Atuagagdliutit - 04.11.1991, Blaðsíða 9

Sanaartornerup
akisoorajussuunera
su I iakippallaarner lu
Ataatsimiititaliaq oqarpoq aningaasat nikisinnagit
amerlanernik iliuliortoqarsinnaasoq
NUUK(SS) - Kalaallit
Nunaanni ineqameq pil-
lugu allatut aaqqissuus-
sinissamut tikkuussisus-
satut ataatsimiititaliap
nalunaarusiaa inatsisar-
tuni, ataatsimeeqqam-
mersuni, tikilluaqqune-
qarluarpoq.
- Maanna erseqqissu-
mik takussutissaqalersi-
mavoq maani sanaartuk-
kat qanoq akisunerutigi-
sumik suliarineqartar-
tut, Danmarkimi asser-
luinnaasa sananeqartar-
nerinut sanilliullugit,
Siumup oqaaseqartua
Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
Atorfillit ataatsimiititali-
aata, GTO-jugaluup direk-
tørerisimasaanik Gunnar P.
Rosendahlhnik siulittaa-
suuffigineqartup, ilaatigut
allaaseraa nunatsinni sa-
naartornermi akiusut Dan-
markimi asserluinnaanik
sanaartornermut sanilliul-
lugit 60 procentit angullugit
akisunerusartut, nunagis-
saanermut, atortunik atui-
nermut nunatsinnilu sa*
naartornermi peqqussutit
asserluinnaat malissagaan-
ni.
- Kalaallit Nunaannili sa-
naartornermi akiusunut
qaffasissorujussuarnut pis-
sutaaqataasinnaavoq ilua-
naarutit ilaatigut qaffasip-
pallaartarnerat, sanaartor-
nermilu sulifliusuni sulia-
kippallaartamerit, soorlu
tamanna aalisakkerivinni
ilisimaneqartoq, ataatsimii-
titaliaq allappoq, imalu nan-
gilluni:
- Nutaanik sanaartorner-
mi akiusut malunnartumik
qaffassinnaapput, sanaartu-
gassamut pilersaarusiornis-
saq sanaartugassamillu
aqutsilluarnissamut piffis-
saq sivikippallaaraangat.
Ungasissoq isigalugu
- Sanaartornermi akiusut
appasinnerunissaannut pi-
sariaqavippoq suliassanut
piareersarluarsimanissaq.
Naalakkersuisut tamanna
anguniarlugu qanoq-iliuu-
seqamialerput, ineqarner-
mut teknikimullu naalak-
kersuisoq Kuupik Kleist
taama inatsisartuni oqar-
poq.
Ineqamermut pisortaqar-
fimmi direktøri Dorthe Jo-
hansen oqarpoq:
Qanoq-iliuuseqamiar-
nermut ilaavoq suliariu-
mannittussarsiuussisarner-
mut inatsimmik saqqum-
miussineq. Taanna uper-
naaru inaarlugu inatsisar-
tuni suliarineqassaaq. Aam-
ma kommunit paasisaria-
qarpaat sanaartornermi
akiusut suugaluartulluun-
niit namminersornerusunit
akueriumaneqanngimmata.
Aningaasanut inatsimmi al-
lassimavoq inissiat ima
amerlatigisut ima akeqassa-
sut. Tamannalu mahnne-
qassaaq. Sulisitsisut sa-
naartugassanut akiusussa-
tut neqeroorutaat qaffasip-
pallaarpata kommunip ap-
parneqamissaat angunias-
savaat.
- Kisianni aamma kom-
munit periarfissinneqassap-
put siusinnerusukkut piler-
saarusiornissaminnut, taa-
maattumik suliariumannit-
tussarsiuussisarneq sanaar-
tukkamillu aallartitsineq
piflissami pitsaanerpaami
aallartittariaqarpoq, tassa
ukiukuunngitsoq, soorlu ki-
assarnissamut aningaasar-
tuutit sanaartukkamut
akitsueqataassanngillat.
Taava aamma maani pisor-
taqarfitsinni aamma sullis-
silluarnerulertariaqarpu-
gut, kommunit siusinneru-
sukkut ilisimasalerniassam-
massuk sunut aningaasa-
liissuteqartoqarsinnaaner-
soq, ungasinnerusoq isiga-
lugu aamma pilersaarusior-
nissaminnut iluaqutaasus-
samik, Dorthe Johansen
oqarpoq.
For høje byggepriser og
for meget timeskraberi
Der kan bygges flere boliger for de samme penge, siger
embedsmandsudvalg
NXJUK(SS) - En betænk-
ning fra et embeds-
mandsudvalg vedrøren-
de en boligreform i
Grønland fik en god
modtagelse på den netop
overståede landstings-
samling.
- Nu kan man sort på
hvidt se, at der rent fak-
tisk er meget store for-
skelle på byggepriserne i
Grønland i forhold til
priserne i Danmark, sag-
de Siumuts ordfører Jo-
nathan Motzfeldt.
Embedsmandsudvalget,
der har forhenværende di-
rektør for det hedengangne
GTO Gunnar P. Rosendahl
som formand, skriver bl.a. i
betænkningen at byggepri-
serne i Grønland er op til 60
procent højere end for det
samme byggeri i Danmark -
med samme funderingsfor-
hold, samme materialevalg
og efter det grønlandske
bygningsreglements be-
stemmelser.
- Men forklaringerne på
de høje byggepriser i Grøn-
land kan ligge i, at fortjene-
sterne i visse tilfælde kan
være for høje, og at produk-
tiviteten på byggepladserne
kan være for lav, svarende
