Atuagagdliutit - 17.07.1992, Blaðsíða 6

6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 81 1992
Forskellene udlignes
Indenfor næsten alle fagområder er forskellene på løn og privilegier mellem
danskere og grønlændere ved at forsvinde
NUUK(Susanne More) - To
skriveborde med to menne-
sker, der sidder overfor hin-
anden hver dag og udfører
det samme job: Den ene får
et pænt månedligt beløb i
»grønlandstillæg«, bolig stil-
let til rådighed og en ferie-
rejse til Danmark betalt
hvert år for hele familien.
Den anden får blot sin
grundløn.
Forskellen i lønningspo-
sen er på op til 30 procent.
Den ene er født i Dan-
mark og tilkaldt arbejds-
kraft, den anden født i Grøn-
land og kaldes »hjemmehø-
rende«. Sådan har det i åre-
vis set ud på mange grøn-
landske arbejdspladser, bå-
de private og offentlige - og
det gør det til dels stadig.
Men kun i de tilfælde,
hvor danskeren er ansat før
1. april 1991. Da afskaffede
Landstinget det af grønlæn-
dere så forhadte fødesteds-
kriterie. For også at udligne
forskellene i praksis, måtte
danskerne give afkald på no-
get. Det ville have kostet
omkring 109 millioner kro-
ner at hæve de hjemmehø-
rendes løn til danskernes ni-
veau.
Danskere ansat før 1. april
1991 beholder deres gode vil-
kår, for alle andre er de
smeltet bort i takt med for-
årssneen og de nye overens-
komster, der erstatter de
gamle.
For næsten alle fagområ-
der er forskellen nu jævnet
ud. Grønlandstillægget er
afskaffet, det samme er fra-
trædelsesordninger, og den
årlige betalte feriefrirejse til
Danmark - ofte for hele fa-
milier - får man nu kun
hvert 3. eller 4. år. Da alt
skal være lige, får også grøn-
lænderne nu feriefrirejser -
som de kan bruge til at tage
til Danmark.
Mange grupper er util-
fredse og frygter, det vil bli-
ve svært at få folk nok op.
Sygeplejerske på Dronning
Ingrids hospital i Nuuk, Ja-
ne Larsen siger:
- Vi har 20-30 danske sy-
geplejersker på vikariat. In-
gen af dem ønsker at blive
her, efter alle deres privile-
gier er solgt. Men stillinger-
ne skal jo besættes, og det
bliver svært, for der er ikke
arbejdsløshed blandt syge-
plejersker i Danmark.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen ser anderle-
des på det.
- Jeg har en meget stærk
fornemmelse af, at lønmæs-
sig forskelle netop er en dis-
krimination. Løn bør være
godtgørelse for udført arbej-
de, ikke spor andet. Hvis ek-
stra præmiering bliver nød-
vendig i nogle tilfælde,- bør
den kun ligge i nem, billig
adgang til at besøge venner
og familie der, hvor man
kommer fra.
- Fordelene ved lige løn er
langt større end ulemperne.
Det giver et bedre arbejds-
miljø for alle, og så kan vi
undgå racismen, siger Lars
Emil Johansen.
Grønlandiserina
Noget af det allerførste, de
grønlandske politikere gjor-
de efter indførslen af Hjem-
mestyret, var at indføre en
lov - »Landstingslov nr. 1«,
der giver grønlændere før-
steret til arbejde. Bortset fra
til akademiker-stillinger må
man kun ansætte en dan-
sker, hvis arbejdsformidlin-
gen ikke kan fmde en grøn-
lænder til stillingen.
Sammenholdt med en sti-
gende arbejdsløshed blandt
grønlændere, vil loven for-
mentlig betyde, at mange af
de danskere, der nu er be-
skæftiget med ufaglært ar-
bejde - i 1987 gjaldt det cirka
1800 danskere - efterhånden
vil blive skiftet ud med grøn-
lændere.
- Danskergruppen udhu-
les »nedefra«, så de lavest
uddannede ryger først. Mel-
lemuddannelserne vil også
blive skiftet ud med grøn-
lændere, men det vil tage tid
og sandsynligvis ske ved na-
turlig afgang. Til sidst vil
kun de højest uddannede -
akademikere, teknikere, da-
taloger, læger og den slags -
være tilbage, siger lektor i
grønlandsk ved Grønlands
Universitet, Per Langgård.
Hos Grønlands største ar-
bejdsgiver, det offentlige,
har det virket netop sådan.
Der er stadig det samme an-
tal danskere ansat i dag,
som der var i 1978, nemlig
godt 2.000. Men det samlede
antal ansatte er steget med
2.600 ansatte - alle grønlæn-
dere.
Hos der private erhversliv
derimod, har loven fået en
mere blandet modtagelse.
Han Påvis Egede er grøn-
lænder, men han er også di-
rektør og ejer af blandt an-
det en modebutik i Nuuk.
Forny lig ansatte han en
dansk pige som ekspedient i
butikken, men fik straks en
reprimande af kommunen;
der fandtes adskillige ar-
bejdsløse, grønlandske tøj-
ekspedienter.
- Men i vores butik skal vi
tjene penge, vi skal ikke lege
socialkontor. Vi handler
med modetøj og vil have en
»service-minded« ekspedi-
ent, der kan rådgive kunder-
ne om moden, som den er i
Danmark og resten af ver-
den, fortæller Hans Pavia
Egede.
