Atuagagdliutit - 17.07.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 81 1992

unnnriiinrnffnniiiiiiiitnmniitnniiiiiiiiinniniiniiinniiiTniiinirnniiiiiniiiiiHWTiHiniififfliniimiiiimiirinriiiiimiiimmiiiiiiiiiiniiiinnriiiinniiriinri
KOLDT VAND ELLER 3,6
NÅR MAN BLIVER beruset af alkohol, så
går det ud over ens dømmekraft. Det er en
kendsgerning. Men det er tilsyneladende og-
så en kendsgerning, at man kan blive så beru-
set af blot at diskutere alkohol, at det går ud
over ens dømmekraft.
Sådan er det ved at gå i debatten om den
nye mellemøl 3,6, og det har allerede fået
politiske konsekvenser: 1) Landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen har sammen med
formanden for KNI’s hovedledelse, Aqqaluk
Lynge, stoppet en forsendelse af 3,6-øl til
Ittoqqortoormiit. 2) Landsstyremedlem Hen-
riette Rasmussen har opfordret butikkerne
til ikke at sælge 3,6 til unge under 18 år, og
det har KNI’s butikker, flere private butik-
ker, hotellerne og restaurationerne rettet sig
efter. 3) Landsstyreformanden har meddelt,
at han til efterårssamlingen agter at stille
forslag om, at 3,6-øl kommer ind under alko-
hollovgivningen, så den ved lov ikke kan sæl-
ges til unge under 18 år, kun må sælges i
forretninger med spiritusbevilling og kun i
den begrænsede alkohol-åbningstid.
Det er gået stærkt. Inden vi går helt amok,
kan der være grund til at fastslå nogle kends-
gerninger:
GRØNLANDS lovgivende forsamling,
Landstinget, har efter tre behandlinger ved-
taget en ny alkohollov ifølge hvilken drikke
med en alkoholprocent på under 4,1 kan for-
handles frit. Hvis man skal have respekt for
Landstingets arbejde, så må man overholde
dets love. Dette gælder også for landsstyret,
KNI, butikker og alle andre. Hvis man er
utilfreds med lovgivningen, så må man forsø-
ge at få den ændret. Det er måske fristende
bare at gribe ind i en god sags tjeneste, men
faktisk er det udemokratisk at andre end
Landstinget laver landets love om, uanset om
man er landsstyre, formand for KNI eller
noget som helst andet. Om nødvendigt må
man i stedet indkalde Landstinget. Indtil da
har de unge i hele landet og befolkningen i
Ittoqqortoormiit ret til at købe 3,6-øl.
DEN NYE 3,6-ØL er - som oplyst i AG man-
dag - direkte bestilt af landsstyret, fordi man
netop havde fået gennemført en helt ny alko-
holpolitik. En alkoholpolitik, hvor man via
nye afgifter gjorde det dyrere og dyrere at
købe alkoholiske drikke, jo højere alkohol-
procent drikken havde. En i hvert fald på
papiret glimrende politik, som kunne motive-
re os til at drikke alkohol med lave alkohol-
procenter. Loven omfatter alle alkoholiske
drikke på over 4,1 procent, og landsstyret bad
udtrykkelig Nuuk Imeq om en helt ny øl på
kun 3,5-3,6 procent, en mellemøl, der kunne
sælges uden for alkohollovens restriktioner.
Den nye øl er altså kommet på markedet som
led i en bevidst politik. Det er ikke en svipser
eller et hul i loven, som er blevet udnyttet
imod lovens intentioner.
DET ER ikke særlig tillidsvækkende, at
landsstyret den ene måned får en ny lov ved-
taget og få måneder efter fortryder. Er-
hvervspolitisk er det direkte farligt. Hvem
tør investere i et land, hvor man ikke kan
stole på de opfordringer og den politik, lan-
dets regering fremlægger?
HVIS 3,6’ERNE og dermed landstingets poli-
tik er en succes, så vil den naturligvis gå ud
over det hidtidige alkoholsalg, og det vil lige
så selvfølgeligt kunne mærkes økonomisk i
de butikker, som har monopol på dette salg.
