Atuagagdliutit - 17.07.1992, Blaðsíða 3

NR. 81 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

mmmmmmmmwmmmsitmm
Ny katastrofe truer fiskeriet
Biologer råder til TAC-nedskæringer - trawlere vil gå konkurs
NUUK(SS) - Biologer fra
Grønlands Fiskeriundersø-
gelser har lagt en bombe un-
der Grønlands økonomi.
Landets eneste givtige eks-
portvare, rejerne, er i fare
for at blive udryddet. På ba-
re to år, fra 1989 til 1991, er
rejebestanden på Vestkys-
ten næsten halveret. Derfor
foreslår biologerne en ned-
sættelse af TAC’en på op til
en tredjedel allerede fra i år.
Og rejefiskeriet på Østkys-
ten foreslås lukket. Fiskeri-
organisationerne er bange
for konkurser på stribe.
- Det er en alvorlig situa-
tion, og fra nu af og frem til
begyndelsen af august skal
vi holde møder med Fiskeri-
rådet og med biologerne om,
hvad vi skal gøre, siger
landsstyremedlemmet for
fiskeri, Hans Iversen til AG.
Han fortæller, at biologer-
ne råder til TAC-nedskærin-
ger for rejer på Vestkysten
på 25 procent med virkning
fra i år. I et notat, som AG er
kommet i besiddelse af, er
der også regnet på, hvor me-
get de enkelte trawlere vil
have tilbage af deres kvoter,
hvis der allerede fra i år re-
duceres med 25 procent.
Forskrækkede
biologer
- Biologerne foreslår, at reje-
BIOMASS OF SHRIMP AT WEST GREENLAND
S ar ve y results
250000
200000
150000 -
100000
50000

