Atuagagdliutit - 13.07.1992, Qupperneq 3

Politikkikkut piumasaqaat
Immiaaraq nutaaq 3,6 imigassaq pillugu inatsimmut ilanngunneqassappat naalakkersuisut kissaatigisatik
tunussavaat
NUUK(PL) - Immiaaraq
nutaaq 3,6 imigassaq pillu-
gu inatsimmut ilanngunne-
qassappat tamanna naalak-
kersuisut nammineq kissaa-
tigisaminnik siunertarisa-
minnillu toqqaannartumik
unioqqutitsineraat.
AG-p ullumikkut upper-
narsarsinnaavaa immiorfiit
Nuuk Imermut attuumas-
suteqartut naalakkersuisut
nammineerlutik qinnuigisi-
magaat immiaaraq akunn-
nattoq 3,6 procentimik aala-
koornartuhk tuninialeqqul-
lugu, tassa immiaaraq taa-
maattorpiaq imigassaq pil-
lugu inatsimmi killilersui-
nermit eqqorneqartussaan-
ngimmat.
Namminersornerullutik
Oqartusssat aamma Nuuk
Imillu akornanni immiaa-
raq akunnattumik kimittus-
sisilik pillugu oqaloqatigiin-
neq ukiut marluk sinnerlu-
git ingerlanneqarsimavoq,
ukiorlu manna 31. marts
Namminersornerullutik
Oqartussat Nuuk Imermut
allakkatigut erseqqissar-
paat immiaaqqap nutaap
3,6 procentimik aalakoor-
nartullip nunatsinni killiler-
suiffigineqanngitsumik tu-
niniarrneqalemissaa kis-
saatigigitsik.
- Faxep Carlsbergillu im-
miaarraq taanna ineriartor-
tissimavaat, uagut sooruna-
mi kissaatigigatsigu politi-
kikkut anguniakkat angu-
neqarnissaat Namminersor-
nerullutik Oqartussat uat-
sinnut saqqummiussima-
saat, Jørgen Worning,
Faxep immiorfissuini aqut-
sisutut direktøriusoq AG-
mut oqarpoq.
- Immiaaraq nutaaq im-
miaaqqamut nalinginnaa-
sumut sanilliullugu immior-
nera Faxemut akisuneru-
voq, politikerillu imigassaq
pillugu anguniakkaminnik
massakumiit allanngortit-
sereernissaat kukkuneru-
jussuusoraara piffissap
ingerlanerani anguniakkat
angujartuaameqarnersut
paaseqqaarnagu, Jørgen
Worning oqarpoq.
Ukiuni marlunni
oqaluuseraat
Immiaaraq nutaaq 3,6 junip
aallaqqaataaniit nioqqutaa-
lerpoq, kimulluunniillu tu-
nineqarsinnaalluni. Taman-
na oqallissutaalersimavoq,
tallimanngornermilu 9. juli
- sap. akunneri arfinillit
qaangiulluanngitsulluun-
niit - Namminersornerullu-
tik Oqartussat tusagassiuu-
titigut nalunaarutiminni
oqarput naalakkersuisut si-
ulersuisuata Lars Emil Jo-
hansenip inatsisartut ukia-
ru ataatsimiinneranni siun-
nersuutigilersaaraa 3,6 imi-
gassaq pillugu inatsimmut
ilanngutsinneqassasoq.
- Periarneq tupaallanna-
qaaq, immiaaqqallu nutaap
periarfissaanik tam anik pii-
aasuulluni, Jørgen Worning
oqarpoq.
Ukiut marluk matuma si-
ornagulli Naminersornerul-
lutik Oqartussat immiorfis-
suillu akornanni oqaluuse-
rineqarpoq Kalaallit Nu-
naanni immiaarartornerup
aallanngortikkiartuaarne-
qarnissaa. Siunertaasoq tas-
saavoq immiaaqqamik 4,6
procentilimmit kimikinne-
rusumik tuniniaasoqaler-
sinnaappat pitsaanerussa-
soq.
Naalakkersuisut
kissaataat
Martsimi Inatsisartut imi-
gassamik akitsuusiisarneq
nutaavik atulersippaat, taa-
maalilluni aalakoornartup
procentiata angissusia tun-
ngavigalugu akitsuusersui-
soqalerluni. Aalakoornartoq
alliartortillugu akitsuut alli-
artorpoq. Tamatumunnga
peqatigitillugu imigassat aa-
lakoomartufiit ammut kil-
lissaat 4,1 procentimut imi-
gassaq pillugu inatsimmi
nutaami • aalajangersarne-
qarpoq.
