Atuagagdliutit - 21.08.1992, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 96 1992
Fyringerne på værftet i
Sisimiut formelt i orden
Fyringerne skabte politisk uro, men en arbejdsgruppe fandt ingen fejl
NUUK - I efteråret 1991
blev en lang række medar-
bejdere på værftet i Sisimiut
afskediget.
Det skabte stor uro, både i
lokalsamfundet, som blev
ramt af de mange fyringer,
og i de politiske cirkler, som
havde fremprovokeret fyrin-
gerne ved at kræve de grøn-
landske værfter økonomisk
saneret.
I forbindelse med Lands-
tingets forårssamling 1992
blev sagen taget op i form af
en forespørgselsdebat foran-
lediget af landstingsmedlem
Ole Lynge fra Inuit Ataqati-
giit.
Landsstyret lovede lands-
tinget, at der vil blive gen-
nemført en undersøgelse af
sagsforløbet.
Arbejdsgruppe
Der blev nedsat en arbejds-
gruppe bestående af for-
bundsformand Jess Berthel-

De grønlandske skibsværfter skal saneres økonomisk, og det
koster arbejdspladser. (Foto: Louise-Inger Lyberth).
Kalaallit amutsivii aningaasaqarnikkut iluarsaanneqassap-
put tamannalu sulif/innik naleqarpoq.
vk 1 l /
laf' *» \ i? i ?iUf 1 ^
m i \ wik M i ^Æt I wå M* \ jflRL 1 ■. jjflr m *

sen, SIK, fuldmægtig Gitte
Sørensen, Personaledirek-
toratet, personalechef Jens
Holm Nielsen, Værftsledel-
sen og kontorchef Jens Hes-
seldahl, Erhvervsdirektora-
tet.
Arbejdsgruppen fik dette
kommissorium:
- Gruppen foretager for
hver enkel ansat ved værftet
i Sisimiut, der er blevet af-
skediget eller hvis ansættel-
sesforhold er blevet ændret i
perioden fra 1. januar 1991
tU 1. aprU 1992, en efter-
prøvning af værftledelsens
begrundelse.
-1 tilfælde, hvor en ansat
efter værftledelsens oplys-
ning er frivilligt fratrådt, sø-
ger gruppen så vidt muligt
dette bekræftet.
- Gruppen afgiver en re-
degørelse over de foretagne
undersøgelser til landssty-
ret.
Stor udskiftning
Arbejdsgruppens opgørelse
viser, at 104 medarbejdere
har forladt arbejdspladsen i
den omtalte periode.
44 medarbejdere er fra-
trådt efter eget ønske, 7 er
opsagt grundet ustabilitet,
11 er opsagt af andre grunde,
og 26 er opsagt på grund af
manglende arbejde.
I løbet af aprU 1992 er der
genansat 5 medarbejdere.
Arbejdsgruppen opsum-
merer reglerne i overens-
komsterne, hvor fagfore-
ningen i tilfælde af faglig
strid har mulighed for at
forhandle med arbejdsgive-
ren på stedet i hver enkelt
afskedigelsessag og har i de
situationer, hvor der ikke
opnås enighed, mulighed for
at optage forhandling med
Grønlands Landsstyre. Ved
fortsat uenighed derefter
kan en af parterne forlange
striden afgjort gennem fag-
lig voldgift.
Forskel
SIK-afdelingen har ikke
rejst krav om forhandling.
Den lokale SIK-afdelingen
finder at reglerne i overens-
komsten er fulgt i afskedi-
gelserne begrundet i ustabi-
litet eller i andre grunde og i
afskedigelserne efter med-
arbejdernes eget ønske.
Arbejdslederforeningen,
SSK, har skriftligt klaget tU
det daværende landsstyre-
medlem Kaj Egede over fy-
ringer og ændring af ansæt-
telsesforhold for deres med-
lemmer.
Arbejdsgruppen konstate-
rer at SSK skuUe efter over-
enskomstens regler skuUe
rejse sagen tU forhandling
på arbejdspladsen og først i
tilfælde af fortsat uenighed
rejse sagen tU forhandling
med landsstyret.
Arbejdsgruppen finder at
sagen bør behandles i det
fagretlige system og har der-
for anmodet Personaledi-
rektoratet om at besvare
henvendelsen i henhold tU
overenskomstens regler.