til, hvad man kender fra fi-
skeindustrien, skriver ud-
valget, og fortsætter:
- Prisen for et nybyggeri
kan blive væsentligt forhø-
jet, hvis der bliver afsat for
kort tid til planlægning og
styring af byggesagen.
Bredere horisont
- En grundig og rationel til-
rettelæggelse af de forbere-
dende arbejder er en forud-
sætning for lavere byggepri-
ser. Landsstyret har taget
initiativ til at disse forud-
sætninger skabes, sagde
landsstyremedlem for boli-
ger og teknik Kuupik Kleist
i landstinget.
Direktør Dorthe Johan-
sen, Boligdirektoratet, si-
ger:
- Ét af initiativerne er den
ny licitationslov, der skal
færdigbehandles i foråret.
Og kommunerne skal ind-
stille sig på, at hjemmesty-
ret ikke vil accepetere hvilke
som helst priser på et bygge-
ri. I finansloven står der så
og så mange boliger til den
og den pris. Det skal følges.
Er buddet fra mestrene for
højt, må kommunen sørge
for at prisen falder.
- Men kommunerne skal
også have tid til at planlæg-
ge på et tidligere tidspunkt,
så en licitation, og start af et
byggeri, kan gennemføres
på det bedste tidspunkt, alt-
så ikke midt om vinteren,
hvor f.eks. et opvarmnings-
behov vil gøre byggeriet dy-
rere. Og så skal vi selv her i
direktoratet effektivisere
arbejdsgangen, så kommu-
nerne på et tidligere tids-
punkt ved, hvilke midler de
har at gøre med. De skal ha-
ve en bredere horisont, siger
Dorthe Johansen.
- Sanaartornermi akit suu-
galuartulluunniit Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat akueriumanngilaat,
namminersornerusuni illo-
qarnermut qullersaqarFim-
mi direktøri Dorthe Johan-
sen oqarpoq.
- Hjemmestyret vil ikke ac-
cepterehvilke som helst pri-
ser på et byggeri, siger di-
rektør Dorthe Johansen,
hjemmestyrets boligdirekto-
rat. (Foto: Louise-Inger Ly-
berth)
Mere konkurrence
KØBENHAVN - En større
udlicitering af de offentlige
opgaver vil skabe mere kon-
kurrence og dermed en øget
effektivitet i den offentlige
sektor. På den måde sikres
den bedste udnyttelse af
skatteborgenes penge, hvad-
enten der er tale om rengø-
ring, pasning af grønne an-
læg eller vedligeholdelse af
de offentlige bygninger.
Det er hovedbudskabet i
en dugfrisk betænkning om
udlicitering af offentlige
drifts- og anlægsopgaver,
som et udvalg under Finans-
ministeriet netop har afleve-
ret.
Finansminister Henning
Dyremose (K) ser udlicite-
ringen som en metode til at
få markedsmekanismen
indført i den offentlige sek-
tor.
- Betænkningen viser, at
der er store gevinster ved en
øget udlicitering, og jeg tror,
at der vil ske mere end en
fordobling af de offentlige
opgaver udført i privat regi,
siger Henning Dyremose.
Høj cigarføring
KØBENHAVN - Trods et
fald i salget af cigarer på 10
procent fik Skandinavisk
Tobakskompagni A/S i regn-
skabsåret 1990/91 en netto-
stigning i omsætningen på
ca. seks procent i forhold til
året før, oplyser selskabet.
Koncernens årsresultat
viser et overskud før skat på
730,6 millioner kroner mod
703,3 millioner kroner sid-
ste år. Stigningen i over-
skuddet skyldes tilfredsstil-
lende resultater i House of
Prince, Nobel Cigars, Orlik
Tobacco Company, Nordisk
Tobaks Kompagni, Imgros
og SH-Data.
Generelt er salget af ciga-
retter til danskerne faldet
med en procent, mens der
blev solgt 10 procent færre
cigarvarer. Til gengæld steg
salget af cigaretter i udlan-
det med knap 10 procent
gennem House of Prince.
Koncernens markedsandel
er totalt set uændret.
mmmm inmtimJMfå- n(cnmintrsoriut
PRIVAT ERHVERV

DENNE EGES MENE
RESTAURANT
Svinekotelet Calutta med ris, cany og ananas
DESSERT
Citronfromage med flødeskum og pynt
Kr. 85.-
HYGGE 1 KROSTUEN
Lun leverpostej med bacon champignons
brød og smør
Kr. 25.-
LYKKEHJULS MENU
sponcoreret af Faxe, Grønlandsfly. Hotel Hvide
Falk, Nuuk Rengøring, Aagaards Bilvask.
Restaurant Kristinemut
eller frit fra menukortet
HUSK BLÅ MANDAG ER HVER MANDAG
God mad - Show - God underholdning

Bordbestilling på Tlf: 212 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Husk Kris tinemu t’s Diner Transportable.
o p
Diners Club
International
®15M5151S1515151515151S15151515151515M51S151S151515151515151S15151515151§