Atuagagdliutit - 27.05.1992, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 60 1992
Levede i sus og dus i LA
Magasinets tyv brugte de fleste penge på ferie i Los Angeles
NUUK(SS) - Der gik et let-
telsens suk igennem Bo og
hans familie, da den 21-årige
Bo i kredsretten i Nuuk fik
en betinget dom på tre år og
en bøde på 4000 kroner for
tyveriet af 161.949 kroner
fra forretningen Magasinet
den 10. september 1990.
Derudover skal han betale
de knap 162.000 kroner til-
bage til de rette ejermænd.
Domsafsigelsen kom efter
en én time lang votering, og
kredsdommer Siverth
Lynge gjorde opmærksom
på, at det var to af dommer-
ne, der havde ønsket den be-
tingede dom, plus bøden,
mens den sidste havde øn-
sket 60 dages anstaltsan-
bringelse, som påstået af an-
klagemyndigheden.
For spændings skyld
Siverth Lynges domsmænd i
sagen var Ceci Holm og Kaj
Olsen. Da Bo var repræsen-
teret af en advokat, Lars
Gaaei, stillede også anklage-
myndigheden med en jurist,
vicepolitimester Jens Hen-
rik Højbjerg.
- Det er for at skabe lige-
vægt - hvis juridiske princip-
per skulle gøre sig gældende
i sagen - at politimesterem-
bedet er anklagemyndighed
i dag. Det er ikke et udtryk
for, at vi begynder at stille
op i kredsretssager, sagde
Jens Henrik Højbjerg til AG,
mens han ventede på doms-
afsigelsen.
- Hvorfor gjorde du det,
Bo. Hvad var baggrunden?
spurgte kredsdommer Si-
verth Lynge inden procedu-
ren kunne gå i gang.
- Jeg kan ikke rent umid-
delbart huske, hvad der gik
igennem hovedet på mig.
Jeg manglede ikke pengene.
Det var nok lige så meget for
spændingens skyld, svarede
Bo, som også på opfordring
fra dommeren fortalte, at
han kom til Grønland i 1981
sammen med sine forældre
og sine brødre.
Jeg går i banken
Bo var tiltalt for flere for-
hold: Tyveriet af de 162.000
kroner, falsk anmeldelse, ty-
veri af tøj for 19.000 kroner
og for to tilfælde af hæleri i
forbindelse med tyveri. Og
han tilstod det hele.
Bo har haft jobs i Magasi-
net siden 1988, dels efter
skoletid, dels som heltidsan-
sat i sommerferien.
Han fortalte i retten, at
han to dage før det påståede
røveri fik ideen til tyveriet.
- Det var nemme penge at
komme til, og det ville ikke
gå ud over andre end mig
selv, som han fortalte det.
Den 10. september 1990
var Magasinets daglige bud
syg, og Bo blev sat til diverse
arbejder som chauffør. På et
tidspunkt i løbet af formid-
dagen snupper han de
162.000 kroner fra kontoret
og gemmer dem i en højtta-
ler hjemme på sit værelse.
Han tager direkte tilbage til
forretningen og ved 12-tiden
går han ud i parfumeriet og
siger højlydt: »Nu går jeg i
banken«.
- Selv på det tidspunkt
vidste jeg ikke, om jeg ville
gøre det. Jeg havde stadig
mulighed for at hente pen-
gene derhjemme og aflevere
dem i banken.
Hamrede døren I
hovedet
Men Bo kan ikke modstå fri-
stelsen.
Ved Magasinets bagdør
stål- budbilen, og han går om
til passagerdøren. Han læg-
ger hovedet på trinbrættet
og smækker døren i.
- Jeg blev bevidstløs et øje-
blik. Så hørte jeg nogen i
nærheden, og jeg begyndte
at råbe om hjælp. Jeg fortal-
te vedkommende, at forret-
ningens penge var blevet
stjålet.
Bo bliver kørt på sygehu-
set. Under politiets afhøring
på Sana opdigter han en per-
son, som han skulle set
stående ved containeren tæt
ved bagdøren.
Godt tre timer efter kom-
mer Bo hjem fra sygehuset,
og pengene bliver, hvor de
er.
