Atuagagdliutit - 02.10.1992, Blaðsíða 15

NIVIARSIAQ
Inissat amerlanerusut!
Illuliortiternerulemikkut suliffissaaleqineq millisarniameqarsinnaavoq
(JLA) - NIVIARSIAMI kin-
15
Iniminnik attartortut iniminnut tunngasutigut pissutsinut
toqqaannartumik piviusumillu sunniuteqartariaqarput.
Lejerne bør have direkte og reel indflydelse på de boliger, de
råder over. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth)
gullermik saqqummersumi
eqqartukkatta ilagaat SIU-
MUP inissaqarneq pillugu
seminareqartitsinissaa
kommunalbestyrelseni In-
atsisartunilu ilaasortanit
25-init, sanaartuinermi
namminersorlutik inuussu-
tissarsiutilinnit, Lejerbo-
mit, Lejernes Landsorgani-
sationimit, Kooperative Ar-
kitekter A/S-imit kiisalu By-
fornyelsesselskabet Dan-
markimit peqataaffigine-
qartussaq. Seminareqarne-
rup naammassineqarnissaa-
nut partiip ineqarneq pillu-
gu suleqatigiissitaa Eskimo
Management A/S-ilu piler-
saarusiortuupput.
Siulersuisuunerit peqa-
taasunut suliassiissutaat er-
seqqissuuvoq: Inissanik
3.000-it missaanniittunik
amigaateqarnerput qaan-
gerniarlugu qanoq iliomis-
satsinnik tikkuussisinnaa-
visi?
Suliassarmi tamanna
SIUMUP kommunalbesty-
relseni Inatsisartunilu ilaa-
sortaatitaasa eqqumaffigil-
luaraluarlugu sulissuteqar-
figiniartuaraluarlugulu suli
aaqqiisssutissaqartinngim-
massuk.
Inuuneq pitsaasoq
Sapaatip akunnerata naan-
nerani tamanna pillugu isu-
marpassuit siunnersuuter-
passuillu takkussorput. Ta-
makkuli ineqarnerinnavim-
mut tunnganatik aammat-
taaq inigisat suliffeqarner-
mut, meeqqanut, inuusut-
tunut, ilaqutariinnermut,
utoqqartatsinnut, aningaa-
saqarnitsinnut, kultureqar-
nitsinnut peqqissuseqarnit-
sinnullu qanoq sunniute-
qartarnerannik imaqarti-
terput.
Ineqarnikkut ingerlatse-
riaatsimi inuunerup pitsaa-
nerulernissaa siunertarine-
qartariaqarpoq, siunertari-
neqartariaqarmat attartor-
tut namminneq inuuner-
minnik nakuunerulersitsi-
nissaat aammalu inuttut,
atugaqarnikkut aningaasa-
tigullu isumalluutit pioreer-
sut inerititaqarfiulluartu-
mik siunertaqarluartumillu
iluaqutiginissaat qulakkeer-
neqartariaqarluni.
Tamakku iluaqutigine-
qarluarnerusinnaapput
inissianik pisortat attartor-
titaannik ataatsimoortumik
ingerlatsinermi aserfallat-
saaliuinermilu erseqqinne-
rusunik periaaseqartoqale-
raluarpat. Inigisallu qanoq
ittuunerat ineqartunut so-
qutiginartunngortissagaan-
ni pisariaqarpoq ineqarne-
rup Namminersornerullu-
tik Oqartussanit kommuni-
nillu avissaartinneqarnis-
saa.
Attartortut sunniutaat
Attartortut attartukkamin-
nut toqqaannartumik piviu-
sumillu sunniuteqarsinnaa-
lertariaqarput. Missinger-
sersuutit, naatsorsuutit, in-
gerlatsinerup, aserfallatsaa-
liuinerup, allaffissornerup
nutaannillu sanaartuinerup
suliarineqarneranni peqa-
taatinneqartariaqarput.
