Atuagagdliutit - 05.10.1992, Síða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 115 1992

PILERSAARUTITSIALAK
KIKKUT TAMARMIK rejennguaneertorlu-
tillu aalisagannguaneertorput. Diskobugtimi
borgmesterit qerititsivitik immeqquaat
ukiup qaammataani sikuunerani suliassaqar-
titsisinnaajumallutik. Ajorpalunngikkaluar-
poq. Soorunami kikkut tamarmik rejenik aa-
lisakkanillu perusupput. Soorunami kikkut
tamarmik suliassaqarusupput.
Annikitsunnguusorinaraluartorli ataaseq
amerlasoorpassuit puigortarpaat: Rejet aali-
sakkallu taakku sumit pisarsiarissagatsigit?
Illoqarfiit arlallit
uloria-
nartorsiorput
AMIILAARNARTOQ PIVIUSORLI borgme-
sterit politikerillu puigomiarsarisaat tassaa-
voq pisuussuti umassusillit inuaqatigiit ineri-
artortinneqamerannut tungavitttut atorne-
qarsimasut ullumikkut amigaatigilersimagat-
sigit.
Amiilamartoq piviusorli unaavoq aningaa-
saqameq iluaanaaruteqarnerlu eqqarsaatiga-
lugit Royal Greenlandip A/S-ip suliffissuaati-
ni arfineq marluk arfineq pingasulluunniit
matusariaqaraluarai.
Amiilaamartoq piviusorli tassaavoq illo-
qarfinni nunaqarfmnilu arlalinni aningaasati-
gut inuussutissarsiutineqarnikkut tunnga-
vissaarusimasoq.
TAAMANI NAALAGAAFFIK isumannaalli-
saataavoq akit piviusuunngitsut atorlugit tu-
nisinermi akeqartitsinermigut. Tunisinermi
akit aalisakkat tuneqqinneqamerminni aker-
piaanut naleqqutinngittsut, tassaallutillu isu-
maginiinnermi politikkip aalisartunut inuus-
sutissaqartitsiniamerata erserneri.
Royal Greenland ullumikkut tunisassior-
nermi pisortatigut ingerlatsiviuvoq, Royal
Greenlandilu piginneqatigiilluni ingerlatsi-
viuvoq iluanaaruteqarfiuniartussaq. Royal
Greenlandip aningaasat hundrede millionit
arlallit aningaaserivinnit taarsigassarsiarisi-
mavai, aningaaseriviillu taakku piumasaraat
ingerlatseqatigiiffik illersomeqarsinnaaasu-
mik iluanaaruteqarluni ingerlassasoq.
Isumaginninnermi politikkimik ingerlatsi-
soqassapput massakkut Inatsisartut aamma
naalakkersuisut tassaapput aningaasanik atu-
gassanik amerlanerusunik akuersissuteqar-
tussat.
Suut tamarmik paasiuminartorujussuann-
gorsimagaluarput, kisianni tassa pissusiviu-
sut allatut ajomartumik isiniartariaqalersi-
mavagut.
Royal Greenlandip 1992-iinnarmi rejet qa-
lipallit naatsorsuutigisamit 80 millioner ko-
ruuninik ikinnerusumik kiisalu saarulliit
naatsorsuutigisamit 30 millioner koruuninik
ikinnerusunik isertitsissutigisimavai. Tama-
tumunnga peqatigitillugu nunat tamalaat
akomanni aningaassatigut massakkorpiaq
ajornartorsiortoqameratigut allaat immaqa
ullormut 25-40 millioner koruunit annaasar-
pai.
Immaqa paasiuminaassinnaagaluarpoq, il-
luatungaatigullu aamma taama paasiuminaat-
siginani. Soorlu assersuutigalugu tuluit pun-
diat nalikilliartuinnarpat Royal Greenlandip
nioqqutissiani Tuluit nunaanni aamma nali-
killiartuinnartumik tunisalissavai.
Pissusiviut ajoraluartumik taamaapput.
KALAALLIT NUNAAT ukiorpassuann-
gortuni pisarineqarsinnaasunut sanilliullugu
annertuallaamik tunisassiorsinnaasimavoq,
’80-ikkunnilu pissutsit sussaajunnaavipput.
Kikkut tamarmik aaalisakkannik suliffissua-
qarumapput, amerlanersaallumi suliffissuar-
taarlutik. Politikerit qinersisartutik nukatsi-
tarisimavaat, aningaasartaasalu naatsorsor-
nissaat puigorlugu.
Siullermik aningaasaqameq annaateriar-
neqarpoq Royal Greenlandip tunisanut akiti-
gut aaqqissuineratigut.
Ullumikkulli Royal Greenland tassuuna in-
gerlariaqqissinnaajusarsimavoq. Sulisut pik-
korissorujussuanngorsimapput, kisianni tu-
nisassiassat ikiligaluttuinnartut pissarsiari-
neqartalerput.
