Atuagagdliutit - 16.03.1992, Page 5

NR. 32 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
3SSS3

mmmmmmmmmmsmMmmmmmmmmmmmsmmmm
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Miinster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Miinster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Amat
pinngitsaalisat
Radioavisimi (DK) tusarpa-
ra Japanimiut ukiut 50 sior-
na Kinamut sorsunnermin-
ni arnat tusintilippassuit
Kinamiit Koreamut tigua-
gaasumut ingerlassimagaat.
Taakku japanimiut sakku-
tuui atoqatigiinnikkut isu-
magissagaat.
Maanna arnat ilaata japa-
nimiut naalagaafliann u t su-
liassaq unnerluutigaa mil-
lionilinnillu taarsiivigeqqul-
luni inuunerminut aseru-
gaasimasumut. Isumaqar-
punga piumasaq naammagi-
nartuusoq.
Isumaqarpit japanimiut
sakkutuui sapilersimassa-
galuartut sakkutuut arna-
nik taakkuninnga pinngik-
kaluarunik? Atoqatigiinne-
qartinnagu sorsunneq siu-
moortumik ajorsarnerusi-
massagaluarnerluni?
Randi
Suli ataasiarluni taanna as-
ser suutissaavoq sorsuunne-
rup sianiissusianut ajussu-
sianullu. Arnat tamarmik
immikkut millionilinnik ar-
lalinnik taarsiivigineqarta-
riaqaraluarput, naak taak-
kununnga ajortuliorneq ta-
matumuuna pitsanngortin-
neqarsinnaanngikkaluar-
toq.
Qangarsuarmiilli sakku-
tuut arnanit malersorne-
qartarput, arnat minneru-
sumik annerusumilluunniit
namminneq neqeroorutigi-
sarlutik akuttunngitsumil-
lumi akeqqat arnartaannik
pinngitsaaliilluni arnerinis-
saq akuerineqartarluni
akissarsiassatut. Sorsun-
nersuaq kingulleq taamaat-
torpassuarnik assersuutis-
saqarpoq.
Ajussanngikkaluaqaaq
arnanut pisinnaatitaann-
ginnerup sorsuuttarneq
imaaliallaannaq unitsissin-
naasaraluårpagu. Qularaa-
rali. Sex soorunami inuu-
nermi pingaaruteqarner-
paat ilagaat; atunngikkalu-
arluguli allaasinik seqqorto-
qarsinnaavoq.
Japanimiut sakkutuui Kinamut sorsunnerminni sapilersimassagaluarnerlutik sakkutuut
arnanik pissaqartitaanngikkaluarunik, atuartartoq aperivoq. Erik Miinsterip akissutaa
quppernermi uani takuuk. (Ass.: Jørgen Sperling)
Mon den japanske hær vill være brudt sammen under krigen mod Kina, hvis soldaterne ikke
havde haft kvinder til rådighed, spørger en læser. Se svaret fra Erik Miinster på denne side.
(Foto: Jørgen Sperling)
Kvinder under
tvang
Jeg hørte i Radioavisen, at
da Japan for 50 år siden før-
te krig mod Kina, førte de
mange tusinde kvinder fra
det besatte Korea til Kina.
De skulle betjene de japan-
ske soldater seksuelt.
Nu har en af kvinderne
lagt sag an mod den japan-
ske stat og krævet et mil-
lionbeløb i erstatning for sit
ødelagte liv. Jeg synes, at
det er et rimeligt krav.
Tror du, at den japanske
hær ville være brudt sam-
men, hvis soldaterne ikke
havde haft kvinder til rådig-
hed? Uden sex er krigen vel
tabt på forhånd?
Randi
Det er endnu et eksempel på
krigens tåbelighed og gru-
somhed. Kvinderne burde
hver have flere millioner i
erstatning, selv om det alli-
gevel ikke kan gøre forbry-
delsen mod dem god igen.
Fra de ældste tider har
hærene været fulgt af kvin-
der, som mere eller mindre
frivilligt bød sig til, og der
har ofte været givet tilladel-
se af voldtægt af fjendens
kvinder som en slags beløn-
ning. Den 2. verdenskrig har
talrige grusomme eksem-
pler på dette.
