Atuagagdliutit - 04.11.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 127 1991
HH
Akileraarutit qaffaataat
Kommune 1991 1992 Nuna tamaatKommunimut + Ialt
Aasiaat 28% 28% 11% 4% 2% 43%
Tasiilaq 25% 25% 11% 4% 2% 40%
Nanortalik 25% 25% 11% 4% 2% 40%
Ivigtuut 20% 20% 11% 4% 2% 35%
Paamiut 26% 26% 11% 4% 2% 41%
Nuuk 24% 25% 11% 4% 3% 40%
Kangaatsiaq 26% 26% 11% 4% 2% 41%
Qasigiannguit 29% 29% 11% 4% 2% 44%
Ilulissat 29% 29% 11% 4% 2% 44%
Upernavik 22% 22% 11% 4% 2% 37%
Avanersuaq 26% 26% 11% 4% 2% 41%
Qeqertarsuaq 25% 25% 11% 4% 2% 40%
Qaqortoq 26% 27% 11% 4% 3% 41%
Narsaq 24% 26% 11% 4% 4% 41%
Maniitsoq 24% 26% 11% 4% 4% 41%
Sisimiut 23% 24% 11% 4% 3% 39%
Uummannaq A 25% 26% 11% 4% 3% 41%
Så meget skal du betale i skat i 1992
Kommune 1991 1992 Landsskat Fæli.komm.skat + Ialt
Qasigiannguit peqatigalugit IlulissatkommuniatKalaUit Nunaanni komm unim u11992-imi
akileraarutinik qaflasinnerpaanik akileraaruteqalissapput.
Nanortalimmi
Aasivilerisussat
pilersinneqarput
NAN ORTALUK(KJ) - Ulloq
24. oktober Nanortallip
kommuniani 1992-mi Aasi-
veqarnissaa tunngavigalugu
kulturhusimi ataatsimiitsit-
sinikkut Aasivilerisussat,
kiisalu peqatigiifik Nanorta-
limmi Aasivilerisut pilersin-
neqarpoq.
Inuit peqatigiifinni suli-
naqatigiifinnilu, kiisalu
inuit soqutiginnitut peqa-
taapput. Malunnarluartu-
mik inuit soqutinnipput, ag-
gersimasut unnuup ingerla-
nerani 100 misserpiaanni
peqataapput.
Siullermik Aasiviit qanoq
ingerlaaseqarnerat saqqum-
miunneqarpoq, suliassar-
passuillu eqqaaneqarlutit.
Taakua ingerlannerini pe-
qataasut oqaflissingaatiar-
put paasinnilluarlutillu.
Oqallinnerup kingorna
Aasivilerisut siulersuisus-
saanik taasineqarpoq, siu-
lermik siulittaasarsiorto-
qarmat tamanik siunner-
suutigineqarluni. Ilinniart-
sitsisoq Sakka Kvania siulit-
taasussatut oqqarneqarpoq.
Kingornatigulli siulersui-
sussat qullit toqqarneqarlu-
tit. Taamaasilluni Aasivile-
risussat amaanamut piare-
erput. Kingulliuflugufl tak-
utinneqarpoq 1977-mi Qul-
lissani Aasiveqarnermi fil-
mi.
Maanakkuugallartoq Aa-
sivilerisut allaffeqalernis-
saata tungaanut saafigine-
qarsinnaavoq ilinniartsitsi-
soq Sakka Kvania, Nanorta-
lik.
ASTA TIL SALG
Bygget i 1961 (nr. 2931) på Holbæk Skibsværft. 20 t,
10 x 3,65 dybdegang 1,25.
Eg på eg. Ny ishud i 1986. 6 eyl 120 HK nyrenoveret
Sabra Marinediesel (model 2715E Ford- ferskvandskø-
let). Hydraulisk styring.
Alt i instrumenter, radar, VI1F, ekkolod, magnetsyn-
kompas, sattelitnavigator m.m.
Stort styrehus med bænk/køje, fast bord/kortbord og
skipperstol.
Fuldt pantry med gaskomfur og ferskvand. Lukaf med
4 køjepladser og masser af stuverum.
Centralvarme via oliefyr. Stort - 3 m3 - lastrum, som kan
indrettes til kahyt.
