Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 02.10.1992, Page 15

Atuagagdliutit - 02.10.1992, Page 15
NIVIARSIAQ Inissat amerlanerusut! Illuliortiternerulemikkut suliffissaaleqineq millisarniameqarsinnaavoq (JLA) - NIVIARSIAMI kin- 15 Iniminnik attartortut iniminnut tunngasutigut pissutsinut toqqaannartumik piviusumillu sunniuteqartariaqarput. Lejerne bør have direkte og reel indflydelse på de boliger, de råder over. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth) gullermik saqqummersumi eqqartukkatta ilagaat SIU- MUP inissaqarneq pillugu seminareqartitsinissaa kommunalbestyrelseni In- atsisartunilu ilaasortanit 25-init, sanaartuinermi namminersorlutik inuussu- tissarsiutilinnit, Lejerbo- mit, Lejernes Landsorgani- sationimit, Kooperative Ar- kitekter A/S-imit kiisalu By- fornyelsesselskabet Dan- markimit peqataaffigine- qartussaq. Seminareqarne- rup naammassineqarnissaa- nut partiip ineqarneq pillu- gu suleqatigiissitaa Eskimo Management A/S-ilu piler- saarusiortuupput. Siulersuisuunerit peqa- taasunut suliassiissutaat er- seqqissuuvoq: Inissanik 3.000-it missaanniittunik amigaateqarnerput qaan- gerniarlugu qanoq iliomis- satsinnik tikkuussisinnaa- visi? Suliassarmi tamanna SIUMUP kommunalbesty- relseni Inatsisartunilu ilaa- sortaatitaasa eqqumaffigil- luaraluarlugu sulissuteqar- figiniartuaraluarlugulu suli aaqqiisssutissaqartinngim- massuk. Inuuneq pitsaasoq Sapaatip akunnerata naan- nerani tamanna pillugu isu- marpassuit siunnersuuter- passuillu takkussorput. Ta- makkuli ineqarnerinnavim- mut tunnganatik aammat- taaq inigisat suliffeqarner- mut, meeqqanut, inuusut- tunut, ilaqutariinnermut, utoqqartatsinnut, aningaa- saqarnitsinnut, kultureqar- nitsinnut peqqissuseqarnit- sinnullu qanoq sunniute- qartarnerannik imaqarti- terput. Ineqarnikkut ingerlatse- riaatsimi inuunerup pitsaa- nerulernissaa siunertarine- qartariaqarpoq, siunertari- neqartariaqarmat attartor- tut namminneq inuuner- minnik nakuunerulersitsi- nissaat aammalu inuttut, atugaqarnikkut aningaasa- tigullu isumalluutit pioreer- sut inerititaqarfiulluartu- mik siunertaqarluartumillu iluaqutiginissaat qulakkeer- neqartariaqarluni. Tamakku iluaqutigine- qarluarnerusinnaapput inissianik pisortat attartor- titaannik ataatsimoortumik ingerlatsinermi aserfallat- saaliuinermilu erseqqinne- rusunik periaaseqartoqale- raluarpat. Inigisallu qanoq ittuunerat ineqartunut so- qutiginartunngortissagaan- ni pisariaqarpoq ineqarne- rup Namminersornerullu- tik Oqartussanit kommuni- nillu avissaartinneqarnis- saa. Attartortut sunniutaat Attartortut attartukkamin- nut toqqaannartumik piviu- sumillu sunniuteqarsinnaa- lertariaqarput. Missinger- sersuutit, naatsorsuutit, in- gerlatsinerup, aserfallatsaa- liuinerup, allaffissornerup nutaannillu sanaartuinerup suliarineqarneranni peqa- taatinneqartariaqarput. Ineqarnermut akiliutissa- nik qaammatikkaartumik ilaatigullu pisariaqanngivis- sumik eqqaasinneqartuar- tarnerit isumaliutersuutinit nutaannit taarserneqartari- aqarput.tassami qaammam- mut akiliutissat aalajangiif- figeqataaffigineqar tann - gimmata. Inigisamut akiliu- tissat qaammammut 3.000 kr.-niuppata ukiuni qulini akiliutit 360.000 kr.-ninn- gorsimassapput. Taakkumi akilerumallugit inuit nam- minneq suleruluttariaqar- tarput aammalu sunniute- qarfigineqarsinnaagaluar- lutik inissiaateqarnermik ingerlatseqatigiifliliomik- kut. Attartortut kattutaarner- mikkut ingerlatsinermi an- ingaasartuutaasartunut sunniuteqalersinnaagaluar- put, soorluttaaqoqartussaa- sut attartortullu pissutiga- lugit ineqarnermut akiliutit aningaasartuutit tunngavi- galugit annertussusilerne- qartariaqaraluartut. Nutaamlk isumaliutit Taamaaliussagaannili nu- taannik isumaliuteqartaria- qarpoq. Tamatumani piu- masarineqassaaq ineqarneq pillugu pingaarnerutitanik ingerlatseqatigiiffiit Nam- minersornerullutik Oqar- tussanit kommuninillu ma- littarisassiuunneqarnissaat aammalu nutaanik sanaar- tuinissat nutarterinissallu erseqqissunik killilerneqar- nissaat. Kommunit ingerlatseqa- tigiiffissanik pilersitsisuu- sariaqarput nakkutilliisuu- sariaqarlutillu. Naammassiniagassanik annikitsunnguanik killiler- luakkanilli pilersaarusiorto- qartariaqarpoq