Atuagagdliutit - 07.08.1992, Blaðsíða 3

NR. 90 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

BmWi
mmå
ni
Greenland Contractorsip sulliviani Kangerlussuarmi
HK-praktikant Najaaraq Burmeister 31. juli ilinniarner-
mini naammassivoq. Ilinniareerluni maanna Greenland
Contractorsimi Kangerlussuarmi ingerlaqqiinnassaaq.
Najaaraq ilinniarnerani pilluaqquarput siunissamilu
iluanaaqqullugu.
Assimi takussaavoq kontorassistentertaaq Najaaraq
Burmeister Site Manager Per Knudsenimit ilinniarner-
minut uppernarsaammik tunineqartoq.
På Greenland Contractors arbejdsplads i Kangerlussuaq
blev HK-praktikant Najaaraq Burmeister udlært den 31.
juli. Hun fortsætter efter endt uddannelse hos Greenland
Contractors i Kangerlussuaq.
Vi ønsker Najaaraq tillykke med uddannelsen og held
og lykke fremover.
På billedet ses den nyuddannede kontorassistent Na-
jaaraq Burmeister med Site Manager Per Knudsen ved
overrækkelsen af uddannelsesbeviset.
Inuuvissiominnut atatillugu ilisarisimasakka si-
nerissamiittut qutsaviginiarpakka. Pilluaqqusisu-
nut, inuulluaqqutissutit sianertorpassuarnullu,
qamannga pisumik tamassinnut qujanarsuaq.
In ussiarnersumik inuulluaqqusillunga.
Elisabeth Johansen, Uummannaq
Hjertelig tak for al opmærksomhed omkring min
85 års fødselsdag, tak for de mange lykønskninger,
telefonsamtaler, telegrammer og gaver.
Elisabeth Johansen, Uummannaq

