-
lussusaq, som lufthav-
nen nu hedder officielt.
Steen Malmquist har gen-
nem sine 28 år i Kangerlus-
suaq oplevet, hvordan be-
flyvningen af Grønland har
ændret sig.
- Indtil 1966 fløj passage-
rerne til Grønland med Los
Angeles-maskinen. Den af-
gik om aftenen fra Køben-
havn, og så kunne man tage
det antal passagerer med,
der var plads til, hvis ikke
alle skulle til Los Angeles.
Nogen gange kunne de have
én med, og nogen gange
kunne de have alle fem ven-
tende med. Det var den ene-
ste rute fra Skandinavien på
polarruten til Vestamerika,
og derfor var den meget po-
pulær. Når passagererne
herfra skulle til Danmark,
kom de herind og ventede,
og først når maskinen var
lettet fra Los Angeles, vidste
vi, hvor mange ledige plad-
ser der var. Så kunne man
fylde op med det antal, og
nogen gange kom kun halv-
delen med. Resten måtte ba-
re vente til næste dag, for-
tæller Steen Malmquist.
Koben gennem
lemmen
I 1966, hvor SAS begyndte
af flyve direkte til Los Ange-
les, blev der oprettet en rute
til Grønland. SAS fløj med
DC-8-ere, som havde plads
til 133 passagerer. Der blev
også fløjet med propelmaski-
ner, og turen tog otte timer.
- Når folk kom hertil, var
det et problem at få dem ud
på kysten. Indtil 1965 havde
vi kun de canadiske flyvebå-
de, Catalinaer, som kunne
tage cirka 15 passsagerer.
De startede herfra og lande-
de på vand ude i de forskelli-
ge byer. Om vinteren, når
det var meget koldt, kunne
de ikke få hjulene ud, for de
var frosset fast. Så fløj de
rundt over banen her, mens
mekanikeren åbnede en lem
midt mellem passagererne,
stak et koben ud og brække-
de hjulet løs, fortæller Steen
Malmquist.
Sommeren 1965 blev de
første tre Sikorsky-helikop-
tere indsat på beflyvningen i
Grønland.
Fra Grønland til
Ægypten
- Min fader kom til Grøn-
land i 1920 og min moder i
1922, så jeg er anden genera-
tion. Min fader kom til Qe-
qertarsuaq som asssistenta-
spirant i KGH, og min mor
kom til en dansk familie i
Ritenbenk for at læse med
børnene. De mødte så hin-
anden, og det er grunden til,
at jeg sidder her. Min fader
blev senere kolonibestyrer i
Ilulissat og Aasiaat, men i
begyndelsen af krigen blev
han kaldt til Nuuk for at va-
retage forsyningen af Grøn-
land fra Amerika, fortæller
Steen Malmquist.
- Som 15-årig kom jeg til
Danmark for at gå i skole.
Jeg kom ind som værneplig-
tig i 1952 og søgte så til Slæ-
depatruljen og kom hertil.
Fra 1956 til 1959 var jeg
FN-soldat i Ægypten i sam-
menlagt et år. Min kone og
jeg tog her til Kangerlussu-
aq for at være her et eller to
år. Det var i KGHs regi.
Pludselig blev der bevilget
penge til udvidelser, som jeg
selv havde været med til at
kæmpe for, og så ville jeg jo
gerne se det færdigt. Den
sidste store udvidelse, vi har
haft, er den store, nye trans-
ithal, som vi fik i 1980, siger
Steen Malmquist.
Jeg er lige fyldt 61 år, og
jeg har været i statens tjene-
ste siden 1947. Jeg fortsæt-
ter indtil videre, og det bli-
ver meget spændende at
komme ind i noget nyt nu,
hvor hjemmestyret har
overtaget den civile del. Da
jeg kom hertil i 1963, var her
omkring 1.200 amerikanere,
og jeg har gennem de 28 år
arbejdet med 45 forskellige
basecommanders. Nu er her
kun 14 amerikanere tilbage
på basen, siger Steen Malm-
quist.
Blandet
købmandshandel
- Gennem firserne skete der
mange spændende ting for
os her i Kangerlussauq. I ’85
kom vi ud af KGH, da det
blev KNI, og så var der
egentligt ikke rigtigt nogen,
der ville have os. Ministeriet
for Grønland eksisterede
stadig, så de fik os. Ministe-
riet blev nedlagt året efter,
og så skændtes man igen lidt
i regeringen om, hvem der
skulle have os.
- Statsministeriet tog os
så, og der var vi i halvandet
år. Da de var trætte af os,
mente man at Forsvarsmi-
nisteriet skulle have os, for-
di det var et forsvarsområ-
de, selv om det her er en
blandet købmandshandel.
Der var vi så til og med i går.
Det har selvfølgelig hele ti-
den ligget i luften, at hjem-
mestyet skulle overtage os,
og det skete i går.
-1 løbet af det kommende
år kommer vi til at overtage
mere og mere fra amerika-
nerne, så når de er væk skul-
le vi være godt forberedte,
siger Steen Malmquist, som
næsten overdøves af en
Dash-7, som netop er landet
og ruller ind på forpladsen.
