Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.08.1992, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 21.08.1992, Blaðsíða 6
6 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 96 1992 tmsmmmmmximimfi Placér flygtninge i Søndre Strømfjord Af: P. Petersen, Søndre Strømfjord Hvor gemmer de grønlands- ke politikere sig? Under daglige overskrif- ter i danske aviser kan man læse om problemet med ind- kvartering af den stadige flygtningestrøm fra Jugo- slavien til blandt andet Dan- mark. Så vidt mig bekendt hører Grønland stadig til Dan- mark. Så her har de grøn- landske politikere mulighed for at vise deres humanitæ- re og sande jeg ved at tilbyde deres hjælp og modtage en del af flygtningene. Nu vil spørgsmålet sik- kert være, hvor skal vi indlo- gere disse mennesker? Dette er nemt at besvare. Som alle jo ved, lukker amerikanerne basen på Sdr. Strømfjord den 1. oktober 1992. Det vil sige at 6-8 beboelsesbarak- ker forlades eller cirka 384 værelser får lov at stå og for- falde. Her findes også en messe som kan bespise 100 personer pr. hold, samt en klinik med alt hvad der be- høves i et lille samfund, skal dette gå tabt? Jeg tror, hvis Dansk Røde Kors kom og så på omgivel- serne, ville de med glæde sende 1000-1200 flygtninge herop, frem for at se gode bygninger gå tabt. Mange vil så spørge sig selv, hvem skal betale? Det- te spørgsmål er også let at besvare. Der findes hjælpeorgani- sationer, som villigt stiller midler til rådighed i sådanne situationer, samt forslaget vil give en del flere arbejds- pladser på Sdr. Strømfjord. Så jeg håber, de grøn- landske politikere vil kom- me frem af busken og tænke over sagen. Dette vil også gi- ve dem PR rundt i verden ved deres velvillighed ved at hjælpe andre end dem selv. Det vil være en smuk gestus at placere flygtninge i Kanger- lussuaq. Aasivissiortut saliilik All.: Sem, Nanortalik Naluneqanngitsutut »Aa- sivik 92« Nanortallup Kommuniani Tasiusaar- summi ingerlanneqarpoq. Uagutsinnut, ukiut ta- maasa Tasiusaarsummi nuanneqisumi aasakkut uninngasarsimasunut, Aasiveqarneratalu kin- gornagut qaammat ataa- sinngungajalivissoq Ta- siusaarsummut tikittu- nut, narrujuumminarlu- nilu eqqarsaateqarnaqaaq nuna taamak nuannerti- gisoq taamatorsuaq min- gutsinneqarsimammat. Aam akku eqqagassar- passuit asuli qimaan akkat aammalu anartarfiit ima- korpassui puussiat, nuna- mi anartarfeqarfiit, sinaa- ni piumamik qimaanna- garsuit, aalisakkat karsii, nappartarsuit, ikumma- tissat puukui sumi tama- ni, minnerungitsumillu sissami eqqagarpassuit ulinnerup killinganiittut. Kiamuku salitassai nu- nami taama alianaatsigi- sumi asuli qimaannagar- suit. Nalunngikkaluar- parput tusartuarlugu »Nunarput eqqiluitsuu- tissagipput«. Taamaattumik anin- gaasanik tapiuteqartartut unitsitsinngikkunik piu- masaqartariaqarput Aasi- vik sumiikkaluarpalluun- niit salilluaqqaarlugu qi- manneqartassasoq. Aasiveqartarneq taa- matut kinguneqartassap- pat nunatsinni Aasiveqar- tarneq unitsittariaqar- poq. KNI-mi qullersaqarfiit ilaat Maniitsumut All.: Karl Therkelsen, Maniitsoq Piffissanngorpoq nunat- sinni politikkerit illoqar- fik Maniitsoq ukiuni arla- linngortuni piorsaaffigis- sallugu qaangiataagin- nartarsimasartik arlaati- gut ikiorserniarlugu iliuu- seqarfigissallugu, taa- maattumik landsstyrip siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip KNI-llu siu- lersuisuisa siulittaasuata Aqqaluk Lynge-p Maniit- sumut aqqusaarnerani (qujanartumik) KNI-p ag- gulunneqarneranut ata- tillugu Manittsumut qul- lersaqarfiit arlaannik inissiisinnaanermik am- maffiginninnerat neriul- luamerulersitsivoq. Illo- qarfimmi