Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.11.1991, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 18.11.1991, Blaðsíða 7
wmwmmmmmmmmmÆåmmmmmmmmmmmmmmmÆmmæmmmmmmmmmmmmmmmmmm wmtiismktit n(ammtrscriidr WMMM&$MMMMMMMMMMM8M&MgMM8M$M® P RIVAT ERHVER V wmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm Ikke to pelse er ens Eskimo Pels i Narsaq er på rette kurs efter et par magre år NARSAQ(KR) -1 frokost- stuen sidder ejeren, pro- duktionslederen og den daglige leder rundt om kaffebordet og snakker pelse. Stedet er Eskimo Pels i Narsaq, hvor eje- ren, Aksel Gram Jensen, er på besøg fra Ilulissat. For tiden går han og tæl- ler på knapperne: Skal han sælge virksomhe- den, som han har haft si- den 1984? Produktions- lederen, Hanne Hartvig, har arbejdet med pelse gennem 30 år, og de sid- ste par år som designer og produktionsleder hos Eskimo Pels. Den daglige leder af virksomheden er Gram Jensens datter, Gitte Gram Jensen. Hanne Hartvig giver en hurtigt rundvisning i virk- somheden: - Vi får skind hjem i store dynger. Vi skal investere i mellem 500 og 1000 skind af gangen afhængig af skind- sorten. De mest solgte mo- deller laves i den naturale netside. - Vi ser allerførst skindene efter for skader, vi vender alle hårene og finder skader- ne og tager redskaber og skærer det ud og syr bage- fter skindene sammen igen. Når vi får skindene tilbage fra systuen er de bulede og kedelige, men de får så en gang specielt vand på bagsi- den og så bliver de sømmet op på brædder. Det giver go- de armkræfter, så vi behø- ver ikke gå til bodybuildning om aftenen. Man hiver og slider i skindene til de er spi- let fuldstændigt ud, og så står de så mellem et og to døgn og tørrer. - Når de tages af, er de stive og kedelige. De kom- mer så en tur i vores oldtids- fund, en gammel tromle, hvor 50 netsider smides ind og kører natten over. Skind- ene er dejligt bløde om mor- genen. Når vi så har vores 500 til 1000 skind, bliver de lagt op på et bord, og så be- gynder vi at lede efter skind til pelse. - Vi ser på farvenuancer og tegningernes beskaffen- hed fra skind til skind. Når vi så har gået frem og tilbage og slidt skosålerne, har vi forhåbentligt fået nogle stakke, hvor vi kan tage fire til otte skind, der passer sammen. Det er, hvad vi bruger til vores modeller. Så går kunstneren igang, det er nemlig en kunst, uanset om du laver dem i sæl, mink el- ler chinchilla. Der er faktisk ikke to pelse, der er ens. »Pauline« - Her ligger 78 dele til mo- dellen »Pauline«, og de skal virkelig laves med millime- ters nøjagtighed, ellers vil pelsen ligne et vaskebræt, når den er færdig, fortæller Hanne Hartvig. Tilbage over formiddags- kaffen fortæller Gram Jen- sen om virksomheden: - Jeg købte fabrikken i 1984, og da fik jeg et erhver- sstøttelån på cirka én mil- lion kroner, og efter andet driftsår fik vi et lille over- skud. Fjorten dage efter jeg havde indsendt dette regn- skab til erhvervsstøtteud- valget, kom der et brev til banken om, at rentetilskud- det nu var væk. Da steg ren- ten på et lån på 550.000 fra 4 procent og til 14,7 procent. Det var de vilkår, man havde som »privat«. Sådan noget kan man ikke være bekendt. Jeg synes, det er en hån mod private næringsdrivende. - Der havde ikke været no- gen virksomhed her, hvis der ikke havde været en »Gram Radio og TV« i Ilulis- sat, hvor jeg gennem årene- ne har sendt 1,58 millioner kroner hertil. Så hvis man tror, at jeg er blevet velha- vende på Eskimo Pels, så må man skynde sig at tro om igen. Det har ikke været en god forretning, men det har været sjovt. I dag er det ble- vet en sund forretning, men de gange, hvor der for ek- sempel har manglet 70.000 kroner til