Atuagagdliutit - 07.10.1991, Blaðsíða 15

Canadamut sikut
NUUK - Suliffeqarfik Cana-
damiittoq St. John Narsa-
miit sikuminersiniarpoq.
SulifTeqarfiup sikumernit
100 tons ullormut Narsa-
miit pisiariniarpaluppai, to-
nimut canadamiut dollarii-
nik 20-nik akilerlugit. Siku-
memit Narsap eqqaani ka-
tersorneqartassapput.
Umiarsuup qerititsiviup
sikumernit aariarlugit Ca-
nadami fabrikkimut aatsin-
neqartarfissaannukaattas-
savai, tassanilu puiaasaaq-
qanut immiunneqartassal-
lutik. Imeq siullermik Cana-
damut USA-mullu tuniniar-
neqartassaaq.
Canadamiut puiaasat 3
millionit imermut Narsame-
ersumut immiussivissatut
siumoortumik immikkoor-
tissimavaat, taama oqarpoq
aalisariutip naalagaa Jonas
Kristiansen, Narsarmiu.
Kukkukkuuaqqat
isumaqatigiissuti-
gaat
KØBENHAVN - Nunaleri-
nermut ministeriaqarfik
kukkukuuaqqanillu toqo-
raasartut pingasunngormat
ataatsimiinnerminni isuma-
qatigiissimapput atuisunut
qularnaarneqassasoq kuk-
kukuuaqqat toqunarto-
qannginnerannit (salmonel-
lamik), taama oqarpoq de-
partementchef Nils Bem-
stein.
Ataatsimiinermi toqoraa-
sartut ministeriaqarfiup
siunnersuutaanik tusartin-
neqarput. Siunnersuutigi-
neqarpoq toqoraasartut
ukiup affaanik piffissaqarti-
taallutik salmonella nungu-
sarluinnarsimassagaat.
1992-imi kvartalip siulliup
KØBENHAVN - Naartuna-
veersaat Depo-Provera ka-
puuissutigineqartartoq mis-
issuinermi nutaami iviangi-
tigut kræfteqalissutaasin-
naanngitsoq paasineqarpoq.
Naartunaveersaat maani
atugaalermat assut oqaluu-
serineqalersimagaluarpoq.
Depo-Provera qaammatit
pingasukkaarlugit kapuis-
sutigineqartarpoq, qimaa-
sunillu katersuuflhinerusu-
ni innarluutilinnullu - qim-
minullu arnavissanut nuliu-
lersimasunut atorneqarne-
rusarsimalluni.
Arnalli 12.000-it sinnerlu-
git Kenyami, Mexicomi
Thailandimilu ukiut qulin-
giluat ingerlaneranni misis-
suiffigineqareersut FN-ip
nunarsuarni peqqinnissaq
pillugu immikkoortoqarfia
WHO nalunaarpoq, kapuut
taanna arnani ukiut talli-
mat sinnerlugit taassu-
minnga atuisimasuni ivian-
gitigut kræfteqalernissa-
mut ulorianartorsiortitsine-
rulersanngitsoq. Misissui-
nerup inerneri tuluit nakor-
saata atuagassiaanni The
Lancet-imi tallim anngor-
mat saqqummiunneqarput.
Misissuinermili paasine-
aallartinnerani qallunaat
kukkukuuaaraataasa toqo-
ragassat 95 procentii toqu-
nartuerutereersimassap-
put.
Anguiagaq taanna angu-
neqanngippat ministeriap
qanoq iliorniarnera Nils
Bernstein-ip oqaatigiu-
manngilaa. Ukiup affaani
aggersumi toqunartup nun-
gasavinneqarsinnaaneranik
takussutissat utaqqeqqaar-
niarallarpai.
Uumasuutit pillugit pi-
sortaqafik toqoraasartullu
ministeriap siunnersuutaa-
ta qanoq kinguneqarnissaa
utaqqimaarniarpaat.
Toqoraasartut 1989-imiil-
li toqunartunik piuneerut-
sitsinissaq siunertaralugu
100 millioner koruunit anin-
gaasaliissutigisimavaat, Kø-
benhavnimili Inuussutissa-
nik Nakkutilliisut misissui-
simanerat malillugu kukku-
kuuaqqat pingasuugaanga-
ta marluk salmonellaqartar-
put (toqunartoqartarput).