Kangerlussuarmi ukiut 28-t
Ukiut 28-t ingerlanerini Steen Malmquistip mittarfik akisussaaffigisimavaa
KANGERLUSSUAQ(KR)
■ Ippassaq marlunngor-
nermi piffissaq ukiunik
28-nik sivisussusilik mit-
tarfimmi pisortaasima-
sumut Steen Malmqui-
stimut qaangiuppoq.
1963-imiilli Malmquistip
Kangerlussuup sakkuto-
oqarfiunngitsortaa aki-
sussaaffigisimavaa. Ip-
passaq Namminersorne-
rullutik Oqartussat tim-
misartoqarfiit akisus-
saaffigilerpaat, Steen
Malmquistilu maanna
xnittarfiup pisortaata
tullersortaatut atorfi-
nissimavoq. Pisortar-
taarsimavoq, amerika-
miu Bill Buttier, ukiuni
pingasuugallartuni pi-
sortatut atorfinissima-
soq. Sakkutuut naalaga-
risimasaat amerikamiu
taanna atorfinitsinne-
qarsimavoq Kangerlus-
suup, pisortatigoortu-
mik maanna taama ate-
qalersup, sakkutooqar-
fittaata namminersorne-
rusunut tunniukkiartu-
aarneqarnissaa naam-
massitsiillugu.
Ukiuni 28-ni Kangerlus-
suarmiinnermini Steen
Malmquistip Kalaallit Nu-
naannut silaannakkut an-
gallassinerup allanngoriar-
torsimanera misigisaqarfi-
gisimavaa.
- 1966 tikillugu Kalaallit
Nunaaliartut timmisartu-
mut Los Angelesiliartumut
ilaasarsimapput. Timmisar-
toq Københavnimiit unnuk-
kut aallartarpoq, Los Ange-
lesiliartussallu ulikkaarsi-
manngikkaangassuk Ka-
laallit Nunaaliartussanik
ulikkaarneqartarpoq. Ilaan-
ni inissamik ataasiinnarmik
sinneqartarpoq, ilaannilu
utaqqisut tallimat tamaasa
ilaasorisinnaasarpai. Aqqut
taanna issittoq qulaallugu
Skandinaviamiit Amerikap
kitaanut kisiartaavoq, taa-
maattumillu assut pilerigi-
neqarsimaqaluni. Kalaallit
Nunaanniit inunnik Dan-
mar kiliar to qas satillu gu
taakku maanga utaqqiartor-
tarput, aatsaallu timmisar-
toq Los Angelesimiit aalla-
reersimatillugu paasisar-
parput inissanik qassinik
sinneqartoorsimanersoq.
Taava ulikkaarniartarpar-
put, ilaannikkullu affaan-
naai inissaqarsinnaasarput.
Sinneri aqaguanut utaq-
qiinnartariaqartarput, Ste-
en Malmquist oqaluttuar-
poq.
Ammartartukkut
kuubiimik
1966-imi, SAS toqqaannar-
tumik Los Angelesimut tim-
misartuussisalermat, Ka-
laallit Nunaannut timmi-
sartuussisoqartalerpoq.
SAS-ip DC-8-rit, 133-nik
ilaasoqarsinnaasut, atortar-
pai. Taamani timmisartut
sarpillit atorneqartarput,
ikaarnerlu akunnernik arfi-
neq-pingasunik sivisussuse-
qarpoq.
- Inuit maanga apuuk-
kaangata sinerissamut an-
gallanniarnerat ajornartor-
siutaasarsimavoq. 1965-ip
tungaanut canadamiut tim-
misartui Catalina-t, 15-inik
ilaasorqarsinnaasut, kisiisa
pigaavut. Kangerlussuar-
miit aallartarput sinerissa-
milu illoqarfiit avataanni
imaanut mittarlutik.
Ukiukkut issilluartillugu
timmisartup assakaasui an-
illassinnaasarsimanngillat
qerrussimagaangamik. Taa-
va mittarfik qulangiuaar-
tarpaat, mekanikerillu ilaa-
sut akornanni ammartartu-
araq ammariarlugu kuubii-
mik sakkulerluni assakaa-
sut kaanngartinniartarpai,
Steen Malmquist oqaluttu-
artoq.
1965-imi aasakkut Sikor-
sky-helikopterit siulliit pin-
gasut Kalaallit Nunaanni
timmisartuussisarnermi
atoqqaartinneqarput.
Kalaallit Nunaanniit
Ægyptenlmut
- Ataataga 1920-mi Kalaallit
Nunaannut pivoq anaana-
galu 1922-mi, tassa kinguaa-
riit tullerivaannga. Ataata-
ga KGH-mi assistentissatut
atorfmilluni Qeqertarsuar-
mut tikippoq, anaanagalu
Appat-ni ilaqutariit qallu-
naat meeraannik ilinniartit-
siartorluni tikippoq. Taava
naapipput, tassalu uanga
maani Kalaallit Nunaaniin-
ninnut pissutaaqataasoq.
