Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.08.1992, Síða 3

Atuagagdliutit - 21.08.1992, Síða 3
NR. 96 1992 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 3 - Ukiumut ulluni 200ni HHE niuerfiuUuartuuvoq. Åjornar- - 200 dage om året er HHE en fornuftig forretning. Proble- torsiutaaginnarporli sinneruttut taakku ullut 165 qanoq met er, hvad vi skal stille op med de resterende 165 dage. pissanerivut. Jnissaqartitsineq angivallaarujussuaqaaq, Pe- Kapaciteten er simpelthen for stor, siger Peter Willemoesog ter Willemoes Magnus Agerskovilu oqarput. Magnus Agerskov. (Foto: Knud Josefsen). To mænd kom til Nuuk De to nye »hotelkonger« i Nuuk vil ikke levere smarte løsninger på et sølvfad NUUK(EH) - Det var næ- sten som at følge en god gangsterserie i fjernsynet: To ukendte mænd ankom- mer til Nuuk. Sætter to ho- tel-direktører fra bestillin- gen og sætter sig selv i de to chefstole med en økonomisk redningsplan for øje. Men hvem er de to nye di- rektører på HHE, og hvad har de tænkt sig at gøre: De to nye »hotelkonger« i Nuuk vil ikke kaldes for am- bulancemænd, der har pla- ceret Hotel Hans Egede kon- cernen på en båre og som nu skal i gang med hæftepla- ster og forbindninger til den skrantende virksomhed. Det er for store ord, mener de. De har valgt at tage den lidt ydmyge kasket på i for- søget på at finde ud af, hvil- ket land det er, de er kom- met til. - Ellers ville vi lynhurtigt få en melding om at stige på det første fly hjem, siger Magnus Agerskov og Peter Willemoes. 200 gode dage - Vi er her for at sælge HHE-koncemen. Vi skal forsøge at finde nogle købe- re. Hotellets drift er udmær- ket. Man skal ikke glemme, at turismen kun er et til- skud til den udlejning af ho- telværelser, der ellers sker. I løbet af året holdes der mas- ser af kurser og konferencer på hotellet. 200 dage om året er der et rimeligt sundt marked for hotellet. Proble- met er, hvad vi så stiller op med »forretningen« de re- sterende 150 dage. Kapacite- ten er for stor. Det problem skal vi forsøge at finde en løsning på, siger Peter Wille- moes. - Vi overvejer forskellige løsninger. Det kan være at sælge noget fra. For eksem- pel overvejer vi at sælge Ho- tel Grønland. Det kan være med til at bringe balance i regnskabet på kort sigt. Det kan være, at Nykredit sæn- ker deres krav i hotellet, alt- så eftergiver hotellet nogle af pengene. Den tredie løs- ning er at skabe en god for- retning - altså, at der kom- mer nogle kunder og benyt- ter sig af de værtshuse og restauranter, vi har, siger Magnus Agerskov. Flere katastrofer - Alternativet til, at vi havde overtaget hotellet, havde været konkurs eller tvangs- auktion. Det havde været en katastrofe for de folk, der havde deres arbejdsplads i koncernen, for forlystelses- livet i Nuuk, men så sande- lig også for Nykredit, som havde mistet en masse pen- ge, siger Magnus Agerskov. - Vi vil gerne være åbne og fortælle, hvad vi har tænkt os, men vi kan ikke bare komme og levere løsningen på et sølvfad og sige: »Se her, sådan skal det her skæ- res«. Det ville være en for smart facon, og det ville væ- re utroværdigt, for vi kender endnu ikke så meget til Grønland. Det eneste vi kan sige er, at der vil blive ved med at være hoteller, danse- steder, barer og restauran- ter. Men det kan godt være, at rammerne omkring de steder bliver ændret, og at vi produktudvikler dem, siger Magnus Agerskov. - Vi har været her godt 14 dage. Vores opgave Uge nu er at stikke fingeren i jor- den. Vi skal sætte os ned, kigge