Atuagagdliutit - 11.05.1992, Blaðsíða 7

Hvad kan og skal
Buksekraften bruges til?
Grønlands Teknologiske Selskab indbød til spørgeaften
NUUK(KR) - Tirsdag aften
var Grønlands Teknologiske
Selskab vært ved en debat-
aften på STI-skolen, hvor
interesserede kunne stille
spørgsmål om vandkraften
fra Buksefjorden. Som op-
lægsholdere havde selskabet
indbudt kontorchef Henrik
Leth fra Erhvervsdirektora-
tet, John Rosing Jensen fra
Nukisiorfiit, Erik Kjær-
gaard fra Grønlands Ar-
bejdsgiverforening og Bruno
Pedersen, direktør i Godt-
håb Rengøringsselskab.
John Rosing Jensen ind-
ledte aftenen med en kort
gennemgang af, hvordan ar-
bejdet i Buksefjorden skri-
der frem. Han kunne fortæl-
le, at arbejderne i Buksefjor-
den er helt med tidsplanen,
og at Nukisiorfiit stadig reg-
ner med, at den første strøm
fra vandkraftværket strøm-
mer den 1. oktober næste år.
Vilde ideer
Henrik Leth kunne fortælle
om alle de vilde ideer, Buk-
sefjorden har givet stof til.
Der har blandt andet været
talt om et aluminiumssmel-
teværk og en rockwoolfa-
brik. Han mente ikke, at
drømmen om billig strøm
fra vandkraftværket alene
kan trække industri til
Nuuk. Energien er kun en
lille del af fabrikkers totale
omkostninger.
- Andre omkostninger
skal også tages i betragt-
ning. Vi har høje lønomkost-
ninger, og det er svært at
finde boliger til folk, vi har
en meget dyr infrastruktur
og kapitaltilførsler er også et
problem. Jeg har svært ved
at se, hvordan man skal
kunne lokke virksomheder
til. Selv om de fik strømmen
forærende, ville de slå sig
ned andre steder, sagde
Henrik Leth.
Kontorchefen fortalte til
sidst i sit indlæg om, hvilke
muligheder, der er for støtte
fra Erhvervsdirektoratet til
nye virksomheder.
Erik Kjærgaard fortalte
om, hvad arbejdsgruppen
under Nuuk kommune har
haft af forventninger til
vandkraftværket. Han måt-
te erkende, at både arbejds-
giverforeningen og Nuuk
kommune har skruet ned
for forventningerne til Buk-
sefjorden. Som repræsen-
tant for arbejdsgiverfore-
ningen sagde han, at han
havde haft store forventnin-
ger på grund af nedgangen i
byggeri og anlæg i kommu-
nen.
Hård belastning
- Buksefjorden harkun givet
arbejde til enkelte at vores
medlemmer. Der er ikke
mange, der har haft glæde af
vandkraftværket, for det
har været en hård belast-
ning for hele Grønland, at
man har brugt en milliard
kroner så hurtigt. Det har
også givet utilfredshed an-
dre steder i Grønland. Det
bliver ikke nemmere, for
Nukisiorfiit er ikke komm-
met med en egentlig indu-
stripris for el, sagde Erik
Kjærgaard.
Under den senere diskus-
sion tog Jan a Agjaboda fra
Nukisiorfiit til genmæle og
sagde, at Nukisiorfiit ikke
har drænet landskassen for
en milliard.
- Vi har brugt 400 million-
er kroner og stillet garanti
for 200 millioner kroner.
Resten er norsk finansieret.
Bruno Pedersen har sam-
men med et færøsk plastfir-
ma gang i en plastfabrik. Fa-
brikken kommer til at koste
14,2 millioner kroner, og 18
til 20 mennekser vil få arbej-
de på fabrikken. Den nye fa-
brik kommer til at bruge
580.000 kiloWatttimer om
året. Med de nuværende el-
priser er det en udgift på 1,3
millioner kroner. De lavere
priser på el betyder, at fa-
brikken kan mindske sine
eludgifter til omkring
300.000 kroner.
Både John Rosing Jensen
og Henrik Leth understre-
gede i deres oplæg og senere
i diskussionen, at det aldrig
har været meningen med
Buksefjorden, at vandkraft-
værket skulle producere bil-
lig strøm til industrivirk-
somheder. Meningen var og
er, at vandkraftværket skal
overflødiggøre importen af
olie til fremstilling af el.
Fire konsortier
John Rosing Jensen gen-
nemgik mulighederne for
vandkraftværker andre
steder i Grønland. Nukisior-
fiits undersøgelser har vist,
at der kan opføres vand-
kraftværker ved hver eneste
grønlandsk by. Det vil dog
ikke være økonomisk renta-
belt alle steder. Men ved
Ammassalik og Sisimiut vil
der være økonomi i vand-
kraft.
