Atuagagdliutit - 21.08.1992, Síða 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 96 1992

tmsmmmmmximimfi
Placér flygtninge i
Søndre Strømfjord
Af: P. Petersen, Søndre Strømfjord
Hvor gemmer de grønlands-
ke politikere sig?
Under daglige overskrif-
ter i danske aviser kan man
læse om problemet med ind-
kvartering af den stadige
flygtningestrøm fra Jugo-
slavien til blandt andet Dan-
mark.
Så vidt mig bekendt hører
Grønland stadig til Dan-
mark. Så her har de grøn-
landske politikere mulighed
for at vise deres humanitæ-
re og sande jeg ved at tilbyde
deres hjælp og modtage en
del af flygtningene.
Nu vil spørgsmålet sik-
kert være, hvor skal vi indlo-
gere disse mennesker? Dette
er nemt at besvare. Som alle
jo ved, lukker amerikanerne
basen på Sdr. Strømfjord
den 1. oktober 1992. Det vil
sige at 6-8 beboelsesbarak-
ker forlades eller cirka 384
værelser får lov at stå og for-
falde. Her findes også en
messe som kan bespise 100
personer pr. hold, samt en
klinik med alt hvad der be-
høves i et lille samfund, skal
dette gå tabt?
Jeg tror, hvis Dansk Røde
Kors kom og så på omgivel-
serne, ville de med glæde
sende 1000-1200 flygtninge
herop, frem for at se gode
bygninger gå tabt.
Mange vil så spørge sig
selv, hvem skal betale? Det-
te spørgsmål er også let at
besvare.
Der findes hjælpeorgani-
sationer, som villigt stiller
midler til rådighed i sådanne
situationer, samt forslaget
vil give en del flere arbejds-
pladser på Sdr. Strømfjord.
Så jeg håber, de grøn-
landske politikere vil kom-
me frem af busken og tænke
over sagen. Dette vil også gi-
ve dem PR rundt i verden
ved deres velvillighed ved at
hjælpe andre end dem selv.
Det vil være en smuk gestus at placere flygtninge i Kanger-
lussuaq.
Aasivissiortut saliilik
All.: Sem, Nanortalik
Naluneqanngitsutut »Aa-
sivik 92« Nanortallup
Kommuniani Tasiusaar-
summi ingerlanneqarpoq.
Uagutsinnut, ukiut ta-
maasa Tasiusaarsummi
nuanneqisumi aasakkut
uninngasarsimasunut,
Aasiveqarneratalu kin-
gornagut qaammat ataa-
sinngungajalivissoq Ta-
siusaarsummut tikittu-
nut, narrujuumminarlu-
nilu eqqarsaateqarnaqaaq
nuna taamak nuannerti-
gisoq taamatorsuaq min-
gutsinneqarsimammat.
Aam akku eqqagassar-
passuit asuli qimaan akkat
aammalu anartarfiit ima-
korpassui puussiat, nuna-
mi anartarfeqarfiit, sinaa-
ni piumamik qimaanna-
garsuit, aalisakkat karsii,
nappartarsuit, ikumma-
tissat puukui sumi tama-
ni, minnerungitsumillu
sissami eqqagarpassuit
ulinnerup killinganiittut.
Kiamuku salitassai nu-
nami taama alianaatsigi-
sumi asuli qimaannagar-
suit. Nalunngikkaluar-
parput tusartuarlugu
»Nunarput eqqiluitsuu-
tissagipput«.
Taamaattumik anin-
gaasanik tapiuteqartartut
unitsitsinngikkunik piu-
masaqartariaqarput Aasi-
vik sumiikkaluarpalluun-
niit salilluaqqaarlugu qi-
manneqartassasoq.
Aasiveqartarneq taa-
matut kinguneqartassap-
pat nunatsinni Aasiveqar-
tarneq unitsittariaqar-
poq.
KNI-mi qullersaqarfiit
ilaat Maniitsumut
All.: Karl Therkelsen, Maniitsoq
Piffissanngorpoq nunat-
sinni politikkerit illoqar-
fik Maniitsoq ukiuni arla-
linngortuni piorsaaffigis-
sallugu qaangiataagin-
nartarsimasartik arlaati-
gut ikiorserniarlugu iliuu-
seqarfigissallugu, taa-
maattumik landsstyrip
siulittaasuata Lars Emil
Johansen-ip KNI-llu siu-
lersuisuisa siulittaasuata
Aqqaluk Lynge-p Maniit-
sumut aqqusaarnerani
(qujanartumik) KNI-p ag-
gulunneqarneranut ata-
tillugu Manittsumut qul-
lersaqarfiit arlaannik
inissiisinnaanermik am-
maffiginninnerat neriul-
luamerulersitsivoq. Illo-
qarfimmi nunatta qiter-
pasissortaani inissisimal-
luarpoq, qullersaqarfis-
sarlu »rådhus«-itsinni
inissaqarluartumi KNI-
mut aningaasartuutaa-
vallaanngitsumik inissin-
neqarsinnaavoq.
