Atuagagdliutit - 21.08.1992, Page 3

NR. 96 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

- Ukiumut ulluni 200ni HHE niuerfiuUuartuuvoq. Åjornar- - 200 dage om året er HHE en fornuftig forretning. Proble-
torsiutaaginnarporli sinneruttut taakku ullut 165 qanoq met er, hvad vi skal stille op med de resterende 165 dage.
pissanerivut. Jnissaqartitsineq angivallaarujussuaqaaq, Pe- Kapaciteten er simpelthen for stor, siger Peter Willemoesog
ter Willemoes Magnus Agerskovilu oqarput. Magnus Agerskov. (Foto: Knud Josefsen).
To mænd kom til Nuuk
De to nye »hotelkonger« i Nuuk vil ikke levere smarte løsninger på et sølvfad
NUUK(EH) - Det var næ-
sten som at følge en god
gangsterserie i fjernsynet:
To ukendte mænd ankom-
mer til Nuuk. Sætter to ho-
tel-direktører fra bestillin-
gen og sætter sig selv i de to
chefstole med en økonomisk
redningsplan for øje.
Men hvem er de to nye di-
rektører på HHE, og hvad
har de tænkt sig at gøre:
De to nye »hotelkonger« i
Nuuk vil ikke kaldes for am-
bulancemænd, der har pla-
ceret Hotel Hans Egede kon-
cernen på en båre og som nu
skal i gang med hæftepla-
ster og forbindninger til den
skrantende virksomhed.
Det er for store ord, mener
de. De har valgt at tage den
lidt ydmyge kasket på i for-
søget på at finde ud af, hvil-
ket land det er, de er kom-
met til.
- Ellers ville vi lynhurtigt
få en melding om at stige på
det første fly hjem, siger
Magnus Agerskov og Peter
Willemoes.
200 gode dage
- Vi er her for at sælge
HHE-koncemen. Vi skal
forsøge at finde nogle købe-
re. Hotellets drift er udmær-
ket. Man skal ikke glemme,
at turismen kun er et til-
skud til den udlejning af ho-
telværelser, der ellers sker. I
løbet af året holdes der mas-
ser af kurser og konferencer
på hotellet. 200 dage om
året er der et rimeligt sundt
marked for hotellet. Proble-
met er, hvad vi så stiller op
med »forretningen« de re-
sterende 150 dage. Kapacite-
ten er for stor. Det problem
skal vi forsøge at finde en
løsning på, siger Peter Wille-
moes.
- Vi overvejer forskellige
løsninger. Det kan være at
sælge noget fra. For eksem-
pel overvejer vi at sælge Ho-
tel Grønland. Det kan være
med til at bringe balance i
regnskabet på kort sigt. Det
kan være, at Nykredit sæn-
ker deres krav i hotellet, alt-
så eftergiver hotellet nogle
af pengene. Den tredie løs-
ning er at skabe en god for-
retning - altså, at der kom-
mer nogle kunder og benyt-
ter sig af de værtshuse og
restauranter, vi har, siger
Magnus Agerskov.
Flere katastrofer
- Alternativet til, at vi havde
overtaget hotellet, havde
været konkurs eller tvangs-
auktion. Det havde været en
katastrofe for de folk, der
havde deres arbejdsplads i
koncernen, for forlystelses-
livet i Nuuk, men så sande-
lig også for Nykredit, som
havde mistet en masse pen-
ge, siger Magnus Agerskov.
- Vi vil gerne være åbne og
fortælle, hvad vi har tænkt
os, men vi kan ikke bare
komme og levere løsningen
på et sølvfad og sige: »Se
her, sådan skal det her skæ-
res«. Det ville være en for
smart facon, og det ville væ-
re utroværdigt, for vi kender
endnu ikke så meget til
Grønland. Det eneste vi kan
sige er, at der vil blive ved
med at være hoteller, danse-
steder, barer og restauran-
ter. Men det kan godt være,
at rammerne omkring de
steder bliver ændret, og at vi
produktudvikler dem, siger
Magnus Agerskov.