på nogle tal og analy- sere dem. Hvor stiger talle- ne, det vil sige, hvor har et initiativ tjent gode penge og hvorfor. Vi skal sætte os grundigt ind i, hvad der til- taler vores kunder og have en dyb respekt for dem og deres ønsker. Indtil videre kigger vi, snuser og snakker med folk. I sidste ende sam- ler vi alle vores indtryk sam- men og udmønter dem i kon- krete ideer, siger Peter Wil- lemoes. Pengemanden Magnus Agerskov er »pen- gemanden« i makkerskabet. Han repræsenterer Ny- kredit og skal sørge for at sikre den store bunke penge, som Nykredit har ude at svømme i hotellet i form af kreditforeningslån. Han skal sørge for, at hotellet er en god ide at investere i. Magnus Agerskov har væ- ret i Nykredit i fire år. Han er souschef i erhvervsafde- lingen, der normalt låner penge ud, men som han nu skal prøve at redde nogle penge hjem for. Han har tidligere været bankmand i Privatbanken. Vokset fra grisefester Peter Willemoes skal få for- lystelseslivet til at blomstre og skabe en god forretning, som nogle vil være interes- serede i at købe. Peter Willemoes har væ- ret direktør for hotellet »Marienlyst«, der ligger ved Helsingør, og senere for Ho- tel Scandinavia på Amager i København. Nu har han sit eget rådgivningsfirma i Ved- bæk »Scandinental«. Firmaet rådgiver hoteller, blandt andet i turismeplan- lægning. Da han rejste til Grønland, var han engage- ret i et projekt i Østeuropa, hvor man også prøver at ud- vikle turismen. - Vi skal passe på med at rejse en masse forventnin- ger hos folk, som vi ikke kan indfri på kort sigt. For ek- sempel kan vi godt lave nog- le tiltag på turismeområdet, men det betyder ikke at de kommer væltende til maj. Det er en langsom proces, men vi kender godt det in- ternationale marked. Vived, hvilke systemer, der skal sættes i gang i udlandet for at lå turisterne til at kom- me. - Vi skal ud og sælge det, der er Grønland til turister- ne. Men det er i virkelighe- den de samme ting, som vi skal tilbyde det lokale sam- fund. De to ting hænger ulø- seligt sammen. Turisterne er forlængst vokset fra gri- sefesteme. Som turist køber man et lille stykke hverdag hos hinanden. Turister vil gerne komme de samme steder som lokalbefolknin- gen, men hvis de lokale ikke bryder sig om et sted, kom- mer der heller ikke turister. Forlystelsesstederne skal ikke bare være kulisser, som pilles ned i samme øjeblik, turisterne er rejst. Så bliver de uden indhold. Det daglige liv og turismen skal hænge sammen og acceptere hinan- den, siger Peter Willemoes. Upernavimmi vodka nammineq sanaaq Politiit qatserisartullu russit umiar- suaanni vodka 120 literi namminneq sanaavat nassaarisimavaat UPERNAVIK(SS) - Russit aalisariutaani umiarsuarmi »Vyborgskaya Storona«mi misissuinikkut politiit qat- serisartullu nassaarisima- vaat imigassaq 120 literi nammineq sanaaq, umiar- suarmi sumi tamani immik- kuutaarlugu toqqorterne- qarsimasoq. Imigassaq ase- rorterneqarpoq, umiarsuul- lu naalagaata »akiliisitsis- sut naammattumik angissu- silik« akuersaarsimavaa - tassalu Upernavimmi eqqis- sisimaarneqaqqilerluni, umiarsuaq taanna Royal Greenlandip aalisakkanik tunioraaffissatut taavun- nartissimavaa. Sisamanngormat 13. au- gust Upernavimmi politiit eqqartuussivimmit akuer- sissummik pisimapput umi- arsuarmik misissuinissa- minnut. Qatserisartullu in- spektøriat tassanimioq isu- maqatigeriarlugu politiit - politii ataaseq reservebe- tjentilu - qatserisartunit ar- finilinnit ikiortilerlutik mis- issuisimapput, tassalu imi- gassat 