Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.11.1991, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 04.11.1991, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDUUTIT/GRØNLANDSPOSTEN mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmsmamm m/mmæmmmmmimmmsmmsmmymmmmmisimiiiimvztii&mtXiW Racisme og nationalisme Af: Chefredaktør Philip Lauritzen, Atuagagdliutut/Grønlandsposten. Henriette Rasmussenip oqaaseqarsimanera AG-p isomar- torsiunngilaa. OqaasiisaU imai isornartorsiorlugit. (Ass.: Knud Josef sen). AG har ikke kritiseret, at Henriette Rasmussen har udtalt sig. Kun hvad hun har sagt. (Foto: Knud Josefsen). RACISME kan vokse frem overalt. Desværre! Under kommunismen var der er betydelig an- tisemitisme - modstand mod jøder - men det er tilsyneladende ikke ble- vet bedre efter kommu- nismens fald. Overalt i østlandene vokser anti- semitismen. I Budapest er der politi foran syna- gogen. Jøderne beskyl- des i den svære økonomi- ske omstillingsproces for at klare sig for godt, tje- ne for meget. I Tyskland har nynazisti- ske bevægelser et voksende tag i unge og ældre, der ikke kan forlige sig med sammen- lægningen af de to lysklande og de deraf følgende økono- miske problemer. I Danmark bilder 44 pro- cent af befolkningen sig - ifølge en opinionsundersø- gelse - ind, at de knap én procent af befolkningen, der er af udenlandsk oprindelse (fødested) udgør en væsent- lig årsag til Danmarks aktu- elle økonomiske problemer og den store arbejdsløshed. Og Den Danske Forening har tilsyneladende stor op- bakning bag synspunkter som, at farvede fotomodeller ikke bør optræde i danske reklamer, og at modstands- folk under Den anden Ver- denskrig ikke ville have red- det jøder fra nazistisk udryddelse i koncentra- tionslejre, hvis de havde kunnet forudse situationen i dag. De racistiske reaktioner er mangfoldige og komplice- rede, men fælles for dem alle er, at »døden skal have en årsag«. Midt i forvirring, manglende overblik og må- ske følelse af afmagt og håb- løshed, så skal nogen have ansvaret. Der opstår tilsyne- ladende et umætteligt behov for at få skylden for alle pro- blemerne placeret, og de skal placeres så det er nemt og til at overskue. Og det er lige så urimeligt som nemt at placere ansvaret på en be- folkningsgruppe, på nogle fremmede, på en bestemt hårfarve eller race af men- nesker. Så er det ikke mere indviklede processer som politik, økonomi og ens eget liv, det handler om. Så er det nogle andre, der kan få skyl- den og alle aggressionerne. DET ER DESVÆRRE of- te populært. Så er proble- merne løst, og man er ikke selv en del af dem. Følelser- ne kan få frit løb, og det har mange et stort behov for netop i krisetider. Det er en uhyggelig, farlig og dybt uretfærdig proces, der sættes i gang på denne måde. Uskyldige mennesker bliver udråbt som skyldige for at tilfredsstille følelses- mæssige frustrationer, og det opstår typisk i majori- tetssamfundet mod en eller flere minoriteter. Derfor gælder om ved den første spire at råbe op, så ra- cistiske synspunkter og må- der at argumentere på bliver stoppet så tidligt som mu- ligt. Det var årsagen til, at AG i september (AG nr. 111) råbte op, da landsstyremed- lem Henriette Rasmussen blot argumenterede med, at fordi nogle hotelejere i Nuuk er danskere, så ... DET ER FALDET flere for brystet, at AG har tilladt sig at kritisere landsstyre- medlemmet. Bolette Papis fortæller i AG nr. 116 om selve den episode, som fik Henriette Rasmussen til at komme med sine udtalelser på FN-konferencen, og hun skriver, at »havde du selv overværet episoden, ville du have skammet dig som alle os andre, der overværede den«. Det er muligt, men kritikken af Henriette Ras- mussen handler ikke om, hvorvidt en ansat på Hotel Hans Egede opførte sig godt eller skidt. Havde hun kriti- seret en konkret opførsel, så var hun i sin gode ret til det. Men hun gør det ikke til et spørgsmål om en enkelt per- sons konkrete opførsel, men til et spørgsmål om danske- re. I samme nummer af AG skriver færøske Roland Thomsen, angiveligt fordi den ansvarshavende redak- tør af AG (mig) er dansk, at Henriette Rasmussens ud- talelser ikke er racistiske men nationalistiske, og han nævner, at »nationalisme er jo netop in for tiden« med en henvisning til de baltiske landes kamp for uafhængig- hed. Han fastslår også, at »vo- res demokratiske samfund giver os lov til at lufte priva- te meninger og synspunk- ter«. Det samme er Erik Rei- mer ind på i AG nr. 115, hvor han spørger: »Har vi ikke lov til her i Grønland at sige vores mening? Har grøn- lænderne ikke ytringsfri- hed?