Nordsømi
toqunartoq
AABENRAA - Nordsøp sine-
riaani kommunit akuerisin-
naanngilaat Nordsømut eq-
qagassat toqunartortallit
qanoq annertutigisut eqqar-
neqartarnersut ilisimane-
qanngimmat. Taamaattu-
mik nunat naalakkersuisui
avaqqutiinnarlugit eqqag-
saat iginneqartartut toqu-
nartoqassusiannik ataatsi-
moorlutik misissuisitsisi-
mapput, taama oqarpoq Ra-
dio Syd, DR Aabenraa.
Misissuineq KIMO (Kom-
munernes Internatioanle
Miljøorganisation) aqquti-
galugu ingerlanneqarpoq,
kemiingeniørimillu Lisbeth
Sørensenimit Esbjergimeer-
sumit aqunneqarluni.
Suliassat naalagaaffikko-
ortillugit ingerlanneqarne-
risa ari’iippallaarnerat kom-
munit qatsussimavaat. Tu-
luit naalakkersuisui pin-
gaartumik kinguarsaasuu-
simapput, taama oqarpoq
bilog Svend Tougaard KI-
MO-meersoq.
qarpoq atuinerup ukiuini
siullerni sisamani iviangiti-
gut kræfteqalersinnaaneq
annertusilaartartoq - pin-
gaartumik arnat 35-it inor-
lugit ukiullit akornanni - ilo-
rianartorsiunerli iisartak-
kanik p-pillinik naartunave-
ersaatitortut ulorianartor-
siornerannit annertuneru-
nani,'. WHO nalunaarpoq.
Kapuut nunani 90-init
amerlanerusuni atorneqar-
poq, 1984-imilu USA-mi
inerteqqutaalersinneqarlu-
ni akerliuniaqatigiit ilun-
gersuutiginninnerisigut.
Amerikkamiut inerteqqute-
qalersitsinerat ilaatigut pat-
sisaalluni qallunaat kalaal-
lillu politikeriisa arlallit De-
po-Proverap maani inerteq-
qutaalernissaa piumasarisi-
magaluarpaat, tamannali
peqqinnissamut ministerip
Ester Larsenip (V) martsimi
akueriumanngilaa.
Misiliinerit ilaata takutis-
simavaa Depo-Provera ivi-
angini manngertunik qim-
mini pilersitsisinnaasoq.
WHO-lli nalunaarutaa ma-
lillugu misissuinerit inerne-
ri inunnut sunniutaaneri
assersuunneqarsinnaann-
gillat.
Qallunaat
Sydafrikamut
aallartitaat
KØBENHAVN - Qallunaat
Handelskammeriata inuu-
tissarsiutinut tunngasunut
aallartitani siulliit arfminn-
gormat Sydafrikamut aal-
lartissimavai, taamaalilluni
»isumaqatigiissutissat pisa-
riaqartut« naammassiartor-
tillugit, taamaalillunilu niu-
eqatigiinneq aallartinneqar-
sinnaaqqullugu qallunaat
folketingiat nunamut tas-
sunga akornusersuutimin-
nik atorunnaarsitsiniariar-
pat.
- Aallartitat soorunalimi
inatsisit aalajangersagaasa
iluanni sulissapput. Kisian-
ni piariivilluta periareemis-
sarput siunertaraarput, taa-
maalilluni niueqatigiinneq
akornusersuutaasut ato-
runnaarsinneqarniariavis-
sullu aallartinneqarsin-
naaqqullugu, taama oqar-
poq Handelskammerip siu-
littaasua Klavs Olsen anga-
lanermi pisortaasussaq.
Aallartitat oqaloqatissar-
passuaqarput, atisanik
inuussutissanillu eqqussui-
suniit avammut niqquteqar-
tunut, bioteknologi tunnga-
vigalugu aamma nunanale-
rinermi atortunik pisiortor-
tartut. Angalanissaq Han-
delskammerip Sydafrikami
taamatut aaqqussuisoqarfia
suleqatigalugu aaqqissuun-
neqarsimavoq.
