Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.08.1992, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 24.08.1992, Blaðsíða 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 97 1992 S:™: mi: Elisabeth Johansenip kajumiss useqarn erujussuani qitorna- minut ingerlateqqippaa. Ernera Lars Emil Johansen 1971’imi landsrådimut qinigaavoq, aanalu anaanaq er nera- lu qeqqarliullutik assilisissimapput. Elisabeth Johansen 1975’imi landsrådimit tunuarmat ernerisa aappaata, Seve- rin Johansenip, landsrådimi inaa tiguaa, Uummannami qi- nigaasimalluni. Elisabeth Johansens store engagement har hun givet videre til sine børn. 11971 blev hendes søn Lars Emil Johansen valgt til landsrådet, og mor og søn er her fotograferet i midten. Da Elisabeth Johansen trak sig tilbage i 1975, over- togen anden søn, Severin Johansen, hendes plads i landsrå- det, valgt i Uummannaq. Elisibannguaq NUUK - Atuakkami nutaa- mi allaaserineqarpoq lands- rådemi ukiuni 16-ini Uum- mannap qinersivianiit qini- gaalluni ilaasortaasimasoq Elisabeth Johansen, Elisi- bannguaq. Atuagaq saq- qummersinneqarpoq ukioq manna Elisibannguup 85- inik ukioqalerneranut ma- lunnaatitut. Elisibannguaq 1959-imiit 1975-i ilanngullugu landsrå- demi ilaasortaavoq. Ukiuni taakkuna landsrådemi suli- assat pingaarutilippassuit oqaluuserineqartarsimap- put. Atuakkiortup Elisibann- guup inuunera meeraanera- niit allaaseraa. Tupinnann- gilaq Elisibannguup inuu- nera atuakldarissallugu piukkunneqarsimammat. Elisibannguaq inunngorpoq ukioq 1907. Angajoqqaamini alliartornera ilanngullugu soqutiginartumik allaaseri- neqarpoq. Taamanikkullu pissutsit tunngavigalugit atuarfikkut - ingammik arnanut - peri- ar fissat annikitsuaraasi- mapput. Atuakkami soqutiginar- tumik oqaluttuarineqarpoq Elisibannguup nammineq angurusutatut aalajangerfi- gisimasani nukittulluni qa- noq illilluni anguniarsima- gaa. Arnaq nukittooq soqutigi- naqisunik sulialik, tassa peqqinnissaqarfimmi suli- nermigut nunaqarfinni na- jugarisimasamini aammalu uiUareernermini illoqarfim- mi sulinerata sunniuteqar- nera ilanngullugu. Tamattali Elisibannguaq ilisarilersimavarput qinik- katut landssrådemi sulinera aqqutigalugu. Atuagaq tas- suunakkut sanngiilaarsori- narpoq. Soqutiginartumik suleqatigisimasai inuit ataa- siakkaat allagaqartinneqar- simapput. Taakkulu sania- tigut Atuagagdliutini aper- sorneqartarsimanera tigu- laa rifligineqarsimalluni aammalu landsrådep ataat- simiissutaaniit aamma ilanngusisoqartarsimalluni. Ukiorpassuarni qinikka- tut sulisimanera isumaqar- narpoq imaqarnerusumik allaaserineqarsinnaagaluar- toq. Allatsinneqarsimasut qanittumik suleqatiginnis- simasuinnaapput. Soqutigi- nassagaluarpoq aamma taa- mani nukittoruttorami isu- maqatiginagit akerlilersor- tarsimasaasa ilaannanngui- nilluunniit ilaatitsisoqarsi- masuugaluaruni. Qular- nanngilarmi aamma akerle- risarsimasaminiit ataqqine- qamera minnerunngitsoq. Tamannalu aamma ullu- mikkut ilinniarfiusinnaa- soq. Atuakkap nuannequtaasa ilagaat illumi ningiutut, an- aanatut nuliatut nunaqqati- tullu inuunera ilanngullugu imaqarami. Arnap puigunaatsup, Eli- sibannguup atuakkiarinera soorlu Atuakkiorfimmiit su- li