Atuagagdliutit - 08.01.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 3 1992
an kan ikke leve
af at være luder
Samtale om magt, sex, vold, voldtægt, incest og AG’s
kampagne »Sex - tabu i Grønland« med læge og psykolog
Inge Hegeler
Kisitsisitigut naatsorsueqqissaarnermi kisitsisit eqqortinnniassagaanni aappariit qaam-
mammut qasseriarlutik atoqatigiittarnissaannut aalajangersimasunik malittarisassaqann-
gilaq. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Der er ingen faste regler for, h vor mange samlejer om måneden et par skal have for at passe
ind i statistikken. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Naatsorsueqqis-
saarneq
eqqunngilaq
Angutaavunga inuunermi
misilinneqarsinnaasunik ta-
manik aqqusaarisimaasoq,
aamma atoqateqartarneq
eqqarsaatigalugu. Allaat an-
guteqatinnit arlalinnit
ataatsikkut pinngitsaaline-
qarnikuuvunga Kangiani
angalanerma ilaanni (illo-
qarfiimmi politiit pisortaan-
nut allaat ilaavoq!).
Massakku t ukiuni aqqa-
nilinngortuni inooqqatinn-
guaralu eqqissisimavugut.
Atoqatigiittarnerput ajunn-
givippoq; massakkulli
qaammamm u t arleriaan -
nartalersimavugut.
Qangali eqqarsaatigisa-
lerpara immaqa soqutiginn-
gippallaarinni isumaqaler-
soq, taavalu toqqavillugu
aperaara. Tupaallatsingaar-
lunga akivoq nammineq an-
nilaangagisimallugu imma-
qa soqutiginngippasippal-
laarsimallunga.
Taava paasiinnarparput
pissutsit marluullunuk ilua-
risimaarluariguk. Kisitsisi-
tigulli naatsorsueqqissaar-
tarnermi ukioqatigiinngit-
sut atoqatigiittamerat pUlu-
gu kisitsisinut nikingasoru-
jussuuvoq. Kisitsisit tam ak-
ku atoqatigiinnikkut qjor-
nartorsiu teqareersun u t
kanngusukulu tsitsisalinn -
ginnerlutik?
40-lik pilluartoq
Tamanna qaanngiinnarne-
qarsinnaagunanngilaq. Ki-
sianni aamma ilumoorputit
oqaravit kisitsisit inunnut
ataasiakkaanut naammaa-
teqqissaartuunngitsut, tå-
rn aallaalli inunnut paasini-
aanermi apersorneqartunut
eqqortuullutik. Kisitsisiti-
guUi naatsorsueqqissaartar-
neq assigiinngitsorpassuar-
tigut iluaqutaasarpoq.
Nuannaarutigaaarali ki-
sitsisit ilaanneeriarlunga
saqqummiuttakkakka ni-
kalluutigisimannginnaassi-
git. Ajomartorsisutit oqalo-
qatigiissutigineqartarnis-
saasa pingaarluinnassusiat
allakkavit uppernarsarpaat.
Statistik er ikke
for os
Jeg er en mand, der har prø-
vet alt i livet, også seksuelt.
Jeg er endog som ung blevet
voldtaget både i hoved og
bagdel af nogle mænd under
en rejse i Østen (den ene var
den lokale politichef!).
Nu har jeg slået mig til ro
med min dejlige samlever
gennem 11 år. Det er gået
meget fint seksuelt; men ef-
terhånden bliver det kun til
samleje et par gange om må-
neden.
Jeg har længe gået og
tænkt på, at jeg forsømte
hende, og så tog jeg mod til
mig og spurgte direkte. Til
min store overraskelse for-
talte hun, at hun havde væ-
ret bange for, at hun for-
sømte mig.
Konklusionen er altså, at
vi begge er godt tilfredse
med tingenes tilstand, men
tallet passer jo ikke med sta-
tistikker om antallet af sam-
lejer i forskellige aldersklas-
ser. Mon ikke sådanne tal
skaber mindreværdskom-
plekser hos personer, der
har seksuelle problemer?
Glad 40-årig
Det kan ikke udelukkes.
Men du har også ret i, at sta-
tistik ikke siger noget om
den enkelte person, kun om
hele den udspurgte gruppe
mennesker. Statistik kan
dog alligevel gøre gavn på
mange måder.
