Atuagagdliutit - 13.04.1992, Síða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1992
mmvwMww
S88S8S88888888888888888888S888S88S8888{
For dårlige til dansk
Unge forhindres i at få en uddannelse, fordi de ikke kan dansk siger
høj skoleforstander
SISIMIUTCKR) - Eleverne
her på højskolen bliver mere
og mere frustrerede over, at
de er så dårlige til dansk. De
har kun et par timers under-
visning om ugen, men det er
alt for lidt, hvis de skal for-
bedre deres sprog. Der tales
så meget om grønlandise-
ring, men i den diskussion
glemmer man fuldstændigt,
at man skal kunne dansk,
hvis man vil have en uddan-
nelse. I næsten alle kommu-
ner har man undervisning i
grønlandsk for danskere,
men der er ingen undervis-
ning i dansk for grønlænde-
re, siger Lise Lennert Olsen,
der fungerer som forstander
for Knud Rasmussens Høj-
skole i Sisimiut.
- Mange unge søger ikke
ind på en uddannelse, fordi
de ikke kan dansk. Vi gør
meget for at hjælpe de unge
ind på en uddannelse. De
kan få meget fagligt ud af de
andre fag her og får en stor
selvtillid ved at gå sammen
med andre unge. Men på den
anden side finder de også ud
af de begrænsninger der er
for dem. Mange tager ophol-
det her og tager så hjem til
deres hverdag igen. For
mange af de unge, som kom-
mer her, ville det have været
sagen at have været på en
efterskole, som der ikke fin-
des en eneste af i Grønland.
Det er generelt at eleverne
her føler sig frustrerede
over deres dårlige kundska-
ber.
Især unge fra bygder
- Eleverne her på højskolen
er især unge fra bygder, der
bruger opholdet som et sup-
plement til folkeskolen og
som et springbræt til en vi-
deregående uddannelse. Vo-
res elever er meget forskelli-
ge, nogle kommer lige fra
skolen og andre været ude
og arbejde som fiskere eller
fangere. Nogle har været ar-
bejdsløse og nogle har en
studentereksamen. Vi gør
meget ud af grønlandsk hi-
storie, samfundsfag og
sprog.
- Der er ikke mange, der
ved noget om højskolen, hel-
ler ikke her i byen. Jeg vil
gerne have en forståelse for,
hvad landstingets bevillin-
ger bliver brugt til. Vi er den
eneste folkehøjskole i Grøn-
land, men der er for lidt for-
ståelse med hensyn til bevil-
linger så vi kunne køre som
en rigtig folkehøjskole med
almen oplysning.
- Vi har brugt meget tid de
sidste par år bare for at køre
og vi er nødt til at søge ek-
strabevillinger, for vi er
langt bagud med foreksem-
pel vedligeholdelse. I efterå-
ret fik vi 300.000 kroner ek-
stra til vedligeholdelse og
istandsættelser.
- Vi er eksperter i at spare.
Personalet er så vant til at
spare at køkkenet for ek-
sempel selv må lave grøn-
landsk proviant.
Kommunerne må
betale mere
Sammen med Sulisartut
Højskoliat i Qaqortoq har
Knud Rasmussens Højskole
rettet en henvendelse til Ka-
nukoka for at øge kommu-
nernes betaling for at have
elever på højskolerne.
- Det er billigt for kommu-
nerne at kunne anbringe
unge her i fem måneder, og
vi vil gerne redegøre for vo-
res situation ved Kanukokas
landsmøde i maj.
Er det realistisk, at kom-
munerne kan og vil betale
mere?
- Njah. Men vi kunne blive
tvunget til kun at tage ele-
ver fra de nærmeste kom-
muner på grund af de store
rejseomkostninger.
Lise Lennert Olsen siger
til AG, at det for hende er
vigtigt at udbrede kendska-
bet til højskolen også i selve
Sisimiut. Højskolen har ry
for at være lukket i forhold
til byen.
- De lokale firmaer kunne
helt oplagt bruge os til at ar-
rangere kurser for deres an-
satte. Vi kan sagtens klare
lokale kurser sammen med
vores normale undervis-
ning. Vi skal sælge os selv,
og hvis byen så vil bruge os,
så er vi der. Kultur sælger
også, og det kan vi ikke und-
være. hvis det De tunge
drenge« kommer ud med
skal have en mening, så kan
vi give det et menneskelligt
og kulturelt ansigt udadtil.
