Atuagagdliutit - 17.02.1992, Qupperneq 4

I
t
MEEQQATILUAQUTISSAAT?
ULLUNIKINGULLERNI AG-p eqqartortar-
paa Andrea aamma Flemming Knudsenikkut
oqaluttuassartaat. Nuup Kommuneata taak-
ku meeraat marluk pinngitsaaliissummi ar-
saarinnissutigisimavai. Kommunep oqariar-
taasiani oqaatigineqarpoq »meeqqat anger-
larsimaffiup avataanut inissinneqartut anga-
joqqaavi akuersiseqqaarnagit«. Andreap aa-
qaata meeqqat taakku marluk paaqqiniarsi-
magaluarpai akuerineqaranili, oqarporlu
kommunep iliuusai inunnik malersuinerusoq
pissaanermillu atomerluinerulluni. Meeqqat
angajoqqaavisalu akunnerminni avissaaral-
lamissaannut aalajangerneq qanoq atsigisu-
mik pissusissamisoortigisimanersoq uagut
isummerfigisinnaanngilarput taamaaliortus-
saanatalu. Isummerfigisinnaavarpulli Nuup
kommuneata periaasia ilaqutariinnut taakku-
nunnga sanngeereersunut.
OQAASEQ NAMMINEQ PINNGITSAA-
LIISSUMMIK ARSAARINN1NNEQ, paasis-
sutissaavoq meeqqanut angajoqqaajusut
taakku iluminni atukkaminnut oqartussaa-
junnaartut. Uani pineqartumi pinngitsaaliis-
sut arlaannut qulamanngitsumik annernar-
nerpaajuvoq, tassalu meeqqanut. Andreap
aaqaa AG-mit apersomeqamermini oqarpoq
Nuup Kommuneata angajoqqaat pillarsi-
manngikkai pinngitsaaliissummik arsaarin-
ninnermigut. Pillarsimagunarpaali. Soorlu
Andreap aaqaata eqqorluinnartumik oqaatigi-
gaa, tassa meeqqat annerpaamik suliami uani
pillameqarput.
KOMMUNEP NAMMINEQ meeqqat anger-
larsimaffiannit peersikkunigit inissillugillu
angajoqqaarsianut assigiinngitsunut tallima-
nut ukiup pingajuata affaata ingerlanerani,
taava meeqqat toqqissisimanartumik atuga-
qartinnissaannut kommunep nammineq siu-
nertarisaminut unioqqutitsivoq. Meeqqamut
annernamerpaavoq nassuiaanneqanngivillu-
ni inunnut marlunnut silarsuarmi asanerpaa-
saminut - tassalu angajoqqaanut, atassutaa-
rutinneqameq. Kommunep meeqqat taakku
marluk ilaqutariinnut assigiinngitsunut talli-
manut piffissami taama sivikitsigisumi noo-
qattaartikkunigit taava meeqqat inersimasu-
nut tatiginninnertik attatiinnarsinnaanavi-
anngilaat.
APEQQUTAAVORLI ATORFILLIT iliuu-
saat ingasappallaalinnginnersut. Maanna tas-
sa ilaqutariinnguit taakku »suliassanngortin-
neqarput«. Sullissisimanerullu kukkuluttor-
simanera amigaateqarsimaneraluunniit nas-
suerutigiumanagu allatut ajornartumik peri-
arneqarsimavoq: meeqqat angajoqqaavinit
peersivillugit. Nuup Kommuneani inuit AG-p
oqaloqatigisimasai tamatigorluinnaq oqaatsi-
mut uunga »toqqortarput« aperigaangatsigik:
»Suliassaatit ataasiakkaat piviusullu pillugit
oqaaseqarsinnaanngilagut!«. Immaqami taa-
maaliorsinnaanngillat. Qanorli iluaallatsigis-
sagaluarpa, pingaartumik ilaqutariinnut
Knudsenikkunnut, atorfilik ataasinnguar-
luunniit »anguterpaluttuuguni« oqarlunilu
kommune kukkujuitsuunngitsoq.
MEEQQAT PEERSIKKUMALLUGIT sooq
kommunep qinerpaa? Pinngitsaaliissummik
peersitsinermi suliapilorujussuaq aallartin-
neqartoq qulamanngivissumik aningaasar-
passuamik naleqarpoq, eqqarsaatigigaanni
toqqaannartumik tassunga aningaasartuutit
suliarinnittunullu akissarsiat. Sooq kommu-
nep aningaasat ilaaluunniit atorsimanngilai
siusinnerusukkut ilaqutariit ikiomiarlugit?
Sooq kommunep ilaqutariit suleqatiginngilai
akerlilersuinnamagit avissaartortillugillu?
Qulamanngilluinnarpoq inuup aalajangersi-
masumik taakkunaniittartup uummatigissul-
lu ilaqutariinnguit taakku ikiorsinnaasimaga-
luarai.