Ineqarnermut akiliutissa-
nik qaammatikkaartumik
ilaatigullu pisariaqanngivis-
sumik eqqaasinneqartuar-
tarnerit isumaliutersuutinit
nutaannit taarserneqartari-
aqarput.tassami qaammam-
mut akiliutissat aalajangiif-
figeqataaffigineqar tann -
gimmata. Inigisamut akiliu-
tissat qaammammut 3.000
kr.-niuppata ukiuni qulini
akiliutit 360.000 kr.-ninn-
gorsimassapput. Taakkumi
akilerumallugit inuit nam-
minneq suleruluttariaqar-
tarput aammalu sunniute-
qarfigineqarsinnaagaluar-
lutik inissiaateqarnermik
ingerlatseqatigiifliliomik-
kut.
Attartortut kattutaarner-
mikkut ingerlatsinermi an-
ingaasartuutaasartunut
sunniuteqalersinnaagaluar-
put, soorluttaaqoqartussaa-
sut attartortullu pissutiga-
lugit ineqarnermut akiliutit
aningaasartuutit tunngavi-
galugit annertussusilerne-
qartariaqaraluartut.
Nutaamlk isumaliutit
Taamaaliussagaannili nu-
taannik isumaliuteqartaria-
qarpoq. Tamatumani piu-
masarineqassaaq ineqarneq
pillugu pingaarnerutitanik
ingerlatseqatigiiffiit Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussanit kommuninillu ma-
littarisassiuunneqarnissaat
aammalu nutaanik sanaar-
tuinissat nutarterinissallu
erseqqissunik killilerneqar-
nissaat.
Kommunit ingerlatseqa-
tigiiffissanik pilersitsisuu-
sariaqarput nakkutilliisuu-
sariaqarlutillu.
Naammassiniagassanik
annikitsunnguanik killiler-
luakkanilli pilersaarusiorto-
qartariaqarpoq attartortut,
kommunini ingerlatsinermi
sullissisut aalajangiisartul-
lu akornanni aporfippasuar-
nik uppikaatiterilersinnaa-
sunik.
Aammami inatsisinik al-
lanngortitsinissaq pisaria-
qassaaq tamannali ineqar-
nermut avatangiisinullu
tunngasunik isumalioriaat-
sip allanngortinneqarnis-
saata tunngavilerneqarnis-
saanit ajornannginnerujus-
suuvoq.
Akikillisaaneq
Naak Namminersornerullu-
tik Oqartussat nutaannik il-
luliortitsinermi aningaasar-
tuutigisartagaat 80 %-inut
qaffanneqaraluartut kom-
munit amerlanersaasa sin-
neruttut 20 %-it tigoriaan-
nagassaateqannginnertik
pissutigalugu aningaasaliif-
figisinnaanngilaat. Tamatu-
munnga pissutaanerpaavoq
sanaartukkat ingerlaannar-
tumik akilerneqartartus-
sanngornerat.
Seminareqartitsinermi
peqataasut aammattaaq
siunnersuu tigigaluarpaat
tigoriaannagassaqalernis-
saq annerulerssikkumallu-
gu Namminersornerullutik
Oqartussat aalajangersima-
sunik siunertaqartitanik
taarsigassarsinermikkut
taarsigassarsisitsisartut re-
alkreditit periaasiisa assipa-
luinik periaaseqarlutik an-
ingaasaliissuteqarnermik-
kut inissiornernik nutarte-
rinernillu amerlanernik su-
liassaqartitsilersinnaagalu-
artut. Taamaaliornikkut
ataatsikkut akiliisarneq qi-
mallugu ingerlaavartumik
tapiissuteqartoqartarsin-
naalissagaluarpoq, asser-
suutigalugu emianut akiliu-
tissat qulakkeerneqarnis-
saannut.
Ukiorpassuarni illuliori-
aatsip akikinnerulersinne-
qarnisssaa eqqartorneqar-
tarsimavoq, aammami ap-
partitsisoqaraluarpoq
naammanngilluinnartumil-
U.
Peqataasut isumaqarput
katiterlugit nappariaan-
nanngukkanik nammineer-
luta sanaartuileraluarutta
aammalu katitigassat ilaasa
pitsaassusissaat appaallat-
sinneqarsinnaagaluarpat
kiisalu illuliortitsineq ta-
maat isigalugu nuna tamak-
kerlugu kommunikkaartu-
millu pilersaarusiorneq pit-
saanerusunngortinneqara-
luarpat, taava ullumikkor-
nit akikinnerusunik ILLU-
LIORSINNAALISSAGA-
LUARPUGUT.