- Vi har været her godt 14
dage. Vores opgave Uge nu
er at stikke fingeren i jor-
den. Vi skal sætte os ned,
kigge på nogle tal og analy-
sere dem. Hvor stiger talle-
ne, det vil sige, hvor har et
initiativ tjent gode penge og
hvorfor. Vi skal sætte os
grundigt ind i, hvad der til-
taler vores kunder og have
en dyb respekt for dem og
deres ønsker. Indtil videre
kigger vi, snuser og snakker
med folk. I sidste ende sam-
ler vi alle vores indtryk sam-
men og udmønter dem i kon-
krete ideer, siger Peter Wil-
lemoes.
Pengemanden
Magnus Agerskov er »pen-
gemanden« i makkerskabet.
Han repræsenterer Ny-
kredit og skal sørge for at
sikre den store bunke penge,
som Nykredit har ude at
svømme i hotellet i form af
kreditforeningslån. Han
skal sørge for, at hotellet er
en god ide at investere i.
Magnus Agerskov har væ-
ret i Nykredit i fire år. Han
er souschef i erhvervsafde-
lingen, der normalt låner
penge ud, men som han nu
skal prøve at redde nogle
penge hjem for.
Han har tidligere været
bankmand i Privatbanken.
Vokset fra grisefester
Peter Willemoes skal få for-
lystelseslivet til at blomstre
og skabe en god forretning,
som nogle vil være interes-
serede i at købe.
Peter Willemoes har væ-
ret direktør for hotellet
»Marienlyst«, der ligger ved
Helsingør, og senere for Ho-
tel Scandinavia på Amager i
København. Nu har han sit
eget rådgivningsfirma i Ved-
bæk »Scandinental«.
Firmaet rådgiver hoteller,
blandt andet i turismeplan-
lægning. Da han rejste til
Grønland, var han engage-
ret i et projekt i Østeuropa,
hvor man også prøver at ud-
vikle turismen.
- Vi skal passe på med at
rejse en masse forventnin-
ger hos folk, som vi ikke kan
indfri på kort sigt. For ek-
sempel kan vi godt lave nog-
le tiltag på turismeområdet,
men det betyder ikke at de
kommer væltende til maj.
Det er en langsom proces,
men vi kender godt det in-
ternationale marked. Vived,
hvilke systemer, der skal
sættes i gang i udlandet for
at lå turisterne til at kom-
me.
- Vi skal ud og sælge det,
der er Grønland til turister-
ne. Men det er i virkelighe-
den de samme ting, som vi
skal tilbyde det lokale sam-
fund. De to ting hænger ulø-
seligt sammen. Turisterne
er forlængst vokset fra gri-
sefesteme. Som turist køber
man et lille stykke hverdag
hos hinanden. Turister vil
gerne komme de samme
steder som lokalbefolknin-
gen, men hvis de lokale ikke
bryder sig om et sted, kom-
mer der heller ikke turister.
Forlystelsesstederne skal
ikke bare være kulisser, som
pilles ned i samme øjeblik,
turisterne er rejst. Så bliver
de uden indhold. Det daglige
liv og turismen skal hænge
sammen og acceptere hinan-
den, siger Peter Willemoes.
Upernavimmi vodka
nammineq sanaaq
Politiit qatserisartullu russit umiar-
suaanni vodka 120 literi namminneq
sanaavat nassaarisimavaat
UPERNAVIK(SS) - Russit
aalisariutaani umiarsuarmi
»Vyborgskaya Storona«mi
misissuinikkut politiit qat-
serisartullu nassaarisima-
vaat imigassaq 120 literi
nammineq sanaaq, umiar-
suarmi sumi tamani immik-
kuutaarlugu toqqorterne-
qarsimasoq. Imigassaq ase-
rorterneqarpoq, umiarsuul-
lu naalagaata »akiliisitsis-
sut naammattumik angissu-
silik« akuersaarsimavaa -
tassalu Upernavimmi eqqis-
sisimaarneqaqqilerluni,
umiarsuaq taanna Royal
Greenlandip aalisakkanik
tunioraaffissatut taavun-
nartissimavaa.
Sisamanngormat 13. au-
gust Upernavimmi politiit
eqqartuussivimmit akuer-
sissummik pisimapput umi-
arsuarmik misissuinissa-
minnut. Qatserisartullu in-
spektøriat tassanimioq isu-
maqatigeriarlugu politiit -
politii ataaseq reservebe-
tjentilu - qatserisartunit ar-
finilinnit ikiortilerlutik mis-
issuisimapput, tassalu imi-
gassat 120 literi nassaarisi-
mallugit. Imigassaq taanna
nammineq sanaaq dunkinii-
tinneqartoq puussianiitin-
neqarlunilu.
