Atuagagdliutit - 07.09.1992, Side 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 103 1992

KAAVITTULIORTORSUAQ
NAALAKKERSUISUT SIULITTAASUATA
Lars Emil Johansenip feriarnermi misigisaa
eqqarsaatissiilaaipoq.
Kalaallit Nunaat qimappaa immiaaqqat
3,6-it KNI-llu nioqqutissatigut peqqumaataa-
sa nalikillilemeqamissaat pillugit isummat
assiginngitsorpassuit sakkortuuliuutaaruttu-
lersut, kiisalu KNI-p Namminersornerullutil-
lu Oqartussat diretøriisa soraarsitaaneri pil-
lugit isummat anoritut kaavittuliortutut tusa-
gassiuutini Namminersornerullutillu Oqar-
tussat allaffiini aasaanerani inuisaqisuni in-
gerlaaleruttortut.
Lars Emil Johansenip Floridami feriamer-
mini anorersuaq kaavittuliortuissuaq 1900-
eqamerani naalersuni sakkortunerpaatut
taaneqartoq »Andrew« nammineerluni misi-
gisaqarfigaa. Inuit millionit kuartii angerlarsi-
maffeerutsinneqarput, sulilu amerlanerusut -
naalakkersuisut siulittaasuat ilanngullugu -
ajornartorsiulemermi peqqumaatissanik pi-
siortortariaqalersippai, ajomartorsiorsinnaa-
nermullu piareersartillugit.
Massakkut suuamani angerlamut apuussi-
malerpoq, ukiamullu ataatsimiinnissami poli-
tikkikkut sulileramili aatsaat taama sakkor-
tutigisumik aningaasaqarnikkut politikkik-
kullu »kaavittuliornermut« sillimmartaarta-
riaqalerluni.
Nalaakkersuisuni sulinermini suleqatigi-
saa, IA-p siulittaasua Aqqaluk Lynge, aasap
ingerlanerani ilaatigut »Honorar-Lynge«-
mik atequsilerneqarsimavoq politikikkut su-
linermini akissarsiaqaatigalugu atorfii amer-
lavallaaqimmata. Lars Emil Johansen nammi-
neq tulluarisaminik atserneqarsinnaagunar-
poq »Tournado-Johansen« tuluttulluunniit
»Hurricane Johansen«. Sermitsiap uumigin-
nippaluttumik inuttut malersoraluarpagu-
luunniit eqqaamassallugu pingaartuuvoq naa-
lakkersuisut siulittaasuata kaavittuliortoq
taannna nammineq inuttut pilersitarinngim-
magu.
KALAALLIT NUNAATA aningaasaqamiar-
nerata taamalu aamma politikkikkut pissutsit
siunissaat sussaanngilluinnartutut oqaatigi-
sariaqarput.
Statsministerip Kalaallit Nunaata aningaa-
saqarnera pillugu siunnersuisutut ataatsimii-
taa siunissami qaamaniminnguusinnaasumik
takusassaqanngingajalluinnarpoq. Aningaa-
saqarnikkut kaavittuliortoq ukiuni kinguller-
ni marlussunni Kalaallit Nunaannik nukil-
laartitsisimasoq suli sakkukilliartulersi-
manngilarluunniit. Nunap tunisassiaminik
avammut nioqquteqarnermigut isertitarisar-
tagai suli ikiliartussapput, suliffeqearfiit nam-
minersortut suli amerlanerusut aseromeqas-
sapput, kilisaatit aalisariutillu amerlanerusut
aalisarunnaartinneqassapput, suli amerlane-
rusut suliffissaaleqilissapput, pisortanillu
ikiorsiissutisiarisartagaat ikinnerulissallutik
pisortat ataatsimut isigalugu aningaasartuu-
taat qaffaqqinneqaqqusaanngimmata.
Aningaasatigut ajomartorsiornermi kaa-
vitttuliortoq suli ingerlagallassaaq, allaammi
immaqa sakkortunerulerluniluunniit, anin-
gaasaqamerlu immini qajannareeqisoq, ma-
tumani suliffeqarfiit ataasiakkaat nunalu ta-
maat ataatsimut isigalugit, kaavittuliortumit
isamititaalluinnamissaminut ulorianartor-
siortinneqarpoq.
»Ajunaarnersuaqarneranilu avataanit
ikiorsemeqamissarput« naatsorsuutigis-
sanngilarput. Statsminister Poul Schluter aa-
saq tikeraarnermini erseqqilluinnartumik
oqarpoq ataatsimoortumik tapiissutit amerli-
neqassanngitsut. Danmarki aamma ajomar-
torsiorpoq, ukiullu tamaasa milliardit marluk
missaanni tapiissutisiarisartakkatta pigiin-
namissaat qujarutiinnartariaqarparput.