Is til Canada
NUUK - Et canadisk firma i
St. Johns vil købe is i den
sydgrønlandske bye Narsaq.
Firmaet har bestilt 100
tons is dagligt fra Narsaq til
20 canadiske dollars pr. ton.
Isen skal fiskes op af vandet
ved Narsaq.
Et fryseskib henter isen,
og sejler den til fabrikken i
Canada, hvor isen smeltes
og hældes på flasker. I første
omgang skal vandet sælges i
Canada og USA.
Canadierne har på for-
hånd afsat tre millioner fla-
sker smeltet is fra Narsaq,
siger fiskeskipper Jonas
Kristiansen, Narsaq.
Enighed om
salmonella-
kyllinger
KØBENHAVN - Land-
brugsministeriet og repræ-
sentanter for fjerkræ-bran-
chen enedes på et møde ons-
dag om, at forbrugerne nu
skal have garanti for, at kyl-
lingerne ikke er inficeret
med salmonella, oplyser de-
partementschef Nils Bern-
stein.
På mødet blev branchen
præsenteret for ministeriets
forslag, der indebærer, at
fjerkræ-producenterne har
et halvt år til at få ljernet
salmonellaen. Fra udgangen
af første kvartal 1992 skal
mindst 95 procent af alle
danske slagtekyllinger være
fri for salmonella, og ingen
kyllinger må indeholde de
farlige typer af salmonel-
la;en, mener Landbrugsmi-
nisteriet.
Nils Bernstein ønsker ik-
ke at diskutere, hvad mini-
steriet agter at gøre, hvis
branchen ikke lever op til
målsætningen. Han vil i før-
ste omgang vente og se, om
ikke branchen er i stand til
at få ryddet bakterien af ve-
jen i det kommende halve år.
Veterinærdirektoratet og
Fjerkrærådet vil nu se nær-
mere på konsekvenserne af
ministeriets forslag.
Branchen har siden 1989
investeret cirka 100 million-
er kroner i handlingsplanen
mod salmonellaen, men iføl-
ge en undersøgelse fra Lev-
nedsmiddelkontrollen i Kø-
benhavn er der stadig sal-
monella i to ud af tre danske
kyllinger.
Nordsøgift
undersøges
AABENRAA - Kommuner-
ne langs Nordsøen vil ikke
acceptere, at ingen ved, hvor
meget giftigt affald, der er
dumpet i Nordsøen. Derfor
går de uden om landenes re-
geringer for at få lavet en
samlet undersøgelse af
mængden og giftigheden af
affaldet, oplyser Radio Syd,
DR i Aabenraa.
Undersøgelsen sker gen-
nem Kommunernes Inter-
nationale Miljøorganisation,
KIM O, og skal udføres af ke-
miingeniør Lisbeth Søren-
sen, Esbjerg.
Kommunerne er trætte
af, at tingene går for lang-
somt på stats- og regerings-
plan. Især den britiske rege-
ring er en bremse og for-
hindrer, at kendsgerninger-
ne kommer frem, siger bio-
log Svend Tougaard fra KI-
MOs repræsentantskab til
Radio Syd.
Dansk delegation
til Sydafrika
KØBENHAVN - Det Dan-
ske Handelskammer sender
lørsdag den første danske
erhvervsdelegation til Syd-
afrika for at træffe »de nød-
vendige aftaler«, så hande-
len kan sættes i værk, så
snart det danske folketing
ophæver sanktionerne mod
landet.
- Delegationsrejsen og
dens deltagere holder sig na-
turligvis på lovens grund.
Men vi agter til gengæld og-
så at gå helt hen til startsno-
ren og træffe de nødvendige
aftaler, så samhandelen re-
elt kan genoptages i samme
øjeblik, Folketinget tager sig
sammen og ophæver sank-
tionerne, siger Handels-
kammerets formand, Klavs
Olsen, der leder rejsen.