Isumaliutigineqartaria-
qarpoq illuliornermi kva-
dratmeterimut qanoq ake-
qartitsiumaneq aallaaviga-
lugu aningaasartuutissanik
kiDiliisoqartalernissaa.
(JLA) - I sidste nummer af
NIVIARSIAQ omtalte vi
SIUMUT’s boligpolitiske se-
minar, der skulle afholdes
med deltagelse af 25 kom-
munal- og landstingspoliti-
kere, folk fra den private
bygge- og anlægssektor
samt repræsentanter fra Le-
jerbo, Lejernes Landsorga-
nisation, Kooperative Arki-
tekter A/S samt Byfornyel-
sesselskabet Danmark. Par-
tiets boliggruppe og Eskimo
Management ApS stod for
planlægning og gennemfø-
relse af seminaret.
Hovedbestyrelsens opga-
ve til deltagerne var klar:
Har I et bud på hvordan får
vi flere og bedre boliger, så vi
slår hul på mangel af ca.
3.000 boliger.
Et problem, som SIU-
MUT’s politikere i Lands-
tinget og i kommunerne er
meget opmærksom på, men
som tiltrods for stor aktivi-
tet stadig ikke er løst.
Livskvalitet
I løbet af een weekend kom
der mange synspunkter og
indstillinger. Ikke kun om
boliger, så sandelig også om
hvordan boliger influerer på
arbejdsmarked, børn, unge,
familieforhold, vore ældre,
økonomien, kulturen og
sundheden.
De boligpolitiske mål må
være at øge livskvaliteten, at
sætte lejerne i en situation,
hvor de kan styre deres egen
tilværelse samt at sikre en
effektiv og hensigtsmæssig
udnyttelse af de menneske-
lige, materielle og økonomi-
ske ressourcer, der rent fak-
tisk er.
Disse kan udnyttes langt
Suliffissaaleqlsut
Illuliortiternerulemikkut
suliffissaarusimanerujussu-
aq inuiaqatigiinni naner-
tuutaaqisoq qaangerumi-
naatsorujussuarlu annikilli-
sinneqassagaluarpoq.
Suliarinnittussarsiuussi-
nernut ilanngullugu piuma-
sarineqarsinnaavoq sanaar-
tuinermi nutarterinermilu
suliassnut aalajangersima-
sunut immikkut ilinniartit-
sisoqartarsinnaanera.
Soormi aningaasat killi-
liussat iluanni sulisitsisu-
nut inuusuttunik sivikinne-
rusumik sivisunerusumi-
luunniit misileerusuttunut
aningaasarsiassanut tapiis-
sutissanik pisortat ikiorsiis-
suteqarsinnaassanngillat?
Politikkerit, atorflUit tek-
nikerillu sulerusussuseqar-
luartut SIUMUP ineqarneq
pillugu martsip 7-anni 8-an-
nilu seminareqartitsinerani
peqataasut Siulersuisuu-
nernut annertoorujussuar-
mik siunnersuutitaqarluar-
tumillu nalunaaruteqarput.
Nalunaarut upernaakkut
bedre ved gemmemskuelig-
hed i den samlede admini-
stration, drift og vedligehol-
delse af de offentlige udlej-
ningsejendomme. Men at
øge beboernes interesse for
boligernes stand, kræver
udskillelse af boligområdet
fra Hjemmestyre og kom-
muner.
Lejer-indflydelse
Lejerne bør nave direkte og
reel indflydelse på de boli-
ger, de råder over. De bør
være med i udarbejdelsen af
budgetter og regnskaber, i
driften, vedligeholdelse, ad-
ministration og nybyggeri.
Det er nye tanker, der
skal erstatte den for mange
månedlige sure påmindelse
om betaling af huslejen. En
lejestørrelse, man ikke har
noget forhold til. En husleje
for en lejlighed til 3.000 kr.
om måneden giver en udgift
på 360.000 kr. på 10 år. Pen-
ge, man selv har slidt og
slæbt for at kunne betale, og
som man burde have indfly-
delse på gennem et boligsel-
skab.