S*:-:*?:'
v£v
vvv
*>&
►»s
1988
Må
1989 1990
YEAR

Y///A
♦W«
>!*»
v»
WM
wKv
CANADA
NORTH
WEST

199 1
Figure 3. Estimated total bioraass 1988-91 for the three main regions
in the Davis Strait from trawl surveys.
Kitaani raajat 1989-imi 200.000-ngajaariarlutik 1991-imi ikileriarsimapput 100.000 tonsit
inulerlugit, aalisakkanik ilisimatuut oqarput.
Rejebestanden på Vestkysten er faldet fra knap 200.000 tons i 1989 til under 100.000 tons
i 1991, siger biologerne.
Rejet ulorianartorsiorput
Uumasunik ilisimatuut TAC-p appartinneqamissaa siunnersuutigaat -
kilisaatit aningaasatigut ajutuussapput.
NUUK(SS) - Uumasunik ili-
simatuut Grønlands Fiske-
riundersøgelseneersut ka-
laallit aningaasaqarnerat
tupassaariffigerujussuar-
paat. Nunap iluanaarutaa-
sumik avammut nioqqutitu-
aa reje nungutaanissamut
ulorianartorsiortitaanerar-
paat. Ukiut marluk ingerla-
nerinnaanni, tassa 1989-
imiit 1991-imut Kitaani re-
jet affaannangajannngorsi-
mapput, taamaattumillu
uumasunik ilisimatuut siu-
neersuutigaat TAC ukior-
mannamiit pingajaorarteru-
taannarmut appartinneqas-
sasoq. Tunumi rejerniarne-
rup matuneqarnissaa siun-
nersuutigineqarpoq. Aali-
sartut peqatigiiffiisa ani-
ngaasatigut ajutoorarnis-
sarpassuit annilaanngati-
gaat.
- Pissutsit ilungersunar-
sipput, tassalu massakku-
miit augustip aallaartinnis-
saata tungaanut Fiskerirådi
uumasunillu ilisimatuut qa-
noq ilornissarput pillugu
ataatsimeeqatigisaqattaas-
savagut, aalisarnermut naa-
lakkersuisoq Hans Iversen
AG-mut oqarpoq.
Oqaluttuarpoq aalisakka-
nik ilisimatuut Kitaani reje-
nut TAC-p 25 procentimik
ukioq manna atuutilersu-
mik appartinneqamissaa si-
unnersuutigigaat. Allakkia-
mi AG-p pissarsiarisimasaa-
ni naatsorsorneqarsimap-
put kilisaatit ataasiakkaat
pisassariligaasa sinneri qa-
noq amerlatigilissanersut,
tassa pisassat 28 procenti-
mik appartinneqarpata.
Biologit tupassimasut
- Uumasunik ilisimatuut
Tunumi rejerniarnerup
unitsinneqarnissaa siun-
nersuutigaat. Tappavani
13.000 tonsit pisassaritinne-
qarput, matusisoqassappalli
5.000 tonsit EF-ip pisiarisi-
masai kisimik aalisarneqas-
sallutik, Hans Iversen oqar-
poq, oqaatigisinnaanaguli
Tunu ilumut matuneqassa-
nersoq, taamaattoqassap-
pallu qaqugu taamaaliorto-
qassanersoq.
- Uumasunik ilisimatuut
aamma pisat igiinnarneqar-
tartut amerlassusiat tupaa-
tigisimaqaat. Tupassimap-
put, rejet iginneqartussaa-
galuit taama amerlatigisut
tulaaneqartareermata,
aammalu tupassutigisimal-
lugu rejet mikisut taama
amerlatigisut piflissap
ingerlanerani eqqarneqar-
tarsimammata, Hans Iver-
sen oqarpoq.
- Uumasunik ilisimatuut
upperissagaanni pissutsit
ilungersunartorujussuan-
ngorsimapput. Apeqqutaa-
vorli kisitsisaataat eqqor-
tuunersut, APK-p siulittaa-
sua Hans Pavia Egede oqar-
poq.
Aningaasatigut
ajutoornerit
- Kisianni apeqqutaavoq uu-
masunik ilisimatuut taakku
upperissanerigut. Rejet
uninngaannartuunatik nut-
tartuartuupput, ilisima-
tuullu rejeqarfiit taakkorpi-
aannaat ukiut sisamat tulle-
riiginnaat misissugarisima-
vaat. Assersuutigalugu na-
lunngilarput Paamiut ava-
taanni rejeqarfeqartoq re-
jerpassuahmmik, siusinne-
rusukkut saarulleqarfiusi-
magaluartumi. Aamma
oqaatigineqarpoq rejet tu-
kerlaat arfernit nerisarine-
qartartut. Taavalu aperiso-
qarsinnaavoq immani taak-
ku nan i arfeqarpallaalersi-
mannginnersoq. Ilisima-
tuut aamma rejenit iginne-
qartartunit qanoq amerlati-
gisut uumaannartarnersut
naluaat. Oqarput »immaqa
1/3-ii«, kisianni erseqqissu-
mik akisinnaanngilaat,
Hans Pavia Egede oqarpoq.
- Ilisimatuut siunnersuu-
taat naalakkersuisut malil-
lugu pisassanik ikililerissap-
pata taava? Kilisaataatissi
ilaat aningaasatigut aju-
tuussappat?
- Aap, taamaalluinnar-
poq. Pisassammiuku aggu-
aanneqartartut ikiliartuin-
narnerisigut kattussuunne-
rit ingerlanneqartut. TAC
massakkut millineqaqqis-
sappat annilaanngatigaara
pissutsit siusinnerusukkut
atorsimasatta asserluinnai
atoqqilissagigut, Hans Pa-
via Egede oqarpoq, Avan-
naanili rejerniarneq isumal-
luarfiginerulaarlugu.
- Ukioq manna taavani
suli aalisarsimanngilagut,
tassa Upernavimmiit ku-
jammut Nuussuup tungaa-
nut. Immaqa tassani suli pi-
sassaqassaaq.
Rejet mikisut
Takoqqaarallartiguli
ataatsimiinnerni suut isu-
maqatigiissutigineqassa-
nersut. Aahsarnermut naa-
lakkersuisup silatusaarner-
migut oqaatigaa naalakker-
susisut isummertigatik Fis-
kerirådip isumaa tusaqqa-
rusukkaat, Hans Pavia Ege-
de naggataagut oqarpoq.
Ilisimatuut rejet pillugit
kisitsisit tupannartut Hotel
Hans Egedemi pingasun-
ngormat 15. juli ataatsimiin-
