Atuagagdliutit - 18.11.1991, Blaðsíða 7

wmwmmmmmmmmmÆåmmmmmmmmmmmmmmmÆmmæmmmmmmmmmmmmmmmmmm
wmtiismktit n(ammtrscriidr
WMMM&$MMMMMMMMMMM8M&MgMM8M$M® P RIVAT ERHVER V wmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm
Ikke to pelse er ens
Eskimo Pels i Narsaq er på rette kurs efter et par magre år
NARSAQ(KR) -1 frokost-
stuen sidder ejeren, pro-
duktionslederen og den
daglige leder rundt om
kaffebordet og snakker
pelse. Stedet er Eskimo
Pels i Narsaq, hvor eje-
ren, Aksel Gram Jensen,
er på besøg fra Ilulissat.
For tiden går han og tæl-
ler på knapperne: Skal
han sælge virksomhe-
den, som han har haft si-
den 1984? Produktions-
lederen, Hanne Hartvig,
har arbejdet med pelse
gennem 30 år, og de sid-
ste par år som designer
og produktionsleder hos
Eskimo Pels. Den daglige
leder af virksomheden er
Gram Jensens datter,
Gitte Gram Jensen.
Hanne Hartvig giver en
hurtigt rundvisning i virk-
somheden:
- Vi får skind hjem i store
dynger. Vi skal investere i
mellem 500 og 1000 skind af
gangen afhængig af skind-
sorten. De mest solgte mo-
deller laves i den naturale
netside.
- Vi ser allerførst skindene
efter for skader, vi vender
alle hårene og finder skader-
ne og tager redskaber og
skærer det ud og syr bage-
fter skindene sammen igen.
Når vi får skindene tilbage
fra systuen er de bulede og
kedelige, men de får så en
gang specielt vand på bagsi-
den og så bliver de sømmet
op på brædder. Det giver go-
de armkræfter, så vi behø-
ver ikke gå til bodybuildning
om aftenen. Man hiver og
slider i skindene til de er spi-
let fuldstændigt ud, og så
står de så mellem et og to
døgn og tørrer.
- Når de tages af, er de
stive og kedelige. De kom-
mer så en tur i vores oldtids-
fund, en gammel tromle,
hvor 50 netsider smides ind
og kører natten over. Skind-
ene er dejligt bløde om mor-
genen. Når vi så har vores
500 til 1000 skind, bliver de
lagt op på et bord, og så be-
gynder vi at lede efter skind
til pelse.
- Vi ser på farvenuancer
og tegningernes beskaffen-
hed fra skind til skind. Når
vi så har gået frem og tilbage
og slidt skosålerne, har vi
forhåbentligt fået nogle
stakke, hvor vi kan tage fire
til otte skind, der passer
sammen. Det er, hvad vi
bruger til vores modeller. Så
går kunstneren igang, det er
nemlig en kunst, uanset om
du laver dem i sæl, mink el-
ler chinchilla. Der er faktisk
ikke to pelse, der er ens.
»Pauline«
- Her ligger 78 dele til mo-
dellen »Pauline«, og de skal
virkelig laves med millime-
ters nøjagtighed, ellers vil
pelsen ligne et vaskebræt,
når den er færdig, fortæller
Hanne Hartvig.
Tilbage over formiddags-
kaffen fortæller Gram Jen-
sen om virksomheden:
- Jeg købte fabrikken i
1984, og da fik jeg et erhver-
sstøttelån på cirka én mil-
lion kroner, og efter andet
driftsår fik vi et lille over-
skud. Fjorten dage efter jeg
havde indsendt dette regn-
skab til erhvervsstøtteud-
valget, kom der et brev til
banken om, at rentetilskud-
det nu var væk. Da steg ren-
ten på et lån på 550.000 fra
4 procent og til 14,7 procent.
Det var de vilkår, man havde
som »privat«. Sådan noget
kan man ikke være bekendt.
Jeg synes, det er en hån mod
private næringsdrivende.
- Der havde ikke været no-
gen virksomhed her, hvis
der ikke havde været en
»Gram Radio og TV« i Ilulis-
sat, hvor jeg gennem årene-
ne har sendt 1,58 millioner
kroner hertil. Så hvis man
tror, at jeg er blevet velha-
vende på Eskimo Pels, så må
man skynde sig at tro om
igen. Det har ikke været en
god forretning, men det har
været sjovt. I dag er det ble-
vet en sund forretning, men
de gange, hvor der for ek-
sempel har manglet 70.000
kroner til lønninger, har
man måttet trække på mo-
derselskabet.