Kaavittuliornersuaq nammineq qaangemi-
assavarput.
'80-IKKUT QITEQQUNNERANNI aningaa-
saqamiamerup pitsanngoruttorfianit, rejer-
niamerup annertunerpaanerata nalaanit taar-
sigassarsiniartarfiillu millionerpassuamik
atukkiisimanerisa nalaanit kiassuup pissusi-
viusut qeritsitsiviata nillemersua massakut
aporaaffigaa. Silap pissusii taamattut uagut
ulluinnarni inuunitsinni ilisimaqarfiginerpaa-
gunarpagut. Silap naqitsiniisaffiata aningaa-
saqamikkullu »naqitsiniisaffiup« assigiinn-
gissutaat tassaaginnarpoq aningaasaqamik-
kut naqitsiniisaffik silamiigani illup iluaniim-
mat. Taamaattumik inuunerput tamaat suti-
gut tamatigut sunniuteqarfigaa.
KALAALLIT NUNAATA oqaluttuarisaane-
rani ukiorluusamerpassuit piniagassaqar-
fiunngitsut takkuttarsimapput. Nunasiaqar-
neq kiisalu illoqarfmni nunaqarfinnilu nunas-
siortorneq aallartinngikkallarmat qangarsuaq
ajornartorsiut taaanna ilungersunartarsima-
qaaq: Piniartut allamut piniagassalimmut
nuuttariaqartaiput, perlerlutilluunniit to-
quinnartariaqarlutik, soorlu ullutsinni taman-
na aamma pisartoq, Afrika eqqarsaatigiinna-
raanni. Kingorna naalagarsuit perlernaveeq-
qutaannamik ikiorsiisalerput. Pissutsit taa-
maapput, kialuunniit nalunngilaa ukiut ta-
marluinnaasa ukiussamut peqqumaatissanik
katersisariaqarami, perlerluni toqussanngik-
kuni.
ULLUMIKKUT TAPIISSUT1TIGUT aaqqis-
suussinerit ikiueriaatsillu annertoqalutillu
pisarioqisut pigaavut, ajunngitsorsiassaaga-
luarlutik inuit ataasiakkaat inuuginnamiarlu-
tik annanniarnissaminni nammineq iliuuse-
qarnissaminnut akisussaassuseqamerannik
annertuumik arsaarinnissimasut. Ullumik-
kut pisatigut ajomartoortoqaraangat periu-
saasartoq siulleq tassaasanngilaq atuinermik
annikillisitsineq, tassaasarlunili pisortat -
Namminersomerullutik Oqartussat - ajor-
nartorsiutinik aaqqeeqqullugit suaartameq.
Inuppassuit taamatut qisuariartarput, suleqa-
tigiiffiappasuillumi kattuffiillu aamma taama-
tut qisuariartarlutik.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQAR-
TUSSAT politikerillu inuiaqatigiit soqutigi-
saannik isumaginnittussanngorlugit innut-
taasunit qinikkat ajornartorsiutit aaqqiivigi-
niarlugit sapinngisamik iliuuseqarnissamin-
nut soorunami pisussaaffeqarput, matumani
namminneq inuunerminni atuinerminnik an-
nikilliliinermikkut, taamaalilluni innnuttaa-
sunut piumasaqaatitik eqqarsaatigalugit piu-
massuseqamertik maligassiuinermikkut qu-
larutissaajunnaarsillugu.
Politikerit ilarpassui - nunalu tamakkerlu-
gu kattuffiit - ’80-ikkut qiteqqunnerini anin-
gaasaqarnerup kissattoorujussuarneranut
akisussaaqataapput, kissattoorujussuame-
rullu kingunerisaanik aningaasaqarnikkut
naqitsiniisaffeqalernera ullumikkut misigisi-
mavarput. Angorusutat nalunanngitsumik
qaffasippallaarsimapput, politikerilu innut-
taasunut neriorsuuteqartamerminni immin-
nut ingiamiutiinnavissimallutik. Neriorsuu-
tit tamakku ilaatigut akissaqartinneqanngik-
kaluarlutik piviusunngortinneqartarsimap-
put. Neriorsuutit ilarpassui atugarissaamis-
saq eqqarsaatigalugu nunanut allanut piviu-
sorsiorpalaanngitsumik sanilliussiniartamik-
kut pilersimapput. Neriorsuutit ilarpassui
qallunaat pissutsitigut atugaannik aallaavillit
politikkikkut kalaaliuniaqisunit »kalaallinut
aaqqiissutisssatut« taallugit piviusunngortin-
niameqartarsimapput.