Atorfillillu inissaqartin-
neqarnissaasa ajornasaa-
runneqarsinnaanerat
pinngitsoortinneqarsin-
naavoq kommuunimut qi-
nikkat eqqarsarluarlutik
KNI-p isumaliutersuu-
taanut tapersersuilluaria-
runik.
Isumaliutersuullu pi-
viusunngussappat ukiu-
mut akileraarutitigut mil-
liuunerpaalunnik karsit-
sinnut patajaallisaatissa-
pilussuarnik iluaqutaas-
sagaluarpoq, toqqaan-
nanngikkaluartunillu suh
kaaviiaartinneqarsinnaa-
sut suliffissallu amerlane-
russapput.
Qularutissaanngitsu-
millu illoqarfitta siumut
aallaariaqqinneranik ta-
manna kinguneqassaaq.
Piffissarlu sivikimmat
kommunaalitta aalangee-
riataarsinnaassuseqarnis-
saat pisariaqarpoq!
Ny KNI-direktorat i
Maniitsoq
Af: Karl Therkelsen, Maniitsoq
Det vil være på sin plads
at placere en af de tre
KNI-direktorater i Ma-
niitsoq by, da byen næ-
sten ikke længere kan kla-
re sig at blive overset af de
ansvarlige landspolitike-
re.
Derfor var det er et po-
sitiv og taknemmelig sig-
nal fra landsstyreformand
Lars Emil Johansen og
KNI-bestyrelsesformand
Aqqaluk Lynge at lufte
den tanke ved sidste besøg
i byen.
Byen ligger centralt på
Grønlandskortet, og det
nye direktorat kan uden
brug af store økonomiske
kræfter få tag over hove-
det i byens »rådhus«, der
for tiden har masser af al-
bueplads.
Prioriterer man bolig-
massen bedre, vil en even-
tuel boligproblem for
KNI-personale kunne lø-
ses, og det skal og må ufor-
trødent opbakkes lokalpo-
litisk.
Realiseres tanken, vil
kommunen få glæde af di-
rekte skatteindtægter og
større inddirekte omsæt-
ning til den lokale er-
hvervsliv, og lavkonjunk-
turen vendes til positiv
retning.
Men det kræver også lo-
kalpolitisk handlekraft,
og det haster!!
Elisabeth Johansen ■
arnaq taqamut isilik
All.: Johannes Paulsen, Nukartaa, Maniitsoq
Inuususseruttorlunga
Landsrådemi arnartatuaa-
tillutit pissatseruttornerpit
nalaani puiorsinnaanngila-
ra/-larput imigassap kiUee-
runnissaanut akerliunerit,
tassa immiassat saniatigut
imigassat allatsitaaginnar-
nerat.
Aallaqqaammut ikinnera-
lannguanik ilaqaraluarlutit
annikilliunngivUlutit ilatit
erseqqivissumik nassuiaan-
niarsaraatit suut akornutis-
sanngorsinnaanersut,
ilanngullugu uagut kalaallit
piniinnartamerput eqqar-
torlugu.
Taamanikkut inuusuttu-
araasusi meeraasusilu suli-
lu inunngorsimanngitsusi
oqaluttuutissavassi pisima-
sumik ilumoortumik! Kille-
erutsitsiniat sukalanerpaat
aallarniutigaat qallunaallu
assigiittariaqartugut, tassa
taamanikkut immiassat 1,5
kg aammalu ummilit akus-
sai Kalaallit Nunaanni assi-
giinngitsumik agguataarne-
qartamerat pineqarluni.
Aamma viinnit imigassallu
kimittuut allatsitaaginnar-
tarput.
Aana, aanarpiaq akerliu-
sut neriorsuutaat taama-
nikkut ajornanngitsunngu-
atut takorloorlugu uteqat-
taartuagaat: »Kalaaleqatit-
sinnut ajoqutaappat tulliani
ataatsimiinnissatsinni al-
lanngor teriaannaavarput.«
Tulliani qanoq pisoqarpa?
Tulliani ataatsimiikkamik
paasivaat artorluinnalereer-
simallugu.
Ilami taanna arnaq taqa-
mut isilik ukiorpassuit
qaangiutereersut takorloo-
reertakkani eqqartoriigar-
passuanilu allaat sinneqalu-
git maannakkut takusaqar-
simallunilu tusagarpassua-
qareersoq, utoqqarsuann-
gornerani eqqissilluni pillu-
arlunilu inuugallartitaanis-
saanik kissaallugulu pillu-
aqqullugulu qutsavigin-
gaarpara.
P.S: Qanga imertartuusi-
magaluarpunga.
Toquguit tusaasinnaann-
ginnavit qujarusunnera
inuutillutit saqqummiuppa-
ra.