- Vi er ni mennesker nu. I
1989 fik vi af Gram lov til at
renovere virksomheden.
Dengang sad der fire men-
nesker her, og virksomhe-
den havde det ikke så godt.
Men hele sidste vinter fra
15. november til 15. februar
var vi 24 mennesker. I ved
sikkert, at Gram har ønsket
at afhænde sin virksomhed,
og derfor kører vi på høj-
tryk, så længe vi ikke ved,
om det er muligt at sælge
virksomheden, siger Hanne
Hartvig.
AG: Hvorfor vil du sælge,
nu hvor det går godt for
virksomheden?
- Det er måske netop et
argument for at sælge nu,
hvor det går godt, og så kon-
centrere mig om Ilulissat
med et stort salg af produk-
ter fra Eskimo Pels, siger
Aksel Gram Jensen.
Tiltro til sæson
- Vi har ikke fuldt sortiment
af fabrikkens produkter i
butikken i Ilulissat, men det
agter vi at gøre noget ved,
hvad enten fabrikken bliver
solgt eller ej. I tiltro til den
næste turistsæson laver vi
nu en ændring af salgsarea-
let i Ilulissat, hvor vi har
2.500 kvadratmeter salgsa-
real. I en afdeling vil der nu
udelukkende blive solgt
grønlandske produkter. Her
på Eskimo Pels har vi kon-
centreret os om hjemme-
markedet, men denne virk-
somhed har også samtidigt
skabt en stor eksport, idet
de turister, der kommer her
i huset og tager en pels med
hjem, betragter vi som en
eksport. Vores fornemmelse
siger os, at det drejer sig om
mellem 250 og 300 pelse
hvert år, siger Gram Jensen.
- Vi er umådeligt afhængi-
ge af, at der kommer nogen
turister. Vi har fornemmet,
at der er ved at ske en ven-
ding, hvad angår sælskind.
Vi har solgt rigtigt mange
pelse i år, det har faktisk væ-
ret et rekordår. Vi kommer
til at sælge omkring 600 pel-
se i år, måske 700. Alene til
et turistskib i Ilulissat solgte
vi 30 pelse.
- Når man taler om turis-
me i Grønland, så synes jeg,
at det er noget mærkeligt
noget, at man ikke hører os,
der producerer grønlandske
produkter og skal sælge dis-
se til turisterne. Jeg kan for-
tælle, at vi i sommer fik be-
søg aif dette turistskib med
800 købedygtige italienere.
- Jeg vidste tilfældigvis, at
skibet kom, men min nabo
vidste ikke noget. Da jeg be-
gyndte at rigge til uden for
butikken med pelse og lig-
nende, spurgte han, hvad jeg
lavede, og da var skibet alle-
rede under indsejling. Han
lever også af at lave og sælge
grønlandske produkter i
sølv og guld.
- Hvorfor kan vi ikke få de
informationer ud til butik-
kerne? Der er virkeligt no-
get at tage fat på for de folk,
der har med turisme at gøre,
siger Gram Jensen.
Turistmål
Eskimo Pels er i sig selv et
mål for turisme. Hanne
Hartvig arrangerer hver
sommer rundvisninger for
interesserede turister, hvor
hun på en times rundvis-
ning fortæller alt om pro-
duktionen af de grønlandske
sælskindspelse.
- Når vi snakker turisme,
så kan jeg nævne, at vi i år
- Ilulissani »Gram Radio og TV«-qarsiomanngikkaluarpat maanisulUTeqarfeqarsimassann-
gikkaluarpoq, ukiummi ingerlanerini taavanngaanniit 1,58 millioner koru unit maanga
nuussimavakka. Eskimo Pels pisuunnguutigisimagiga isumaqartoqaruni isuma tamanna
puiguinnartariaqarpaat, Aksel Gram Jensen oqarpoq. (Ass.: Knud Jossefsen)
- Der havde ikke været nogen virksomhed her, hvis der ikke havde været en »Gram Radio
og TV« i Ilulissat, hvor jeg gennem årenene har sendt 1,58 millioner kroner hertil. Så hvis
man tror, at jeg er blevet velhavende på Eskimo Pels, så må man skynde sigat tro om igen,
siger Aksel Gram Jensen. (Foto: Knud Josefsen)
har haft 851 turister gen-
nem vores virksomhed på
rundvisning.
Hanne Hartvig har styr
på tallet, fordi hver enkelt
turist får en lille gave. En
nøglering i sælskind og for-
met som en lille, glad sæl.
