Atuagagdliutit - 07.08.1992, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 90 1992

Månen har den
farve, måner skal
Cust.iv Wied,
»Skærmydsler
man ordet »lunatic« - måne-
syge - om en sindssyge.
Allerede i Mætthæus-
Evangeliet tales der om må-
nesyge. I den danske psykia-
triverden er det ikke mange
år siden, at man betegnede
nogle som månesyge i den
psykiatriske verden - senere
fandt man ud af, at der var
tale om for eksempel epilep-
si og søvngængeri - sygdom-
me der optræder i ophobede
anfald, med faste mellem-
rum.
Qaammat imissisoq kusanartuuvoq unnuami qaamaruttoraangami. Eqqarsartaatsitsigut
sunnertarnerluta? Akissutit assigilnngillat, amerlasuut taamaanerarpaat.
Den ser flot ud, fuldmånen, når den står der og lyser i natten. Påvirker det os psykisk?
Svarene er delte, men mange siger ja. (Ass./Foto: Per Reichgruber).
- Qaammatigitsillugu soorlumi adrenalin pisamermit suk- - Det virker som om adrenalinet pumper hurtigere ved fuld-
katsinnerusartoq, Nuummi politiassistent oqarpoq. måne end normalt, siger en politiassistent i Nuuk. (Ass./Fo-
to: Knud José fsen).
Fuldmånevanvid
- fup eller fakta
På torsdag den 13. august er der atter fuldmåne
NUUK(EH) - Hvad sker der
med os, når månen står fuld,
klar og lysende på nattehim-
len. Bliver vi skøre, urolige,
hidsige og får svært ved at
sove, eller er det ren og skær
overtro?
Der er det underlige ved
fuldmånen, at alle taler om
den og har en mening om,
hvad der sker, når den står
højt og spændstigt på him-
len: - Man bliver skør og gør
underlige ting. Man sover
dårligt. Nattehvet på værts-
husene eksploderer i slags-
mål og vold. Men når fæno-
menerne skal dokumenteres
bliver det straks mere van-
skeligt. Det er de færreste,
der har beskæftiget sig se-
riøst med emnet.
Akara Skifte, der er sted-
fortrædende stationsleder
på politistationen i Nuuk:
- Hvis vi har talt om, at
der er mere kriminalitet og
vold ved fuldmåne, er det
kun for at lave sjov mellem
kolleger. Man kan selvfølge-
lig ikke bare afvise tanken,
for der kan jo være noget om
det, men derfra og så til at
udtale sig officielt - der er et
langt stykke.
Jens Larsen, der er ejer af
Kristinemut i Nuuk tror ik-
ke på, at folk bliver vanvitti-
ge ved fuldmåne:
- Jeg kan ikke mærke den
store forskel på kunderne
ved fuldmåne. Jeg tror, at
det er en myte.
En sygeplerske på psykia-
trisk afdeling i Nuuk ud-
trykker sit forhold til fuld-
månen sådan:
- Når jeg skal på vagt ved
fuldmånetid, kan jeg godt
være nervøs og tænke »Åh,
nej«. For patienterne er me-
re urolige.
Adrenalinet pumper
hurtigere
Én af dem, der tror, at der
sker et eller andet, er Kar-
sten Jørgensen, der er politi-
assistent i Nuuk:
- Det er ofte sådan, at vi
kan mærke en forskel på
folk. Det virker, som om ad-
renalinet pumper hurtigere
end normalt. Det er selvføl-
gelig svært at sige, om det er
på grund af fuldmånen eller
om det er fordi, det er løn-
ningsdag. Selv om jeg ikke
er overtroisk, tror jeg allige-
vel, at der er noget om det.
Hyldest til månen
Uanset om månen har ind-
flydelse på os eller ej, er den
righoldigt beskrevet i litte-
raturen, lyrikken, musikken
og billedkunsten, og skue-
spillere har i deres replikker
mere end én gang hyldet
månen og dens væsen. Må-
nen er romantisk: En tur i
måneskinnet med sin kære-
ste i hånden er ikke at forag-
te. Men fuldmånen kan også
være uhyggelig. Kombineret
med storm, der pisker og tu-
der i tage og vinduer sam-
men med tusinde andre ube-
stemmelige lyde, bliver den
truende og farlig.