« Erik Reimer giver også igen med, om ikke AG er ejet af danskere og drives af dan- skere, og om det ikke er ra- cisme, når nogen underbeta- ler grønlandsk arbejdskraft. Jo, det kan det være, men så må man komme med de konkrete eksempler og ikke blot gøre det til noget typisk dansk, hvad det ikke er. Og selvfølgelig er der ytringsfri- hed, men det betyder ikke, at man uimodsagt kan lufte diverse synspunkter, herun- der racistiske, uden at for- vente svar på tiltale. AG har ikke kritiseret, at Henriette Rasmussen har udtalt sig. Kun hvad hun har sagt. John Lynge trækker i et indlæg i AG nr. 120 lange linier tilbage i historien, og der er naturligvis ikke tvivl om, at netop dansk kolonihi- storie i Grønland har fået en masse aggressioner mod Dannmark til at forblive i den grønlandske debat. Men er det ikke urimeligt, at det er imod danskere som så- dan? Det er nemt og måske populært at kalde det for »koloniherrementalitet«, når AG kritiserer Henriette Rasmussen, og i sin tale ved åbningsdebatten satte IA- formand Aqqaluk Lynge sandelig trumf på ved at ud- tale i det høje ting, at AG skriver nedværdigende om hele den grønlandske be- folkning, fordi vi kritiserer hans partifælle og svigerin- de for at sige noget racistisk. Vi skriver om hele Grøn- land, og vi citerer, intervie- wer og bringer indlæg af masser af grønlændre - og danskere. Når vi kritiserer én grønlænder, så bliver det nu til koloniherrementalitet og nedværdigende holdning tU hele befolkningen. Det er det samme som at forsøge forhindre enhver form for debat. Hvorfor ikke blot sva- re på det, vi skriver, sådan som vi svarer på det, Henri- ette Rasmussen siger? NATIONALFØLELSE er noget utrolig vigtigt. Ikke mindst i Grønland i dag, hvor vi alle befinder os i en brydningstid. Det er vigtigt at holde idealerne højt. Det er vigtigt at bevare kulturen og identiteten. En del af bevarelsen af den stærke og dynamiske nationalfølelse er også en åben og kritisk debat, hvor man kan tage stilling til, hvad hinanden siger og me- ner. Men tilsyneladende er Ro- land Thomsen ikke ene om at blande begreberne sam- men. Nationalfølelse er no- get ganske andet end natio- nalisme. Lige så konstruktiv en stærk nationalfølelse kan være, lige så farlig er natio- nalisme. Nationalfølelse er stolthed og overskud. Natio- nalisme er kimen til intole- rance og racisme (de balti- ske landes nationalfølelse har givet dem modet til at udfordre Sovjet og få selv- stændighed og forhåbentlig løser de ikke deres nye mi- noritetsproblemer med fast- boende almindelige russere på nationalistisk, det vil sige intollerant og racistisk vis!) I 30’erne udnyttede Hit- ler en tysk nationalfølelse til at skabe en såkaldt national- socialistisk intollerance, hvor den hvide tyske (ari- ske) race var det eneste rig- tige og jøder det værste. I Den tredie Verden er de fle- ste nationalistiske stater diktaturer - fra venstre eller fra højre. I dag er der en ny- nationalistisk bølge over Europa og USA, hvor nazi- tidens symboler og syns- punkter har fået en opblom- string. I Danmark er de vok- sende aggressioner mod fremmedarbejdere eller udenlandske borgere (dog ikke nordiske!) også udtryk for, hvordan misforstået na- tionalfølelse bliver til racis- me og nationalisme. I Grøn- land dummer Henriette Rasmussen sig og får opbak- ning fra flere sider, fordi hun appelerer til nogle udo- kumenterede men måske folkeligt acceptable fordom- me, der har deres rod i en tid før Grønland fik hjemme- styre og