MAANNA QANOQ PISOQASSAVA? Suli
ataasiarlutik meeqqat ilaqutariinni paaqqine-
qaqqipput. Qanoq sivisutigisumik taakkuna-
niissappat? Suli ataasiarlutik inuit inersima-
sut taakku attavigillualissanerpaat taavalu
peersitaaqqillutik. Meeqqalli suli ataasiarlu-
tik misigisussaassavaat inersimasut unneq-
qaserluffigigaatik. Angajoqqaavi qanoq ilior-
sinnaanatik kiserngorupput. Ukiuni arlaqa-
lersuni naalliullutik imigassamik atuipilun-
nermit aniguiniarsimagaluarput. Kiap ikior-
niarsimavai? Siusinnerusukkut aaqqiissutis-
sat oqitsut puiaasap naqqanit pissarsiariniar-
nissaannut tunngavissaqanngikkunik maan-
nakkut tassa pisinnaalerput.
KOMMUNE SUNIK PIUMASAQARPA ila-
qutariinnut paaqqinnittunut? Imaassinnaa-
voq ajomanngippallaarujussuartoq paaqqin-
ninnissamut akuersissummik pinissamut,
qatanngutigisalli meeraannik paaqqinninnis-
saq eqqaassanngikkaanni. Angajoqqaarsiat
ilaat immaqaluunniit neriuuteqartarput me-
eqqat »matukkut tunorlikkut« pissarsiariu-
mallugit, allat meeraannik paaqqinninnissa-
mut akuersissummik pissarsigaangamik.
Taama pisoqartarsimasoq assersuutissaqar-
poq. Angajoqqaanulli meeqqaminnik arsaar-
tissimasunut isuma ajorluinnartussaavoq.
Immaqa meeqqatik uterteqqinngisaannassa-
vaat. Åalajangiinissaq atorfilinniippoq, jour-
naliminninnaq namminneq atorfileqatimillu
allassimasaannit kisiat ilisarisimallugit.
ANGAJOQQAAT QAQUGU meeqqatik uter-
tissavaat? Meeqqat taakku marluk piaamer-
paamik angajoqqaaminnut uteqqittariaqara-
luarput. Taavalu Nuup kommunea aatsaat
iluamik pinialissagaluarpoq ilaqutariinnguit
taakku ikiomiarlugit pinngitsaaliineq atuin-
namagu. Kommunemuna angajoqqaat sumut
»pinngitsaaliniarai«? Pitsaanerusumik anga-
joqqaanngoqqullugit? Qulamanngilluinnar-
poq Andreap Flemmingillu meeqqatik asa-
gaat. Tamatigorluinnaq meeqqaminnut 100
procentimik angajoqqaajusarsimanngillat, ta-
mannalu nassuerutigisimavaat Andreap aa-
qaanut meeqqatik paareqqugamikkik. Ta-
manna ajomartorsiutaasimanngilaq. Aaqaata
ilaqutariinnut taakkununnga paaqqinnilluar-
niarumalluni Nuup kommuneanut saaffigin-
ninnera tikillugu. Makkulu kingunerai...
MAANNAKKUT MALERUAGASSAT »an-
gerlarsimaffiup avataanut angajoqqaat akuer-
siseqqaamagit inissiisarnermut«, allanngor-
tinneqassapput. Ilaqutariit Knudsenikkut pil-
lugit oqaluttuap takutippaa kommunep
»ikiuinermut« periaasia assuarlerluni naliliif-
figinissaanut pissutissaqarluartoq. Malerua-
gassat ajorsimanngikkaluarpata ulluinnami
maleruagassanik atuineq pineqassagaluar-
poq. Suliarli tamatumuuna suli tujorminame-
rulersiinnarpaa maleruagassat atuameqartil-
lugit, soorlu angutit ilaata Bibeli atuaraa...
BØRNENES TARV?
GENNEM DE SIDSTE dage har AG fortalt
historien om Andrea og Flemming Knudsen.
Nuup kommunea har tvangsfjernet deres to
bøm. Det hedder i det kommunale sprog, at
»børnene er anbragt uden for hjemmet uden
forældrenes samtykke«. Andreas søster,
som forgæves har søgt om plejetilladelse til
de to børn, kalder kommunens handlinger for
personforfølgelse eller magtmisbrug. Hvor-
vidt det har været en rigtig beslutning, at
give børn og forældre et pusterum for hinan-
den, skal og kan vi ikke tage stilling til. Men
vi kan tage stilling til den fremgangsmåde,
Nuup kommunea har brugt over for den i
forvejen skrøbelige familie.
ALENE ORDET TVANGSFJERNELSE vi-
ser, at forældrene til børnene er sat uden
indflydelse på deres egen situation. Kommu-
nen har tvunget forældrene. I dette tilfælde
har tvangen været over for det nok mest
smertelige forhold, nemlig børnene. Andreas
søster sagde i et interview til AG, at Nuup
Kommunea ikke har straffet forældrene med
tvangsfjernelsen. Det har de nu nok. Men
som Andreas søster har ret i, det er børnene,
som er hårdest straffede i denne sag.
