Atuagagdliutit - 28.10.1991, Blaðsíða 3

NR. 124 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
1992-imi aningaasanut inatsisissap annerpaartaa Inatsisartuni tamanit akuersissutigine-
qarpoq. Ilaatigut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap akissaataasa qaffannerannikima-
lik. (Ass.: Knud Josefsen)
Et samlet landsting gik ind for størsteparten af finanslovsforslaget for 1992. Der bl.a.
indeholder vederlagsforhøjelser til finansudvalgsmedlemmerne. (Foto: Knud Josefsen)
Fra rig til fattig
Landskassens indtægter stiger ikke med
skatteforhøj elsen
INATSISARTUT
HSH LANDSTINGET 1
Piitsunngoriarneq
Akileraarutit qaffannerisigut landskarsi
isertitaqarnerulissanngilaq
NUUK(RB) - Lørdag var
finansloven for 1992 til
andenbehandling i
Landstinget. Den viser
en samlet omsætning på
3,5 milliarder kroner og
efter andenbehandlin-
gen er det forventede un-
derskud på 74 millioner
kroner reduceret til 54
millioner kroner.
Årsagen til underskuddet er
de store anlægsudgifter til
vandkraftværket i Bukse-
fjorden ved Nuuk.
I finansloven er indbygget
en skatteomlægning, som
betyder, at de rige kommer
NUUK(RB) - Kalaallit
Nunaanni tamarmi anin-
gaasatigut ajornartor-
siorneq qaangerniarlu-
gu sipaarniapiluulerut-
torfiup nalaani Inatsi-
sartut aningaasaqarner-
mut ataatsimiititaa
ataatsimiititanermi suli-
nerminut atatillugu im-
minut aningaasarsialer-
poq. Tamanna aningaa-
sanut inatsimmi ataatsi-
miititap Inatsisartuni
arfinninngormat akueri-
titaani takuneqarsin-
naavoq.
Aningaasaqarnermut
ataatsimiititap siulittaasua
manna tikillugu suliaminut
40.000 koruunisisaraluar-
poq. Taakku massakkut
80.000 koruuninngorlutik
marloriaatinngorput, ataat-
simiititamilu ilaasortat allat
tamarmik immikkkut
40.000 koruunisisalissallu-
tik.
Inatsisartuni ilaasortaq
217.000 koruunisisarpoq,
taakkulu saniatigut anin-
gaasartuutinut 36.600 ko-
ruuninik tapisisarluni. Ilaa-
sortat ukiumut marloriarlu-
tik katillugit sivisunerpaa-
til at betale mere i skat. Per-
sonfradraget stiger nemlig
fra 35.000 til 40.000 kroner
og samtidig forhøjes lands-
skatten med to procent-
points fra 13 til 15 procent.
Reelt betyder det imidlertid,
at skatten først stiger, når
man som enlig tjener over
130.000 kroner om året, el-
ler når et par tjener over
260.000 kroner om året.
For skatteyderne betyder
det, at 1/3 kommer til at be-
tale mere i skat, mens resten
kommer til at betale mindre
i skat.
Derfor kalder Landssty-
mik qaammatini marlunni
ataatsimiittarnerminni an-
ingaasarsiarisarpaat. Ukioq
manna Inatsisartut katillu-
git qaammat sinnilaarlugu
ataatsimiissimapput.
Aningaasaqarnermut
ataatsimiititami ilaasortat
imminnut aningaasarsiati-
gut qaffaaffigineqarneraa-
nut patsisaavoq taakkku
isumaqarmata suliartik ima
ilungersunartigisoq, sania-
tigut aalajangersimasumik
atorneqarnissaminnut al-
laat periarflssaqaratik.
Ilaasortalli sisamat pisor-
tani atorflnni taakkuluun-
niit assigisaanni atorfeqar-
tuupput. Tassa ataatsimiiti-
tap siulittaasua Aqqaluk
Lynge, partiimi Inuit Åtaqa-
tigiinni siulittaasoq. Inatsi-
sartuni ilaasortaanersiuti-
mi saniatigut Nuummi
ICC-p allaffeqarfiani pisor-
tatut akissarsiaqarpoq, taa-
valu aningaasaqarnermut
ataatsimiititami sulinini
aamma aningaasarsissutigi-
salissallugu.