Pissusiviusut imaapput suliffissuarparu-
jussuit ukiup ilarujussuani imaqaratik uninn-
gaannartartut, tamannalu Royal Greenlandip
ukiumut 50 millioner koruunnit missaanni
aningaasartuutigisarpaa. Taakku suliffissuit
arfineq marluk arfineq pingasut matuneqar-
nerisigut sipaarneqarsinnaapput, aningaasa-
tigullu taama annertutigisumik Royal Green-
landip ajunaaruteqaatigisaramigit matunis-
saat pimoorullugu eeqqarsaatigisariaqarpaa.
Kikkut tamarmik - innuttaasut kattuffeqarfiit
politikerillu - periarfissaq taanna eqqarsaatig-
sariaqalerpaat.
TUNNGAVIUSUMIK AJORNARTORSIUT
tassaavoq Kalaallit Nunaata massakkut inuu-
niamikkut atukkat atortiinnarlugit illoqarfiit
nunaqarfiillu arlallit ingerlatiinnarnissaanut
akissaamssimagai. Qangaagaluarpat piniar-
tukkormiut piareersariarlutik allamut pinia-
gassalimmut ingerlaqqereersimassagaluar-
put.
Ullumikkulli suut tamarmik pisariunerup-
put, aviisimi Qarsorsani (pingasunngormat
AG-mut ilanngussami) Royal Greenland pi-
lersaaruteqartoq atuarneqarsinnaavoq, im-
maqa aaqqiissutaasinnaasumik. Aaqqiissutis-
saq taanna annernassagaluarpoq, taamaattor-
li sulliffinnik immaqa 1500-t missaannik pi-
lersitsinermigut inuiaqatigiit unittoorsima-
nerinit aallarteqqissinnaassallugit.
ROYAL GREENLANDIP tunisassiassaaleqi-
nini nunat allat tunisassiaataanik pisinermi-
gut qaangeriarniarpaa. Taamaaliortoqassap-
palli maani Kalaallit Nunaanni aningaasartuu-
tit suli apparteqqittariaqarput. Taamaaliunn-
gikkuta pissutsit imminnut ataqatigiilernavi-
anngillat. Taamaattumik Inatsisartut taman-
na aaqqissavaat imermut, innaallagissamut
telefoninut akiliutit assartuinermilu akiusu-
nik unammillersinnaasunik pilersitsinermik-
kut. Taavalu suleqataasut - SIK-p - akissarsi-
at ikilineqarnissaat akuerisariaqarpaat. Taava
Royal Greenlandip immaqa - Royal Grenn-
landip aqqutsisutut direktøria mianersortuu-
gami oqaaseq »immaqa« atorpaa - nunat allat
tunisissassaataat unammillersinnaasunik
akilerlugit tunisassiarisinnaassavai.
ROYAL GREENLAND-ip oqaatigisaa nam-
minersorlutik inuusstissarsiortut ukiorpas-
suarni oqaatigisareersimavaat: Kalaallit Nu-
naata tunisassiani nunani allani akititgut pit-
saasumik pissarsissutigisinnaanngippagit tu-
nisassiorsinnaanngivippugut. Taava amerla-
nerujartuinnartut isumaginninnermi ikior-
siissutinik inuussuteqalissaapput, taamaalil-
lunilu nunap aningaasaqarnera suli ajortikki-
artuinnassalluni.
Nunap suliffissuaatai arlallit taamaalilluni-
lu illoqarfippassuit ulorianartorsiortinneqar-
mata imaassinnaavoq arlaanik pisoqartoq.
Tunngaviusumik ajomartorsiutit aaqqikku-
manngikkutsigit allamullu nuulluta, taava
isertitatigut agguataarisimaneq allanngortit-
tariaqarpagut, akissarsiat sungiusimasagut
allanngortillugit peqatigiillutalu unammiller-
sinnaasumik tunisassiomeq aningaasatigut
tunngavissalerlugu.
TAMANNA ANNERNASSAAQ. Landskarsi-
mut aningaasartuutaassaaq. Qilaanaarisima-
sarpassuaraluagut pinngitsoortariaqalissava-
gut. Kisianni sulineq isumaginninnikkut
ikiorsiissutinik inuussuteqarnermit peqqin-
namerungaarpoq, aammalu tunisassiomeq
Kalaallit Nunaannut pitsaanerujussuuvoq
Danmarkimit ataatsimoortumik tapiissutinik
inuussuteqarnermit.
ROYAL PLAN
ALLE RÅBER på rejer og fisk. Borgmestre-
ne i Disko Bugten og flere andre steder vil
have fyldt deres fryselagre, så der er beskæf-
tigelse til vintermånederne med islæg.
Det lyder logisk. Selvfølglig vil alle have
rejer og fisk. Selvfølgelig vil alle have fuld
beskæftigelse.
Der er blot en lille detalje, som mange
overser: Hvor pokker skal rejerne og fiskene
komme fra?
Syv-otte byer
i fare
DEN UHYGGELIGE virkelighed, som både
borgmestre og landspolitikere forsøger at
forbigå, er, at vi i dag mangler de ressourcer,
som samfundet er bygget op omkring.