Månen har også på flere
områder spillet ind i den
psykiatriske verden. Det la-
tinske navn for månen er
»luna«. Latin ligger til
grund for mange europæi-
ske sprog, for eksempel en-
gelsk. På engelsk bruger
Utroligt menneskeligt
Visse biologiske fænomener
følger månens gang, for ek-
sempel kvindens menstrua-
tion, i en cyklus på fire uger
- menstruus betyder måne.
Lægevidenskaben beregner
graviditet i lunar-måneder,
det vil sige måneder på nøj-
agtigt fire uger. Der er altså
faser i menneskets biologi,
der følger månens gang,
men der findes ingen viden-
skabelige undersøgelser,
som bekræfter, at der er fle-
re tilfælde af sindssyge ved
fuldmåne.
En af dem der har beskæf-
tiget sig med måne-fænome-
nerne er Lars Gøttsche, der
er privat-praktiserende psy-
kolog i Danmark.
Månen glor på os
hele tiden. For at
hypnotisere os
fra at tænke på,
at den også har
en bagdel. Som vi
aldrig, aldrig får
at se, hvis det
står til den. Det er
det jomfrunalske
ved månen.
Ebbe Kløvedal Reich,
forfatter.
- Man har fundet ud af, at
månen ikke har nogen ind-
flydelse på mennesket. Men
alligevel er det udbredt, at
folk tror, at den har, for ek-
sempel fordi månen styrer
tidevandet, men det har fak-
tisk vist sig, at solen spiller
en endnu større rolle ved
flod og ebbe, så det i sig selv
er ikke et argument. Men al-
ligevel eksisterer overtroen,
og det er jo utroligt menne-
skeligt, at vi interesserer os
for noget, der ikke helt kan
forklares. Bag overtro finder
man frygten for ulykker og
ønsket om lykke. Mennesket
vil gerne have en forklaring
på noget, der er uforklarligt.
Nu vil jeg ha’ dig.
Nu vil jeg ikke ha*
dig...fuldmåne-
vanvid.
Peter A.G. Nielsen,
musiker i den danske
rockgruppe Onags.
Svært at måle
En dansk overlæge ved navn
Jørgen Remvig er én af dem,
der ikke helt vil afvise må-
ne-fænomenerne. I bogen
»Månen i manden - en bog
om dét der er anderledes«
skriver han:
- Af og til oplever man
sammenfaldende hændel-
ser, der giver én stof til ef-
tertanke. Hvis de gentager
sig, vækker de ens nysger-
righed. Men hændelserne
kan måske være vanskelige
at måle så nøjagtigt, at der
er tale om egentlig videnska-
belig efterforskning.
Jørgen Remvig beskriver
en periode som fængelslæge
på det, der blev kaldt »For-
varingsanstalten for krimi-
nelle psykopater«:
- Med mellemrum var der
om natten meget ballade og
uro blandt de forvarede. Og
det var vel ikke så underligt.
Indespærrede mænd i ene-
celler. Mænd der ikke tilhør-
te det jævne gennemsnit.
Nogle hårde og kolde hele
vejen igennem. Det kunne
ikke undre nogen, at der af
og til var ballade om natten
blandt disse mænd.
- Men dét, der snart vakte
min forundring, var, at de
samme nætter havde jeg
selv derhjemme vandret om-
kring i stuerne - halvt soven-
de, halvt vågen. Mere præ-
cist måtte tilstanden beteg-
nes som overfladisk, let søvn
der natten igennem hyppigt
blev afbrudt af halvvågen
tilstand, hvorunder jeg lige
tog en runde, for derefter at
falde i en let drømmeløs
søvn. Efterhånden opdagede
jeg, at der ofte de samme
nætter strålede et klart lys
fra fuldmånen, eller næsten
fuldmåne.
I) 1 skole da vi li n lærte jeg, kat/rlf* rtirt
himmellegemer- ne, at månen er li- ge så regelmæs- sig som solen.
Men hvad hjælper det, når man op- fatter den som
een, o og går større eget h er Kommer og skifter Ise efter sit ovede.
Nogie den dt il 30.1 VO !*:•:•.© ir jo slet ik-
liilii Jan Krag Jakobsen, civilingeniør.
Men, som Jørgen Remvig
- lidt ironisk - udtrykker det:
- Mange folk vil mene, at
ét er månens rent fysiske
indvirken på naturen om-
kring os, men at den også
skulle kunne have indflydel-
se på os rationelt tænkende
mennesker, det kan ikke
helt accepteres. Vi civilisere-
de individer hører da ikke
rigtigt naturen til.