Endvidere slæbejolle og redningsflåde (Zodias SY 6
pers. fra 1986).
Båden kan ses på bedding i Aasiaat, hvorfra den bliver
klargjort til søsætning for sælger regning.
Båden er meget velholdt.
Prisen er bare i bund.
Pris kontant: 285.000,00 kr.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Arne Geisler, Box 50,3951 Qasigiannguit, tlf. 4 50 50
Sammen med Qasigiannguit topper Ilulissat »Top 18«-listen over de grønlandske kommu-
ners skatteprocent i 1992.
Ikkarlillutik
ajunaartut
MANIITSOQ(SS)
36-nik ukiulik Henrik
Johnsen aamma 29-
nik ukiulik Niels
Johnsen Maniitsup
Napasullu akornanni
Uummannap Timaani
sisamanngormat un-
nukkut ikkarlissi-
mapput. Angallat pu-
tuvoq, angalasulli
imaani nilleqisumi to-
qutinnatik ajunaaler-
nertik kalerrisaaruti-
gisinnaasimavaat.
Taakku timaat nani-
neqanngillat.
Stationsleder Kristof-
fer Petersen, Maniitsoq,
oqaluttuarpoq Maniitsu-
mi arlallit ajunaalerluni
kalerrisaarineq angalla-
timik radioisigut tusaasi-
magaat. Politiit Nuup
Radioanit nal. 21.00 ka-
lerrinneqarput, politiillu
angallataat Malik kili-
saateerarlu Maniitsup
Napasullu akornanniit-
toq ingerlaannarlutik
ajunaalerfimmut aallar-
tinneqarput.
- Taaqaaq, nittaalarlu-
ni malleqalunilu. Sisa-
manngormalli unnukkut
orsussaasivik dunki
atortullu allat angallam-
mit Flipper 717-imit, 130
HK-mik motorilimmeer-
sut nassaarineqarput.
Ujarlerneq unnuakkut
ataatsip missaata tun-
gaanut ingerlanneqara-
luarpoq, tallimanngor-
malli angallat qularnaar-
lugu aatsaat sumiissu-
sersineqarluni. Tassa
olia angallammiit nilli-
kaajuartoqarnera ikior-
siuflugu. 20 meterit mis-
saanni ititigisumi kiveq-
qasoq nassaarineqarpoq,
Kristoffer Petersen oqa-
luttuarpoq.
Arfininngormat angal-
lat nillikartinniaralulu-
arlugu misiliisoqareer-
soq rejerniutip sapaa-
tiummat nissippaa. Paa-
sinarsivoq Henrik John-
sen aamma Niels John-
sen Napasumiit Maniit-
suliaraluarlutik ikkarlis-
simasut. Napasumiit si-
samanngormat unnuk-
kut nal. 18.15 aallarsi-
mapput.
Ingen fare
for havmiljøet
NUUK - I midten af au-
gust måned forliste
transportskibet FinnPo-
laris vest for Kangaar-
sukpå 453 meters dybde.
Skibet var finsk og char-
teret af et canadisk sel-
skab og indregistreret
under Panamaflag.
Efter forliset blev det op-
lyst, at skibet indeholdt cir-
ka 12.000 tons zinkmalm i
pulverform, men at last-
rummene var lukket og lu-
gerne fastgjort med spænd-
bolte, så de delvis skufle væ-
re vandtætte. Ombord skul-
le der yderligere var 760
tons heavy fuel, 130 tons so-
larolie og cirka 2.000 liter
smøreolie.
I august blev der konsta-
teret flere oliepletter i områ-
det. Fra Upernavik og Uum-
mannaq blev der indberettet
om olietilsølede sæler og
fugle.
I en pressemeddelelse
meddeler direktør for direk-
toratet for Sundhed og Mil-
jø, Torben Cordtz, at det nu
vurderes på baggrund af den
ringe strøm i området og
idet man regner med at gen-
nemtæringen af skroget vil
ske gradis og først om man-
ge år, at malmlasten vi være
koncentreret i og omrking
skroget.