Blev bange
- Hvornår flyttede du penge-
ne? spurgte anklageren.
- 24 timer efter. Politiet
havde åbenbart fået mistan-
ke til mig, og de var hjemme
og ransage mit værelse. Jeg
blev bange, fordi det åben-
bart var så indlysende, at jeg
selv havde taget pengene.
Bo kontakter en kamme-
rat, som gemmer de cirka
130.000 kroner i kontanter
oppe under loftet hjemme
hos sine forældre. Andre
godt 30.000 kroner i checks
kommer drengene i en sko,
fyldt med sten, og smider
den i vandsøen ved fodbold-
banen. Kammeraten får
mellem 25.000 og 30.000
kroner for sin ulejlighed.
- Vi aftalte, at vi ikke ville
bruge penge af betydning.
Det ville jo bare henlede op-
mærksomheden på os, for-
talte Bo.
I sus og dus
Da Bo en måned senere skal
på sprogskole i Oregon - som
er en del af hans hjemmesty-
re-betalte uddannelse i øko-
nomi - tager han sine
100.000 kroner med. Han
køber dog først ialt 4500 dol-
lars i Grønlandsbanken. Bo
lander først i København,
hvor han bor på hotel og kø-
ber tøj for mellem 12.000 og
17.000 kroner.
I Oregon går også andre
studerende fra Grønland, og
den dengang 19-årige Bo er
tilbageholdende med at bru-
ge for mange penge, for det
kunne jo skabe opmærk-
somhed.
Efter Oregon-opholdet ta-
ger Bo til drømmenes by LA,
Los Angeles. Dér bruger han
mange penge. Blandt andet
køber han en transportabel
computer og en dokument-
mappe. Han levede i sus og
dus, som anklageren ud-
trykte det.
Nemesis
Da Bo derefter ankommer
til Anchorage i Alaska for at
tage videre til Fairbanks til
sine studier i forretningsø-
konomi, har han kun 30.000
kroner tilbage.
Som en form for nemesis
bliver hans computer, doku-
mentmappe og de sidste
penge stjålet fra hans kolle-
gieværelse på skolen.
- I dag har jeg kun tøjet
tilbage, sagde Bo.
Han fortalte i retten, at
hjemmestyret vil støtte
hans uddannelse i endnu fi-
re år. I Alaska får Bo kost,
logi og skole betalt af hjem-
mestyret, som også giver
ham 2000 kroner om måne-
den til bogudgifter og lom-
mepenge.
Vor Frelser Kirke dannede rammen, da pastor Bent Ole Pedersen i søndags konfirmerede følgende unge i Nuuk, som vi
nævner i tilfældig rækkefølge:
Loiuse Grace Lynge Petersen, Pia Kieler Eremiassen, Linn Liimakka Laue, Maja Krag Hansen, Malinguaq Helena Lynge
Wernay, Mathilde Dorthe Bolette Mathæussen, Signe Jensen, Annika Jonna Ingrid Uzelac, John Sarka, Hans Petersen,
Torben Tang, Henrik Egede Fredsbo. (Foto/Ass.: Knud Josefsen).
Annaassisup Oqaluffian! sapaatiummat apersortittut palasi Bent Ole Pedersen apersortitsisoralugu, tulleriiaarneri apeq-
qutaatinnagit:
Ujajaasuusaarfigitinneq Magasinami matup tunorliup eq-
qaani pivoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Det fingererede røveri foregik ved Magasinets bagdør. (Foto:
Knud Josefsen).
Hæleri
Udover det opfundne røveri
var Bo tiltalt for falsk an-
meldelse - det opdigtede rø-
veri - tyveri af tøj og for hæ-
leri. Tyverierne foregik i
Magasinets herreafdeling
ved, at en kammerat købte
nogle småting. Når han gik,
var der habitter, skjorter,
undertøj m.v. i posen. Tøj
for ialt 19.000 kroner.
Hæleri-forholdet foregik
på den måde, at Bo skaffede
en ekspedient i en anden for-
retning et par cowboybuk-
ser, til gengæld fik han for
eksempel en sweatshirt. På
samme måde anskaffede Bo
sig CD-plader til en værdi af
4500 kroner.