attartortut, kommunini ingerlatsinermi sullissisut aalajangiisartul- lu akornanni aporfippasuar- nik uppikaatiterilersinnaa- sunik. Aammami inatsisinik al- lanngortitsinissaq pisaria- qassaaq tamannali ineqar- nermut avatangiisinullu tunngasunik isumalioriaat- sip allanngortinneqarnis- saata tunngavilerneqarnis- saanit ajornannginnerujus- suuvoq. Akikillisaaneq Naak Namminersornerullu- tik Oqartussat nutaannik il- luliortitsinermi aningaasar- tuutigisartagaat 80 %-inut qaffanneqaraluartut kom- munit amerlanersaasa sin- neruttut 20 %-it tigoriaan- nagassaateqannginnertik pissutigalugu aningaasaliif- figisinnaanngilaat. Tamatu- munnga pissutaanerpaavoq sanaartukkat ingerlaannar- tumik akilerneqartartus- sanngornerat. Seminareqartitsinermi peqataasut aammattaaq siunnersuu tigigaluarpaat tigoriaannagassaqalernis- saq annerulerssikkumallu- gu Namminersornerullutik Oqartussat aalajangersima- sunik siunertaqartitanik taarsigassarsinermikkut taarsigassarsisitsisartut re- alkreditit periaasiisa assipa- luinik periaaseqarlutik an- ingaasaliissuteqarnermik- kut inissiornernik nutarte- rinernillu amerlanernik su- liassaqartitsilersinnaagalu- artut. Taamaaliornikkut ataatsikkut akiliisarneq qi- mallugu ingerlaavartumik tapiissuteqartoqartarsin- naalissagaluarpoq, asser- suutigalugu emianut akiliu- tissat qulakkeerneqarnis- saannut. Ukiorpassuarni illuliori- aatsip akikinnerulersinne- qarnisssaa eqqartorneqar- tarsimavoq, aammami ap- partitsisoqaraluarpoq naammanngilluinnartumil- U. Peqataasut isumaqarput katiterlugit nappariaan- nanngukkanik nammineer- luta sanaartuileraluarutta aammalu katitigassat ilaasa pitsaassusissaat appaallat- sinneqarsinnaagaluarpat kiisalu illuliortitsineq ta- maat isigalugu nuna tamak- kerlugu kommunikkaartu- millu pilersaarusiorneq pit- saanerusunngortinneqara- luarpat, taava ullumikkor- nit akikinnerusunik ILLU- LIORSINNAALISSAGA- LUARPUGUT. Isumaliutigineqartaria- qarpoq illuliornermi kva- dratmeterimut qanoq ake- qartitsiumaneq aallaaviga- lugu aningaasartuutissanik kiDiliisoqartalernissaa. (JLA) - I sidste nummer af NIVIARSIAQ omtalte vi SIUMUT’s boligpolitiske se- minar, der skulle afholdes med deltagelse af 25 kom- munal- og landstingspoliti- kere, folk fra den private bygge- og anlægssektor samt repræsentanter fra Le- jerbo, Lejernes Landsorga- nisation, Kooperative Arki- tekter A/S samt Byfornyel- sesselskabet Danmark. Par- tiets boliggruppe og Eskimo Management ApS stod for planlægning og gennemfø- relse af seminaret. Hovedbestyrelsens opga- ve til deltagerne var klar: Har I et bud på hvordan får vi flere og bedre boliger, så vi slår hul på mangel af ca. 3.000 boliger. Et problem, som SIU- MUT’s politikere i Lands- tinget og i kommunerne er meget opmærksom på, men som tiltrods for stor aktivi- tet stadig ikke er løst. Livskvalitet I løbet af een weekend kom der mange synspunkter og indstillinger. Ikke kun om boliger, så sandelig også om hvordan boliger influerer på arbejdsmarked, børn, unge, familieforhold, vore ældre, økonomien, kulturen og sundheden. De boligpolitiske mål må være at øge livskvaliteten, at sætte lejerne i en situation, hvor de kan styre deres egen tilværelse samt at sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af de menneske- lige, materielle og økonomi- ske ressourcer, der rent fak- tisk er. Disse kan udnyttes langt Suliffissaaleqlsut Illuliortiternerulemikkut suliffissaarusimanerujussu- aq inuiaqatigiinni naner- tuutaaqisoq qaangerumi- naatsorujussuarlu annikilli- sinneqassagaluarpoq. Suliarinnittussarsiuussi- nernut ilanngullugu piuma- sarineqarsinnaavoq sanaar- tuinermi nutarterinermilu suliassnut aalajangersima- sunut immikkut ilinniartit- sisoqartarsinnaanera. Soormi aningaasat killi- liussat iluanni sulisitsisu- nut inuusuttunik sivikinne- rusumik sivisunerusumi- luunniit misileerusuttunut aningaasarsiassanut tapiis- sutissanik pisortat ikiorsiis- suteqarsinnaassanngillat? Politikkerit, atorflUit tek- nikerillu sulerusussuseqar- luartut SIUMUP ineqarneq pillugu martsip 7-anni 8-an- nilu seminareqartitsinerani peqataasut Siulersuisuu- nernut annertoorujussuar- mik siunnersuutitaqarluar- tumillu nalunaaruteqarput. Nalunaarut upernaakkut