Kingusinnerusukkut ataa-
taga Iluhssani Aasiannilu
niuertunngorpoq, kisianni
sorsunnersuup aallartisi-
malaalernerani Nuummu-
kaqqusaasimavoq Kalaallit
Nunaata Amerikamiit piler-
sorneqarnera isumagiartor-
lugu, Steen Malmquist oqa-
luttuarpoq.
- 15-inik ukioqarlunga
Danmarkimut ilinniariar-
torpunga. 1952-imi sakku-
tuunngorpunga Sirius-pa-
truljemuOu qinnuteqarlun-
ga, kingornalu maanga pi-
vunga. 1956-miit 1959-imut
qaammatit assigiinngitsut
katillugit ukioq ataaseq
Ægyptenimiippunga FN-p
sakkutuuisa ilaattut. Nulia-
ralu maanga Kangerlussua-
liarpugut ukioq ataaseq
marlulluunniit tamaani su-
liniarluta. Taamani KGH-
jugallarmat. Taava tassann-
gaannaq allilerinissamut
atugassanik aningaasaliis-
suteqartoqarpoq, taamatul-
lu pisoqarnissaa uanga
nammineerlunga sulissuti-
gisimagakku inaarneqarnis-
saa aamma takujumasima-
vara. Kingullermik anner-
tuumik allilerineqarmat
1980-mi torsuusarujussuaq
ilaasut utaqqisarfiat pisaa-
raarput, Steen Malmquist
oqarpoq.
- 61-inik ukioqaleqqam-
merpunga, naalagaaffimmi-
lu atorfeqarsimallunga
1947-miilli. Suleqqikkallas-
suunga, maannalu piffissaq
pissanganartoq nutaaq iser-
figaarput namminersorne-
Steen Malmquist Kangerlussuarmi mittariiup illutaata saa-
vani: - Kangerlussuarmipissanganartorpassuarnik pisoqar-
simavoq, aamma massakkut, namminersornerusut timmi-
sartoqarlinnik tigusiorarneranni, pisut pissanganaqaat.
(Assiisivimmiit)
Steen Malmquist foran lufthavnsbygningen i Kangerlussu-
aq: - Der er sket mange spændende tingi Søndre Strømljord,
og det er også spændende nu, hvor hjemmestyret overtager
lufthavnene. (Årkivfoto)
Steen Malmquistip inuusunnerugallarmat assinga. - Ataa-
taga 1920-mi Kalaallit Nunaannut pivoq anaanagalu 1922-
mi. Kinguaariit tullerivaannga. (Assiisivimmiit)
Steen Malmquist i en yngre udgave: - Min far kom til Grøn-
land i 1920 min mor i 1922, så jeg er anden generation.
(Arkivfo to)
rusut Kangerlussuup sak-
kutooqarfiunngitsortaa ti-
gummassuk. 1963-imi
maanga pigama amerika-
miut 1200-jut missaanniip-
put, ukiullu 28-t ingerlane-
rini sakkutooqarfimmi pi-
sortaasarsimasut assigiinn-
gitsut 45-t suleqatigisarsi-
mavakka. Maannakkut sak-
kutooqarfimmi amerika-
miut 14-iinnaat kiserngo-
rupput, Steen Malmquist
oqarpoq.
Tamalaaqarfik
- 1980-kut ingerlaneranni
Kangerlussuarmiuusunut
uagutsinnut pissanganartu-
nik assigiinngitsorpassuar-
nik pisoqarpoq. 1985-imi
KGH atorunnaarpoq KNI-
ngorluni, taamaalimmallu
soqutigineerukkaluarpu-
gut. Taamani suli Kalaallit
Nunaannut Ministereqarfik
atuuppoq, tassanngaanniil-
lu aqunneqalerpugut. Mini-
stereqarfik ’86-imi atorun-
naarsinneqarpoq, Dan-
markimilu naalakkersuisu-
ni oqqaterujuulerput, kiap
akisussaaffigissaneraatigut
oqallissutaalluni.
- Taava Statsministere-
qarfiup »tiguaatigut«, tas-
sanngaanniillu aqunneqar-
pugut ukiup aappaata affaa-
ni. Qatsukkamisigut isuma-
qalerput Illersornissamut
ministereqarfiup akisus-
saaffigihssagaatigut, sakku-
tooqarfiummanngooq, uffa
manna tamalaarpassuarnik
ingerlatsiffiusoq. Illersor-
nissamut ministereqarfiup
aquppaatigut ippassaq, ok-
toberip aallaqqaataa, tikillu-
gu. Soorunami Namminer-
sornerullutik Oqartussat
uagutsinnik »tigusinissaat«
qangalili eqqarsaatigineqar-
simavoq, tamannalu kiisami
ippassaq piviusunngorpoq.
- Ukiut aggersut ingerla-
nerini amerikamiut inger-
lassimasaannik amerliar-
tuinnartunik tigusiartuaar-
tussaavugut, peeruppatalu
•piareersimalluartussaas-
saagut, Steen Malmquist
oqarpoq, oqaasiilu Dash-7-
imit, hotelip saavanut unik-
kiartortumit tusarsaann-
gingajavipput.