Atuagagdliutit - 28.10.1991, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 124 1991

Allatut eqqarsartaaseqaleritsi
HHC - KNI-P UMIARSUAATEQARFIANI
sulisut ippassaanikkunni annilaarsimassuga-
naqaat Lauritzenip umiarsuaatileqarfiata sin-
niisai Radioaviisimi innuttaasunut tupigusu-
allannarunartumik oqaluttuarmata kiser-
masssiviunngitsumik, containerersuit ator-
lugit assartuinikkut Ålborgimilu assartuiner-
mut qitiutinneqartup Nuummut nuunneqar-
neratigut 150 millioner koruunit missaanni
sipaarneqarsinnaasut, umiarsuit tikittartut
ullumikkomit ikinnerulersinngikkaluarlugit
- aamraa nunaqarfiit eqqarsaatigalugit. Lau-
ritzenikkormiut tunngaviat tassaavoq suku-
miisumik suleriaaseqameq, taamalu umiar-
suit tikisinneqartamerisa usissallu amerlas-
susiisa ataatsimut isigalugit naleqqussarne-
qarnerisigut.
ALLATUT OQAATIGALUGU Lauritzenik-
kormiut saqqummiussinermikkut uppemar-
sarpaat ukiorpassuarni pasitsaasimaneqarsi-
masoq: KNI-p kisermaassilluni umiarsuaati-
minik assartuussinera sukumiisumik inger-
latsisutut oqaatigineqarsinnaanngitsoq. Sulif-
feqarfimmi soorluuna umiarsuit usitussusiisa
assartugassat amerlassusiannut naleqqus-
sarneqarsaat ajomartorsiutaaqisoq, umiarsu-
aatillillu akomanni allaat isertuamani oqaluu-
serineqarlutik isumaqatigiissuteqarluni umi-
arsuamik attartortarnerit akisoqisut KNI-p
akilertariaqartagai.
UMIARTORNERMI NUTARFASINNERU-
SUMI containerit atorlugit assartuisarneq
nutaaviunngilaq, taamatullu assartuisarneq
Lauritzenikkormiunit nassaarineqarsimana-
ni. Taamaattumik tupigusuutigineqarsinnaa-
voq Lauritzenikkkormiut isummat radioavis-
ikkut eqqartugaat KNI-p umiarsuaateqarfiani
qangarsuarli isumassarsiarineqareersimann-
gimmata.
150 MILLIONER KORUUNIT Kalaallit Nu-
naannut ullumikkut aningaasarpassuupput.
Sipaassagaannilu iluaqutaalluinnarsinnaallu-
tik. Lauritzenikkormiunilli saqqummiunne-
qartuni soqutiginarnerpaaq tassaavoq piler-
saarummi taamaattumi suliffissaqartitsiner-
mut periarfissat ilanngunneqartut. Takorloo-
riartigumi suliffiit taakku 600-t taakkuluun-
niit ilarpassui Grønlandshavnimiit Nuummut
nuunneqartuuppata tamanna qanoq kingune-
qarsinnaasoq. Kalaallit aningaasaataat Kalaal-
lit Nunaanni kaaviiaalissagaluarput, Jyllandip
avannaanut »kuugussaaginnaratik«. Nuum-
mi suliffissaaleqisut 700-t missaanniittut su-
liassaqalissagaluarput, sanaartorneq kingu-
sinnerusukkullu suliassaqartitsineq eqqar-
saatigalugit.
CONTAINERINIK ASSARTUINERMI umi-
arsualiviliomermut atatillugu pissusissami-
soorluinnassagaluarpoq Atlantiku ikaarlugu
timmisartuussisarnermi mittarfiliortoqar-
tuuppat, ingerlanneqamermigut Kangerlus-
suup ullumikkut ingerlanneqarneranit akik-
kinneroqisumik ingerlanneqarsinnaasumik.
KIISALU NUUP ANGALLANNERMI qitiu-
sunngortinneqarnera kalaallit aalisakkanik
avammut nioqquteqamerannut iluaqutissar-
tarpassuaqartussaavoq, ullumikkkummi nu-
narsuami tamamarmi niuerneq eqqarsaatiga-
lugu sakkortoqisumik avataaniitunammiller-
neqarmat. Matumani assartuinermi akit
unammillersinnaassuseqarnermut sunniute-
qarluinnartuupput, ingallunilu pingaarute-
qarnerulissallutik Royal Greenlandip inerii-
vitanik tunisassiomerata Danmarkimiit Ka-
laallit Nunaannut nuunneqarnerani.