NERIORSUUTIT TAMAKKU tamarmik in-
nuttaasunit qujarunneqartarsimapput. Akili-
gassartaalu ullumikkut akilerniartussann-
gorpagut, kisianni qanoq iliorluta? (AG-p paa-
sisai naapertorlugit massakkut aningaasanut
inatsisissatut siunnersuummi 200 millioner
koruunit suli amigaatigineqarput!).
Marlunnik periarfissaqarpoq. Danmarkimi
nunanilu allani atugarissaarfiusuni pisamer-
tut iliortoqarsinnaavoq, tassa qanoq akeqas-
sagaluarpalluunniit annertussaneq aqqutiga-
lugu ajornartorsiutit qaangemiarsaralugit.
Tamanna - soorlu Danmarkimi taamaattoq -
sipaarniapiloornikkut nunanillu allanit anin-
gaasanik taarsigassarsiniarnermik taperlugu
ingerlanneqarsinnaavoq, tamannalumi atual-
lalereersimavarput.
Periarfissap aappa tassa qanga kalaallit
ileqqorisartagaat, pingaartumillu ullumi min-
nerunngitsumik piniartukkormiunit qular-
nanngitsumik eqqaamaneqartoq: Piniagassa-
killiomerup (aningaasakilliomerup) nalaa ta-
maat piumasaqarfiunnginnerusumik inuu-
nikkut. Ileqqut allanngortillugit, matumani
nerisat allanngortillugit, uumasut aalisakkal-
lu pisarineqarsinaareersut inuuniutigalugit,
pisat ataasiakkaat tamakkiisumik atorluarlu-
git (tuttututassi quttoraannai tikiuttarnagitl),
peqqumaatissanillu katersilluni.
Eqqarsariarnartorujussuuvoq imaagunar-
mat piniartut pissakilliornerusut ajomartor-
siornerup nalaanni ajornartorsiunnginnerul-
lutik inuusartut. Illoqarfimmiunuku kaavittu-
liortorsuarmit eqqomeqartut.
TORNADOEN
DER ER EN VIS ironi i landsstyreformand
Lars Emil Johansens sommerferieoplevelse.
Han forlod et Grønland, hvor turbulente
synspunkter om alt fra 3,6-øl til afskrivning af
KNI’s varelagre samt fyringer af både KNI-
direktør og hjemmestyre-direktør gik som
en hvirvelvind gennem medierne og rundt i
hjemmestyrets sommer-tomme kontorer.
På sin ferie i Florida oplevede han en rigtig
hvirvelvind, den værste tornado i dette år-
hundrede, »Andrew«, som gjorde en kvart
millioner mennesker hjemløse og fik endnu
flere - indusiv landsstyreformanden - til at
måtte købe nødrationer og forberede sig på
en eventuel nødsituation.
Nu er han kommet vel hjem og kan se frem
til et efterår, hvor han meget vel kan komme
til at opleve den værste økonomiske og poli-
tiske tornado i hans karriere.
Sommeren har allerede givet hans koali-
tionspartner i landsstyresamarbejde, IA-for-
mand Aqqaluk Lynge, tilnavnet »Honorar
Lynge« på grund af hans sans for politiske
tillidsposter med penge i. Han selv kan pas-
sende få tilnavnet »Tornado Johansen« eller
på engelsk »Hurricane Johansen«. Uanset
den hadske kampagne, som Sermitsiaq kører
mod ham personligt, er det dog vigtigt at
huske, at det ikke er landsstyreformanden
personligt, der skaber tornadoen.
VEJRUDSIGTEN for Grønlands økonomi og
dermed for det politiske klima er simpelt hen
elendig.
Statsministerens rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi ser næsten in-
gen lyspunkter, tværtimod. Den økonomiske
tornado, der har lammet Grønland gennem
de sidste par år, er end ikke i aftagende.
Landets eksportindtægter vil falde yderlige-
re, endnu flere private virksomheder vil blive
ødelagt, flere trawlere og kuttere skal ud af
fiskeriet, flere vil blive arbejdsløse, og de
skal have mindre offentlig hjælp, fordi de
samlede offentlige udgifter ikke må stige.