NÅR EN KOMMUNE kan fjerne børnene fra
deres hjem og anbringe dem hos fem forskel-
lige plejeforældre gennem halvandet år, så
lever kommunen ikke op til sine egne inten-
tioner om at give børnene trygge rammer.
Det mest smertelige et barn kan opleve er
uden forklaring at miste kontakten til de to
mennesker, det elsker mest i verden, foræl-
drene. Når en kommune så sender de to bøm
rundt til fem forskellige familier på så kort
tid, så må det være helt umuligt for børnene
at bevare nogen form for tillid til voksne
mennesker.
MEN SPØRGSMÅLET ER, om embeds-
mændenes handlinger er ved at løbe fra dem
selv. Nu har man en gang gjort den lille fami-
lie til »en sag«. Og for at undgå at indrømme,
at sagsbehandlingen har været fejlagtig eller
mangelfuld, er man nu nødt til at tage det
ultimative skridt: at fjerne børnene fra foræl-
drene. De folk på Nuup Kommunea, som AG
har snakket med, har hele tiden dækket sig
ind under følgende svar på vores spørgsmål:
»Vi kan ikke kommentere enkelte og kon-
krete sager!«. Det kan de måske ikke. Men
hvor ville det være befriende, ikke mindst for
familien Knudsen, hvis en enkelt embeds-
mand turde være »mandfolk« nok til at sige,
at kommunen ikke er ufejlbarlig.
HVORFOR VÆLGER KOMMUNEN at fjer-
ne børnene? Hele det apparat, som er blevet
sat i værk i forbindelse med tvangsfjernel-
sen, har givetvis kostet formuer, hvis man
ser på direkte udgifter og lønninger til sags-
behandlere. Hvorfor har kommunen ikke i
stedet brugt nogen af pengene til at hjælpe
familien på et tidligere tidspunkt? Hvorfor
arbejder kommunen ikke sammen med fami-
lien i stedet for at modarbejde den ved at
splitte den? Der er ingen tvivl om, at en fast
tilknyttet og behjertet person ville kunne ha-
ve hjulpet den lille familie.
HVAD SKER DER NU? Børnene er blevet
anbragt hos endnu en plejefamilie. Hvor læn-
ge skal de så være der? Skal de endnu en
gang opleve at knytte sig til voksne menne-
sker, som de så rives fra. I hvert fald vil
børnene opleve at voksne endnu en gang har
svigtet dem. Forældrene sidder magtesløse
tilbage. De har gennem flere år kæmpet for
at komme ud af en desperat situation med
alkohol. Hvem gør noget for dem? Har de
ikke tidligere haft grund til at søge de lette
løsninger på bunden af en flaske, så har det
det i hvert fald nu.
HVILKE KRAV STILLER kommunen til
plejeforældre? Noget tyder på, at det er alt,
alt for let at få en plejetilladelse, lige undta-
get, hvis det er søsterens bøm, man vil have
i pleje. For nogle plejeforældre ligger der
måske et håb om at få børn »ad bagdøren«,
hvis man får en plejetilladelse til andres børn.
Der er eksempler på, at det er sket. Men for
forældrene til tvangsfjernede bøm må det
være en forfærdelig tanke. Måske får de al-
drig deres bøm tilbage. Afgørelsen ligger hos
embedsmænd, som kun kender dem fra de-
res journaler, som de selv og deres kolleger
har skrevet.
HVORNÅR FÅR FORÆLDRENE deres
bøm tilbage? De to bøm bør hurtigst muligt
hjem til deres forældre. Og så må Nuuk kom-
mune tage sig sammen og gøre noget for at
hjælpe den lille familie i stedet for at bruge
tvang over for den. Hvad er det kommunen
vil »tvinge« forældrene til? At blive bedre
forældre? Der er ingen tvivl om, at Andrea og
Flemming elsker deres bøm. De har ikke
altid været i stand til at være 100 procent
forældre for børnene, og det har de erkendt
ved at bede Andreas søster passe børnene.
Det har der ikke været noget problemer i.
Lige indtil søsterens omsorg for sin familie
fik hende til at henvende sig til Nuuk kom-
mune. Og hvilke konsekvenser...
NU SKAL REGLERNE for »anbringelse
uden for hjemmet uden forældrenes samtyk-
ke«, tvangsfjernelse, ændres. Historien om
familien Knudsen viser, at der er god brug for
en kritisk vurdering af den måde, kommunen
»hjælper« på. Hvis reglerne er i orden, så er
det den daglige brug af reglerne, der skal
tages fat på. Men det gør kun sagen endnu
mere uhyggelig, hvis reglerne bliver læst,
som en vis mand læser Biblen...