Atuagagdliutit - 16.03.1992, Side 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 32 1992
imimmisiimmimimmmmmmmst

I nffoK nit.
NUUK(EH) - Skindsystuen
»Skæven« i Ammassalik be-
gyndte som et kommunalt
arbejdsløshedsprojekt i
1985, men efterhånden har
det udviklet sig til at være
en egentlig produktions-
virksomhed.
»Skæven« har to afdelin-
ger. I den ene laver man »alt
muligt i sælskind«, som le-
deren, Hanne Kristensen,
udtrykker det. Det er for ek-
sempel muleposer, huer,
luffer, puder, penalhuse og
også enkelte jakker på be-
stilling. Designet finder
medarbejderne selv på,
mens sælskindene leveres
fra Great Greenland i Qa-
qortoq.
I den anden afdeling pro-
ducerer medarbejderne
hverdagskamikker og skind-
broderier.
Ammassalimmi ammerivik ateqarpoq »Skæven«. Tassani ukiut tamaasa »Skæven« hedder skindsystuen i Ammassalik. Her produceres hvert år flere
hjemmeskot aaqqatillu tusintilinnik arlaqartut sanaartorneqartarput. tusinde par hjemmesko og vanter.
En vis fingerfærdighed
Der er 12 medarbejdere i alt.
Mange har været med fra
begyndelsen, for der er me-
get lidt udskiftning i »Skæ-
ven«. De fleste ansatte er
ufaglærte, eller rettere selv-
lærte.
- Efterhånden er de ret
dygtige. De ville måske ikke
kunne konkurrere med en
faglært syerske, der kan en
masse tricks. Men de har en
vis fingerfærdighed og har
jo inddirekte øvet sig i at sy
i skind, for det er en del af
mange pigers opdragelse, si-
ger Hanne Kristensen.
Hanne Kristensen er også
selvlært. Hun er egentlig
uddannet lægesekretær,
men havde lyst til at prøve
noget nyt.
- Jeg har altid været god
til at bruge hænderne, der-
for havde jeg stor lyst til at
få projektet til at fungere.
Det lidt underlige navn
»Skæven« stammer fra
gammel tid. En gang har det
lille hus nemlig haft et
skævt fundament.
- Det er rettet op i dag,
hvor det kun er husets gulv,
der er skævt, siger Hanne
Kristensen.
Ikke bange for chikane
Hvor meget skindsystuen
får produceret i løbet af et år
er lidt uklart, fordi der end-
nu ikke er lavet nogen op-
tælling. Fra 1. januar er
skindsystuen begyndt at re-
gistrere, hvor meget den
rent faktisk sælger.
- Jeg vil tro, at det drejer
sig om 1000 par luffer om
året og flere tusind par
hjemmesko, men jeg er ikke
helt klar over det, siger Han-
ne Kristensen.
Skindsystuen sælger til
private i hele Grønland pr.
postordre og til de turister,
der rejser til Østgrønland.
-1 starten købte turister-
ne kun små nips i sælskind.
De ville ikke have noget med
sælskind at gøre og var me-
get bange for reaktionerne i
deres hjemland, hvis de køb-
te et par luffer eller lignen-
de. Nu køber folk større ting
og er ikke i nær så høj grad
bange for at blive udsat for
chikane, fortæller Hanne
Kristensen.
»Skæven«-ip amminik suliamik ilaat takornarianut tunisarpaat, tamakku emumagiun-
naarsimavaat nunani angerlarsimaftigisaminni qisuariartoqarnissaa.
»Skæven « sælger en del produkter af sælskind til turisterne, der ikke længere bekymrer sig
om reaktionerne i deres hjemland.
Aaqqatit
allakkatigut
pisiariumasat
NUUK(EH) - Ammassalim-
mi ammerivik »Skæven«
1985-imi kommunimit sulif-
fissaqartitsiniarnikkut pi-
lersaarutitut aallartinne-
qarsimavoq, maannamulli
nioqqutissiorfittut ineriar-
tuaalersimalluni.
»Skæven« marlunnik im-
mikkoortoqarpoq. Aappaani
»ammit suugaluilluunniit«
suliarisarpaat, soorlu nin-
giuat, Hanne Kristensen
oqartoq. Soorlu pooqattat,
natsat, aaqqassuit, akitsit,
allaasiviit ataasiakkaatigul-
lu jakkit inniminnerneqar-
tarlutik. Ilusilersorneri su-
leqataasut namminneq nas-
saarisarpaat, ammit Great
Greenlandimeerput Qaqor-
tumi.
Immikkoortoqarfiup aap-
paani kammit ulluinnarsiu-
tit avittallu suliarineqartar-
put.
Pussugittariaqarpoq
Katillugit 12-nik sulisoqar-
poq. Arlallit peqqaataaniilh
suleqataalerput taamaattu-
mik »Skæven «imi suami
taarseraanneqalaarpoq. Su-
lisut amerlanerit suliamik
ilinniagaqarsimanngillat,
eqqornerusumilluunniit
namminneq ilinniartissi-
mapput.
- Naggataanut pikkorissi-
vissimapput. Immaqa mer-
sortartutut ilinniarsimasoq
assigiinngitsorpassuarnik
isertugaatilik unammiller-
sinnaanngikkaluarpaat.
Taamaattorli pussugilluin-
narput tamannalumi toq-
qaannanngikkaluartumik
amernik mersortarnikkut
sungiusarsimallugu, tassa-
mi arnarpassuit perorsagaa-
nerannut tamanna ilaam-
mat, Hanne Kristensen
oqarpoq.
Hanne Kristensen aam-
ma nammineq ilinniartissi-
mavoq. Nakorsap allattaa-
tut ilinniarsimasuugalu-
arpq, nutaamilli misilitaqa-
rusulersimalluni.
- Assassorneq pikkoriffi-
giuarsimavara, taamaattu-
mik pilersaarusiap ingerlan-
nissaa soqutigilluinnarsi-
mallugu.
Aqqa eqqumiilaartoq
»Skæven« qangarnisamik
peqquteqarpoq. Tassami il-
lunnguaq taanna qanga
equngasumik toqqaveqarsi-
mammat.
- Ullumikkut napparissi-
neqarnikuuvoq, tassalu na-
tia kisimi equngalluni, Han-
ne Kristensen oqarpoq.
Perujunneqarnissaq
annilaangatiqinngilaa
Ukiup ataatsip ingerlanera-
ni qanoq sanaaqartartigi-
nersoq oqaatigiuminaap-
poq, sulimi kisitsisoqarsi-
manngimmat. 1. januar aal-
lartissimavoq ammeriviup
qanoq tunisaqartigisarnini
nalunaarsorlugit.
- Isumaqarpunga ukiu-
mut aaqqassuit 1000 miss.
sanasarivut isersimmatillu
tusintit arlallit, qanorh
amerlatiginersut naluara,
Hanne Kristensen oqarpoq.
Ammerivik Nunarput ta-
makkerlugu privatinut al-
lakkatigut pisiumasunut
nioqquteqartarpoq aamma
takornarianut Tunumut ti-
kittartunut.
- Peqqaataani takornaris-
sat puisit amiinit mersugaa-
luit kisiisa pisiarisaraluar-
paat. Puisit amii piumann-
givikkaluarpaat nammin-
neq nunagisaminni qisuari-
artarnissat annilaangatiga-
lugit soorlu aaqqassuarnik
assigisaanilluunniit pisiga-
luarunik. Maanna inuit an-
nerusunik pisisalerput pe-
rujunneqamissartillu taa-
ma ersigitigiunnaarlugu,
Hanne Kristensen oqarpoq.