Den uhyggelige virkelighed er, at ud fra en
økonomisk, kommerciel, betragtning, så bør
Royal Greenland A/S lukke syv eller otte af
sine fabrikker.
Den uhyggelige virkelighed er, at den øko-
nomiske eksistensberettigelse for en række
byer og mange bygder ganske enkelt er for-
svundet.
I »GAMLE DAGE« var stateri et sikkerheds-
net, der gik ind med kunstige indhandlings-
priser. Indhandlingspriser, som ikke var ud-
tryk for, hvad fisk var værd, når de skulle
sælges, men som var udtryk for en socialpoli-
tik, der skulle sikre fiskerne en rimelig ind-
tjening.
I dag er den offentlige produktionssektor
samlet i Royal Greenland, og Royal Green-
land er et aktieselskab, der skal kører kom-
mercielt. Royal Greenland har lånt flere
hundrede millioner kroner i banker, og disse
banker stiller krav om, at selskabet kører
kommercielt forsvarligt.
Hvis der skal drives socialpolitik, så er det
nu Landstinget - og landsstyret - der skal
bevillige ekstra penge.
Det hele er blevet meget mere gennem-
skueligt, men det betyder også, at vi er tvun-
get til at se virkeligheden i øjnene.
ROYAL GREENLAND har alene i 1992 tjent
80 millioner kroner mindre end forventet på
skalrejerne og 30 millioner kroner mindre på
torsk. Samtidig betyder den internationale
valutakrise netop nu, at Royal Greenland næ-
sten hver dag taber penge, måske ialt 25-40
millioner kroner.
Det er måske svært at fatte, men på en
måde er det logik for ryper. Når for eksempel
det engelske pund bliver mindre og mindre
værd, så får Royal Greenland mindre og min-
dre for sine produkter i England.
Sådan er virkeligheden. Beklageligvis.
GRØNLAND har i årevis haft alt for stor
produktionskapacitet, og i 80’erne gik det
helt galt. Alle skulle have en fabrik, og de
fleste fik det. Politikerne ville forkæle deres
vælgere, og de glemte at regne på pengene.
I første omgang reddede man økonomien
ved, at Royal Greenland effektiviserede og
blev kommerciel i sine indhandlingspriser.
I dag kan Royal Greenland ikke komme
meget længere ad den vej. Man har fået mere
effektive medarbejdere, men man får færre
og færre råvarer.
Reelt står mange fabrikker allerede tom-
me store dele af året, og det koster Royal
Greenland omkring 50 millioner om året.
Dem kan man spare ved at lukke de syv-otte
fabrikker, og med de store tab, som Royal
Greenland nu oplever, så er selskabet nødt til
seriøst at overveje denne mulighed. Alle -
borgerne, organisationerne og politikerne -
er nødt til at overveje denne mulighed.
DET grundlæggende problem er, at Grøn-
land i dag ikke har ressourcer til at oprethol-
de en række byer og bygder med den nuvæ-
rende levestandard. I gamle dage havde en-
hver fanger for længst pakket kajakken og
konebåden og sejlet videre efter fangsten.
I dag er det mere kompliceret, men i sidste
udgave af avisen Qarsorsat (indlagt i AG i
onsdags) har Royal Greenland en Royal Plan,
en mulig løsning. Den vil gøre ondt, men den
vil måske sikre ekstra 1500 job og dermed
gang i samfundet igen.
ROYAL GREENLAND vil løse ressource-
problemerne ved at købe udenlandske råva-
rer. Men for at kunne det, så skal omkostnin-
gerne her i Grønland yderligere ned. Ellers
hænger det ikke sammen. Derfor skal Lands-
tinget sikre konkurrencedygtige vand-, el-,
telefon- og fragtpriser. Desuden skal medar-
bejderne - SIK - acceptere lavere løn. Så kan
Royal Greenland måske - og Royal Green-
lands administrerende direktør, Ole Ram-
lau-Hansen, er forsigtig, han siger udtrykke-
ligt »måske« - producere udenlandske råva-
rer til konkurrencedygtige priser.
ROYAL GREENLAND siger i virkeligheden
kun, hvad det private erhvervsliv har sagt i
årevis: Hvis ikke Grønland kan producerer
varer til priser, som varerne kan sælges for
i udlandet, så kan vi slet ikke producere. Så
kommer flere og flere på socialhjælp, og så
bliver landets økonomi dårligere og dårlige-
re.
Når vi nu er så langt ude, at landets fiskefa-
brikker og dermed mange byer er kommet i
fare, kan det imidlertid være, at der sker
noget. Hvis vi ikke vil løse de helt grundlæg-
gende problemer og flytte, så må vi gennem-
føre en ny indkomst- og fordelingspolitik,
gøre op med vante lønforhold og i fællesskab
skabe de økonomiske forudsætninger for
konkurrencedygtig produktion.
DET VIL gøre ondt. Det vil koste Landskas-
sen penge. Vi må undvære en masse, vi el-
lers har glædet os til. Men det er meget
sundere at arbejde end at være på social-
hjælp, og det er meget bedre for Grønland at
producere end at leve af at fordele bloktil-
skuddet fra Danmark.