31. marts 92-imi Nuuk
Imermi siulersuisut ilaati-
gut Namminersornerullutik
Oqartusssat aqutsisutut di-
rektøriannik Peter Becki-
mik ataatsimeeqateqarput
imigassaq pillugu inatsit
nutaaq oqaluuseralugu, ul-
lorlu taanna allakkani naa-
lakkersuisut kissaatigisaat
allakkatigut imaqarniliorlu-
ni nalunaarutigalugit.
Allakkat taakku AG-mut
tunniunneqarsimapput,
taakkunanilu imigassaq pil-
lugu politikki nutaaq nassu-
iarneqarpoq. Erseqqissoru-
jussuarmik oqaatigineqar-
poq immiaaraq nutaaq
akunnattumik kimittussu-
silik kissaatiginneqartoq,
imigassaq pillugu politikik-
kut anguniakkap nutaap
»anguneqarnissaanut aqq-
qutissaammat pingaarute-
qartoq«, aammalu »politi-
kkikkut aqutsinikkullu er-
seqqissumik siunneqartoq«
immiaaraq akunnattumik
kimittussusilik »3,5 - 3,6
vol. pct.«-nik kimittussusi-
lik.
Aamma erseqqissarne-
qarpoq immiorfissuit 4,1-
imik killiussamit kimikin-
nerulaaginnartumik, soorlu
4,0 procentimik immior-
nisssamut ussernartorsius-
sagaluarpata tamanna imi-
gassaq pillugu politikkikkut
anguniakkamut nutaamut
akerliusussaasoq, »taa-
maattumillu akitsuusiisar-
neq pillugu inatsisikkut imi-
gasaarlu pillugu inatsisik-
kut akuliuttoqarnissaa
naatsorsuutigineqartaria-
qartoq.«
Tamanna erseqqivissu-
mik »naalakkiineruvoq«:
Naalakkersuisut immiaaq-
qamik 3,5 - 3,6 procentimik
aalakooornartulim mik piu-
mapput, imigassaq pillugu
inatsimmi killilersuutaasut
avaqqullugit killilersugaan-
ngitsumik tuniniarneqar-
sinnaasumik. Nuuk Imeq
kimittunerusumik immior-
nialissappat naalakkersui-
sut inatsitigut akuliutissap-
put, taamaalilluni immiari-
neqartoq imigassaq pillugu
inatsisip killilersuttaanut
ilaatilerlugu.
Immiaaraannaat
tunineqartut
ikileriarput
Nuuk Imeq immiiorfissuillu
Carlsbergip Faxillu nalu-
naarfigineqarnertik paasi-
vaat. Qaammatit marluk
qaangiuttut taakku tamar-
mik immiaaqqamik akunn-
nattumik 3,6 proocentilim-
mik saqqummiipput, soorlu
taama peqquneqarsimasut.
- Namminersornerullutik
Oqartussat isumaqatigillu-
innarpagut, Jørgen Wor-
ning nassuiaavoq - sooruna-
lumi imigassaq pillugu poli-
tikki nutaaq tapersersoru-
supparput, imernermilu
ileqquusartut allanngortin-
neqarnissaannut peqataa-
rusulluta. Nunanit allanit
naluunngilarput immiaa-
raannarmit allamut kimi-
kinnerusumut iluatsittu-
mik nuutoqarsinnaasoq, im-
miaaqqamut aalakoorrniu-
tikkuminnaanerugaluaqa-
luni taama mamartigisu-
mut.
AG: - Kisiannini immiaa-
raannaat tunisaanerunerat
aningaasarsinarnerussaaq?
- Taama isumaqanngila-
nga Siunertarpiaasormi
tassaavoq atuisut immiaa-
raannarnit 3,6-inut nuukki-
artuaartinneqarnissaat,
taamaattumillu immiaa-
raannarnik tunisat appari-
arnissaat naatsorsuutigiu-
aannarsimavarput.
AG: - Immiorfissuimmi
suna soqutigisaraat?
- Soorumani imigasssa-
mik ajornartorsiutit milli-
sameqarnissaannut peqa-
taanissarput soqutigsaraar-
put, Nammersornerullutillu
Oqartussat sunik kissaate-
qamerat pillugu erseqqissu-
mik ilisimatinneqareersi-
mavugut, taamaaliorpugul-
lu.