lønninger, har man måttet trække på mo- derselskabet. - Vi er ni mennesker nu. I 1989 fik vi af Gram lov til at renovere virksomheden. Dengang sad der fire men- nesker her, og virksomhe- den havde det ikke så godt. Men hele sidste vinter fra 15. november til 15. februar var vi 24 mennesker. I ved sikkert, at Gram har ønsket at afhænde sin virksomhed, og derfor kører vi på høj- tryk, så længe vi ikke ved, om det er muligt at sælge virksomheden, siger Hanne Hartvig. AG: Hvorfor vil du sælge, nu hvor det går godt for virksomheden? - Det er måske netop et argument for at sælge nu, hvor det går godt, og så kon- centrere mig om Ilulissat med et stort salg af produk- ter fra Eskimo Pels, siger Aksel Gram Jensen. Tiltro til sæson - Vi har ikke fuldt sortiment af fabrikkens produkter i butikken i Ilulissat, men det agter vi at gøre noget ved, hvad enten fabrikken bliver solgt eller ej. I tiltro til den næste turistsæson laver vi nu en ændring af salgsarea- let i Ilulissat, hvor vi har 2.500 kvadratmeter salgsa- real. I en afdeling vil der nu udelukkende blive solgt grønlandske produkter. Her på Eskimo Pels har vi kon- centreret os om hjemme- markedet, men denne virk- somhed har også samtidigt skabt en stor eksport, idet de turister, der kommer her i huset og tager en pels med hjem, betragter vi som en eksport. Vores fornemmelse siger os, at det drejer sig om mellem 250 og 300 pelse hvert år, siger Gram Jensen. - Vi er umådeligt afhængi- ge af, at der kommer nogen turister. Vi har fornemmet, at der er ved at ske en ven- ding, hvad angår sælskind. Vi har solgt rigtigt mange pelse i år, det har faktisk væ- ret et rekordår. Vi kommer til at sælge omkring 600 pel- se i år, måske 700. Alene til et turistskib i Ilulissat solgte vi 30 pelse. - Når man taler om turis- me i Grønland, så synes jeg, at det er noget mærkeligt noget, at man ikke hører os, der producerer grønlandske produkter og skal sælge dis- se til turisterne. Jeg kan for- tælle, at vi i sommer fik be- søg aif dette turistskib med 800 købedygtige italienere. - Jeg vidste tilfældigvis, at skibet kom, men min nabo vidste ikke noget. Da jeg be- gyndte at rigge til uden for butikken med pelse og lig- nende, spurgte han, hvad jeg lavede, og da var skibet alle- rede under indsejling. Han lever også af at lave og sælge grønlandske produkter i sølv og guld. - Hvorfor kan vi ikke få de informationer ud til butik- kerne? Der er virkeligt no- get at tage fat på for de folk, der har med turisme at gøre, siger Gram Jensen. Turistmål Eskimo Pels er i sig selv et mål for turisme. Hanne Hartvig arrangerer hver sommer rundvisninger for interesserede turister, hvor hun på en times rundvis- ning fortæller alt om pro- duktionen af de grønlandske sælskindspelse. - Når vi snakker turisme, så kan jeg nævne, at vi i år - Ilulissani »Gram Radio og TV«-qarsiomanngikkaluarpat maanisulUTeqarfeqarsimassann- gikkaluarpoq, ukiummi ingerlanerini taavanngaanniit 1,58 millioner koru unit maanga nuussimavakka. Eskimo Pels pisuunnguutigisimagiga isumaqartoqaruni isuma tamanna puiguinnartariaqarpaat, Aksel Gram Jensen oqarpoq. (Ass.: Knud Jossefsen) - Der havde ikke været nogen virksomhed her, hvis der ikke havde været en »Gram Radio og TV« i Ilulissat, hvor jeg gennem årenene har sendt 1,58 millioner kroner hertil. Så hvis man tror, at jeg er blevet velhavende på Eskimo Pels, så må man skynde sigat tro om igen, siger Aksel Gram Jensen. (Foto: Knud Josefsen) har haft 851 turister gen- nem vores virksomhed på rundvisning. Hanne Hartvig har styr på tallet, fordi hver enkelt turist får en lille gave. En nøglering i sælskind og for- met som en lille, glad sæl. Gennem flere ar har in- ternationale