Han er elsket
Dét, der gør denne sag speci-
el, er, at Bo faktisk ikke be-
høvede at lave de ting, som
han gjorde.
Han er opvokset i et trygt
og godt hjem uden proble-
mer af hverken økonomisk
eller social art.
- Bo vil altid være vores
dreng, lige meget, hvad han
har gjort, sagde hans mor
grædende.
Bo er elsket, og han udvi-
ste da også under retssagen
stor omsorg for sine foræl-
dre, som han helt tydeligt
har et tæt forhold til.
Han er sund, rask og vel-
begavet, har intet forsorgs-
behov.
Det var da også baggrun-
den for anklagemyndighe-
dens påstand om 60 dages
anstaltsanbringelse.
- Han stjal ikke af nød,
men for spændingens skyld.
Med gustent overlæg, kold-
blodighed og kynisme begik
han kriminalitet for at kun-
ne leve i sus og dus, sagde
Jens Henrik Højbjerg i sin
procedure.
Ikke en gemen
tyveknægt
- Politiet arbejdede dag og
nat i uger. Bo satte et kæm-
pearbejde i gang i forbindel-
se med det påståede røveri.
Men ikke nok med det. Da
han året efter, i sin sommer-
ferie, bliver genansat i Ma-
gasinet, begår han tyveri af
tøj fra en arbejdsplads, som
det i forvejen ikke går så
godt for, sagde Jens Henrik
Højbjerg med skjult henvis-
ning til Magasinets senere
konkurs.
- De'nne sag er anderledes.
Her er ikke tale om én, vi til
daglig ville kalde en gemen
tyveknægt, der kommer fra
samfundets bund. Han har
ikke problemer med hver-
ken spiritus, bolig eller ud-
dannelse. En betinget dom
kan han være flintrende li-
geglad med, når han rejser
igen. En bøde med erstat-
ning vil kun være en sym-
bolsk dom. Pengene vil alli-
gevel aldrig blive betalt.
- Skal han forstå alvoren i
det her, er der kun én vej,
nemlig anstaltsanbringelse.
Og får han sådan én, vil jeg
garantere for, at der allerede
i næste uge findes en plads
til ham i en anstalt, så han
hurtigst muligt kan afsone
sine 60 dage. Derefter kan
han tage tilbage til sine stu-
dier i Alaska, helt efter pla-
nen, sagde Jens Henrik Høj-
bjerg.
Ikke forstyrre
- Egentlig mener jeg, at en
advarsel ville være nok. Bo
har jo forklaret, at han ikke
ville have lavet det han gjor-
de dengang, i dag, sagde Bo’s
forsvarer Lars Gaaei. Men
han nedlagde påstand om
bøde, subsidiært en betinget
dom som kunne være af »re-
lativ lang varighed«, plus en
bøde.
- Man må ikke bryde for-
styrrende ind i Bo’s nuvæ-
rende situation, hvor han er
under uddannelse, en ud-
dannelse som det samfund,
der har betalt for den, får
gavn af, sagde Lars Gaaei.
Både anklager og forsva-
rer gjorde således alt for, at
Bo’s kriminalitet ikke fik
konsekvenser for hans vide-
re studier.
Hvilket også to af dom-
merne altså mente, da de
gav ham tre års betinget,
4000 kroner i bøde og pligt
til at erstatte de næsten
162.000 kroner.
Skal melde sig
De 100.000 kroner er et krav
fra Kalaallit Forsikring, der
udbetalte pengene til Maga-
sinet - som var selvforsikret
på beløbet - efter »røveriet«,
og 61.949 kroner er et krav
fra boet efter Magasinets
konkurs.
Anklagemyndigheden ud-
bad sig betænkningstid med
hensyn til anke, og fik med-
hold i sit krav om fortsat til-
bageholdelse af Bo i vare-
tægtssurrogat i endnu otte
dage.
Det betyder at Bo fortsat
skal melde sig hos politiet
hver dag, og at politiet be-
holder hans pas og rejsebil-
let til Alaska.