Atuagagdliutit - 14.10.1991, Blaðsíða 14

Sildedød
Sildedøden, der i øjeblikket
hærger Øresund, kan blive
et virkelig alvorligt problem
for bestanden. Der er rigtig
mange sild i år, og jo tættere
sildene står, jo større er risi-
koen for, at epidemien slår
igennem.
Det siger dr. Kristian
Popp Madsen fra Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgel-
ser, efter at døde sild i tu-
sindvis er drevet i land hele
vejen fra Marienlyst ved
Helsingør og ned til Amager.
Epidemien synes også at ha-
ve have nået Nordsøen.
Sildene dør af en snylter-
svamp, der angriber fiskens
hjerte og ødelægger musku-
laturen. Sildedøden blev
først konstateret af norske
fiskere nord for Shetlands-
øerne og har siden bredt sig
ned langs den svenske kyst.
- Jeg vil gerne understre-
ge, at sygdommen er ganske
uskadelig for mennesker.
Der er ingen som helst risi-
ko, heller ikke for hunde og
måger, der spiser sildene, si-
ger Kristian Popp Madsen.
Snyltersygdommen ken-
des fra USAs østkyst, hvor
den bryder ud med forholds-
vis faste mellemrum, hvert
10. til hvert 15. år. Epidemi-
en har intet med iltsvind el-
ler forurenet havmiljø at gø-
re.
Laksesygdom
På Færøerne, hvor lakseop-
drættere siden midt i som-
mer har kæmpet med fiske-
sygdommen furunkulose,
har landsdyrelægen forelø-
big sat en stopper for vacci-
nation af laks i havbrugene.
Landsdyrlægen har med
virkning fra fredag stoppet
udleveringen af den vaccine,
som et par havbrug har an-
vendt.
Landsdyrelæge Aki Mor-
tensen har tidligere frarådet
lakseopdrætterne at vacci-
nere fisk i havbrug, hvor
man har konstateret smit-
ten, fordi han mener, be-
handlingen kan gøre mere
skade end gavn. Men efter
råd fra en anden dyrlæge
har to havbrugere alligevel
valgt at vaccinere deres laks.
- Det har ingen mening, at
vaccinere syge eller smittede
laks. Hvis man skal vaccine-
re, skal det ske, før fiskene
bliver smittet, mener lands-
dyrelægen.
Christiania lovlig
Et bredt flertal i Folketinget
står bag forsvarsminister
Knud Enggaard (V), som
torsdag underskrev en fore-
løbig aftale med christianit-
terne.
Aftalen er det første
skridt mod lovliggørelsen af
Christiania. Den betyder, at
beboerne efter 20 års strid
kan blive boende på den
gamle Bådsmandsstrædes
Kaserne.
Betingelserne for »freds-
aftalen« er, at christianit-
terne betaler husleje, el, var-
me og vand, at de river en
række selvbyggerhuse ned,
og at de sørger for vedlige-
holdelse af de bevaringsvær-
dige bygninger, som er sta-
tens ejendom.
Men rammeaftalen bety-
der ikke, at christianitterne
kan regne med fred og for-
dragelighed fra nu af og i al
evighed. Regeringen kalder
aftalen for »et positivt
grundlag for videre forhand-
linger om lovliggørelsen af
området« og betinger sig, at
der inden udgangen af 1991
opnås enighed om en mere
specificeret aftale.
Racisme
Med skud, brandstiftelse og
overfald har ultra-højreori-
enterede i Tyskland på ny
truet udlændinge i landet.
I Leipzig overfaldt 20
hætteklædte, højreekstre-
mistiske, unge beboerne i et
hus. En af beboerne fik sin
ene arm brækket flere sted-
er. Beboernes nationalitet
var ikke umiddelbart kendt.
Samtidig blev der flere
steder i Tyskland afviklet
demonstrationer mod racis-
me. Det skete i Munster,
Køln og Krefeld.
»Kære udlændinge lad os
ikke alene tilbage med disse
tyskere«, hed det på et af
bannerne ved en anti-raci-
stisk demonstration i Køln.
Natten til torsdag ned-
brændte et asylcenter i Ense
ved Søst i Westphalen ifølge
politiets formodning efter
brandstiftelse. Og også an-
dre steder blev huse og asyl-
centre forsøgt antændt -
nogle gange med held. I Dus-
seldorf blev en jødisk kirke-
gård skæmmet med antise-
mitiske slagord og hagekors.