Med 3,6’eren i frit salg behøver ingen vente
på alkoholbutikkemes åbningstider, hvis
man vil have en mellemøl. Man behøver hel-
ler ikke gå på værtshus, selvom man har
glemt at købe pilsner i butikken inden klok-
ken 18. Hvis man skal have fest hjemme efter
værtshus, så behøver man ikke mere smugle
restaurationsøl til måske 39 kroner pr. stk.
ud i en plastikpose. Hele forbrugsmønstret
ændres, og det må selvfølglig bekymre både
restaurationer og alkoholbutikker. Det kan
gå ud over deres hidtidige omsætning.
NÅR FOLK, os borgere, endelig får en ny
frihed, så bruger vi den selvfølgelig. Og det
har jo netop været ideen, fordi vi bruger den
til at drikke en øl, der er endnu svagere end
pilsner.
NATURLIGVIS kan det vise sig, at vi mis-
bruger friheden. Men det kan man ikke fast-
slå allerede nu.
I et interview i AG i onsdags henviste
landsstyreformanden til de reaktioner, han
har fået og selv oplevet under sine rejser
rundt om i landet, men han slog dog så meget
koldt vand i blodet, at han nu ikke »agter« at
tage lovinitiativ. Han vil blot »overveje« det,
når han har set salgstallene på alkoholområ-
det for juni, juli og august.
Det er klogt. Måske vil det nemlig vise sig,
at landsstyrets og Landstingets nye alkohol-
politik faktisk er en succes. De foreløbige tal
for den nye alkoholpolitiks første måned, ju-
ni, antyder det.
De viser, at der i juni 92 er solgt mindre vin
og spiritus end i samme måned for et år siden
- også færre pilsnere. Til gengæld er 3,6’eren
boomet ind på markedet. Alene i Nuuk med
180.000 solgte flasker.
DET LYDER af meget. Men det nye er net-
op, at alkoholpolitikken ikke handler om,
hvormange flasker, vi drikker, men hvilke
flasker, vi drikker. Hvis det viser sig, at
mængden af alkohol pr. indbygger falder, for-
di vi drikker flere flasker med kun 3,6 pro-
cent alkohol og færre flasker med højere al-
koholprocenter, så er den nye alkoholpolitik
en kæmpe succes.
Det vil være fantastisk, når man tænker
på, hvor alvorligt alkoholmisbrug er. Derfor
vil det være mere end trist, hvis beruselse af
debatten om 3,6 giver politiske tømmer-
mænd allerede nu.
Det er bedst at slå koldt vand i blodet,
sådan som landsstyreformanden siger.
Men det næstbedste er trods alt 3,6.
3,6 PILLUGUIMMINUT NAALAKKERSINNAASSUSEQ
IMIGASSARTORSIMAGAANNI naliliisin-
naasuseq eqqorneqartarpoq. Tamanna up-
pemarsaatissaqarpoq. Kisianni aamma soor-
luuna imigassaq oqaluuseriinnarluguluunniit
ima ilaakoortoqartigilersinnaasoq, allaat nali-
liisinnaassuseq eqqorneqarluni.
Immiaaqqat akunnattut 3,6-it oqaluuseri-
neqamerat taamalisoorfiulerpoq, politikkik-
kullumi kinguneqareersimalluni: 1) Naalak-
kersuisut siulittaasuata Lars Emil Johanse-
nip KNI-p siulersuisuunerini siulittaasoq Aq-
qaluk Lynge peqatigalugu 3,6-it Ittoqqortoor-
miinut nassiussat unitsissimavaat. 2) Naalak-
kersuisuni ilaasortap Henriette Rasmusse-
nip niuertarfiit kajumissaarsimavai 3,6-it
inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut tuni-
saqqunagit, tamannalu KNI-p niuertarfiisa,
niuertut namminersortut arlallit, akunnittar-
fiit imerniartarfiillu malissimavaat. 3) Naalak-
kersuisut siulittaasuat nalunaarpoq inatsisar-
tut ukiamut ataatsimiinnissaannut siunner-
suutigilersaarini 3,6-ip imigassaq pillugu in-
atsimmut ilaatilemeqarnissaa, taamaalilluni
inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut tuni-
neqamissaa inatsisikkut inerteqqutaalersil-
lugu, niuertarfinnilu imigassaarniamissamut
akuersissummik pigisaqartunit taamaallaat
tuniniarneqarsinaalersillugu, piffissap imi-
gassaarniarfiup killilimmik sivisussusillip
iluinnaani.