Ingen fare
Torben Cordtz meddeler, at
Grønlands Miljøundersøgel-
ser oplyser, at lastens zink-
koncentrat i store træk sva-
rer til det zinkkoncentrat,
der fremstilledes i Maarmo-
rilik. Det skønnes derfor,
skriver Torben Cordtz, at
frigørelsen engang ad åre af
de forskellige stoffer heri ik-
ke vil udgøre nogen fare for
havmiljøet.
- Det kan konkluderes på
baggrund af de lave temera-
turer og den ringe strøm i
ormådet, de oplyste oliety-
per og sammensætningen af
malmen, at skroget af Finn-
Polaris hverken på kortere
eller længere sigt skønnes at
udgøre en fare for havmiljø-
et.
- Vi følger stadig sagen
meget nøje fra Grønlands
Hjemmestyres side og vil
fortsat anmode alle, der fan-
ger olietilsølede sæler og
fugle om at aflevere disse til
politiet med angivelse af
fangssted, skriver Torben
Cordtz.
Imaq ulorianartorsiortinneqanngilaq
NUUK - Augusiti qiteq-
quttoq umiarsuaq assar-
tuut FinnPolaris Kan-
gaarsuup kitaani 453
meteritut ititigisumi
umiuvoq. Umiarsuaq
Finlandimiut pigaat, Ca-
nadamiunillu ingerlatse-
qatigiinnit attartugaal-
luni, Panamamiut erfa-
lasuiannik erfalasoqar-
tillugu.
Umiiarnerata kingorna
oqaatigineqarpoq umiarsu-
aq zinkissamik sequtsikka-
mik 12.000 tonsinik useqar-
toq, lastiisali matui qqjan-
naarsukkanik matooragaa-
sut, immamillu pitarneqar-
piarsinnaassanatik. Umiar-
suarlu aamma orsussamik
kinernerusumik 760 tonsi-
nik, solaroliamik 130 tonsi-
nik oliamillu perrassaatissa-
mik 2.000 literit missaanni
useqartoq.
Agustimi umiiarfiup mis-
saani oliarasannernik arla-
linnik takusoqarsimavoq.
Upernavimmiit Uumman-
namiillu puisit timmissallu
oliaarluersimasut nalunaa-
rutigineqartarput.
Peqqinnissamut Avatan-
giisinullu Pisortaqarfiup pi-
sortaata Torben Cordtzip
tusagassiuutitigut nalunaa-
rummini oqaatigaa umiiar-
fiup nalaani sarfap sakku-
kissusia tunngavigalugu,
aammalu umiarsuup mann-
gertomeriartuaarnissaa
ukiut arlallit aatsaat inger-
laneranni piartuaarumaar-
toq ilimagineqarmat aatsi-
tassanik umiarsuup usiisa
mingutsitsinissaat umiar-
suup iluinnaanut eqqaan-
naanullu siaruaakkumaar-
toq aamma ilimagineqartoq.
Ulorlananngllaq
Torben Cordtz nalunaarpoq
Kalaaflit Nunaanni Avatan-
giisinik Misissuisoqarfik
oqartoq umiarsuup usiisa
zinkimik akuat Marmori-
limmi piiarneqartup akua-
nut assingusoq. Taamaattu-
mik ilimagineqarpoq aatsi-
tassat akuisa ukiut arlallit
ingerlaneranni siaruariar-
tuaarnerat immamut min-
gutsitsinissamut ilorianaa-
teqarnavianngitsoq.
- Immap tamaani nillissu-
sia sarfallu sakkukissusia
tunngavigalugit isumaqar-
toqarpoq o liat aatsitassallu
akuisa umiarsuullu FinnPo-
larisip umiarsuartaata
manngertorniartuaamissaa
siunissaq qaninnerusoq un-
gasinnerusorluunniit eq-
qarsaatigalugu mingutsinis-
samik ulorianartorsiortitsi-
navianngitsut.
- Suliassaq Namminersor-
nerullutik Oqartussaniit
malinnaavigeqqissaarne-
qarpoq, kikkufluunniillu
qinnuigissavagut puisinik
timmissanillu oliaarluersi-
masunik pisaqaraangamik
taakku politiinut tunniut-
taqqullugit, sumi pisaasi-
maneri nalunaarlugit, Tor-
ben Cordtz allappoq.