Forbundskriminalrådet i
Wiesbaden har fra den 1. ja-
nuar i år indtil den 9. okto-
ber i år registreret ikke fær-
re end 177 angreb med
brandbomber eller lignende,
heraf 129 i det tidligere
Vesttyskland og 48 i det tid-
ligere Østtyskland.
Fredsaftale
underskrevet
Politiske ledere fra Serbien
og Kroatien underskrev
torsdag en omfattende
fredsaftale i Haag. Men i Ju-
goslavien måtte EFs obser-
vatører kæmpe hårdt for at
opretholde den seneste vå-
benhvile efter nye voldsom-
me af kampe.
Torsdag middag truede le-
deren af EFs observatør-
gruppe, Johan Kosters, med
at forlade landet, hvis ikke
de stridende serbiske og
kroatiske styrker omgående
indstillede kamphandlinger-
ne og ophævede deres bloka-
der af modparten. I Haag i
Holland enedes EF og serbi-
ske og kroatiske ledere tors-
dag aften om, at den jugosla-
viske forbundshær skal
trække sig helt ud af Kroati-
en i løbet af en måned. Det
sagde den hollandske uden-
rigsminister, Hans van den
Broek.
Han understregde, at det
en forudsætning for tilbage-
trækningen, at alle parter
enes om en politisk løsning
på den jugoslaviske konflikt,
først og fremmest hvad an-
går befolkningsmæssige
mindretals rettigheder. Der
er et stort serbisk mindretal
i Kroatien. Herefter vil EF
tage beslutning om at aner-
kende de republikker, som
vil være selvstændige, sagde
Van den Broek.
Ammassassuit
toqorartut
Ulluni makkunanerpiaq
Øresundimi ammassassuit
toqorartut aalisagannguit
tamakku assorsuaq ikiliar-
tuutigilersinnaavaat.
Ukiormanna ammassassuit
ataatsikkoortorsuullutik
puttasaramik, taamatut
ataatsimoortorsuunertik,
nappaatissarsissutigisara-
mikku.
Taamatut oqarpoq Dan-
markimi aalisakkanik im-
mamillu misissuiffimmi
atorfilik dr. Kristian Popp
Madsen. Tassa ammassas-
suarpassuit Helsingørip eq-
qaanit Marienlystimut sine-
riak atuarlugu Amagarip
tungaanut toqorartut tis-
sarluusalersimammata. Ili-
magaat Nordsømiit toqorar-
neri aallartiffeqarsimassa-
sut.
Ammassassuit toqoraati-
gisimavaat pupiisiorneq, aa-
hsakkap uummataani pinn-
goriarluni timaata ujaloqar-
fiinut siaruaattartoq. Am-
massassuit taamatut nap-
paalanerat norgemiut Shet-
landip eqqaani aalisartartut
paase qqaarpaat, kingornalu
Sverigep sineriaani siaru-
aakkiartulersoq aamma
paasineqarluni.
- Erseqqissassavara am-
massassuit nappaa taat
inunnut uloriananngilluin-
n armat; ulami allaat qimmi-
nut naajanulluunniit, Kri-
stian Popp Madsen oqarpoq.
Aalisakkat nappaa taat
taanna USA-p kangimut si-
neriaani naluneqanngereer-
poq, ilaanni annertuutigut
siaruaakkiartortarluni
ukiut 10-15 akunneqartar-
tumik. Nappaat aamma ilt-
issaasuanermik immamil-
luunniit mingussaanermik
aallaaveqanngilluinnarpoq.
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Kissaatigisatit piviusorsior-
tuuppata eqquutiterataan-
naavatit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Hvis dine ønsker er realisti-
ske, er der stor sandsynlig-
hed for, at du får dem op-
fyldt.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. møj):
Isumaqatigiinniarnnerni
isuma allanngortinnaveer-
saartariaqarpoq, aammali
ingasattaj aar naveer saar ta-
riaqarluni. Piginnaatitaaf-
finnit minnerusumik tuni-
neqannginnissat aalajan-
giusimasariaqarpat.
TYREN
(20. april - 20. maj):
I forhandlinger må man stå
fast, men samtidig være ri-
melig. Du bør stå fast og ik-
ke tage til takke med min-
dre, end du har ret til.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Nukittoorujussuuvutit.
Aatsaalli sakkortoorujussu-
armik kissaateqaraangavit
tamanna malunniuttarpoq.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Du har bemærkelsesværdi-
ge kræfter. De viser sig dog
kun i de tilfælde, hvor du er
motiveret af meget stærke
ønsker.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Piffissaq eqqortoq eqqorlu-
gu sumiiffimmi eqqortu-
miikkuit ilunaarsinnaallu-
arputit. Naak tamanna ilaa-
tigut piaariitsoornerinnaa-
sinnaagaluartoq iluatsinne-
rit ilinnut qutsannarpoq.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Hvis du er på rette sted på
rette tid, har du chancen for
en gevinst. Og selv om det er
tilfældighedernes spil, så
fortjener du medgangen.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Ilinnut neriorsuumminik
siusinnerusukkut uniortit-
sisimasoq pinngitsoornak
piffissaajaatigisariaqarpat.
Piumasarineqartulli tamaa-
sa anngaaginnamiaqinagit.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Du bliver tvunget tkl at bru-
ge mere tid med en, som tid-
ligere har brudt et løfte til
dig. Du må give udtryk for,
at du ikke går med til hvad
som helst.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Naak allat sap. akunnera
taanna qasuersaarfissaqqi-
gigaluaraat illit suliaqarnak
uninngaannarnissat itinn-
gugaat.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Selv om andre synes ugen er
som skabt til afslapning, fø-
ler du dig ikke godt tilpas
uden aktiviteter og effektivi-
tet.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Ilinniartutsialaavutit, ilin-
niakkkatillu kingusinneru-
sukkut iluaqutigilillaru-
maarapatit. Pisut suleqallu
pikkorissoq ilinniartitsi-
suupput pitsaanerpaat.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Du er en god elev og det, som
du lærer, vil du få stor gavn
af senere. Begivenhederne
og en dygtig kollega er de
bedste lærere.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Suna anguniagaasoq eqqaa-
majuaruk. Akornutaasut
qaangerneqarnissaannut
aqqutissaavoq pitsaaner-
paaq.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Husk hele tiden på, hvad
målet er. Det hjælper dig
gennem forhindringerne på
den mest hensigtmæssige
måde.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Siornatigut ikioqqullutit
kinguneqanngitsumik saaf-
figisimasaraluannut ajor-
nartorsiutitit oqaatigeqqik-
kit. Imaasinnaavoq massak-
ku t ikiorsinnaagaatit.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Gentag dine problemer for
en, som du tidligere forgæ-
ves har søgt hjælp hos. Det
kan være, vedkommende
kan hjælpe nu.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Pisiariumasannut akissaqa-
lernissannut periarfissaqar-
putit, sulinerunissalli naat-
sorsuutigisariaqarpat. Akis-
sarsiassat ilungersorluni su-
liamut naleqquttuupput.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du får mulighed for at tjene
til det, som du ønsker, men
du må være indstillet på at
skulle arbejde hårdere. Løn-
nen står i forhold til an-
strengelserne.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Pisortatut sulisinnaassutsit
akornuteqanngilaq, aatsaal-
li unamminarluartunik suli-
assaqaleraangavit takkor-
liuttarluni. Taamaaligaan-
gavillu ikinngutivit ikiortis-
sarsiarinialersarpaatsit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Der er ikke noget galt med
dine lederegenskaber, men
de kommer kun frem ved til-
strækkelig udfordring. Så
søger dine venner til gen-
gæld også til dig for råd.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Pitsammik ikinnguteqarne-
rit ilinnut iluaqutissartaqa-
laarpoq. Tamanna soquti-
ginngitsuusaarniaqinagu,
Uuaqutissartaami suli anne-
ruleratarsinnaavoq.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Takket være en god ven ser
det ud til, at du har en lille
fordel. Regn det ikke for en
bagatel, det kan måske føre
mere med sig.
FERIE-BILEN...
HER LEJER DE JYLLANDS
BILLIGSTE FERIE-BIL.
SKRIV EFTER
PRISER/BROCHURE HOS:
HENRIK LYNGE
POSTBOX 93 - 9240 NIBE - DANMARK.
Kntrepraiør- & Minørarbejde udføres
K & K Jespersen A/S
Poslbox 382 • 3952 Ilulissat
Telefon 4 34 16 • Telefax 4 34 91