Delegationen spænder
vidt, lige fra tekstil- og føde-
vareimportører til eksportø-
rer inden for frø, bioteknolo-
gi og landbrugsudstyr. Rej-
sen er arrangeret i samar-
bejde med en række af Han-
delskammerets søsterorga-
nisationer i Sydafrika.
Første danske
foliobibel
KØGE - Selv om det var til
et helligt formål, så kneb det
med betalingen, da en køb-
mand fra Helsingør i 1500-
tallet påtog sig at importere
papir fra Holland til tryk-
ningen af Danmarkshistori-
ens første bibel på dansk.
Der gik to år før manden fik
sine penge.
Og selve trykkeopgaven
var en entreprenøropgave,
som vi ikke havde kapacitet
til herhjemme. Ekspertisen
blev hentet i Tyskland.
Det er blot et par pust fra
historien, som forhenvæ-
rende skoleleder Peter Raes,
Køge, har været fordybet i
under sin opsporing af gam-
le danske foliobibler.
Efter seks måneders søg-
ning er 140 eksemplarer af
de store gamle bibler blevet
registreret. I forvejen kend-
te man til 93 gamle bibler,
som en forsker havde regi-
streret i 1930erne. Nogle få
eksemplarer af de gamle bi-
bler er farvelagt i hånden.
Biblerne er udgivet af
kongerne Christian III, Fre-
derik II og Christian IV. De
bygger alle på samme over-
sættelse, og sågar nogle af
trykfejlene går igen, selv om
der eksempelvis var 40 år
mellem den 1. og den 2. folio-
bibels udgivelse. Opspo-
ringsarbejdet vil senere bli-
ve udvidet til Færøerne,
Sverige, Norge, Island og
Grønland. Projektet støttes
med midler fra Carlsbergs
Mindelegat.
Punkt 23 peerlugu. Tallimanngormat inatsi-
sartut ukiaanerani ataatsimiittarnitik aallar-
nerlugit naalagariareerlutik ataatsimiittarfim-
minnut ingerlaalerlutillu naapigiarneqarput
ilinniartunit akerliussutsimik takutitsisunit.
Taakku piumasaraat ullormut oqaluuserisas-
sani immikkoortoq 23 peerneqassasoq. Immik-
koortumi tassani inatsisartut oqaluuserisus-
saavaat ilinniartut siunissami namminersor-
nerusunit qularnaveerusikkanik aningaaseri-
vinniit taarsigassarsisassalernersut. Akerlius-
sutsimik takutitsisut ilaatigut »Inuiaqatigiin-
nut iluaqutaasussamik ilinniareersimalluta
taarsigassarsianit artukkerneqassaagut«-nik
oqaaseqarlutik immikkoortoq 23 oqaluuseri-
sassanit peeqqullugu piumasaqarput. Ilinniar-
titaanermut naalakkersuisup Marianne Jense-
nip ilinniartunut oqaaseqarnermini erseqqis-
sarpaa oqallinnissaq tassaaginnarmat tunnga-
viusumik isummernissaq. Oqallinnerup ilinni-
artut kissaaataattut inerneqarnissaa nerior-
suutigisinnaannginnerarmagu Marianne Jen-
sen katersorsimasunit nilliaffigineqarpoq.
Ud med punkt 23. Da Landstinget i fre-
dags gik i procession mod landstingssa-
len, efter at have indledt efterårets sam-
ling med en gudstjeneste, blev det mødt
af en skare studerende der krævede
punkt nr. 23 slettet af dagsordenen. Det
er under det punkt tingets medlemmer
skal diskutere om de studerende skal
kunne optage hjemmestyre-garanterede
banklån. Under paroler som »Skal vi,
efter at have slæbt os en uddannelse
hjem, til at slås med store tilbagebetalin-
ger når vi er færdige« forlangte demon-
stranterne punkt 23 strøget af listen.
Landsstyremedlem for uddannelse, Ma-
rianne Jensen, understregede i en tale
til de studerende, at tinget kun tager en
principdrøftelse om sagen. Der blev hu-
jet ad hende, da hun i sin tale ikke kunne
love noget om, at udfaldet af drøftelser-
ne ville blive til de studerendes fordel.
(Foto: Knud Josefsen)
Depo-Provera
ajoqutaanngilaq