Det ville da være herligt,
hvis et stop for adgangen til
kvinder øjeblikkeligt ville
stoppe krigene. Men jeg
tvivler på det. Sex er ganske
vist en vigtig del af livet;
men man kan godt affyre
skydevåben uden det.
Voldsom
helvedsild
Jeg blev for halvandet år si-
den som 78-årig angrebet af
helvedesild. Udslættet dæk-
kede venstre side af kroppen
fra skulder til hofte. Det var
så voldsomt, at jeg blev ind-
lagt i 14 dage.
Siden har jeg lidt af de
voldsomste smerter i hele
den angrebne region. Jeg
har været indlagt hele seks
gang for smerterne og har
uden virkning prøvet aku-
punktur og fysioterapi. Jeg
har også fået indsprøjtet
morfin hver fjerde time gen-
nem et kateter i ryggen.
Alle mulige smertestillen-
de tabletter har været for-
søgt. Men den eneste, der
haren vis virkning, erKeto-
gan, og den er efterhånden
kun kortvarig, kan lægevi-
denskaben virkelig ikke stil-
le noget op mod de smerter,
min sygdom giver?
E.H.
Det var et meget skrapt til-
fælde af helvedesild. Syg-
dommen skyldes et virusan-
greb i nerverne til det hud-
område, hvor der kommer et
blæret udslæt, som bliver til
sår, der heler på få uger.
Men det største problem
er de smerter, som har givet
sygdommen navn. I de fleste
tilfælde er de ikke så slem-
me (kløen kan være værre)
og er ret kortvarig. Men hos
enkelte patienter, og det er
især mennesker oppe i åre-
ne, kan smerterne være
voldsomme og blive ved me-
get længe.
De er en af de særligt
uheldige, og desværre findes
der ingen sikker behandling.
Man må prøve sig frem som
i Deres tilfælde og mildne
smerterne så godt som mu-
ligt. Jeg kan desværre ikke
foreslå andet end det, De har
prøvet. Det er et område,
hvorpå jeg følger forsknin-
gen meget nøje, fordi der
jævnligt kommer henven-
delser til mig om netop disse
smerter.
Brug for flere socialpædagoger
Af: Fie Hansen, formand for NPIP, Nuuk
Det var med glæde vi i PIP
læste overlæge Jonna Ja-
cobsens udtalelse i AG, om
at der er brug for socialpæ-
dagoger i arbejdet med psy-
kisk syge. Vi mener også at
pædagoger har noget at til-
byde disse mennesker, når
de ikke er akut psykotiske
og når deres medicinering er
på plads.
Vi kan ikke helbrede dem,
men vi kan lære dem at leve
med deres sygdom og genop-
træne færdigheder der evt.
er gået tabt under deres syg-
domsperiode. Vores opgave
som pædagoger er også i for-
hold til det omgivende sam-
fund, som alt for ofte »glem-
mer« at disse mennesker og-
så har krav på livskvalitet.
For mig at se er der to pro-
blemer.
For det første mangler der
pædagoger i dette land. Der
uddannes hvert år nye, men
vores arbejde er lavstatus
område og vi er dårligt løn-
net, så mange pædagoger
finder andre og mere givtige
jobmuligheder.
For det andet er psykisk
syge/sindssyge en gruppe,
som mange kender lidt eller
slet ingen ting til og derfor
ofte er bange for. Selv de
studerende på seminariet er
bekymrede over at møde dis-
se mennesker.
For at få pædagogerne in-
teresserede i at arbejde med
dette område må først og
fremmest seminariet og de
undervisere, der er der, be-
vidstgøres om dette område.
Vi, der arbejder på døgnin-
stitutioner, oplever en
manglende interesse fra ud-
dannelsesinstitutionens si-
de. De bruger det personale,
som har kendskab til dette
arbejde, for lidt.