Gennem flere ar har in-
ternationale miljøorganisa-
tioner kørt kampagner mod
drab af sæler. Den mest pro-
minente frontfigur i kamp-
agnen mod fangerne i blandt
andet Grønland var den
franske skuespillerinde Bri-
gitte Bardot. Hvilken betyd-
ning fik kampagnen for
Eskimo Pels?
- Det er rigtigt, at der kom
en nedgangsperiode i for-
hold til, hvad vi solgte før
kampagnen. Tilbage i første
halvdel af 50’erne var sæl-
skindspelse meget moderne,
men moderne skifter, og så
er det pludselig persianer,
der er in, så er det rævekå-
ber, og så er det mink. Men
i dag fornemmer vi meget, at
der er efterspørgsel på sæl-
skindspelse, siger Hanne
Hartvig.
Af med livet og på med
frakken
- Nu har jeg været i pels-
branchen i 30 år. Her i
Grønland har dyrene da en
chance, men i Danmark
kommer minkene ind i et
bur og bliver »flasket« op.
Når så pelsen er fin, så er det
af med livet og på med frak-
ken. Det er det samme med
ræve. Der er ikke en kæft,
der har løftet et øjenbryn i
alle de år, Brigitte Bardot-
kampagnen kørte, siger
Hanne Hartvig.
pengeIpapir
15.NOVEMBER 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-æ
1 Chr. Havns Oplagspl 1 6100.0 15.1
2 Hafnia Hold 1 490.0 5.3
3 B&W Motor 1 510.0 3.0
4 Baltica Hold 1 795.0 3.0
5 Danisco 1 1030.0 2.9
Bemærk! Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendation.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 198.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E37%
1 12.50 FLSIndust 101.15 7.56
2 12.00 Nykredl2010 102.35 7.40
3 12.00 BRF2010 102.60 7.39
4 12.00 KD. 2010 102.35 7.37
5 12.00 KD. 2017 104.20 7.32
Udtrækningsiisiko er ikke indregnet I
UDVALGTEVALUTAKURSER OG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 634.30 641.10 641.45 4.75
GBP 1124.04 1121.22 1121.79 10.25
DEM 388.55 388.45 388.41 9.87
SEK 106.09 105.59 105.69 10.87
NOK 98.95 98.75 98.82 10.37
CHF 437.81 439.24 439.62 8.37
JPY 4.8830 4.9209 4.9243 6.18
Rente på konto200 i kommende uge: 8#>% p-a.
FORVENTNINGER:
Valuta: Torsdag middag meddele Bank of Finland, at man kke
længere kunne holde ECU-inck'et, og at FIM herefter måtte finde si
leje ved markedskræfternes hjælp. I lobet af få minutter faldt RM med
ca 10%. Vort bud er ca. 15% under gårdsdagens kurs hvis devalu-
eringen skal holde. Bank of Japan sænkede igår som ventet dis-
kontoen med 0,5%, og ændringen påvirkede JPY ret svagt USD
igger fortsat lavt og vi forventer et nogenlunde uændret niveau i
kommende uge.
Obligationer. Gåidsdagen reaktion fra Bank of Finland, hvor RM blev
gjort flydende, får ingen indflydelse på det danske marked. Vort
marked focuserer i langt højere grad på Tyskland og USA 9% 2000
st handles idag på niveauet 101,- og 2006'eten i niveauet 97,65 -
97,80. Vi trorat dette niveau er den midlertidige top, og vi finder at den
tyske rente skal vende, før der er plads til yderigere stigninger.
Aktier Ugen er forløbet med en ret ringe omsætning med interesse
for få enkelpapirer, så som NOVO, Hafnia og BaKca Holding. NOVO
leverede et overordentjg pænt regnskab den 13.11.91. Kursen steg
hurtigt fra 515 ti 530 på offentSggørelsen. Gevinsthjemtagning og en
uventet manglende interesse fra USA fik aktien tilbage på 517 a 519,
og vi anbefaler køb på halvårssigt eler mere. Vi anbefaler fortsat
Sophus B og DSV. Sophus B kan erhverves på kurs 1740, og vi
fonrenter kurs 1800 på net kort sigt DSV kan købes på niveauet 420.
Kl er under 1, og p/e Igger også gunstigt Ugen forventes posliv med
en øget volumen.
ANBEFALINGER:
Aktier Sophus B, DSV, NOVO, Hafelund Nycommed og Brdr.
Hartmann. Hjemtag gevinst på Harboe.
Obligationer Afvent eler køb 1996*57 svenske reakredft
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab