Atuagagdliutit - 03.06.1992, Qupperneq 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 63 1992

Prins Henriup Guldborg
Berthelsenillu akornanni
immikkorluinnaq ataqati-
giinneqarpoq. 1989-imi
taassuma Dronning Mar-
grethellu Guldborg Berthel-
senip sapanngiai kusanar-
tut nuannarsaatigaat. Utoq-
qaat illuanni Nuummi for-
standeri Birthe Hanfgarn
qungujulalluni isigivoq.
Der er en speciel kontakt
mellem prins Henrik og
Guldborg Berthelsen. 11989
beundrede både han og
dronning Margrethe Guld-
borg Berthelsens smukke
perlearbejde. Forstander for
alderdomshjemmet i Nuuk,
Birthe Hanfgarn ser smilen-
de til. (Foto: AG’s arkiv)
Det menneskelige regentpar
Dronning Margrethes og prins Henriks bryllup den 10. juni 1967 blev fejret på behørig vis i Neriunaq ved Nuuk
NUUK(LRH) - 78-årige
Guldborg Bethelsen er me-
get royal og følger med, så
godt hun kan, i livet i det
danske kongehus.
Hun har oplevet tre kon-
ger. Christian den 10., Fre-
derik den 9. og selvom der i
det danske sprog er forskel i
titlen på en mandelig og en
kvindelig regent, så er konge
ikke kønsbestemt på grøn-
landsk, og derfor hører
dronning Margrethe den 2.
med i rækken af konger,
som Guldborg Berthelsen
har mødt. Og selvom Guld-
borg i samtalen om hendes
møder med regentparret til-
taler dem ved fornavn, er
det absolut ikke, fordi hun
ikke har respekt for dem.
- Jeg sætter dem begge
meget højt, og det var en
stor højtidelighed for os i
Neriunaq, da de blev gift den
10. juni 1967. Vi fejrede det
med manér i naturen, og jeg
husker det var det dejligste
vejr den dag. Det glemmer
jeg ikke lige med det samme,
fortæller Guldborg Berthel-
sen.
Første gang
Med prins Henrik har Guld-
borg et helt specielt forhold:
- Første gang, jeg mødte
Margrethe og Henrik, var i
1975, da min mand, Lars,
blev ridder af Dannebrog.
Det skete ombord på konge-
skibet Dannebrog, hvor vi
også spiste til middag med
dem.
- Først kom dronningen
ind og hilste på os, og hun
viste stor interesse for den
anorak, jeg havde syet til
Lars. Den var i silke.
- Men da så Henrik kom
ind lidt senere, kom han di-
rekte hen imod mig. Jeg rej-
ste mig selvfølgelig straks.
Jegundskyldte overfor ham,
at jeg ikke talte fransk.
»Men jeg kan ikke tale grøn-
landsk«, svarede han. Da vi
så havde skålet velkommen,
sagde jeg til ham på dansk,
»men fransk vin smager
godt«. Det havde vi det me-
get sjovt med.
Mindesmærke over far
Næste gang Guldborg Ber-
thelsen mødte dronning
Margrethe og prins Henrik
var i 1978, da regntparret
var i Nuuk i forbindelse med
byens 250 års jubilæet.
- Margrethe og Henrik var
med til afsløringen af min-
desmærket ved Vor Frelser
kirke over min far, oganist
Jonathan Petersen. Og jeg
var med til den efterfølgen-
de middag i Godthåb-Hal-
len. Og jeg husker tydeligt,
at det skabte stor latter, da
prins Henrik på et tidspunkt
i løbet af aftenen tog mig om
halsen. Min niece var beno-
vet og sagde til min mor,
som dengang levede: »Se,
prinsen tager moster om
halsen«.
I 1989 mødte Guldborg
igen regentparret. På det
tidspunkt var hun flyttet på
Alderdomshjemmet i Nuuk,
og prins Henrik og dronning
Magrethe var på besøg i for-
bindelse med Grønlands
Hjemmestyres 10 års dag.
- De kom ind i systuen,
hvor vi laver håndarbejder,
og beundrede mit perlear-
bejde. Jeg gav dem i den for-
bindelse et perlearbejde og
sagde, at det var fra os i Ne-
riunak. Samtidig viste jeg Menneskelige
dronning Margrethe et bille- - På alderdomshjemmet var
de fra 1921, hvor jeg som 7- vi alle så glade for besøget,
årig står foran kongeskibet. Vi stod udenfor og ventede
Det var i forbindelse med på dem, og vejret var bare så
hendes farfars, Christian dejligt. Margrethe var i en
den lO.s besøg i Nuuk. Og blå dragt med perler syet på.
det blev hun meget glad for Den var flot, og senere har
at se. jeg hørt, at hun selv har syet
dem. Jeg ved ikke, om det er står noget om dem, og plaka-
rigtigt, men det kan man da terne bruger jeg at hænge op
godt forestille sig. i Neriunaq, hvor vi stadig
- Selvom de er kongelige har et hjem.
og agtværdige, så er de så - Jeg er glad for, at de nu
menneskelige. Jeg er impo- kan holde sølvbryllup. Selv
neret over, at de sådan kan om jeg måske ikke er værdig
blande sig med almindelige tildet, vil jeg da gerne ønske
mennesker. Derfor køber jeg dem tillyke på vegne af os
også enhver avis, hvor der ældre.
i
Naalagaanerpaat soorlu nalunngikkipput. Inussiarnersu- Som vi kender regentparret. Venligt smilende og vinkende,
mik qungujulaartut aalaterisullu. (Foto: AG’s arkiv)