Jeg er glad for, at I ihvert
fald ikke har fået mindre-
værdskomplekser af de tal,
som jeg har publiceret af og
til. Dit brev bekræfter, hvor
vigtigt det er, at man taler
sammen om problemerne.
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
NUUKCJTH) - Der er ved at
ske noget med seksuallivet i
Grønland, når man bruger
nøgne billeder som blikfang
i aviserne.
Sådan siger læge og psy-
kolog Inge Hegeler, der ar-
bejder på Dr. Ingrids Hospi-
tal i Nuuk.
Inge Hegeler er sammen
med sin tidligere mand, psy-
kolog Steen Hegeler, »ver-
densberømte« i Danmark
for deres bøger om sex, og i
slutningen af ’60-erne og be-
gyndelsen af ’70-erne redi-
gerede de en sexbrevkasse i
frokostavisen Ekstra Bla-
det, der påvirkede en hel ge-
nerations opfattelse af sex.
Siden har Inge Hegeler i
en årrække arbejdet som
psykolog på Kriminalforsor-
gens anstalt i Herstedves-
ter. Og efter det har hun i
adskillige år arbejdet som
læge i Grønland. Først i tre
omgange på Thule Air Base.
Så et halvt år på Upernavik
sygehus og endelig har hun
vikarieret to gange på Aasi-
aat sygehus. Idag er hun
psykolog og læge på Sana, og
hver uge taler hun med fem
til 10 ægtepar eller samle-
vende om samlivsproble-
mer.
- Jeg har tit tænkt på det
usædvanlige, at i Grønland
kan du ikke leve af at være
luder. Det må være et af de
eneste lande i verden, hvor
du ikke kan det, og det for-
tæller noget om grønlandsk
sexliv, som jeg synes er utro-
lig vigtigt. Nemlig at det ik-
ke fungerer på økonomisk
forretningsmæssig basis, så-
dan som den vesteuropæi-
ske seksualitet har gjort.
Magt og
undertrykkelse
AG: - Hvad er det, der gør, at
der er ludere i de vesteuro-
pæiske samfund?
- Det er det, at seksualli-
vet har fået pris på sig. Vi er
en industriel og kapitalistisk
kultur, hvor alt kan sælges.
Og nu skal man altså til at
handle med seksualitet i
Grønland. Der kan handles
med alt. Det hedder jo kvin-
dens ældste erhverv. Derfor
har det undret mig, at der
findes ikke ludere i Grøn-
land. Det må fortælle mig
noget om, at grønlandske
mænd ikke betaler for sex.
Det vil de ikke. Alligevel ved
jeg, at de går til ludere i Kø-
benhavn. Så, er det sex, vi
taler om? Eller er det magt
og undertrykkelse? Det er
der, vi gerne skal hen i dis-
kussionen, siger hun.
Inge Hegeler henviser til
AG’s forsider i de første to
numre, hvor avisen har
handlet om tabuemnet sex.
Hun siger:
- Jeg tror ikke, det her
handler om sex. Når jeg ser
på jeres overskrifter om in-
cest, voldtægt og vold i det
hele taget, så mener jeg, at
alt det her handler om vold.
Men man trækker seksuali-
teten med ind i billedet, for-
di det er godt stof.
Hun siger, det er usæd-
vanligt i dansk og europæisk
presse, hvis en artikel om
voldtægt på en lille pige kun
er på otte linier, sådan som
den var i AG, da AG første
gang skrev om forbrydelsen.
Når det drejer sig om vold-
tægt og incest, så plejer det
at være på forsiden, og det
plejer at være et dobbelt op-
slag, siger hun. Det kan dog
også ske i grønlandsk pres-
se, og Inge Hegeler kan hu-
ske en artikel i et grøn-
landsk blad, hvor en vold-
tægt blev slået op på to si-
der, selvom den var seks år
gammel.
-1 dag er det nemmere for
et voldtægtsofler at få er-
statning end for et voldsof-
fer. Så såre der står »-tægt«
efter vold, kan det give mere
omtale, og det giver mere i
erstatning. Jeg synes, det er
en kedelig tendens, ligesom
jeg synes, det er en kedelig
tendens i Grønland, at man
fokuserer på den voldelige
sex. Det, som det hele hand-
ler om, er incest og vold-
tægt. Men det er altså ikke
det, det hele handler om.
