Atuagagdliutit - 14.10.1991, Blaðsíða 7

^iumU^smk^m^hersøri^
KNI scorer på salget til de private
AG i besiddelse af bevis for at KNI favoriserer sine egne butikker
NUUK(KR) - KNI bereg-
ner sig en fire gange så
stor fortjeneste på sine
varer fra hovedlagrene,
når KNI sælger til priva-
te næringsdrivende, som
når man sælger den sam-
me vare til sine egne bu-
tikker. Et arbejdsnotat,
som erhvervsdirektora-
tet har udarbejdet som
oplæg til en ny struktur i
KNI, beviser, at KNIs bu-
tikker får varerne væ-
sentligt billigere end de
private næringsdriven-
de. AG er kommet i be-
siddelse af dette arbejds-
notat, og papiret beviser
den påstand, som de pri-
vate næringsdrivende
gennem længere tids de-
bat har fremført, nemlig
at KNI favoriserer sine
egne forretninger på be-
kostning af de private.
I arbejdsnotatet har revi-
sionsfirmaet Schøbel og
Marholt gennemgået KNIs
regnskab og udarbejdet et
forslag til en ny struktur i
KNI.
I arbejdsnotatet har revi-
sionsfirmaet også gennem-
gået fordelingen af omsæt-
ningen i engrosleddet 1990
på private og KNI. Det frem-
går af bilaget, at KNI selv
har korrigeret og dermed
godkendt tallene.
Forskellig fortjeneste
Af bilaget fremgår, at KNI
har omsat for i alt 1,5 milli-
arder kroner. Heraf har de
omsat for 712 millioner kro-
ner til private og 760 mil-
lioner til KNIs egne butik-
ker.
Hvor omsætningen er
stort set lige stor til private
og KNI, er vareforbruget og
fragten meget forskellig. Af
omsætningen til de private
er vareforbruget og fragten
kun 385 millioner kroner,
men de er 517 millioner kro-
ner til KNI-butikkerne.
I kroner er fortjenesten
på salget til private tre gan-
ge større end fortjenesten på
salget til egne butikker.
Avancen på salget til de
private var i 1990 150 mil-
lioner kroner, og dermed
tjente KNI 39 procent på va-
rerne til for eksempel den
private købmand.
Avancen på varerne til
hylderne i KNIs egne butik-
ker var 54 millioner kroner,
og det gav KNI en fortjene-
ste i engrosleddet på kun 10
procent. KNI tjener fire gan-
ge så meget på varer »ud af
huset« som til egne butik-
ker.
Når KNI har lagt disse to
meget forskellige fortjene-
ster på varerne, opkræver
man så afgifter på varerne.
Det betyder, at de private ik-
ke bare betaler en højere
pris til KNI, men de kom-
mer også til at betale en hø-
jere afgift på varerne på
grund af KNIs' forskellige
fortjenester på varerne.
Havde de private og KNIs
egne butikker betalt den
samme fortjeneste, ville de
private have betalt et lavere
afgiftsbeløb til den grøn-
landske landskasse.
Forkert resultat
Ifølge bilaget har Schøbel
og Marholt delt alle omkost-
ningerne mellem de private
og KNIs egne butikker i for-
hold til, hvor stor omsæt-
ningen er på de to grupper.
Resultatet af salget til pri-
vate og egne butikker er
henholdsvis et overskud på
72,6 millioner kroner og et
underskud på 28,6 millioner
kroner, når KNI sælger til
sig selv.
Men griber man en regne-
maskine og beregner IQHs
omkostninger i engrosled-
det i forhold til vareforbru-
get i stedet for omsætnin-
gen, bliver tallene noget an-
derledes.
KNIs beregninger hviler
på, at de har medregnet de-
res fire gange større fortje-
neste på varerne til de priva-
te.
Men uanset, hvor stor for-
tjenesten er, så skal der sta-
dig bruges de samme tele-
fonsamtaler, stykker brev-
papir og kvadratmeter opbe-
varingsplads, uanset om en
kasse øl skal sælges til den
private købmand eller til
KNI-bu tikken.
Ser man kun på de reelle
udgifter, nemlig varernes
indkøbspris og fragtomkost-
ninger bliver resultatet i
stedet et 10 millioner kroner
højere overskud på salget til
de private og ti millioner
større underskud på salget
til egne forretninger.
Resultatet vil så være 81,8
millioner kroner i overskud
på salget til private og et un-
derskud på 37,6 millioner
kroner på salget til KNI-bu-
tikkerne.
Problemer med engros
Erhvervsdirektoratets gen-
nemgang af KNIs aktivite-
ter siger klart, at der er pro-
Niuertut namminersortut assersuutigalugu KNI-mit viinnit imigassallu kimittuut pisiarissagunikkit KNI-p niuertarfuni
pisisumut sanilliullutikKNI-mut sisamariaammikiluanaaruteqarfiunerusumikpisiarisariaqartarpaat. (Ass.:Louise-Inger
Lyberth)
Når den private købmand skal købe for eksempel vin og spiritus hos KNI, må han betale en fire gange højere fortjeneste
til KNI end indkøberen hos KNIs butikshus. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
blemer med engrosleddet i
KNI:
»Bybutikkerne skulle
ifølge det foreliggende mate-
riale give et, omend beske-
dent, overskud. Problema-
tikken omkring engrosavan-
cen gør det imidlertid yderst
tvivlsom, hvorvidt dette er
tilfældet. En revurdering af
engrosavancen i forhold til
det foreliggende forslag til
KNI-struktur kan medføre
et trecifret millionunder-
skud for bybutikkeme, og
en tilsvarende forøgelse af
overskuddet for hovedlagre-
ne.«
Sagt med andre ord: hvis
KNIs butikker betalte det
samme for varerne som de
private, ville det give forret-
ningerne et stort millionun-
derskud. Samtidigt ville ho-
vedlagrene få et tilsvarende
overskud, og KNI ville ikke
sætte penge til ved at favori-
sere sine egne butikker.
PENGE^PAPIR
11.OKTOBER 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Bors Off. kurs %-ændr.
1 Nobel Industries 4 1 45.0 7.1
2 Calcas B 4 1 420.0 5.0
3 Tellus Warrant 9 1 5.5 3.8
4 Jysk Telefon - 1 205.0 2.5
5 Wessel & Vett C - 1 578.0 2.3
Bemærk! Toplislen er ikke nodvendigvis vor recommendation.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 205.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E37%
1 9.00 Nobel Indust 92.20 11.15
2 12.00 Nykredit 3s 20 103.25 7.43
3 12.00 KD. 103.20 7.41
4 12.00 K.D 22s 10 102.85 7.35
5 12.00 BRF 46s 3 afd 10 102.90 7.34
Udtrækningsrisiko er ikke indregnet!
UDVALGTE VALUTAKURSER OGTERMINSPRISER
Valuta Notering Kob-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 653.10 659.80 660.20 5.67
GBP 1120.85 1118.92 1119.60 10.25
DEM 385.54 385.68 385.91 9.37
SEK 105.79 105.48 105.55 10.67
NOK 98.51 98.33 98.39 10.87
CHF 440.54 441.84 442.17 8.25
JPY 5.0296 5.0675 5.0710 6.37
FORVENTNINGER:
Valuta: Ugens starste interesse samlede sig om det nært forestående
G-7 mode, hvor forventningerne til en aftale om opbremsning af det
japanske handelsoverskud var store. JPY gik gennem kr. 5,00 i dansk
regning på disse forventninger, og indfriede dermed vor spådom fra
i sommers. Det er udtalt at G-7 modet ikke vil centrere sig omkring
valutakurser, men deriomod omkring overordnede, langsigtede aftaler
vedr. handelsliberaliseringer. En række af G-7 deltagerne har udtalt
at kursniveaueme "passer dem fint”, hvilket vi tolker i retning af at
Japan i nogen grad er indstillet på at fire på den indenlandske
eftersporgseL En række meldinger fra FED omkring sænkning af den
amerikanske inflation, fjerner muligheden for yderligere
rentesænkninger, og USD vil styrkes lidt
Obligationer: Som forventet holdt obligationsmarkedet sig
overordentlig positivt ugen igennem. Specielt gik den toneangivende
9% st 2000 gennem pari kurs, og slutter ugen i niveau 100,40.
Spændet mellom denne obligation og øvrige 9% papirer er efter vor
mening alt for stort og der må komme en pæn reaktion i
sidepapirerne.
Aktier: Generelt er markedet fortsat utroligt stille, trist og interesseløst
Enkelte papirer har dog påkaldt sig vor opmærksomhed, f. eks
Christiani & Nielsen, der kommer med regnskab i kommende uge. Vi
tror selskabet er kommet ud af sin krise, og trods udsigterne for
branchen som helhed, vil de udenlandske aktiviteter - speciel i
Thailand - formentlig give virksomheden en pænt toft Aktien kan
købes til kurs 65 d.d., og vi tror på 120 - 130 på halvårs sigt Brdr.
Hartmann mener vi har et target på kurs 2100.
ANBEFALING FR:
Aktier: Kob Christiani & Nielsen, Bror Hartmann. Sælg Accumulator.
Obligationer: Kob lange svenske - ellers afvent
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab

1