Imigassaq taanna pissu-
taalluni Upernavimmi poli-
tiit immikkukajaaq ajornar-
torsiorsimaqaat ulloq unnu-
arlu sulisariaqarsimagamik
eqqissiviilliornerit assi-
giinngitsut soorlu illumi eq-
qissiviilliornerit, kamaan-
nerit allatullu ittut suliara-
lugit.
Inuit arlallit politiinit
apersorneqamerminni oqa-
luttuarput vodka umiarsu-
armi tunitsiviusumi pisiari-
simallugu literip affaa 300
kronilerlugu. Taamaattu-
mik russmut inuttaasunut
assorsuaq niuernerulluarsi-
massaaq, tassanimi umiar-
suatoqqami ullormusiaqar-
simagamik 15 kroninik. Po-
litiit isumaqarput naalagaa
aqumiuilu imigassamik
taassuminnga unioqqutit-
silluni eqqunneqarsimasu-
mik tamanaanimiunut
nioqquteqarnermik sianigi-
saqarsimanpgitsut.
Imigassaq misissuinermi
nassaarineqartoq suujun-
naarsinneqartorlu qular-
nanngivissumik kimittusi-
massaqaaq.
- Ullumikkummi aalako-
ortartut taakku taama ajor-
niartigineq ajoraluarput so-
orlu vodkatorsimanermit-
tut, politeeq Jens Frederik-
sen oqarpoq, taanna umiar-
suarmi misissuinermi siu-
lersortaasimavoq.
Imigassap saniatigut poli-
tiit qatserisartullu aamma
umiarsuarmi »Vyborgskaya
Storona«mi nassaaraat imi-
gassaliornermut atortut.
Politiit - qatserisartut su-
leqataalluarsimanerannut
qujamasuttut - ilisimatitsis-
sutigiumanngilaat umiar-
suup naalagaa qanoq atsigi-
sumik akiliisinneqarsima-
nersoq.
Vodkaen var
hjemmebrændt
Politi og brandvæsen fandt 120 liter
hjemmebrændt vodka på russisk skib
UPERNAVIK(SS) - Ved en
ransagning på det russiske
fiskeskib »Vyborgskaya
Storona« fandt politi og
brandvæsen 120 liter hjem-
mebrændt spiritus, gemt
rundt omkring i kroge ni-
cher på skibet. Spiritussen
er destrueret, kaptajnen på
skibet har accepteret en »ri-
melig stor bøde« - og der er
igen ro i Upernavik, hvortil
russeren var sendt af Royal
Greenland som indhand-
lingsskib.
Torsdag den 13. august fik
politiet i Upernavik kreds-
rettens tilladelse til at ran-
sage skibet. Efter aftale med
den lokale brandinspektør
fik politiet - en betjent og en
reservebetjent - hjælp af
seks brandfolk til ransag-
ningen, som førte til fundet
af de 120 liter sprut. Den
hjemmebrændte spiritus
blev opbevaret i dunke og
poser.
Den spiritus der i et styk-
ke tid har voldt ekstraordi-
nære problemer for politiet i
Upernavik, som arbejdede i
døgndrift med diverse for-
mer for husspektakler,
slagsmål og anden form for
uro.
Flere personer har under
afhøringer fortalt politiet, at
de købte vodka fra indhand-
lingsskibet til en pris af 300
kroner pr. halvliter. Så det
har uden tvivl været en rig-
tig god forretning for den
russiske besætning, der
henslæber deres tid på det
gamle skib til en dagløn på
15 kroner. Politiet mener, at
kaptajnen og officererne
ombord har været uvidende
om salget af den ulovligt
indførte spiritus til lokalbe-
folkningen.
Spiritussen, der blev de-
strueret i forbindelse med
ransagningen, har sandsyn-
ligvis været ret stærk.
- De berusere vi har i dag
er nemlig ikke fulde på den
aggressive måde, de blev på
af vodkaen, siger politibe-
tjent Jens Frederiksen, der
forestod ransagningen på
det russiske skib.
Udover spiritussen fandt
politi og brandvæsen noget
destillerings- og brygnings-
udstyr ombord på »Vyborg-
skaya Storona«.
Politiet - der takker for
det gode samarbejde med
brandvæsenet - ønsker ikke
at oplyse, hvor stor en bøde
kaptajnen vedtog i sagen.