Den økonomiske krise-tornado vil fort-
sætte, måske endda med øget styrke, og det
korthus, som enhver økonomi er, både for
den enkelte virksomhed og hele landet, er i
fare for at blæse fuldstændig sammen.
Og vi skal ikke vente os yderligere »kata-
strofehjælp« ude fra. Statsminister Poul
Schluter sagde klart under sit sommerbesøg,
at bloktilskuddet ikke vil stige. Danmark har
det heller ikke for godt, og vi skal nok være
glade for blot at bevare de omkring to milliar-
der, som vi får hvert år.
Vi skal klare tornadoen selv.
DET ER VARMFRONTEN fra den totalt
overophedede økonomi i midten af 80’eme,
hvor rejefiskeriet boomede og kreditforenin-
gerne slap millionerne løs, der nu møder
koldfronten ffa virkelighedens lfysekammer.
Vi kender faktisk mønstret bedre end de fle-
ste fra det klima, der er vores dagligdag.
Forskellen på det klimatiske lavtryk og det
økonomiske er blot, at det økonomiske lav-
tryk ikke ligger uden for vinduerne men in-
denfor. Derfor påvirker det alle sider af vores
dagligdag.
GRØNLANDS historie er fuld af perioder
med misfangst. I helt gamle dage, før koloni-
sationen og bosættelsen i byer og bygder, var
problemet lige så enkelt, som det var barskt:
Man måtte bryde op, finde dyr nogle andre
steder, eller dø af sult, sådan som det sker i
dag i for eksempel Afrika. Senere kom der
lidt hjælp fra Kongelig grønlandske Handel,
staten, så man lige akkurat kunne overleve.
Sådan var det bare, og enhver vidste, at det
år for år handlede om at samle forråd, hvis det
pludselig skulle gå galt.
I DAG har vi et stort og indviklet system af
forskellige støtteordninger, velfærdsordnin-
ger, der er goder, men som også i stor ud-
strækning har taget ansvaret for overlevel-
sen fra den enkelte. Den umiddelbare reak-
tion i dag er derfor ikke at skrue ned for
blusset, når der er misfangst, men at råbe og
skrige op om, at det offentlige - hjemmesty-
ret - må løse problemerne. Sådan reagerer
mange personligt, og sådan reagerer mange
af organisationerne.
HJEMMESTYRET og de politikere, der er
valgt af befolkningen til at varetage dens in-
teresser, har naturligvis en pligt til at gøre alt
for at løse problemerne, herunder selv i de-
res livsstil at skrue ned for blusset, så der
ikke opstår tvivl om deres egen vilje til at gå
foran med de holdninger, de forlanger af be-
folkningen.
Mange af politikerne - og de landsdækken-
de organisationer - har selv et medansvar for
den overophedning af økonomien i midten af
80’eme, som er årsagen til det økonomiske
lavtryk, vi oplever i dag. Ambitionerne har
givetvis været alt for store, politikerne har
overgået hinanden i løfter til befolkningen.
Løfter, som ofte er blevet indfriet uden, at
der egentlig var råd til det. Løfter, som ofte
har været båret af urealistiske sammenlig-
ninger med andre lande om velfærd. Løfter,
der ironisk nok ofte er inspireret af danske
forhold, men som er blevet »solgt« politisk
som »grønlandske løsninger« af meget »na-
tionale« grønlandske politikere.
BEFOLKNINGEN har sagt »ja tak« til alle
løfterne. I dag skal regningen betales, og
hvordan gør vi så det? (Så vidt AG erfarer,
mangler der stadig 200 millioner kroner i det
nuværende finanslovsforslag!).
I virkeligheden er der to veje. Enten at tro
på, at man - som i Danmark og alle andre
velfærdssamfund - for enhver pris skal forsø-
ge at skabe fornyet vækst og således vokse
sig ud af problemerne. Det kan - også som i
Danmark - forudsætte en økonomisk heste-
kur kombineret med udlandslån, og det er
den vej, vi foreløbig er slået ind på.
Den anden vej er den gamle grønlandske,
som givetvis stadig findes i baghovedet man-
ge steder, ikke mindst hos fangerbefolknin-
gen: Leve enklere, simplere og billigere så
længe der er (økonomisk) misfangst. Ændre
vaner, herunder spisevaner, leve af de dyr og
fisk, der trods alt er, udnytte det enkelte dyr
maksimalt (ingen halve rensdyrkroppe i ljel-
dene!), samle nødrationer.
Det er i hvert fald tankevækkende, at det
i dag nok er de fattige fangere, der klarer sig
bedst i en nødsituation. Det er byboerne, der
er i klemme i tornadoen.