Lejerne kunne organisere
sig til og få mulighed for at
påvirke driftomkostninger
ligesom lejen kunne fastsæt-
tes efter et princip om om-
kostningsbestemt husleje af
hensyn til myndigheder og
lejere.
Ny tankegang
Det kræver i høj grad en ny
tankegang. Det kræver, at
Hjemmestyret og kommu-
nerne stimulerer og fastsæt-
ter de overordnede boligpoli-
tiske spilleregler for selska-
ber og rammer for nybyggeri
og renovering.
ataatsimiinnermi SIUMUP
ineqarneq pillugu oqaaseqa-
tartuanit, Ane-Sofie Ham-
mekenimit, Naalakkersui-
sunut tunniunneqarpoq,
Kommunerne skal pålæg-
ges at sikre etablering af dis-
se selskaber ligesom de skal
føre tilsyn med selskaberne.
Man kunne starte i det
små, nemlig en række små
og afgrænsede projekter for
at motivere til nedrivning af
den høje og tykke mur mel-
lem beboerne, det admini-
strative personale i kommu-
nerne og beslutningstager-
ne.
Store reformer og grund-
læggende ændringer tager
tid, både for beboerne og for
det administrative persona-
le. Det kræver også en æn-
dring af lovgivningen, men
det er en lettere opgave end
at få skabt basis for en hold-
ningsændring til boligen og
miljøet.
Billiggørelse
Selvom Hjemmestyrets an-
del til nybyggeri er forhøjet
til 80%, har de fleste kom-
muner stadig ikke likvidi-
tetsmæssig mulighed for at
finansiere de resterende
20%. Det skyldes primært,
at byggeriet skal afregnes
kontant.
Deltagerne på seminaret
foreslog også, at Hjemme-
styret øger likviditeten gen-
nem formålsbestemt låne-
optagelse med henblik på re-
alkreditlignende finansie-
ring af flere nye boliger og
renoveringsopgaver. Istedet
for kontantfinansiering
kunne der blive tale om lø-
bende drifttilskud, f.eks. i
form af en rentesikring.
Der har gennem mange år
været talt om billiggørelse af
boligbyggeriet, og der er og-
så sket noget på området,
men ikke nok.
isumassarsiarpassuillu mis-
issoqqissaarlugillu naliliiffi-
gineqamissaat ilanngullugit
saaffiginnissutigineqarlu-
tik.
Deltagerne mente, at så-
fremt der kan produceres
standardelementer lokalt og
såfremt man for visse ele-
menter reducerer kvalitets-
niveauet samt havde en bed-
re overordnet og lokal plan-
lægning af det samlede bo-
ligbyggeri, ja, så KAN det la-
de sig gøre at få billigere bo-
liger end idag.
Man bør overveje at fast-
sætte et rammebeløb som
tager udgangspunkt i hvad
det må koste at bygge en bo-
lig pr. kvadratmeter.
De ledige
Større aktivitet til boligbyg-
geri vil afhjælpe den store
ledighed, som er en belast-
ning og en næsten uover-
kommelig opgave for sam-
fundet.
I udbuds- og licitationsbe-
tingelserne kunne der stilles
krav om oplæring til speciel-
le former for arbejder inden-
for byggeri og renovering.
Og hvorfor ikke udnytte
dele af rammen til offentlig
hjælp som løntilskud til ar-
bejdsgivere, der gerne vil
prøve de unge af i en kortere
eller længere tid?
De kreative politikere, ad-
ministratorer og teknikere,
der deltog i SIUMUT’s bo-
ligpolitiske seminar den 7.
og 8. marts afleverede en
omfattende rapport og ind-
stillinger til Hovedbestyrel-
sen.
Rapporten blev under for-
årssamlingen afleveret til
landsstyret af SIUMUT’s
boligpolitiske ordfører, Ane
Sofie Hammeken, med an-
modning om at analysere de
mange ideer.
Flere boliger!
Større aktiviteter indenfor boligbyggeri kan afhjælpe den store ledighed