Der har allerede været af-
holdt prækvalifikation på et
vandkraftværk i Sisimiut.
De fire konsortier, som er
indbudt til at give tilbud,
har deadline den 15. august,
og i løbet af august og sep-
tember skal kontrakterne
forhandles på plads.
Diskussionerne på mødet
kom især til at dreje sig om,
hvor meget overskuds-
strøm, der kommer fra
vandkraftværket. Nukisior-
fiit har beregnet, at der kun
er overskud af el frem til
1996, hvor produktionen og
forbruget til el og varme i
Nuuk balancerer. Det bety-
der, at der ikke bliver basis
for meget strømforbrugende
produktioner i Nuuk.
Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni suliaq pilersaarutit malillugit ingerlavoq, Nukissior-
fiillu naatsorsuutigaat erngup nukinga atorlugu nukissiorfik 1. oktober 1993-imiit sarfaliu-
lerumaartoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Arbejdet i Buksefjorden skrider frem i overensstemmelse med planerne, og Nukisiorfiit
regner med, atden første el fra vandkraftværket strømmer den 1. oktober 1993. (Foto: Knud
Josefsen)
PENGEåPAPIR
08. maj 1992
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Bors Otf. kurs %-aendr.
1 D.S.V. 42 1 5590 6.5
2 Kryol.Øresund 600 1 280.0 5.7
3 Chr.h.Opl. 2 1 5600.0 4.7
4 Dansk Luftfart 4290 1 3200.0 4.6
5 Dancall Radio 2110 1 130.0 3.2
Bemærki Toplisten er ikke nodvendigvis vor recommendaton.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 164.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 9.00 Nobel lnd.1993 97.00 8.77
2 8.00 Dansk Statslån 92 99.45 7.29
3 9.00 Dansk Statslån 92 99.45 7.26
4 9.00 Dansk Stgb. 1992 99.50 7.17
5 12.00 KRF Danmark 2020 102.55 7.15
Udtrækningsrisiko er ikke indregnet l
UDVALGTE VALUTAKURSER OG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 630.15 640.30 640.85 4.00
GBP 1137.74 1137.04 1138.79 10.18
DEM 386.60 386.46 387.15 9.81
NOK 99.00 98.84 99.04 10.36
CAD 525.43 529.96 530.94 6.62
JPY 4.7487 4.8249 4.8327 4.56
Rente på konto 200 i kommende uge: 8350% pa.
FORVENTNINGER:
Valuta: USD faldt støt i den forløbne uge og åbnede fredag morgen
163,20 mod DEM, hvilket i dansk regning svarer til 630,68. Faldet
skyldtes at der gennem ugen var frygt i valutamarkedet for en
yderiigere rentefortiøjelse i Tyskland, samtidig med at flere forventede
en rentenedsættelse i USA Renteændringerne udeblev midlertidig, og
fredag eftermiddag dansk tid kom så de nye tal for arbejdsløsheden
i USA Den faldt fra 7,3 til 7,2% i april, ligesom nonfarm payrolis
levede fuldt op til forventningerne med en stigning på 126.000 mod
forventet 75-100.000 personer. Det er det største fald i arbejdsløs-
hedsprocenten siden juli sidste år. Kombineret med den seneste tids
øvrige positive tal fra USA er der grund til at forvente en styrket USD
i denne uge. Der forventes igen ro omkring DEM efter at over-
enskomstforhandlingerne er faldet på plads.
Obligationer: Obligationsmarkedet startede den forløbne op med en
lidt negativ stemning og en smule nervøst som følge af strejken i
Tyskland. Markedet har rettet sig i løbet af ugen, og der er kommet
mere livlig handel med stigende kurser til følge. Strejken i Tyskland
synes nu at være stoppet, og nervøsiteten i markedet er taget af.
Ydermere er ja-sigeme til EF-Unionen kommet i klart flertal, og
overskuddet på betalingsbalancen var på 6,1 mia kr. i årets første 3
måneder. Der ses derfor optimistisk på den kommende uges
obligationsmarked, der ventes mere positivt
Aktier Den forløbne uges start på aktiemarkedet var en smule mat
uden den store omsætning. De sidste 2 dage er stemningen vendt til
det positive, og der er kommet gang i handelen med kursstigninger til
følge. Køberne synes nu at vende tilbage, da der ikke er noget der
indikerer, at de ikke skal gøre det Der er mest interesse i de store
papirer som FLS Ind., DDL DSV, Dan'isco. De store banker er
ligeledes ved at komme med på stigningerne her de sidste dage. Det
nuværende niveau ventes at holde ind i den kommende uge.
li
Aktieselskab
il
A
GRØNLANDSBANKEN