Han søgte derefter om til-
ladelse tU at beholde den
danske pige, og det fik han.
»Meddelelses-sprog«
En anden del af grønlandise-
ringen skal råde bod på
1960’ernes beslutning om at
gøre dansk til hovedsproget
i skolerne. En ny skolelov
blev vedtaget i 1990, og med
gradvise overgange vU det
snart ikke være muligt for
danske børn at blive under-
vist på dansk. Kun selve
dansktimerne bliver delt op
i separate klasser for dan-
skere og grønlændere - al
anden undervisning bliver
udelukkende på grønlandsk.
- Jeg har på fornemmel-
sen, at mange danskere pak-
ker sydfrugterne nu, på
grund af skoleloven. Jeg
kender selv tilfælde af foræl-
dre, der ikke vU finde sig i, at
deres børns hovedsprog bli-
ver grønlandsk, siger lektor
ved Grønlands Universitet,
Per Langgård.
Kravet om grønlandsk
som hovedsprog er en reak-
tion på, at næsten ingen
danskere lærer grønlansk,
selv om de bosætter sig.
Grønlænderne er trætte af i
deres eget land at skuUe op-
leve for eksempel møder,
hvor ni grønlændere og én
dansker betyder, at alt skal
foregå på dansk.
- Hvis man vælger at bo
her, bør man lære sproget.
Ikke aUe grønlændere taler
lige godt dansk, og det er ik-
ke godt, at vi kun kan med-
dele hinanden ting i stedet
for at kommunikere rigtigt,
siger landsstyreformand
Lars EmU Johansen.
- Hvis du for eksempel går
ned på »brættet«, kan du
godt bestUle en torsk på
dansk. Men du kan ikke få
gode råd om, hvordan man
tUbereder den, siger Lars
EmU Johansen.
Han spår i øvrigt, at de
dobbeltsprogede unge i
fremtiden vU være dem, der
får stillingerne. En tendens
man aUerede kan se i mange
jobannoncer, og en tendens,
der indtU videre effektivt
sorterer danske ansøgere
fra.
En ny type danskere
Arbejdsløsheden i Danmark
er ikke noget nyt fænomen,
men at det er gået op for
folk, de ikke kan »vente« sig
tU et job, mærker hjemme-
styrets personalechef, Jacob
Janussen tydeligt nu. Unge,
nyuddannede »arbejdsløs-
heds-flygtninge« er blevet
en dominerende del af bUle-
det af tilkaldte tU Grønland.
- For ti år siden var det
svært at få kvalificerede an-
søgere. Nu kan vi vælge og
vrage meUem veluddannede
unge. Vi har også fået man-
ge flere kvindelige ansøgere
- og det er på grund af ar-
bejdsløsheden, siger han.
Fremtiden
LigestUlingen meUem dan-
skere og grønlændere ser ud
tU at lykkes, lige som antal-
let af danskere på arbejds-
pladserne er blevet reduce-
ret og i mange tilfælde er-
stattet med grønlændere.
Men hvor går grænsen?
Hvordan undgå, at dansker-
ne tager jobs fra grønlæn-
derne, men alligevel kom-
mer til de stUlinger, hvor de
er ønskede?
- Så længe jobsituationen
ser ud, som den gør i Dan-
mark, kan udligningen lade
sig gøre, siger forsker og lek-
tor ved Grønlands Universi-
tet, Finn Breinholt Larsen.
- Det vel tage mindst 20
år, inden vi har uddannet
for eksempel så mange aka-
demikere, at det batter no-
get. Skolegrundlaget her er
stadig dårligt at læse videre
på, så det tager tid. Og dan-
skernes »endelige afgang«
bliver der ikke tale om. Vi vU
altid have brug for eksper-
ter, men antaUet af danske-
re vU falde støt og roligt nog-
le år endnu, siger han.
Han mener dog ikke, man
skal regne med at danskere
kommer af eventyrlyst ale-
ne. Hvis lønniveauet kom-
mer for langt ned, vU det gi-
ve problemer, og man må tU
at lave individuelle, fordel-
agtige kontrakter igen.
Landsstyreformand Lars
EmU Johansen mener, det
vU være et problem, hvis alt
for mange rejser, men han
tror ikke, det sker.
- Grønland vUle selvfølge-
lig ikke, med så lUle et be-
folkningsgrundlag, kunne
klare sig på samme niveau
som nu. Så vUle man være
nødt tU at revurdere niveau-
et, i stedet for blot at lokke
med penge. Det har vi prø-
vet, og det går ikke, siger
han.
Nogle danskere bliver, an-
dre rejser hjem og atter an-
dre - det liUe, vaskeægte
»klondyke-folk« - er aUerede
på vej tU Vesttyskland, og
det nyåbnede Østeuropa,
hvor der er store penge at
tjene og meget kan lade sig
gøre. For danskere af dén
støbning er historien om det
grønlandske slaraffenland
ihvertfald ved at nærme sig
sidste side i eventyret.
- Qallunaat »ataaniit« ikiliartorput, tassa qallunaat ilinnia-
gakinnerusut siulliullutik peerneqartarmata.
- Gruppen af danskere udhules »nedefra«, så de lavest ud-
dannede danskere ryger ud først.