nermi saqqummiuppaat.
- Oqartoqanngilaq rejet
affaannarmik amerlassuse-
qalersimasut, ilisimatuulli
oqarput rejeqarfiit ilaat re-
jerutivillugit aalisarfigine-
qarsimasut, sinneruttullu
mikisuinnaasut, KNAPK-p
siulittaasua Peter Davidsen
aamma ataatsimeeqataasoq
oqarpoq.
Taana oqarpoq ilisima-
tuut siunnersuutigigaat Tu-
numi aalisarneq ukioq man-
na matuneqariissasoq.
AG-p ilisimatuut oqaase-
qartinniarsimagaluarpai,
kisianni uumasunik ilisima-
tooq Dan Karlsson Grøn-
lands Fiskeriundersøgelsi-
neersoq tamanna pillugu
oqaaseqarumasimanngilaq,
suliassarooq oqartussaaffin-
ni tassunga attuumaasute-
qartuni naammassillugu su-
liarineqareersinnagu oqaa-
seqarumanani.
Fiskerirådi ullut 14-it
missaat qaangiuppataataat-
simiissaq.
fiskeriet stoppes på Østkys-
ten. Der er en kvote derovre
på 13.000 tons. Bliver der
lukket på Østkysten, vil der
kun blive fisket efter de
5000 tons rejer, som EF har
købt, siger Hans Iversen,
som ikke kan sige, om Øst-
kysten bliver lukket og i gi-
vet fald hvornår.
- Biologerne er også meget
forskrækket over vort ud-
smidsprojekt. Forskrækket,
fordi der landes så mange af
de såkaldte udsmidsrejer, og
forskrækket over så mange
små rejer, der er blevet
smidt ud i tidens løb, siger
Hans Iversen.
- Hvis man skal tro biolo-
gerne, er det en meget alvor-
lig situation. Men det er et
spørgsmål, om deres tal er
rigtige, siger havfiskerifore-
ningens formand, Hans Pa-
via Egede, APK.
Konkurser
- Men det er et spørgsmål,
om vi skal tro på disse biolo-
ger. Rejer flytter sig hele ti-
den, men biologerne har un-
dersøgt nøjagtig de samme
felter fire år i træk. For ek-
sempel ved vi, at der i et felt
ud for Paamiut i dag er en
masse rejer, hvor der tidlige-
re plejede at være torsk. Vi-
dere er det sagt, at hvalerne
spiser nyudklækkede rejer.
Så man kan også spørge sig
selv, om der er blevet for
mange hvaler i farvandene.
Biologerne har heller ikke
kunnet sige, hvor mange af
de rejer, der bliver smidt ud,
der overlever. De siger »må-
ske 1/3«, men de kan ikke
sige det nøjagtigt, siger
Hans Pavia Egede.
- Hvis landsstyret følger
biologernes råd, og skærer
ned på kvoterne, hvad så. Vil
nogen af jeres trawlere gå
konkurs?
- Ja, absolut. Det var jo
netop på grund af de færre
og færre kvotetildelinger, at
fusionsordningen blev lavet.
Hvis TAC-erne nu reduce-
res igen, så er jeg bange for,
at vi er stillet på nøjagtig
samme måde som tidligere,
siger Hans Pavia Egede, der
dog er lidt fortrøstningsfuld
med hensyn til rejefiskeri i
Nordgrønland.
- Vi har i år endnu ikke
prøvet at fiske deroppe, fra
Upernavik i nord til Nuus-
suaq mod syd. Måske er der
noget at hente der.
Små rejer
- Men lad os nu se, hvad vi
bliver enige om på møderne.
Landsstyremedlemmet for
fiskeri har klogt nok sagt, at
landsstyret gerne vil høre
Fiskerirådets mening, før
det tager stilling, slutter
Hans Pavia Egede.
Biologerne kom med de
alarmerende tal om rejebe-
standen på et møde i Hotel
Hans Egede onsdag den 15.
juli.
- Der blev ikke sagt, at be-
standen var halveret, men
biologerne sagde, at nogle
felter var totalt støvsuget
for rejer, og de, der er tilba-
ge, er meget små, siger Peter
Davidsen, formand for fi-
sker- og fangerorganisatio-
nen KNAPK, som også del-
tog i mødet.
Han siger, at biologerne
foreslog lukning af Øst-
kyst-fiskeriet med virkning
fra i år.
AG har forsøgt at få en
udtalelse fra biologerne,
men biolog Dan Karlsson fra
Grønlands Fiskeriundersø-
gelser vil ikke udtale sig om
sagen, før den er færdigbe-
handlet af de relevante in-
stanser.
Fiskerirådet holder møde
om cirka 14 dage.
DIREKTORATET FOR FISKERI, FANGST OG
LANDBRUG SØGER
FISKERIKONTROLLØRER
(midlertidig ansættelse)
Til Grønlands Fiskerilicenskontrol under Direk-
toratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug søges 5 fi-
skerikontrollører.
Til stillingerne kræves navigatøruddannelse
og kendskab til fiskeri.
Beskæftigelsen sker ombord i trawlerne. Der ar-
bejdes i 6 timers vagtskifte ombord, og der ydes
frihed svarende til beskæftigelsen, f.eks. 1 må-
ned ombord efterfulgt af en måned fri.
Løn kr. 18.000 pr. måned. Der kan ikke anvises
bolig.
Da der ikke foreligger bevillingsmæssig hjem-
mel ud over 1992 må evt. ansættelsesforhold
påregnes at udløbe 31.12.1992.
Nærmere oplysninger på tlf. 2 30 00 lokal 4809
(fiskerilicensinspektør Torodd Pedersen) eller lo-
kal 4808, (afdelingsleder Jørgen Chemnitz).
Skriftlig ansøgning til:
Direktoratet for Fiskeri, Fangst
og Landbrug
Fiskerilicenskontrollen
Box 501.3900 Nuuk