TAAMAATTUMIK TUPIGUSUALLAN-
NARPOQ Atassutip Inuillu Ataqatigiit nalu-
naaqutaq unitsissimammassullusooq. Ipas-
saanikkunni angallanneq pillugu oqallinner-
mi oqasserineqartut malillugit soorluuna al-
lanngortitsisoqamissaa kissaatigineqanngil-
luinnartoq. Kangerlussuaq aalajangiusimane-
qarpoq, aamma soorluuna KNI allanngunngi-
villuni massakkut ilutsini atuinnarlugu inger-
lateqqinniarneqartoq. Inuiaqatigiinni anin-
gaasarliorneq patsisigalugu soriarsinnaajun-
naarsitaasimasuni, sukumiisumillu sulinik-
kut aatsaat siumut aallariaqqissinnaasuni
isummerneq eqqumiikajaartoq.
SAPAATIP AKUNNERANI UNANI KNI-p
siunissaa Inatsisartuni oqaluuserineqalerpat
KNI sutut illemartutut attornaveersaagassa-
tut isiginaveersaartariaqarpoq. KNI-mi soo-
runami piujuartussaavoq. KNI assersuutiga-
lugu Kalaallit Nunaat ataatsimut isigalugu
nioqqutissanikk avataanit ataatsimut pisini-
arfiusinnaavoq. - Tamanna ilaatigut pisortanit
ilaatigullu namminersortunit ingerlatseqati-
giiffittut ilusiliinikkkut pilersinneqarsinnaa-
voq. Assartuussisineq angallassinerlu eqqar-
saatigalugit KNI aamma tassaasinnaavoq
Namminersomerullutik Oqartussat qularna-
veeqqusiisuat, ilumut Kalaallit Nunaata umi-
artuussivigiuameqarnissaanut, matumanili
aamma pitsaaquteqartussaavoq namminer-
sortunit pikkorissunit sunniuteqaqataaffigi-
neqarpat, containerillu atorlugit assartuiner-
mi namminersortut aningaasaleeqataanissaat
aamma pissusissamisoorluinnassalluni.
KNI-LU TAAVA1. JANUAR 1992 aalaamer-
figalugu ingerlatseqatigiiffinngortittariaqar-
poq. Ingerlatseqatigiiffinngortitsinikkut KNI
ilutsimigut allanngortinneqarnissarpassuar-
minut ukiuni tulliuttuni pisariaqartussanut
eqaannerusumik suleriarsinnaassuseqaler-
sinneqarsinnaavoq. Naalakkkersuinikkulli
suliaqartut maannangaaq angallassineq
KNI-lu eqqaarsaatigalugit suleriarnissami pi-
lersaarutit pingaarnerusut aalajangiiffigere-
ertariaqarpaat.
IA-P ATASSUTILLU ajornartorsiutinik isi-
ginninngitsuusaarlutik politikkiat ulluni inu-
aqatigiit unittuulerfiini suliffissaaleqinerullu
annertusiartuinnarfianni siuariartomissamik
imaqanngilluinnarpoq. Ingerlariaqqittoqas-
sappat allanngortiterinerujussuit sivisuumik
ingerlanneqartariaqartut aqqusaaqqaartaria-
qarput. Taamaattumik naalakkersuinermik
suliaqartut nutaamik eqqarsariartaasitaarta-
riaqarput, illernit marriffigisatik marriffigiar-
tuinnamagit.
EQQ ARSART AASERSI ALLANNGORTI-
LAARNIARSIUK. Nutaanik pilersitsisinnaa-
niassagaanni takorluisinnaassutsip killissari-
titai kisimik killiliisuusariaqarput.
Tænk utraditionelt!
HHC - DET MÅ HAVE GIBBET FÆLT i
KNIs rederifolk forleden, da repræsentanter
for Lauritzen-rederierne i Radioavisen fortal-
te en undrende befolkning, at der vil kunne
spares omkring 150 millioner kroner om året
ved at give fragten fri, gennemføre en contai-
nerisering, flytte centret for Grønlands-tra-
fikken fra Aalborg til Nuuk, besejlingsfre-
kvenserne vil endda kunne opretholdes i det
omfang, vi kender dem i dag - også til bygder-
ne. Nøgleordene i Lauritzen-konceptet er ef-
fektivitet og tilpasning af tonnagen til besej-
lingsfrekvenser og fragtmængder.
SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE, så bekræfter
Lauritzen-koncernen med sit udspil mange
års grum mistanke om, at det ikke just er
effektiviteten, der præger KNIs monopol-re-
deri. Virksomheden synes at have store pro-
blemer med at afpasse skibstonnagen med de
faktiske fragtmængder, og i rederi-kredse ta-
les der åbent om de meget kostbare charte-
raftaler, KNI hænger på.
NU ER IDEEN OM CONTAINER-TRANS-
PORT inden for moderne skibsfart ikke af ny
dato, lige så lidt som containerisering er en
Lauritzen-opfindelse. Derfor kan det undre,
at KNIs rederiafdeling ikke for længst har
udpønset de tanker, som Lauritzen-folkene
forleden luftede i Radioavisen.
150 MILLIONER KRONER ER MANGE
PENGE i dagens Grønland. Og det ville være
gode penge at spare. Men det, der også er
interessant i Lauritzen-oplægget er de be-
skæftigelsesperspektiver, som er indbygget i
planen. Tænk, hvad det ville betyde at få
flyttet de mange eller en stor del af de 600
arbejdspladser fra Grøn landshavnen til
Nuuk. Grønlandske penge ville komme til at
rulle i Grønland i stedet for i Nordjylland. Der
ville blive noget at rive i for de omkring 700,
der står uden arbejde i Nuuk. Både i anlægs-
fasen og senere.
OG DET VILLE VÆRE HELT NATUR-
LIGT at kæde en containerhavn sammen
med anlæggelsen af en Atlantlufthavn, der
driftsmæssigt vil være langt billigere end det
i dag er at drive lufthavnen i Kangerlussuaq.
ENDELIG VIL NUUK SOM TRAFFIKCEN-
TER indebære betydelige fordele for den
grønlandske fiskeeksport, der befinder sig i
hård konkurrence på verdensmarkedet. Her
er fraftprisen helt afgørende for konkurren-
cedygtigheden, ligesom den er alfa og omega,
når talen er om at flytte en del af Royal
Greenlands forædlingsindustri fra Danmark
til Grønland.
DERFOR KAN DET GIVE ANLEDNING til
stille undren, at Atassut og Inuit Ataqatigiit
tilsyneladende har sat uret i stå. Der skal
efter alt at dømme fra traffikdebatten forle-
den ikke ske noget som helst. Kangerlussu-
aq skal fastholdes og KNI skal helt åbenbart
bestå i sin nuværende form. En noget speciel
holdning i et samfund, der er økonomisk han-
lingslammet, og hvor effektiviteten er den
eneste vej frem.
KNI BØR IKKE VÆRE NOGEN HELLIG
KO, når KNIs fremtid formentlig i denne uge
kommer til debat i landstinget. KNI vil natur-
ligvis fortsat eksistere. For eksempel kunne
KNI være hele Grønlands store indkøbsring.
Det kunne ske gennem et halvoffentligt sel-
skab med privat deltagelse. Og på fragtsiden,
på traffiksiden kunne KNI også være med
som hjemmestyrets garant for, at Grønland
fortsat bliver besejlet, men her ville det igen
være en god ting, at der blev privat, profes-
sionel indflydelse, ligesom private investe-
ringer i containerisering vil være helt natur-
ligt.
OG SÅ BØR KNI OMDANNES til et aktie-
selskab per 1. januar 1992. Aktieselskabsdan-
nelsen kunne give KNI bedre operationelle
muligheder ved de mange strukturændrin-
ger, som virksomheden nødvendigvis må
gennemgå i de nærmest kommende år. Men
politikerne bør allerede nu træffe en over-
ordnet handlingsplan både på trafikområdet,
og når talen er om KNI.
IAs OG ATASSUSTs STRUDSEPOLITIK
virker lidet befordrende i en tid, hvor sam-
fundet er ved at gå i stå, hvor arbejdsløshe-
den er konstant stigende. Skal hjulene snur-
re igen, kræver det en kæmpe omlægnings-
proces, der samtidigt bliver langvarrig. Der-
for skal politikerne tænke nye tanker og ikke
bare lægge sig i stagnationens spor.
TÆNK LIDT UTRADITIONELT! Kun fan-
tasien bør sætte grænser for kreativiteten.