miljøorganisa- tioner kørt kampagner mod drab af sæler. Den mest pro- minente frontfigur i kamp- agnen mod fangerne i blandt andet Grønland var den franske skuespillerinde Bri- gitte Bardot. Hvilken betyd- ning fik kampagnen for Eskimo Pels? - Det er rigtigt, at der kom en nedgangsperiode i for- hold til, hvad vi solgte før kampagnen. Tilbage i første halvdel af 50’erne var sæl- skindspelse meget moderne, men moderne skifter, og så er det pludselig persianer, der er in, så er det rævekå- ber, og så er det mink. Men i dag fornemmer vi meget, at der er efterspørgsel på sæl- skindspelse, siger Hanne Hartvig. Af med livet og på med frakken - Nu har jeg været i pels- branchen i 30 år. Her i Grønland har dyrene da en chance, men i Danmark kommer minkene ind i et bur og bliver »flasket« op. Når så pelsen er fin, så er det af med livet og på med frak- ken. Det er det samme med ræve. Der er ikke en kæft, der har løftet et øjenbryn i alle de år, Brigitte Bardot- kampagnen kørte, siger Hanne Hartvig. pengeIpapir 15.NOVEMBER 1991 AKTIER, TOP 5 Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-æ 1 Chr. Havns Oplagspl 1 6100.0 15.1 2 Hafnia Hold 1 490.0 5.3 3 B&W Motor 1 510.0 3.0 4 Baltica Hold 1 795.0 3.0 5 Danisco 1 1030.0 2.9 Bemærk! Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendation. Grønlandsbanken, notering d.d.: 198.0 OBLIGATIONER, TOP 5 Nr. Rente Papir Kurs E37% 1 12.50 FLSIndust 101.15 7.56 2 12.00 Nykredl2010 102.35 7.40 3 12.00 BRF2010 102.60 7.39 4 12.00 KD. 2010 102.35 7.37 5 12.00 KD. 2017 104.20 7.32 Udtrækningsiisiko er ikke indregnet I UDVALGTEVALUTAKURSER OG TERMINSPRISER Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente USD 634.30 641.10 641.45 4.75 GBP 1124.04 1121.22 1121.79 10.25 DEM 388.55 388.45 388.41 9.87 SEK 106.09 105.59 105.69 10.87 NOK 98.95 98.75 98.82 10.37 CHF 437.81 439.24 439.62 8.37 JPY 4.8830 4.9209 4.9243 6.18 Rente på konto200 i kommende uge: 8#>% p-a. FORVENTNINGER: Valuta: Torsdag middag meddele Bank of Finland, at man kke længere kunne holde ECU-inck'et, og at FIM herefter måtte finde si leje ved markedskræfternes hjælp. I lobet af få minutter faldt RM med ca 10%. Vort bud er ca. 15% under gårdsdagens kurs hvis devalu- eringen skal holde. Bank of Japan sænkede igår som ventet dis- kontoen med 0,5%, og ændringen påvirkede JPY ret svagt USD igger fortsat lavt og vi forventer et nogenlunde uændret niveau i kommende uge. Obligationer. Gåidsdagen reaktion fra Bank of Finland, hvor RM blev gjort flydende, får ingen indflydelse på det danske marked. Vort marked focuserer i langt højere grad på Tyskland og USA 9% 2000 st handles idag på niveauet 101,- og 2006'eten i niveauet 97,65 - 97,80. Vi trorat dette niveau er den midlertidige top, og vi finder at den tyske rente skal vende, før der er plads til yderigere stigninger. Aktier Ugen er forløbet med en ret ringe omsætning med interesse for få enkelpapirer, så som NOVO, Hafnia og BaKca Holding. NOVO leverede et overordentjg pænt regnskab den 13.11.91. Kursen steg hurtigt fra 515 ti 530 på offentSggørelsen. Gevinsthjemtagning og en uventet manglende interesse fra USA fik aktien tilbage på 517 a 519, og vi anbefaler køb på halvårssigt eler mere. Vi anbefaler fortsat Sophus B og DSV. Sophus B kan erhverves på kurs 1740, og vi fonrenter kurs 1800 på net kort sigt DSV kan købes på niveauet 420. Kl er under 1, og p/e Igger også gunstigt Ugen forventes posliv med en øget volumen. ANBEFALINGER: Aktier Sophus B, DSV, NOVO, Hafelund Nycommed og Brdr. Hartmann. Hjemtag gevinst på Harboe. Obligationer Afvent eler køb 1996*57 svenske reakredft GRØNLANDSBANKEN Aktieselskab

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.