AG: - 3,6 imigassaq pillu-
gu inatsimmut ilanngunne-
qassagaluarpat qanoq piso-
qassava?
- Immiartortarnermi ileq-
qunik allanngortitsinisssa-
mik isuma tunngavissaaru-
tivissaaq, Jørgen Worning
oqarpoq.
Sverigemi iluatsippoq
3,6 pillugu qaammatip ki-
ngulliup ingerlanerani oqal-
linnermi annerusumik pine-
qarsimasoq tassa inuusut-
tunut 18-it inorlugit ukiu-
linnut aamma tunineqar-
sinnaanera, imigassarmi
pillugu inatsisip killersuine-
rata avataaniimmat.
- Ileqqut arriitsuinnarmik
allanngortikkiartuaame-
qartarput, kisianni nalun-
ngilarput soorlu Sverigemi
tamanna iluatsittumik
ingerlanneqarsinnaasoq,
Jørgenn Worning oqarpoq.
Taamaalilluni immiaaq-
qat akunnattumik kimittus-
susillit kikkunnilluunniit
killilersuifiigineqqanngitsu-
mik Sverigemi pisiarineqe-
arsinnaapput. Danmarkimi
imigassap niuertarfinni tu-
niniagaanera minnerpaak-
kulluunniit killilersuiffigi-
neqanngilaq. T as amani
meeqqat inuusuttullu inat-
sisinik unioqqutitsinatik
immiaararsisinnaapput, vii-
nisisinnaapput kimittuunil-
lu imigassarsisinnaallutik.
Taamaallaat imerniartar-
finnni 18-inik ukioqalereer-
simasuinnaat imigassarsi-
sinnaapput.
3,6-ip Kalaallit Nunaanni
isornartorsiorneqamerat
ilaatigut niuertunit ataasi-
akkaanit, kiisalu Sanninga-
sup Tungujortup, hotelit,
imerniartarfiit Sulitsisullu
Peqatigiiffiata imigassaq
pillugu politikkikkut sule-
qatigiiflittaavannit saq-
qummiunneqarsimavoq.
Politisk krav om den nye 3,6-øl
Landsstyret løber fra sine egne ønsker, hvis den nye 3,6-øl skal ind under restriktioner
om.
NUUK(PL) - Hvis den nye
3,6-øl lægges ind under al-
kohollovgivningen, så er det
et direkte brud på landssty-
rets egne ønsker og hensig-
ter.
AG kan i dag dokumente-
re, at det er landsstyret selv,
der har bedt bryggerierne
bag Nuuk Imeq om at udvik-
le og markedsføre en mel-
lemøl på 3,6 procent alko-
hol, netop fordi en sådan øl
vil falde uden for alkohollo-
vens restriktioner.
Dialogen mellem hjemme-
styret og Nuuk Imeq om en
ny mellemøl har stået på i
over to år, og så sent som
den 31. marts i år fastslog
hjemmestyret i et brev tfl
Nuuk Imeq, at man gerne
ville have en ny øl med 3,6
procents alkohol til frit salg
på det grønlandske marked.
- Både Faxe og Carlsberg
har kun udviklet denne nye
øl, fordi vi selvfølgelig gerne
ville leve op til de alkoholpo-
litiske målsætninger, som
hjemmestyret har præsen-
teret for os, siger Jørgen
Worning, administrerende
direktør i Faxe-bryggerier-
ne, til AG.
- For Faxe er den nye øl
dyrere at producere end al-
mindelig pilsner, og jeg sy-
nes det er meget forkert,
hvis politikerne allerede nu
ændrer deres alkoholpoliti-
ske intentioner i stedet for
at se tiden an, indtil inten-
tionerne kan nå at slå igen-
nem, siger han.
Diskuteret i to år
De nye 3,6-øl kom på marke-
det i begyndelsen af juni, og
de kan sælges fuldstændig
frit til alle og enhver. Det
har givet anledning til de-
bat, og fredag den 9. juli -
mindre end seks uger efter -
oplyste hjemmestyret i en
pressemeddelelse, at lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen til efteråret agter at
foreslår Landstinget, at
3,6’eren kommer ind under
aikohollovgivningen.
- Det er en meget overra-
skende vending, som vil fjer-
ne alle forudsætningerne
for den nye øl, siger Jørgen
Worning.
Allerede for over to år si-
den begyndte en dialog mel-
lem hjemmestyret og bryg-
gerierne om en omlægning
af øl-forbruget i Grønland.
