Atuagagdliutit - 24.08.1992, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 97 1992

S:™: mi:
Elisabeth Johansenip kajumiss useqarn erujussuani qitorna-
minut ingerlateqqippaa. Ernera Lars Emil Johansen
1971’imi landsrådimut qinigaavoq, aanalu anaanaq er nera-
lu qeqqarliullutik assilisissimapput. Elisabeth Johansen
1975’imi landsrådimit tunuarmat ernerisa aappaata, Seve-
rin Johansenip, landsrådimi inaa tiguaa, Uummannami qi-
nigaasimalluni.
Elisabeth Johansens store engagement har hun givet videre
til sine børn. 11971 blev hendes søn Lars Emil Johansen
valgt til landsrådet, og mor og søn er her fotograferet i
midten. Da Elisabeth Johansen trak sig tilbage i 1975, over-
togen anden søn, Severin Johansen, hendes plads i landsrå-
det, valgt i Uummannaq.
Elisibannguaq
NUUK - Atuakkami nutaa-
mi allaaserineqarpoq lands-
rådemi ukiuni 16-ini Uum-
mannap qinersivianiit qini-
gaalluni ilaasortaasimasoq
Elisabeth Johansen, Elisi-
bannguaq. Atuagaq saq-
qummersinneqarpoq ukioq
manna Elisibannguup 85-
inik ukioqalerneranut ma-
lunnaatitut.
Elisibannguaq 1959-imiit
1975-i ilanngullugu landsrå-
demi ilaasortaavoq. Ukiuni
taakkuna landsrådemi suli-
assat pingaarutilippassuit
oqaluuserineqartarsimap-
put.
Atuakkiortup Elisibann-
guup inuunera meeraanera-
niit allaaseraa. Tupinnann-
gilaq Elisibannguup inuu-
nera atuakldarissallugu
piukkunneqarsimammat.
Elisibannguaq inunngorpoq
ukioq 1907. Angajoqqaamini
alliartornera ilanngullugu
soqutiginartumik allaaseri-
neqarpoq.
Taamanikkullu pissutsit
tunngavigalugit atuarfikkut
- ingammik arnanut - peri-
ar fissat annikitsuaraasi-
mapput.
Atuakkami soqutiginar-
tumik oqaluttuarineqarpoq
Elisibannguup nammineq
angurusutatut aalajangerfi-
gisimasani nukittulluni qa-
noq illilluni anguniarsima-
gaa.
Arnaq nukittooq soqutigi-
naqisunik sulialik, tassa
peqqinnissaqarfimmi suli-
nermigut nunaqarfinni na-
jugarisimasamini aammalu
uiUareernermini illoqarfim-
mi sulinerata sunniuteqar-
nera ilanngullugu.
Tamattali Elisibannguaq
ilisarilersimavarput qinik-
katut landssrådemi sulinera
aqqutigalugu. Atuagaq tas-
suunakkut sanngiilaarsori-
narpoq. Soqutiginartumik
suleqatigisimasai inuit ataa-
siakkaat allagaqartinneqar-
simapput. Taakkulu sania-
tigut Atuagagdliutini aper-
sorneqartarsimanera tigu-
laa rifligineqarsimalluni
aammalu landsrådep ataat-
simiissutaaniit aamma
ilanngusisoqartarsimalluni.
Ukiorpassuarni qinikka-
tut sulisimanera isumaqar-
narpoq imaqarnerusumik
allaaserineqarsinnaagaluar-
toq. Allatsinneqarsimasut
qanittumik suleqatiginnis-
simasuinnaapput. Soqutigi-
nassagaluarpoq aamma taa-
mani nukittoruttorami isu-
maqatiginagit akerlilersor-
tarsimasaasa ilaannanngui-
nilluunniit ilaatitsisoqarsi-
masuugaluaruni. Qular-
nanngilarmi aamma akerle-
risarsimasaminiit ataqqine-
qamera minnerunngitsoq.
Tamannalu aamma ullu-
mikkut ilinniarfiusinnaa-
soq.
Atuakkap nuannequtaasa
ilagaat illumi ningiutut, an-
aanatut nuliatut nunaqqati-
tullu inuunera ilanngullugu
imaqarami.