I mit daglige arbejde i Aa-
qa oplever jeg, at dette om-
råde er så nyt, at det er
svært at hente kvalificeret
supervission og inspiration,
men vi satser meget på kur-
ser og på at videregive den
viden vi hver især sidder in-
de med. Men det er spæn-
dende og udfordrende arbej-
de og vi vil gerne give vores
viden og erfaringer videre.
Hvis Jonna Jacobsens
drøm, om at der skal være
pædagoger i bokollektiverne
skal gå i opfyldelse, må det
gøres attraktivt at arbejde
der. Det er os som allerede
arbejder med området og se-
minariets opgave. Og selv-
følgelig ville det være dejligt
om samfundet synes at det
arbejde plus alt andet pæda-
gogisk arbejde fortjener en
anstændig løn.
Imminortarneq oqaluuserisigu
All.: Anda Poulsen, Aasiaat
Imminortarneq pillugu
1989-imi Nuummi isuma-
ginnittunngorniat peqatiga-
lugit isiginnaagassialior-
punga marloriarlugulu
qaaqqusanut inunnullu ta-
manut takutillugu. Takutit-
sinermi siullermi oqallitsit-
sineqarpoq soqutigineqarlu-
artumik.
Oqallinnermi isuma ersa-
rissoq amerlasuunit erser-
sinneqartoq tassa, ajornar-
torsiut tamanna innuttaa-
sugut soqutiginngitsuusaa-
ginnarnagu oqallissutigisa-
riaqaripput iliuuseqaqati-
giilluta. Oqallinnerup kin-
gunerisaasa ilagaat isuma-
sioqatigiinnik pilersitsiso-
qarmat inuit soqutiginnit-
tut inuttaralugit. Erseqqis-
saatigilara pisortaqarfinniit
peqataaffigineqannginnat-
ta, naak isiginnaartitsiner-
mi Paarisa-miit, arnat sule-
qatigiinniit, kriminalforsor-
gimiit napparsimaveqarfim-
miillu malinnaajartortoqa-
raluartoq.
Isumasioqatigiit amer-
lanngitsuusugut arlaleriar-
luta naapittarpugut isum-
m an illu soqutiginartunik
qaffakaatitsisarluta. Ajora-
luartumilli suliamik taassu-
minnga sulissutiginninniar-
neq unittariaqarsimavoq il-
loqarfimmut allamut nuut-
tariaqalemera pissutaaqa-
taasimagunarluni.
Taamatut suliamik soqu-
tiginartumik saqqummerso-
qartillugu pisortaqarfiit qu-
laani taaneqartutut ittut so-
qutiginninnerullutik suku-
miinerusumik malinnaallu-
tillu peqataasariaqaraluar-
put kimit kikkunnilluunniit
isuma pilersoq apeqquser-
nagu.
Oqaatigilara isiginnaa-
gassiaq oqallissaarutaasoq
KNR-radio-mi oqallisigitin-
neqarmat. Kiisalu Nuuk
TV-mi immiunneqarluni
oqallinnertalimmik aalla-
kaatitassiarineqarmat. Aal-
lakaatitat taakku annikigi-
sassaanngikkaluartut pa-
katsissutigisannik inunnit
soqutiginnissinnaasunit
isumaginninnermillu attuu-
massuteqartunit sumik qi-
suariarfigineqanngillat. Im-
maqa kimit suliaanerat pis-
sutaasimanerpoq?
Matumuuna innuttaasut
kaammattussavakka inuia-
qatigiittut ajornartorsiutit-
ta ilaat inoqatitsinnillu an-
naasaqaatigisaqisarput im-
minortarneq pitsaaliorniar-
lugu iliuuseqarnissanut
suugaluanulluunniit peqa-
taaniartaqqullugit. Periar-
fissat kingulliit utaqqiuaan-
narsinnaanngilagut.
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
I konkursboet
Stig Davidsens Eftf., Jakobshavn ApS,
llulissat,
holdes afsluttende skiftesamling
tirsdag, den 31. marts 1992 kl. 14.30,
til stadfæstelse af udkast til udlodning med en
dividende på 2,164504 % til simple kreditorer.
Udkastet ligger til eftersyn i skifteretten. Udbeta-
ling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, med-
mindre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
Den Hvide Stue, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 11. marts 1992.