kusanarnerusumik in aar- sameqarsimassagaluartoq. Tassani eqqarsaatigalugu naqinnerlutat allannerliuk- kat amerlavallaarnerat aammalu imarisat tullerii- aarnerisa ilaatigut naleqqu- tinngittanerat. Tassalu in- gammik naggataata tungaa- ni eqqartukkat akuleriiaar- nerat, ukiut tulleriinngivis- sut aammalu pisat assi- giinngitsut qulequtap ataat- sip ataaniitinneqartarsi- mammata. Ataatsimulli isigalugu qu- janaqaaq Elisibannguup inuunera suliaasalu ilaat taamatut atuakkiarineqar- mata. Una atuarluameqari- litoq qanortorlu atuakkap inuup taassunga inuunera- nut suli naleqqunnerusu- mik tullissaqarnissaanut isummertitsigili. »Elisibannguaq«, Kaaleeraq Møller, qupp. 112, akia kr. 168,00, Atuakkior/ik. Elisabeth Johansen 1. aug. 85’inik ukioqalerpoq tamanna AtuakkiorHup malunnartinniarpaa atuakkamik »Elisi- bannguaq«mik. Ukiut ingerlaneranniinuppassuit juumooq taanna pitsak Uummannameersoq naapittarpaat, aana dronning Margrethe Elisabeth Johansen 1982’imi pulaaraa. Elisabeth Johansen blev 85 år den 1. august, og det har Atuakkior/ik markeret med bogen »Elisibannguaq«. Mange mennesker har i årenes løb haft berøring med den stoute jordemoder fra Uuammanaq, her er det dronning Margre- the, der besøger Elisabeth Johansen i 1982. Et rigt liv NUUK - Det grønlands- ke forlag Atuakkiorfik har i anledning af Elisa- beth Johansen 85 års fødselsdag den 1. august udgivet en bog om Elisi- bannguaq, som hun bli- ver kaldt. Bogen er skre- vet af Karl Møller, der har været borgmester i Uummannaq. Bogen beskriver Elisi- bannguaqs liv fra barn- dommen i det gamle Grønland under koloniti- den. Dengang var der, især for kvinder, næsten ingen uddannelsesmulig- heder, og det var derfor en sjældenhed, at Elisi- bannguaq gennemførte en uddannelse til jorde- moder i Danmark. Efter kortere tids ar- bejde på sygehuset i Uummannaq virker Eli- sibannguaq i en lang år- række som sundheds- myndighed i flere bygder i distriktet. Da hun blev enke, flyttede hun tilba- ge til Uummannaq for at sikre sine børn skolegang og uddannelse. I 16 år var Elisibann- guaq medlem af Grøn- lands landsråd, valgt i Uummannaq kreds. Hendes politiske syns- punkter var så markan- te, at hun blev benævnt som landsrådets eneste mandfolk. Elisabeth Johansen har haft et liv med meget indhold. Mennesket Elis- bannguaq fortjener dog en endnu bedre bog, end den som netop er blevet udgivet. Der er især mod slutningen forvirring i afsnittenes indhold, og der er igen for mange sta- vefejl. Men det er en læse- værdig bog. Gid den i sig selv vil give en inspira- tion til endnu en bog om den agtværdige dame. Nunatsinni landsrådi 1971’imi landshøvding N. O. Chri stensen siuttoralugu. Elisabeth Johansen 1959’imiit 1975’imutlandsrådimiarnartatuaalluniilaasortaavoq. Poli- tikkikkut isumai ima sakkort u tigisarp u t all aat taaneqartar- luni »Landsrådip angutitatuaa«! Grønlands landsråd 1971 med landshøvdingN. O. Christen- sen i spidsen. Elisaberth Johansen var fra 1959 til 1975 medlem af landsrådet som den eneste kvinde. Hendes politi- ske meninger var så markante, at hun også blev kaldt for »Landsrådets eneste mandfolk«!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.