Ideen var, at hvis man kun-
ne får folk til at drikke en øl
med lavere alkoholprocent
end pilsnernes 4,6 procent,
så ville det være bedre.
Landsstyrets ønske
I marts i år gennemførte
Landstinget en helt ny af-
giftpolitik for alkohol, såle-
des at der - populært sagt -
lægges afgifter på alkohol-
procenterne. Jo mere alko-
hol, desto større afgift. Sam-
tidig fastlagde man i en ny
alkohollov den nedre græn-
se for alkoholiske drikke til
4,1 procent.
Den 31. marts 92 var le-
delsen af Nuuk Imeq til mø-
de med blandt andet hjem-
mestyrets administrerende
direktør, Peter Beck, om
den nye lovgivning, og i et
brev samme dag resumerede
han landsstyrets ønsker.
AG har fået dette brev ud-
leveret, og heri redegøres for
den nye alkoholpolitik. Det
understreges meget lyde-
ligt, at man ønsker en ny
mellemøl, at den er »en væ-
sentlig faktor for hele mål-
opfyldelsen« af den nye al-
koholpolitik, og at der er »en
klar politisk og administra-
tiv hensigt« om en mellemøl
på »3,5 - 3,6 vol. pct.«.
Det understreges også, at
hvis bryggerierne skulle fal-
de for fristelsen til at lave en
ny øl lige under 4,1-græn-
sen, for eksempel på 4,0 pro-
cent, så vil det være imod
den nye alkoholpolitik, og
»der vil af den grund kunne
forventes lovgivningsind-
greb herimod, både i afgifts-
loven og i alkoholloven«.
Det var et utvetydigt vink
med en vognstang: Lands-
styret ville have en ny øl på
3,5 - 3,6 alkoholprocent,
som skal kunne sælges frit
uden om alkohollovgivnin-
gens restriktioner. Men hvis
Nuuk Imeq lavede en stær-
kere øl, så vil landsstyret
gribe ind med lovindgreb, så
den blev omfattet af alkohol-
lovens restriktioner.
Fald i pilsnersalg
Nuuk Imeq og bryggerierne
Carlsberg og Faxe forstod
beskeden. To måneder efter
lancerede de hver deres nye
mellemøl på 3,6 procent, så-
dan som de har fået besked
- Vi var helt enige med
hjemmestyret, forklarer
Jørgen Worning, - og vi ville
naturligvis støtte den nye al-
koholpolitik og være med til
at ændre drikkevanerne. Vi
vidste også fra andre lande,
at det kan lade sig gøre med
succes at skifte fra pilsner til
en noget svagere øl, en øl,
som det er betydelig sværere
at blive fuld af, men som sta-
dig smager godt.
AG: - Men der er vel også
penge at tjene på et større
ølsalg?
- Det tror jeg ikke. Hele
ideen er jo netop at få for-
brugerne til at skifte fra
pilsner til 3,6, så vi har hele
tiden regnet med et fald i
pilsnersalget.
AG: - Hvad er så biyggeri-
ernes interesse?
- Vi er naturligvis interes-
seret i at være med til at for-
mindske alkoholproblemer-
ne, og desuden fik vi jo et
klart vink om, hvad hjem-
mestyret ville have os til, så
det gjorde vi.
AG: - Hvad sker der, hvis
3,6’eren nu kommer ind un-
der alkohollovgivningen?
- Så ryger hele ideen om at
ændre øl-vanerne, siger Jør-
gen Worning.
Succes i Sverige
Den sidste måneds debat om
3,6’eren er først og frem-
mest gået på, at den også
kan sælges til unge under 18
år, fordi den sælges uden for
alkohollovens restriktioner.
- Det tager tid at ændre
vaner, men vi ved fra for ek-
sempel Sverige, at det kan
gøres med succes, siger Jør-
gen Worning.
I Sverige kan mellemøl så-
ledes købes frit af alle - også
unge under 18 år. I Dan-
mark er der overhovededt
ingen restriktioner på salget
af alkohol i butikker. Her
kan børn og unge legalt købe
både øl, vin og stærk spiri-
tus. Kun på værtshuse skal
de være over 18 år.
Kritikken af 3,6’eren i
Grønland har blandt andet
været rejst af enkelte køb-
mænd, samt af en ny alko-
holpolitisk alliance mellem
Blå Kors, hotellerne, restau-
rationerne og Grønlands Ar-
bejdsgiverforening.