Faldende omsætning
For de afskedigelser, som er
begrundet i manglende ar-
bejde, har arbejdsgruppen
konstateret, at værftsledel-
sens kriterier ikke har været
vilkårlige.
Værftsledelsen har ved
omdannelsen af værfterne
til selvstændig hjemmesty-
revirksomhed skulle leve op
til de økonomiske rammer.
Den generelle økonomiske
afmatning har også gjort, at
omsætningen er faldet og
dermed gjort det nødvendigt
at nedsætte arbejdsstyrken.
SIK’s repræsentant i
arbejdsgruppen, forbunds-
formand Jess Berthelsen,
præciserer, at ansvaret for
reduktionen af arbejdsstyr-
ken i sidste ende ligge hos
værftsledelsen, og at man
fra landstinget har bedt ar-
bejdsgruppen om at foranle-
dige en genansættelse af de
personer, der er blevet af-
skediget på værftet i Sisi-
miut på grund af besparel-
sesforanstaltningerne.
Redegørelsen er udsendt
af landsstyremedlem for of-
fentlige arbejder og trafik,
Kuupik Kleist, uden angi-
velse af, hvad der videre skal
ske i sagen.
Sisimiuni amutsivimmi soraarsitsinerit pillugit
Soraarsitsinerit pissusissamik uniuisuunngitsut, politikkikkulli eqqissiviilliortitsisut, suleqatigiissitat
kukkuneqartinngilaat
NUUK - Ukiarmi 1991imi
Sisimiuni amutsivimmi su-
leqataasut arlalissuit so-
raarsitaasimapput.
Tassani najugallit soraar-
sitaasut, kiisalu politikkik-
kut suliaqartut, kalaallit
amutsiviinik aningaasaqar-
nikkut iluarsaaqqusillutik
piumasaqarnermikkut so-
raarsitseqqusillutik peqqu-
saarisimasut akornanni, eq-
qissiviilliorneqarsimaqaaq.
Inatsisartut upernaakkut
1992imi ataatsimiinneranut
atatillugu suliaq ilanngun-
neqarpoq apeqquteqaate-
qarluni oqalhnnikkut, ta-
matuminnga suliarinnit-
tuusimalluni inatsisartunut
ilaasortaq Ole Lynge Inuit
Ataqatigiineersoq.
Naalakkersuisut inatsi-
sartut neriorsorpaat suliap
qanoq ingerlasimanera mis-
issorlugu naammassineqa-
rumaartoq.
Suleqatigiissitaq
Suleqatigiissitaliaq makku-
ninnga inuttalerneqarpoq:
Kattuffiup siulittaasua Jess
Berthelsen, SIK, fuldmæg-
tig Gitte Sørensen, Suliso-
qarnermut pisortaqarfik,
sulisisoqarnermut pisortaq
Jens Holm Nielsen, Amutsi-
viit qullersaqarfiat kontor-
chef Jens Hesseldahl, Inuu-
tissarsiornikkut pisortaqar-
fik.
Suleqatigiissitaq matu-
minnga suliassinneqarpoq:
- Suleqatigiissitap Sisimi-
uni amutsivimmi sulisut
ataasiakkaat 1. januar
1991imiit 1. april 1992imut
soraarsinneqarsimasut ima-
luunniit atorfeqartitaaner-
minni allatut inissinneqar-
simasut eqqarsaatigalugit
amutsiviit qullersaqarfiata
tunngavilersuutai.
- Sulisut amutsiviit qul-
lersaqarfiata ilisimatitsissu-
tai naapertorlugit nammin-
neerlutik soraarsimagaa-
ngata suleqatigiissitap ta-
manna ilumoornersoq sa-
pinngisamik uppernarsinia-
gassaraa.
- Suleqatigiissitaq misis-
suisimanini pillugit naalak-
kersuisunut nassuiaateqas-
saaq.
Taarseraanneqaqaaq
Suleqatigiissitap naatsor-
suutaasa takutippaat piffis-
sami tamatumani pineqar-
tumi suleqataasut 104 sulif-
fitsik qimassimagaat.
Sulisut 44 namminneq
kissaateqarnertik naaper-
torlugu soraarsimapput, 7
suliartunngitsoortarnertik
pissutigalugu soraarsitaasi-
mapput, 11 allanik peqqute-
qartumik soraarsitaallutik,
26illu suliassaqannginner-
tik pillugu soraarsitaassi-
mallutik.
1992imi aprilip ingerlane-
rani sulisut 5 atorfinitseq-
qinneqarsimapput.