bedre ved gemmemskuelig- hed i den samlede admini- stration, drift og vedligehol- delse af de offentlige udlej- ningsejendomme. Men at øge beboernes interesse for boligernes stand, kræver udskillelse af boligområdet fra Hjemmestyre og kom- muner. Lejer-indflydelse Lejerne bør nave direkte og reel indflydelse på de boli- ger, de råder over. De bør være med i udarbejdelsen af budgetter og regnskaber, i driften, vedligeholdelse, ad- ministration og nybyggeri. Det er nye tanker, der skal erstatte den for mange månedlige sure påmindelse om betaling af huslejen. En lejestørrelse, man ikke har noget forhold til. En husleje for en lejlighed til 3.000 kr. om måneden giver en udgift på 360.000 kr. på 10 år. Pen- ge, man selv har slidt og slæbt for at kunne betale, og som man burde have indfly- delse på gennem et boligsel- skab. Lejerne kunne organisere sig til og få mulighed for at påvirke driftomkostninger ligesom lejen kunne fastsæt- tes efter et princip om om- kostningsbestemt husleje af hensyn til myndigheder og lejere. Ny tankegang Det kræver i høj grad en ny tankegang. Det kræver, at Hjemmestyret og kommu- nerne stimulerer og fastsæt- ter de overordnede boligpoli- tiske spilleregler for selska- ber og rammer for nybyggeri og renovering. ataatsimiinnermi SIUMUP ineqarneq pillugu oqaaseqa- tartuanit, Ane-Sofie Ham- mekenimit, Naalakkersui- sunut tunniunneqarpoq, Kommunerne skal pålæg- ges at sikre etablering af dis- se selskaber ligesom de skal føre tilsyn med selskaberne. Man kunne starte i det små, nemlig en række små og afgrænsede projekter for at motivere til nedrivning af den høje og tykke mur mel- lem beboerne, det admini- strative personale i kommu- nerne og beslutningstager- ne. Store reformer og grund- læggende ændringer tager tid, både for beboerne og for det administrative persona- le. Det kræver også en æn- dring af lovgivningen, men det er en lettere opgave end at få skabt basis for en hold- ningsændring til boligen og miljøet. Billiggørelse Selvom Hjemmestyrets an- del til nybyggeri er forhøjet til 80%, har de fleste kom- muner stadig ikke likvidi- tetsmæssig mulighed for at finansiere de resterende 20%. Det skyldes primært, at byggeriet skal afregnes kontant. Deltagerne på seminaret foreslog også, at Hjemme- styret øger likviditeten gen- nem formålsbestemt låne- optagelse med henblik på re- alkreditlignende finansie- ring af flere nye boliger og renoveringsopgaver. Istedet for kontantfinansiering kunne der blive tale om lø- bende drifttilskud, f.eks. i form af en rentesikring. Der har gennem mange år været talt om billiggørelse af boligbyggeriet, og der er og- så sket noget på området, men ikke nok. isumassarsiarpassuillu mis- issoqqissaarlugillu naliliiffi- gineqamissaat ilanngullugit saaffiginnissutigineqarlu- tik. Deltagerne mente, at så- fremt der kan produceres standardelementer lokalt og såfremt man for visse ele- menter reducerer kvalitets- niveauet samt havde en bed- re overordnet og lokal plan- lægning af det samlede bo- ligbyggeri, ja, så KAN det la- de sig gøre at få billigere bo- liger end idag. Man bør overveje at fast- sætte et rammebeløb som tager udgangspunkt i hvad det må koste at bygge en bo- lig pr. kvadratmeter. De ledige Større aktivitet til boligbyg- geri vil afhjælpe den store ledighed, som er en belast- ning og en næsten uover- kommelig opgave for sam- fundet. I udbuds- og licitationsbe- tingelserne kunne der stilles krav om oplæring til speciel- le former for arbejder inden- for byggeri og renovering. Og hvorfor ikke udnytte dele af rammen til offentlig hjælp som løntilskud til ar- bejdsgivere, der gerne vil prøve de unge af i en kortere eller længere tid? De kreative politikere, ad- ministratorer og teknikere, der deltog i SIUMUT’s bo- ligpolitiske seminar den 7. og 8. marts afleverede en omfattende rapport og ind- stillinger til Hovedbestyrel- sen. Rapporten blev under for- årssamlingen afleveret til landsstyret af SIUMUT’s boligpolitiske ordfører, Ane Sofie Hammeken, med an- modning om at analysere de mange ideer. Flere boliger! Større aktiviteter indenfor boligbyggeri kan afhjælpe den store ledighed

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.