nunatta qiter- pasissortaani inissisimal- luarpoq, qullersaqarfis- sarlu »rådhus«-itsinni inissaqarluartumi KNI- mut aningaasartuutaa- vallaanngitsumik inissin- neqarsinnaavoq. Atorfillillu inissaqartin- neqarnissaasa ajornasaa- runneqarsinnaanerat pinngitsoortinneqarsin- naavoq kommuunimut qi- nikkat eqqarsarluarlutik KNI-p isumaliutersuu- taanut tapersersuilluaria- runik. Isumaliutersuullu pi- viusunngussappat ukiu- mut akileraarutitigut mil- liuunerpaalunnik karsit- sinnut patajaallisaatissa- pilussuarnik iluaqutaas- sagaluarpoq, toqqaan- nanngikkaluartunillu suh kaaviiaartinneqarsinnaa- sut suliffissallu amerlane- russapput. Qularutissaanngitsu- millu illoqarfitta siumut aallaariaqqinneranik ta- manna kinguneqassaaq. Piffissarlu sivikimmat kommunaalitta aalangee- riataarsinnaassuseqarnis- saat pisariaqarpoq! Ny KNI-direktorat i Maniitsoq Af: Karl Therkelsen, Maniitsoq Det vil være på sin plads at placere en af de tre KNI-direktorater i Ma- niitsoq by, da byen næ- sten ikke længere kan kla- re sig at blive overset af de ansvarlige landspolitike- re. Derfor var det er et po- sitiv og taknemmelig sig- nal fra landsstyreformand Lars Emil Johansen og KNI-bestyrelsesformand Aqqaluk Lynge at lufte den tanke ved sidste besøg i byen. Byen ligger centralt på Grønlandskortet, og det nye direktorat kan uden brug af store økonomiske kræfter få tag over hove- det i byens »rådhus«, der for tiden har masser af al- bueplads. Prioriterer man bolig- massen bedre, vil en even- tuel boligproblem for KNI-personale kunne lø- ses, og det skal og må ufor- trødent opbakkes lokalpo- litisk. Realiseres tanken, vil kommunen få glæde af di- rekte skatteindtægter og større inddirekte omsæt- ning til den lokale er- hvervsliv, og lavkonjunk- turen vendes til positiv retning. Men det kræver også lo- kalpolitisk handlekraft, og det haster!! Elisabeth Johansen ■ arnaq taqamut isilik All.: Johannes Paulsen, Nukartaa, Maniitsoq Inuususseruttorlunga Landsrådemi arnartatuaa- tillutit pissatseruttornerpit nalaani puiorsinnaanngila- ra/-larput imigassap kiUee- runnissaanut akerliunerit, tassa immiassat saniatigut imigassat allatsitaaginnar- nerat. Aallaqqaammut ikinnera- lannguanik ilaqaraluarlutit annikilliunngivUlutit ilatit erseqqivissumik nassuiaan- niarsaraatit suut akornutis- sanngorsinnaanersut, ilanngullugu uagut kalaallit piniinnartamerput eqqar- torlugu. Taamanikkut inuusuttu- araasusi meeraasusilu suli- lu inunngorsimanngitsusi oqaluttuutissavassi pisima- sumik ilumoortumik! Kille- erutsitsiniat sukalanerpaat aallarniutigaat qallunaallu assigiittariaqartugut, tassa taamanikkut immiassat 1,5 kg aammalu ummilit akus- sai Kalaallit Nunaanni assi- giinngitsumik agguataarne- qartamerat pineqarluni. Aamma viinnit imigassallu kimittuut allatsitaaginnar- tarput. Aana, aanarpiaq akerliu- sut neriorsuutaat taama- nikkut ajornanngitsunngu- atut takorloorlugu uteqat- taartuagaat: »Kalaaleqatit- sinnut ajoqutaappat tulliani ataatsimiinnissatsinni al- lanngor teriaannaavarput.« Tulliani qanoq pisoqarpa? Tulliani ataatsimiikkamik paasivaat artorluinnalereer- simallugu. Ilami taanna arnaq taqa- mut isilik ukiorpassuit qaangiutereersut takorloo- reertakkani eqqartoriigar- passuanilu allaat sinneqalu- git maannakkut takusaqar- simallunilu tusagarpassua- qareersoq, utoqqarsuann- gornerani eqqissilluni pillu- arlunilu inuugallartitaanis- saanik kissaallugulu pillu- aqqullugulu qutsavigin- gaarpara. P.S: Qanga imertartuusi- magaluarpunga. Toquguit tusaasinnaann- ginnavit qujarusunnera inuutillutit saqqummiuppa- ra.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.