Suleqatigiissitap isuma-
qatigiissutini maleruagas-
sat eqqaasitsissutigai tassa
suliamik ilinniagalht akerle-
riissuteqalersillugit peqati-
giifiiup najukkamini soraar-
sitaasimasut tamaasa im-
mikkuutaarlugit suliassaa-
taat pillugit sulisitsisumin-
nut isumaqatiginninniar-
nissamut periarfissaqar-
mat, kiisalu pissutsini isu-
maqatigiifliusinnaanngitsu-
ni Nunatsinni Naalakkersu-
isut isumaqatiginiameqar-
sinnaammata. Tamatumali
kingornatigut akerleriit
akornanni suli isumaqati-
giinnginneqartuarpat taava
akerleriissutit suliarineqar-
neranni eqqartuussivikkut
aalajangerneqarnissaa piu-
masarineqarsinnaavoq.
Assigiinngissut
SIK-p immikkoortortaqar-
malluni saqqummiussaqar-
simanngilaq. Tassani SIKp
immikkoortoqarfiata isu-
maqatigiissummi malerua-
gassat soraarsitsinermi ma-
linneqarsimanerarpai tun-
ngavigalugu suliartunngit-
soortarsimanerit imaluun-
niit allanik tunngaveqartu-
mik kiisalu soraartoqartar-
simalluni sulisut nammin-
neq piumasaqarnerat naa-
pertorlugu.
Sulisut pisortaasa peqati-
giiffiat, SSK, taamanikkut
naalakkersuisunut ilaasor-
tamut Kaj Egedemut allak-
katigut soraarsitsinerit pil-
lugit ilaasortamillu atorfe-
qarnerminni atugaasa al-
lanngortinneqarsimanerat
pillugu.
Suleqatigiissitap paasivaa
isumaqatigiissummi male-
ruagassat naapertorlugit
suliaq tamanna SSKp sufif-
fimminni isumaqatigiinniu-
tigiumallugu piumasaqarta-
riaqarsimagaluartoq kiisalu
suh isumaqatigiinngittuar-
neq ingerlaa n narpaat aat-
saat naalakkersuisunik isu-
maqatiginninniarneq aal-
lartissimasariaqaraluarlu-
gu.
Suleqatigiissitap suliaq
isumaqarfigaa suliamut ta-
matumunnga attuumassu-
teqartumit suliarisariaqar-
toq taamaattumillu Suliso-
qamermut Pisortaqarfik
qinnuigisimallugu saaffigin-
nissut isumaqatigiissummi
maleruagassat naapertorlu-
git akissuteqarfigeqqullugu.
Isertitakkilliartorneq
Suliassaaleqineq tunngavi-
galugu soraarsitsisimanerit
eqqarsaatigalugit suleqati-
giissitap paasivaa amutsi-
vimmi pisortaqarfik iluari-
sarsiorluni soraarsitsisarsi-
manngitsoq.
Amutsiviit Namminer-
somerullutik Oqartussat
suliffeqarfiisut namminer-
sortutut allanngortinneqar-
neranni amutsiviit qullersa-
qarfiata aningaasaqarnik-
kut killissarititaasut atorlu-
arniartariaqariaqarsima-
vaat. Sumilumi tamani ani-
ngaasakilhulerneq pissu-
taalluni kaaviiaartitat anni-
killiartuinnarsimapput ta-
matumalu pisariaqartilerlu-
gu suhsut amerlassusiannik
pisariaqartumik ikililerisa-
riaqalersimaneq.
Suleqatigiissitami SIKp
sinniisaata, kattuffiup siu-
httaasuata Jess Berthelse-
nip, erseqqissarpaa sulisut
ikililerneqarnissaannut aki-
sussaaffik naggaterpiaani
amutsivinnut qullersaqar-
fimmiittoq, kiisalu inatsi-
sartut suleqatigiissitaq qin-
nuigisimagaa Sisimiuni
amutsivinni sipaarniuteqar-
neq pissutigalugu soraarsi-
taasimasut atorfinitseqqin-
neqarnissaat suliniutigeq-
qullugu.
Nassuiaat nassiunneqar-
simavoq pisortatigut suliso-
qarnermut angallannermul-
lu naalakkersuisumit Kuu-
pik Kleistimit, suliamili ta-
matumani qanoq ingerlaq-
qittoqassanersoq oqaatigi-
nagu.