Meeqqanut 3,6
tunissaarlik
NUUK - Kimut, qaqugulu
pisiniarfiit 3,6it nioqqutigis-
savaat? Nunatsinni niuer-
nikkut inuutissarsiuteqar-
tut peqatigiiffiata, FANGip,
maanna politikerit kajumis-
saarpaat immiaaqqat 3,6it
oqallisaaqisut, isummerfi-
geqqullugit.
Peqatigalugulu FANGip
ilaasortani kajumissaarpai
naalakkersuisut inassutaat,
tassa immiaaqqat 3,6it
meeqqanut inuusuttuaqqa-
nullu 18it inorlugit ukiulin-
nut tunisaqqunagit, maleq-
qullugu. Brugsenip KNIllu
tuniniaanertik aamma unit-
sissimavaat. Aalajangerner-
li FANGip tungaaniit ni-
paatsumik pinngilaq, tassa
oqaatsit sakkortuut maan-
nakkut naalakkersuisuusu-
nut atoramikkik.
- Naalakkersuisut imigas-
saq pillugu sanngiitsumik
pohtikkeqarnerat pisussaa-
titsisariaqanngilaq politi-
kkikkut akisussaassuseq ni-
uernermik. ingerlatalinnut
sulisuinullu tunniutiinnas-
sallugu, FANGimi siulittaa-
soq Benny Reiding tusagas-
siuutinut nalunaarummi al-
lappoq.
- Siullermik naalakkersu-
isut imigassamut inatsimmi
ammaapput immiaaqqat ki-
mikinnerusut tunineqarsin-
naatilerlugit. Kinguninngu-
atigullu naalakkersuisut na-
lunaaruteqarput killeqan-
ngitsumik tunineqarnissaat
takujumanngikkitsik. Ilu-
mut kanngunaannarpor-
luunniit.
- Politikkikkut nangaa-
neq pissutigalugu ilaasorta-
vut taakkulu sulisui qunu-
saameqartarput nuannin-
ngitsumillu pineqartarlutik
Stop for salg af 3,6
øl til børn
NUUK - Til hvem og hvor-
når må forretningerne sæl-
ge den nye 3,6 øl?
Det forhold er der i dag
stor usikkerhed om, og poli-
tikernes slingrekurs har ik-
ke gjort sagen nemmere.
Foreningen af næringsdri-
vende i Grønland, FANG,
opfordrer derfor politikerne
til at tage stilling til den
stærkt omdiskuterede 3,6-
øl.
Samtidig opfordrer
FANG sine medlemmer til
at følge landsstyrets henstil-
ling om ikke at sælge 3,6 øl
til børn og unge under 18 år.
Brugsen og KNI har også
stoppet salget. Beslutningen
sker dog ikke i stilhed fra
FANG’s side, der har en del
skrappe ord med på vejen til
det siddende landsstyre.
- At landsstyret har en
vaklende alkoholpolitik, gi-
ver det ikke ret til bare at
overlade et politisk ansvar
til de forretningsdrivende og
deres personale, skriver for-
manden for FANG, Benny
Reiding.
Først gennemfører
landsstyret en alkohollov-
givning, der åbner for salg af
øl med en lavere alkoholpro-
cent. Lige umiddelbart efter
meddeler landsstyret, at det
nødigt ser det frie salg prak-
tiseret. Det er grotesk.
- På grund af politisk nøl,
er vores medlemmer og de-
res personale udsat for trus-
ler og ubehageligheder på
grund af en lov, som lands-
styret selv har vedtaget,
skriver Benny Reiding. Der-
for er en afklaring nødven-
dig.
Ukiup affaa
sinneqartoorfik
Nuna Bankip 15 millioner kroner annaavai ukiup
affaani sullissanut ajortunut
NUUK(KR) - Sap.akun-
nerani uani pingasunn-
gormat Nuna Bankip
ukiup affaanut siullermut
naatsorsuutitik saqqum-
miuppaat. Sinneqartooru-
teqarsimapput 2,3 mil-
lioner kroninik.
1991ip qaammataanut
arfinilinnut siullernut na-
leqqiullugit taamani Nu-
na Bank 3,1 millioner kro-
ninik amigartooruteqarsi-
masoq, naatsorsuutit tak-
utippaat maanna Nuna
Bank ingerlalluarneru-
soq. Ukiumi naatsorsuif-
fiusumi 1991imi Banki 7
millioner kroninik ami-
gartooruteqarsimavoq.
Naak ukiup affaa siul-
leq sinneqartooruteqar-
fiugaluartoq banki anin-
gaasanik annaasaqarsi-
mavoq. Bankip 15 million-
er kronit sullitanut ajor-
tunut aningaasartuutigi-
simavai qaammatini arfi-
nilinni siullerni.
»Inuiaqatigiit suli anin-
gaasakilliornerata ajora-
luartumik pisariaqalersis-
simavaa unitsitsigallar-
tarnerit naammaginann-
gitsut taarsigassarsianit
annaasat sillimmasiisori-
sallu akiitsullit illua tun-
gilerniarlugit.«
Kalaallisut oqarluaan-
narluni isumaqarpoq
bankip sullissaasa banki-
mut isumaqatigiissuter-
tik eqqortinneq ajoraat.
Ajornartorsiorneq aam-
ma ilaatigut takuneqar-
sinnaavoq bankip taarsi-
gassarsisitsisarnera sior-
namut naleqqiullugu 4
procentimik appariarsi-
mammat. Toqqortat 1
milliard kroniupput sior-
na taamaalineratulli.
Naak ajornartorsiorne-
qaraluartoq Nuna Bankip
naatsorsuutigaa 1992
qaangissallugu 6 million-
er kronit missaanni sinne-
qartooruteqarluni:
»Atugarineqartunut
aningaasartuutinullu na-
leqqussaaniartuarneq tu-
nulequtaralugu banki
ukiup affaata aappaanut
missingersuusiorsimavoq
1992ip affaani siullermi
isertitarineqarsimasut
nalingi aalajangiusimaan-
narniarlugit. Qanorli
naammassisaqarnissa-
mut apeqquterujussuu-
voq aalisarnikkut atugas-
sarititaasut - pingaartu-
mik rejerniarnermi - sun-
niuteqarnissaat.«
Nuna Bank: - Ukiup afaa sinneqartoorfik. (Foto/Ass.: Knud Josefsen).
Nuna Bank: - Første halvår af1992 gav et overskud på 2,3 millioner kroner.
Nuna Bank: Halvår
med lille overskud
Nuna Bank tabte 15 millioner kroner på dårlige kunder på
et halvt år
NUUK(KR) - Nuna Bank of-
fentliggjorde onsdag den 5.
august sit regnskab for årets
første seks måneder. Det
blev til et overskud på 2,3
millioner kroner.
Sammenlignet med de
første seks måneder af 1991,
hvor Nuna Bank havde et
underskud på 3,1 millioner
kroner, tyder regnskaberne
på, at det går bedre for Nuna
Bank. Bankens resultat for
regnskabsåret 1991 blev et
underskud på syv millioner
kroner.
Penge tabt
Selv om det første halve år
gav overskud, har banken
mistet penge. Banken har
sat 15 millioner kroner til på
dårlige kunder i årets første
seks måneder.
»De fortsat vanskellige
samfundsøkonomiske vilkår
nødvendiggør desværre sta-
dig utilfredsstillende hen-
sættelser til imødegåelse af
tab på udlån og garantidebi-
torer.« Sådan lyder en kom-
mentar fra Nuna Bank.
På godt dansk betyder
det, at bankens kunder ikke
kan overholde deres aftaler
med banken.
Udlån faldet
Krisen kradsen kan også ses
i det faktum, at bankens ud-
lån er faldet med fire pro-
cent i forhold til sidste år.
Indlånene ligger på en milli-
ard kroner som sidste år ved
samme tid.
Til trods for krisen regner
Nuna Bank med, at banken
kommer ud af 1992 med et
overskud på omkring seks
millioner kroner:
»I lyset af bankens fort-
satte bestræbelser på at til-
passe såvel struktur som
omkostninger til det gæl-
dende aktivitetsniveau,
budgetterer banken for 2.
halvår med at kunne fast-
holde en indtjening på linie
med 1. halvår 1992. Resulta-
tet afhænger dog i høj grad
af de vilkår fiskerierhvervet
- specielt rejefiskeriet - må
virke under.«