Pisut sukkasimaqaat. Paatsiveerutivinn-
ginnitsinni pissusiviusut arlallit erseqqissas-
sallugit pissutissaqassaaq:
KALAALLIT NUNAATA inatsiliortuisa, In-
atsisartut, pingasoriarlugu suliarereerlugu
inatsit nutaaq atulersissimavaat, tassanilu aa-
lajangersarneqarpoq imigassat sorliit 4,1 pro-
cent ataallugu aalakoomartullit killilersu-
gaanngitsumik kikkunnilluunniit pisiarine-
qarsinnaasut. Inatsisartut sulinerat ataqqine-
qassappat inatsisiliaat aamma malinneqarta-
riaqarput. Tamanna “ naalakkersuisunut,
KNI-mut, niuertarfinnut allanullu tamanut
aamma atuuppoq. Kukkusimagaanni inatsit
allanngortittariaqarpoq. Pitsaanerusussaq
anguniarlugu akuliunnissaq immaqa usser-
nartorsiorfigineqarsinnaavoq, kisianni Inatsi-
sartut saneqqutiinnarlugit nunap inatsisai su-
liarineqalissappata tamanna demokrateeqar-
nermut tulluanngitsorujussuuvoq, tassani
naalakkersuisut, KNI-p siulittaasua kikkul-
luunniit allat eqqarsaattigalugit. Allatut ajor-
narpat Inatsisartut ataatsimiigiaqqusariaqar-
put. Allanngortitsisoqarnissaata tungaanut
nunami tamarmi inuusuttut Ittoqqortoormii-
nilu innuttaasut 3,6 pisiarisinnaavaat.
IMMIAARAQ NUTAAQ 3,6 - soorlu AG-mi
ataasinngorrmat oqaatigineqartoq - naalak-
kersuisut toqqaannartumik piumasarisima-
vaat, imigassaq pillugu politikki nutaat atu-
lersinneqarmat. Imigassaq pillugu politikki
taanna imaappoq imigassap aalakoomartua
procenti alliartortillugu akitsuutit aamma al-
liartorluni. Politikki pappialami kusanaralua-
qisoq aalakoornartukinnerusunik imilernis-
satsinnut kajumissaarutaasinnaasoq. Inat-
simmi imigassatt 4,1 procent sinnerlugu aala-
koomartullit ilaatinneqarput, naalakkersui-
sullu Nuuk Imeq erseqqilluinnartumik qin-
nuigaat nutaamik immiaaralioqqullugu 3,5-
3,6 procentimik aalakoomartulimmik, tassa
immiaaqqamik akunnattumik kimittussusi-
limmik, imigassaq pillugu inatsisip killiler-
suutaasa avataatigut tuniniameqarsinnaasu-
mik. Immiaaraq nutaaq taanna taamaalilluni
erseqqissumik politikkeqarneq tunngaviga-
lugu nioqqutaalerpoq. Imaanngilaq inatsimmi
kukkusoqarsimalluniluunniit »putoqartoq«,
inatsisip siunertaata akerlianik atornerlunne-
qarsimasumik.
TATIGINARPALAARPASIPPALLAANN-
GILAQ naalakkersuisut qaammammi siuller-
mi inatsit akuersissutigiteriarlugu qaamma-
taalunnguit qaangiutiinnartut peqqissimiler-
nerat. Inuussutissarsititigut politikkeqarneq
eqqarsaatigalugu tamanna ulorianartuuvoq.
Nunami naalakkersuisut kajumissaarutaan-
nik politikkianillu upperinniffiusinnaanngit-
sumi kina aningaasaleerusussinnaassam-
mat?