Fordi incest og voldtægt har
mere med magt og magtmis-
brug at gøre, end det har
med sex at gøre.
Undertrykte kvinder
AG: - Hvad har incest og
voldtægt med magtmisbrug
at gøre?
- Jeg har snakket med
ganske mange voldtægtsfor-
brydere i den tid, jeg har ar-
bejdet på Herstedvester i
Danmark. Når jeg har snak-
ket med voldtægtsforbryde-
re, så siger de: »Nej, du føler
ikke nogen seksual ophid-
selse, men du har magt!«.
- Jeg tror, at partnere i
parforhold, og det gælder
grønlandske mænd og grøn-
landske kvinder, at de kan
risikere, at få Idø af deres
partnere. Og det, at man
slår hinanden, har jo ikke
med sex at gøre som sådan.
Det, at der kommer sex
oveni, det gør det til godt
stof. Men det gør s’gu ikke
volden hverken mere eller
mindre. Det er det, jeg gerne
vil hen til. Det handler mere
om magtmisbrug, det der
sker i Grønland.
- Det er rigtigt, at kvin-
ders og børns rolle er truet.
Men jeg synes, at den grøn-
landske mands rolle er me-
get mere truet end nogen
anden beboer her i Grøn-
land. For hvad skal han gø-
re? Kvinderne er i forvejen
nogenlunde undertrykte. Så
de glider nemt ind i de kapi-
talistiske og industrialisere-
de samfunds rammer, til-
passer sig, får en god uddan-
nelse og tjener penge. Og
kommer ned hos mig og
spørger: »Hvad skal jeg gø-
re, Inge? Jeg har ikke lyst til
at bolle«. Det er iøvrigt no-
get nyt, at piger kommer og
klager over et utilfredsstil-
lende kønsliv.
Atoqatigiittameq immini
nalunartulissuusimanngi-
laq, imatut paasillugu angut
arnarlu atoqatigiitsillutik
angut arnap saniani innan-
ganeq ajorpoq nalikkaavisi-
gullu atuualaajutigalugu
apersorluni: »Asasanngua-
ra, malugisinnaaviukk,
inerpit?«, nakorsaq Inge He-
geler oqarpoq. (Ass.: Knud
Josefsen).
- Seksualiteten i Grønland
har været ukompliceret.
Hvis en mand og en kvinde
gik i seng med hinaden, så lå
han ikke ved siden af hende
og tog hende mellem benene
og sagde: »Får du noget ud
af det, lille skat. Har du fået
orgasme?«, siger læge og
psykolog Inge Hegeler. (Fo-
to: Knud Josefsen).
At gifte sig ind i en
kultur
AG: - Nyt i forhold til hvor-
når?
- I forhold til min første
tid heroppe for 8-9 år siden.
På de 8-9 år, hvor jeg har
været her, kan jeg mærke,
der er sket noget. Jeg vil der-
til sige, at jeg har været oppe
nordpå det meste af tiden og
også været på basen i Thule.
Men selv i Nuuk kan jeg
mærke, at grønlandske
kvinder, som har danske
partnere, oftere siger: »Jeg
har ikke lyst så tit, og han er
så tålmodig og finder sig i
det og venter til jeg har lyst«
eller lignende. Og det er tit,
jeg hører det idag. Det har
jeg ikke hørt før. Det er mu-
ligt, at det hænger sammen
med, at kvinderollen er ved
at ændre sig. At pigerne al-
drig har haft noget af deres
seksualliv, men først er be-
gyndt at brokke sig over det
nu. Men det hænger givet
vis også sammen med de
grønlandske mænds rolle.
- Når jeg har snakket
med danske mænd, som bor
sammen eller er gifte med
grønlandske kvinder, så om-
taler de grønlandske kvin-
der som meget mere villige
end danske kvinder. Det ple-
jer at hedde sig, at der er
ikke så mange fiksfakserier,
når det er en grønlænder, du
vil bolle med. De boller, fordi
de kan lide at bolle, og de har
lyst til at bolle.