Siulittaasup tullia Peter
Grønvold Samuelsen, Siu-
mut, Qasigiannguani ilinni-
artitsisuuvoq. Inatsisartuni
ret initiativet for en skatte-
omlægning, der kommer
nemlig ikke flere penge i
landskassen. Provenuet fra
den ene procentpoint skal
bruges til at hjælpe kommu-
ner, der rammes af, at per-
sonfradraget sættes op. Af
skatten på 15 procent går
provenuet fra de 11 procent i
landskassen, mens provenu-
et fra fire procent er en fæl-
les kommunal skat, der bru-
ges til kommunal udligning.
I finansloven indføres desu-
den en fast selskabsskat på
35 procent for hele Grøn-
land.
Nuummut ataatsimiigia-
raangami aningasaqarner-
mulluunniit ataatsimiitita-
mi ilaasortatut angalagaan-
gami ullormut 312 koruuni-
sisarpoq, unnuinerni anin-
gasartuutinut akiliunneqar-
nermi saniatigut. Tassa
imaappoq Inatsisartuni
ilaasortatut ilinniartitsisu-
tullu akissarsiani saniatigut
aninagasaqarnermut ataat-
simiititami ilaasortaanini
aningaasarsiaqaatigilissa-
vaa.
Konrad Steenholdt, Atas-
sutip siulittaasua Inatsisar-
tuni ilaasortatut akissarsia-
mi saniatigut illuatungiliut-
tuni siulittaasutut 40.000
koruunisisarpoq, Nuummi-
lu ilinniartitsisutut atorfe-
qarnini akissarsissutigisar-
lugu, tassalu massakkut
ataatsimiititami ilaasortaa-
nini aamma aningaasarsis-
sutigisalissavaa.
Peter Ostermann, Atas-
sut, Qaqortumi politiiuvoq.
Taanna aamma isumaqar-
poq Inatsisartuni ilaasor-
taanermut 217.000 koruu-
nit, kiisalu 36.600 koruunit
inatsisartuni qaammatit
marlungajaat sulinermini
NUUK(RB) - 1992-imi an-
ingaasanut inatsit Inat-
sisartuni arfininngor-
mat aappassaaneerne-
qarpoq. Katillugit 3,5
milliarder koruuninik
kaaviiaartitsiviussaaq,
appassaaneerneqame-
ratalu kingorna 74 mil-
lioner koruuninik ami-
gartoorutaasussattut
naatsorsuutigineqartut
54 millioner koruuninut
appartinneqarput.
Amigartooruteqarnermut
patsisaavoq Nuup eqqaani
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguanni erngup nukin-
ga atorlugu nukissiorfilior-
nermi aningaasartruuterpa-
rujussuit.
Aningaasanut inatsimmi
akileraariaatsimik allann-
gortitsineq ilanngunneqar-
simavoq, taamaalilluni pi-
NUUK(RB) ■ Samtidig
med at hele Grønland er
ved at spare sig sønder
og sammen for at komme
akissarsiarisartakkani poli-
tiitullu suliamini akissarsia-
risartakkani naammanngit-
sut. Aningaasaqarnermut
ataatsimiititami ilaasorta-
tut aamma immikkut anin-
gaasarsiaqarumavoq.
Aningaasaqarnermut
ataatsimiititami ilaasortat
tallimaraat Pavia Nielsen,
Siumut, Uummannarmiu.
Piniartuuvoq, Inatsisartu-
nilu imaluunniit aningaasa-
qarnermut ataatsimiititami
ilaasortatut ataatsimiinnini
aningaasarsissutigisinnaa-
nagu.
- Matumani erseqqissar-
lara aningaasaqarnermut
ataatsimiititami ilaasortat
aningaasarsiaqartitaaler-
nissartik nammineerlutik
qinnutigisimanngimmas-
suk. Naalakkersuisut-uku
aninagasarsianik qaffaanis-
samik siunnersuuteqartuu-
sut, taamaattumik »Piuma-
tuut« oqaasertaliullugu qu-
lequtsiisimaneq tunngavis-
sangilluinnarpoq, naalak-
kersuisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen aningaasa-
qarnermut inatsit arfininn-
gormat oqaluuserineqarmat
taama oqarpoq.
suut annertunerusumik ak-
kileraartalertussanngorlu-
tik. Inummut ilanngaat
35.000-iniit 40.000 koruuni-
nut qaffanneqarpoq, tama-
tumunngalu peqatigitillugu
nuna tamakkerlugu akile-
raarut 2 procentpointinik
qaffanneqarpoq 13-imiit 15
procentimut. Tassa imaaler-
poq kisermaatut akileraaru-
tit ukiumut 130.000 koruu-
nit sinnerlugit isertitaqa-
raanni aappariittullu ukiu-
mut 260.000 koruunit sin-
nerlugit isertitaqaraanni
aatsaat akileraarutit amer-
lissapput.
Akileraartartut eqqarsaa-
tigalugit taakkkkku pinga-
jorarterutaat akileraarneru-
salissapput, sinnerili akile-
raarnikinnerulissallutik.
Taamaattumik naalak-
kersuisut oqarput tamanna
ud af den økonomiske
krise, bevilger finansud-
valget i Landstinget sig
selv honorar for udvalgs-
arbejdet. Det fremgår af
det finanslovforslag,
som udvalget fik god-
kendt i Landstinget i lør-
dags.
Finansudvalgets formand
har hidtil fået 40.000 kroner
for jobbet. Det stiger nu til
det dobbelte, 80.000 kroner,
og de fire menige udvalgs-
medlemmer får hver 40.000
kroner.
I forvejen tjener et lands-
tingsmedlem 217.000 kro-
ner plus et omkostningstil-
læg på 36.600 kroner. Det
får medlemmerne for to
samlinger om året, der højst
er på ialt to måneder. I år
har Landstinget været sam-
let lidt over en måned.
Begrundelsen for at fi-
nansudvalgsmedlemmerne
giver sig selv lønforhøjelse
er, at de mener, at deres ar-
bejde er så anstrengende, at
de ikke kan have et civilt job
ved siden af.
Fire af medlemmerne er
imidlertid ansatte i det of-
fentlige eller i offentligt lig-
nende stillinger. Det er ud-
valgets formand Aqqaluk
Lynge, der også er formand
for partiet Inuit Ataqatigiit.
Foruden sit landstingsve-
derlag har han løn som chef
for ICC-kontoret i Nuuk, og
han skal nu altså også have
80.000 kroner for sit arbejde
i finansudvalget.
Det er næstformanden
Peter Grønvold Samuelsen,
Siumut, der er skolelærer i
Qasigiannguit. Når han er i
Nuuk til landstingssamling
eller ude på rejse med fl-
akileraariaatsimik allann-
gortiterinerusoq, landskar-
simi tamatumuunakkut
isertitaqarnerulernaviann-
gimmat. Procentpointip
aappaatigut isertinneqartut
kommuninut inummut
ilanngaammik qaffaanermit
eqqorneqartunut ikiorsiis-
sutitut atorneqassapput.
Akileraammit 15 procenti-
mit 11 procentimit iluanaa-
rutaasut landskarsimut
nakkartarput, 4 procentinil-
lu iluanaarutit kommuni-
nut ataatsimoortumik akile-
raartinut nalimmassaatitut
atorneqartarput. Aningaa-
sanut inatsimmi aamma
Kalaallit Nunaanut tamar -
mut atuuttumik ingerlatse-
qatigiiffinnut akileraarut 35
procent aalajangersarneqar-
poq.
nansudvalget får han 312
kroner om dagen i diæter
plus overnatningen betalt.
Og det er altså ved siden af
landstingslønnen, skolelæ-
rerlønnen og nu også veder-
laget for jobbet som finans-
udvalgsmedlem.
Det er formanden for
Atassut, Konrad Steen-
holdt, der ud over sin lands-
tingsgage også får et veder-
lag på 40.000 kroner som
oppositionsformand, og han
får løn som skolelærer i
Nuuk, og nu skal han altså
også have løn for sit fmans-
udvalgsarbejde.
Det er Peter Ostermann,
Atassut, der er politiassi-
stent i Qaqortoq. Han me-
ner heller ikke, at det er nok
at få 217.000 kroner plus
36.600 kroner som lands-
tingsmedlem for knapt to
måneders arbejde samt løn-
nen som politiassistent.
Han vil også have et særligt
vederlag som flansudvalgs-
medlem.
Det femte finansudvalgs-
medlem er Pavia Nielsen,
Siumut, fra Uummannaq.
Han er fanger, og kan altså
ikke tjene penge, når han
sidder i landstinget eller er
til møder med finansudval-
get.
- Lad mig understrege
her, at det ikke er finansud-
valgsmedlemmerne selv, der
har bedt om yderligere ve-
derlag. Det er landsstyret
der egenhændigt har fore-
slået vederlagsforhøjelsen,
så overskrifter som »Fede
ben« hører ingen steder
hjemme, sagde landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen under finanslovdebat-
ten lørdag.
Pisuut, pisuujunerusut.
Aningaasaqarnermut ataatsimiititami ilaasortat aningaasatigut
aj ornartor siuteqanngillat.
Rig, rigere ■■■
Krisen kradser ikke hos finansudvalgsmedlemmerne