Arnap puigunaatsup, Eli-
sibannguup atuakkiarinera
soorlu Atuakkiorfimmiit su-
li kusanarnerusumik in aar-
sameqarsimassagaluartoq.
Tassani eqqarsaatigalugu
naqinnerlutat allannerliuk-
kat amerlavallaarnerat
aammalu imarisat tullerii-
aarnerisa ilaatigut naleqqu-
tinngittanerat. Tassalu in-
gammik naggataata tungaa-
ni eqqartukkat akuleriiaar-
nerat, ukiut tulleriinngivis-
sut aammalu pisat assi-
giinngitsut qulequtap ataat-
sip ataaniitinneqartarsi-
mammata.
Ataatsimulli isigalugu qu-
janaqaaq Elisibannguup
inuunera suliaasalu ilaat
taamatut atuakkiarineqar-
mata. Una atuarluameqari-
litoq qanortorlu atuakkap
inuup taassunga inuunera-
nut suli naleqqunnerusu-
mik tullissaqarnissaanut
isummertitsigili.
»Elisibannguaq«,
Kaaleeraq Møller,
qupp. 112,
akia kr. 168,00,
Atuakkior/ik.
Elisabeth Johansen 1. aug. 85’inik ukioqalerpoq tamanna
AtuakkiorHup malunnartinniarpaa atuakkamik »Elisi-
bannguaq«mik. Ukiut ingerlaneranniinuppassuit juumooq
taanna pitsak Uummannameersoq naapittarpaat, aana
dronning Margrethe Elisabeth Johansen 1982’imi pulaaraa.
Elisabeth Johansen blev 85 år den 1. august, og det har
Atuakkior/ik markeret med bogen »Elisibannguaq«. Mange
mennesker har i årenes løb haft berøring med den stoute
jordemoder fra Uuammanaq, her er det dronning Margre-
the, der besøger Elisabeth Johansen i 1982.
Et rigt liv
NUUK - Det grønlands-
ke forlag Atuakkiorfik
har i anledning af Elisa-
beth Johansen 85 års
fødselsdag den 1. august
udgivet en bog om Elisi-
bannguaq, som hun bli-
ver kaldt. Bogen er skre-
vet af Karl Møller, der
har været borgmester i
Uummannaq.
Bogen beskriver Elisi-
bannguaqs liv fra barn-
dommen i det gamle
Grønland under koloniti-
den. Dengang var der,
især for kvinder, næsten
ingen uddannelsesmulig-
heder, og det var derfor
en sjældenhed, at Elisi-
bannguaq gennemførte
en uddannelse til jorde-
moder i Danmark.
Efter kortere tids ar-
bejde på sygehuset i
Uummannaq virker Eli-
sibannguaq i en lang år-
række som sundheds-
myndighed i flere bygder
i distriktet. Da hun blev
enke, flyttede hun tilba-
ge til Uummannaq for at
sikre sine børn skolegang
og uddannelse.
I 16 år var Elisibann-
guaq medlem af Grøn-
lands landsråd, valgt i
Uummannaq kreds.
Hendes politiske syns-
punkter var så markan-
te, at hun blev benævnt
som landsrådets eneste
mandfolk.
Elisabeth Johansen
har haft et liv med meget
indhold. Mennesket Elis-
bannguaq fortjener dog
en endnu bedre bog, end
den som netop er blevet
udgivet. Der er især mod
slutningen forvirring i
afsnittenes indhold, og
der er igen for mange sta-
vefejl.
Men det er en læse-
værdig bog. Gid den i sig
selv vil give en inspira-
tion til endnu en bog om
den agtværdige dame.
Nunatsinni landsrådi 1971’imi landshøvding N. O. Chri
stensen siuttoralugu. Elisabeth Johansen 1959’imiit
1975’imutlandsrådimiarnartatuaalluniilaasortaavoq. Poli-
tikkikkut isumai ima sakkort u tigisarp u t all aat taaneqartar-
luni »Landsrådip angutitatuaa«!
Grønlands landsråd 1971 med landshøvdingN. O. Christen-
sen i spidsen. Elisaberth Johansen var fra 1959 til 1975
medlem af landsrådet som den eneste kvinde. Hendes politi-
ske meninger var så markante, at hun også blev kaldt for
»Landsrådets eneste mandfolk«!