3,6 TAAMALU inatsisartut politikkiat iluat-
siffiusimappat soorumani manna tikillugu
imigassanik aalakoornartulinnik tunisaqar-
tameq eqqomeqartussaavoq, soorunalumi
tamanna niuertarfinni imigassaarniamermik
kisermaasilluni ingerlatsiviusuni aningaasa-
qarnikkut maluginngitsoorneqartussaanngi-
laq. 3,6 kikkunnilluunniit killilersuiffiunngit-
sumik pisiarineqarsinnaatillugu akunnattu-
mik immiaarartorusukkaanni niuertarfiit imi-
gassaarniarfiit ammarnissaat utaqqisaria-
qanngilaq. Niuertarfimmiluunniit nal. 18-inn-
gortinnagu immiaararsinissaq puigorsima-
gaanni imemiartarfiliamissaq amma pisaria-
qanngilaq. Imerniartarfiit matoreernerisa
kingorna nangikkiamiaraanni imemiartar-
fimmi immiaaraq ataaseq 39 koruunilerlugu
puusiarsuarmik nammalluni angerlartariaa-
ruppoq. Atuinerup ilusaa tamarmi allanngus-
saaq, tamannalumi imerniartarfiit niuertar-
fiillu imigassaarniarfiusut soorunami ernum-
matigisussaavaat. Mannami tikillugu kaavii-
aartitaasimasut eqqomeqarsinnaammata.
INUIT, TASSALU uagut innuttaasut nutaa-
mik kiffaanngissuseqarfittaatuakasikkaan-
gatta soorunami tamanna atorluamiartarpar-
put. Tamannarpiarluni siunertaasimavoq,
tassa kiffaanngissuseq taanna atorlugu immi-
aaqqamik akunnattumik immiaaraannarmit
kimikinnerusumik imertalernitsigut.
KIFFAANNGISSUSERPULLI atomerluk-
kipput paasinarsisinnaalluarpoq. Massakkulli
ilumut taamaattoqarnersoq erseqqissumik
oqaatigineqarsinnaanngikkallarpoq.
Naalakkersuisut siulittaasuat AG-mi pin-
gasunngormat apersomeqarnermini angala-
nermini qisuariarfigineqartarsimanini misigi-
simasanilu innersuussutigai, imminulli ima
naalakkersinnaasimatigaluni siunnersuute-
qalersaarunnaarluni, taamaallaalli taamaa-
liornissani eqqarsaatigissamaalerlugu junimi,
julimi augustimilu imigassaq pillugu kisitsisit
misissoreerunigit.
Tamanna silatusaameruvoq. Imaassinnaa-
vormi naalakkersuisut Inatsisartullu imigas-
saq pillugu politikkiat nutaaq iluatsitsivioru-
jussuartoq. Imigasaaq pillugu politikkeqar-
nermi qaammammi siullermi, tassalu junimi
kisitsisaagallartut tamanna ilimanakannersi-
sereerpaat.
Takutippaat juni 92-imi siorna qaammam-
mut tassunga sanilliullugu viinnit imigassallu
kimittuut ikinnerusut tunineqarsimasut -
aamma immiaaraannat eqqarsaatigalugit.
Taakkununngali taarsiullutik 3,6-it nioqquti-
gineqartorujussuanngorsimapput. Nuugin-
narmi puisaaqqat 180.000-it tunineqarsimap-
put.
AMERLAGINARALUAQAAT. Kisianni nu-
taartaasoq tassarpiaavoq apeqqutaajunnaar-
mat puiaasaaqqat qassit imersimanerigut,
apeqqutaalerlunili puiaasaaqqat suut imersi-
manerigut. Paasinarsippat imigassaq aalako-
omartoq inuuttaasumut ataasimut naatsor-
suullugu milliartortoq 3,6-inik amerlaneru-
sunik imerluta kimittunerusunik imernikin-
nerulemitsigut, taava imigassaq pillugu poli-
tikki nutaaq iluatserujussuarsimassaaq.
Tamanna tupinnartuliaassaaq imigassamik
atomerluinerup qanoq ilungersunartigissu-
sia eqqarsaatigigaani. Taamaattumik ajuu-
saamassaaq 3,6-imik oqallinneq pissutigiin-
narlugu massakkumiit politikkikkut aqagu-
taartoqaleriissappat.
Taamaattumik imminut naalakkersimani-
artariaqarpoq, soorlu naalakkersuisut siulit-
taasuat taama oqartoq.
3,6-imi suli pitsaanerpaap tulleraa.