120 literi nassaarisi- mallugit. Imigassaq taanna nammineq sanaaq dunkinii- tinneqartoq puussianiitin- neqarlunilu. Imigassaq taanna pissu- taalluni Upernavimmi poli- tiit immikkukajaaq ajornar- torsiorsimaqaat ulloq unnu- arlu sulisariaqarsimagamik eqqissiviilliornerit assi- giinngitsut soorlu illumi eq- qissiviilliornerit, kamaan- nerit allatullu ittut suliara- lugit. Inuit arlallit politiinit apersorneqamerminni oqa- luttuarput vodka umiarsu- armi tunitsiviusumi pisiari- simallugu literip affaa 300 kronilerlugu. Taamaattu- mik russmut inuttaasunut assorsuaq niuernerulluarsi- massaaq, tassanimi umiar- suatoqqami ullormusiaqar- simagamik 15 kroninik. Po- litiit isumaqarput naalagaa aqumiuilu imigassamik taassuminnga unioqqutit- silluni eqqunneqarsimasu- mik tamanaanimiunut nioqquteqarnermik sianigi- saqarsimanpgitsut. Imigassaq misissuinermi nassaarineqartoq suujun- naarsinneqartorlu qular- nanngivissumik kimittusi- massaqaaq. - Ullumikkummi aalako- ortartut taakku taama ajor- niartigineq ajoraluarput so- orlu vodkatorsimanermit- tut, politeeq Jens Frederik- sen oqarpoq, taanna umiar- suarmi misissuinermi siu- lersortaasimavoq. Imigassap saniatigut poli- tiit qatserisartullu aamma umiarsuarmi »Vyborgskaya Storona«mi nassaaraat imi- gassaliornermut atortut. Politiit - qatserisartut su- leqataalluarsimanerannut qujamasuttut - ilisimatitsis- sutigiumanngilaat umiar- suup naalagaa qanoq atsigi- sumik akiliisinneqarsima- nersoq. Vodkaen var hjemmebrændt Politi og brandvæsen fandt 120 liter hjemmebrændt vodka på russisk skib UPERNAVIK(SS) - Ved en ransagning på det russiske fiskeskib »Vyborgskaya Storona« fandt politi og brandvæsen 120 liter hjem- mebrændt spiritus, gemt rundt omkring i kroge ni- cher på skibet. Spiritussen er destrueret, kaptajnen på skibet har accepteret en »ri- melig stor bøde« - og der er igen ro i Upernavik, hvortil russeren var sendt af Royal Greenland som indhand- lingsskib. Torsdag den 13. august fik politiet i Upernavik kreds- rettens tilladelse til at ran- sage skibet. Efter aftale med den lokale brandinspektør fik politiet - en betjent og en reservebetjent - hjælp af seks brandfolk til ransag- ningen, som førte til fundet af de 120 liter sprut. Den hjemmebrændte spiritus blev opbevaret i dunke og poser. Den spiritus der i et styk- ke tid har voldt ekstraordi- nære problemer for politiet i Upernavik, som arbejdede i døgndrift med diverse for- mer for husspektakler, slagsmål og anden form for uro. Flere personer har under afhøringer fortalt politiet, at de købte vodka fra indhand- lingsskibet til en pris af 300 kroner pr. halvliter. Så det har uden tvivl været en rig- tig god forretning for den russiske besætning, der henslæber deres tid på det gamle skib til en dagløn på 15 kroner. Politiet mener, at kaptajnen og officererne ombord har været uvidende om salget af den ulovligt indførte spiritus til lokalbe- folkningen. Spiritussen, der blev de- strueret i forbindelse med ransagningen, har sandsyn- ligvis været ret stærk. - De berusere vi har i dag er nemlig ikke fulde på den aggressive måde, de blev på af vodkaen, siger politibe- tjent Jens Frederiksen, der forestod ransagningen på det russiske skib. Udover spiritussen fandt politi og brandvæsen noget destillerings- og brygnings- udstyr ombord på »Vyborg- skaya Storona«. Politiet - der takker for det gode samarbejde med brandvæsenet - ønsker ikke at oplyse, hvor stor en bøde kaptajnen vedtog i sagen.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.