dermed blev til ma- joritetsbefolkningen i sit eget land. Og Aqqaluk Lynge slår de store nationa- listiske toner i Landstinget: Kritik at en grønlandsk poli- tiker er udtryk for nedvær- digende holdning til alle grønlændere. Aqqaluk Lynge vil ikke have debat. På bedste nationalistisk ma- ner appelerer han til for- domme og usikkerhed, og desværre er der måske sta- dig mange, der har så meget respekt for den før så dyna- miske politiker, at de tror ham. Han er jo en kendt grønlænder, en anerkendt digter og en virituos til at sikre sig selv offentlige ind- tægter som Landstingsmed- lem, som finansudvalgsfor- mand, som ICC-præcident. Han er givetvis en af de bor- gere, der har den højeste ti- meløn. Han lever af at holde tingene flydende - og han er fremragende til at appelere til en nationalisme, som des- værre har afløst nationalfø- lelsen midt i krisen, forvir- ringen og følelsen af afmagt. Det passer ham tilsynela- dende, hvis han kan bilde befolkningen ind, at »fjen- den« er de danskere, der ik- ke siger, hvad han vil, og ik- ke politikere som for eksem- pel ham selv, hvis indsats er lige så lille som hans offent- lige aflønning er høj. AG HAR PÅ intet tids- punkt sagt noget som helst nedværdigende om den grønlandske befolkning, og det kommer vi aldrig til. Tværtimod, AG er en grøn- landsk avis, der støtter en sund grønlandsk nationalfø- lelse fuld af stolthed og tole- rance. Men vi går ind i de- batten, når politikere - også de gamle ideologer i IA - ikke tænker sig om men blot for- søger at spille på den farlige nationalisme. Og så skelner vi iøvrigt på AG ikke mellem danskere og grønlændere. Heller ikke på selve AG, selvom der både i bestyrelse og medarbejderstab er et klart grønlandsk flertal med masser af nationalfølelse, en nationalfølelse som deles af os danskfødte. Men vi vil systematisk be- kæmpe en grønlandsk natio- nalisme, der satser på raci- stiske synspunkter og som udnytter følelsesmæssige frustrationer fremfor at komme med konkret kritik og åben debat. Det vil være en katastrofe for den grøn- landske befolkning, hvis na- tionalismen vinder frem, men ingen bør underkende, at der er folk, som kan se stor personlig vinding og magt i nationalisme. Kampen imod nationalis- men er kampen for national- følelsen. Det er kampen imod racisme og selvglæde. Det er kampen for stolthed og frisind. HENRIETTE RASMUS- SEN udtalelser var kun et isoleret eksempel på en raci- stisk reaktion. De mange . forsvar for hendes udtalelse antyder, at alt for mange har forvirret ders national- følelse til betænkelige natio- nalistiske synspunkter, og at Aqqaluk Lynge ikke er sen tfl at udnytte situatio- nen. En trist skæbne for en el- lers klog politiker. Men det understreger kun, at det er på høje tid, at disse syns- punkter diskuteres offent- ligt. Og det kræver sandsyn- ligvis lidt eftertænksomhed og fordybelse for mange at acceptere, at der også blandt grønlændere kan være de holdningsmæssige tenden- ser, som man historisk har vænnet sig tU kun at finde i andre folk. Eftersom den in- tollerance, der kan føre tU nationalisme og racisme, desværre kan trives i alle andre folk, hvorfor skulle det grønlandske så gå helt fri? Det vil være dybt ulo- gisk. Derfor drejer det sig om ikke at fortrænge virke- ligheden, men at forholde sig tU den. IntoUerance bliver ikke acceptabel, uanset om den udøves af tyskere, danskere, grønlændere eUer hvem som helst. inatsisartunut ataqqinartunut oqaatigaa AG kalaallit ta- maasa isigalugit nikanarsaataasumik allagaqartoq, partee- qatini nuliamilu qatanngutaa ammip qalipaataa tunngavi- galugu assigiinngisitsiniartutut oqaaseqarsimanerarlugu isornartorsioratsigu. (Ass.: Knud Josefsen). I sin tale ved åbningsdebatten i landstinget satte IA-forman- den Aqqaluk Lynge sandelig trumf på vedat udtale i det høje ting, at AG skriver nedværdigende om hele den grønlandske befolkning, fordi vi kritiserer hans partifælle og svigerinde for at sige noget racistisk. (Foto: Knud Josefsen).

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.