30 års jubilæum
I begyndelsen af juli fejrer
Knud Rasmussens Højskole
sin 30 års fødselsdag. I den
anledning er gamle elever
inviteret til at søge igen. Det
er første gang det sker. Så-
vel selve fødselsdagen som
hele undervisningsåret er ti-
legnet gamle elever, og der
er ikke inviteret officielle
gæster. Formålet med at
samle de gamle elever er at
de sammen med de nye ele-
ver kan give oplysninger om
højskolen i deres egne byer.
Lise Lennert Olsen siger, at
hun håber, at der ved den
lejlighed kan blive dannet en
forening af højskolens ven-
ner, som der nu kun er to af.
Disse foreninger kan udbre-
de kendskabet til højskolen.
Højskolen i Sisimiut har
plads til 53 elever og har fem
faste lærere tilknyttet. Høj-
skolen har vinterskolen med
20 ugers undervisningsfor-
løb og 16 ugers korte kurser.
Desuden kører højskolen
sproghøjskole, familiehøj-
skole og arrangerer kurser i
samarbejde medBåringHøj-
skole.
- Det er et stort aktiv i for-
bindelse med det dårlige bil-
lede mange danskere har af
Grønland. Opholdet her gi-
ver eleverne fra Danmark et
helt andet indtryk af Grøn-
land.
Lise Lennert Olsen har
været på Knud Rasmussens
Højskole siden 1987 som læ-
rer.
Al undervisning foregår
på grønlandsk.
Kvindehøjskolen
En vigtig del af højskolen er
Kvindehøjskolen. Her er der
for tiden 20 kursister på et
fjorten dages kursus. Lise
Lennert Olsen siger til AG,
at højskolen arbejder på at
kunne tilbyde flere kurser
på Kvindehøjskolen. Der
kan blive tale om kurser i
skindbehandling og -syning.
Kvindehøjskolens formål er
at gøre sit til, at kursisterne
lærer at udnytte landets eg-
ne ressourcer bedre.
- Det giver en stor mulig-
hed for at bevare de gamle
traditioner og samtidigt ud-
nytte vore egne ressourcer
bedre. Kurset indeholder
også undervisning i regn-
skabsføring, siger Lise Len-
nert Olsen.
Kalaalinngorsaaneq oqallisigineqaqaaq, oqallinnermili ta-
matumani puigorluinnameqarpoq ilinniagaqassagaanni
qallunaatut oqalussinnaasariaqarneq. (Ass.: Karin Røjkjær)
- Der tales så meget om grønlandisering, men i den diskus-
sion glemmer man fuldstændigt, at man skal kunne dansk,
hvis man vil have en uddannelse. (Foto: Karin Røjkjær)
I
Springets hule. Særtryk fra tegning
med oliekridt af Doris Bioom.
„...hendes meget personlige
billeder får det til at klinge i os
alle” skrev Øystein Hjort i Politiken om kunstneren.
Særtrykket er 59 x 42 cm og koster 75 kroner
plus forsendelse 25 kroner.
□ Det køber jeg!
Beløbet er □ vedlagt i check □ indbetalt på giro 500-2184
Navn
Gade/vej
Postnr.By
Send kuponen til
Politikens Galleri
Vestergade 22, 1456 København K. Eller kom ind og oplev de
øvrige 160 grafiske særtryk tirsdag-fredag kl. 10-17, lørdag
kl 10-14. Tfelefon 33118511 lokal 782.
__________________________________________I
- Ukiuni marlussunni kingullemi pUTissarujussuaq ingerla-
niarnerinnatsinnut atorsimavarput tapiissutinullu ilassuti-
nik qinnuteqartariaqartarsimalluta, assersuutigalugumi
aserfallatsaaliineq eqqarsaatigalugu kinguaattoorsimaqi-
gatta. Ukiarmi 300.000 koruuninik immikkut tapiiffigine-
qarpugut aserfallatsaaliinermut iluarsagassanullu atugas-
satsinnik, Lise Lennert Olsen højskolimi forstanderiugal-
lartoq oqarpoq. (Toqqorsivimmit)
- Vi' har brugt meget tid de sidste par år bare for at køre og
vi er nødt til at søge ekstrabevillinger, for vi er langt bagud
med foreksempel vedligeholdelse. I efteråret fik vi 300.000
kroner ekstra til vedligeholdelse og istandsættelser, siger
den fungerende forstander, Lise Lennert Olsen. (Arkivfoto)