Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 8

Naatsorsuineq
Assersuutip takutippaa kisitsisit eqqoqqissaartut
saqqummiutissallugit qanoq ajornakusoortigisoq
KNI SulHssiveqarfiup KNI Detailillu qitiusumik allafTeqarfiisa sumi Alle grønlandske byer venter spændt på beslutningen om, hvor KNI
inissinneeqarnissaat pillugu aalajangernissaq illoqarfippassuarni pis- Service og KNI Detail skal have hovedsæde. (AGs arkiv)
sangalluni utaqqineqarpoq. (AG-p toqqorsivianit)
IHoqartinni susoqarpa?
Qittiusumik allaffeqarfissat marluk sumi inissinneqarnissaasa suliffiit sumi
inissinneqarnissaat aalajangissavaat
Massakkumiillu aalajangemeqareer-
poq Kalaallit Umiarsuaatileqatigiiffiat
Nuummi qitiusumik allaffeqassasoq,
kisianni KNI Detail A/S-ip KNI Sullis-
sivik A/S-llu sumi qitiusumik allaffe-
qarnissaat suli aalajangiiffigineqarsi-
manngilaq. Taamaattumillu suli nalu-
narallarpoq illoqarfinni ataasiakkaani
suliassaqartitsiniarneq qanoq isikkoqa-
lisssanersoq. Kisianni illoqarfiit unam-
milleqatigiiffiup avataaniittut allann-
guiffiunnginnaassaat paasineqareer-
poq, illoqarfmnilu niuertarfinni sulisut
aamma allannguuteqarfigitinneqas-
sanngitsut. Illoqarfinni arlalinni nioq-
qutissanut inissanik naleqqussaanneq
pissutigalugu allanngortiterisoqassa-
galuarpat sulisunik soraarsitsisoqann-
galiaq, illoqarflmmilu niuertarfimmi
sulisunut ilanngussisoqaannassalluni.
Assersuut
Assersuutigalugu oqariarta KNI Sullis-
siveqarfik A/S Ilulissani qitiusumik al-
laffeqarfeqalersoq. Assersuummi KNI
Detailip nunap immikkoortuani allafe-
qarfia aamma tasssani inissinneqarsi-
mavoq, inunnullu qulinut suliffissaqar-
titsilluni. Tamatumunnga peqatigitil-
lugu neqaamiarflttaaq, allakkeriveqar-
nikkut pitsaannerusunik sullissiner-
neq, nioqqutissanik assarstuineq umi-
arsualivimmilu quersuarmi sulineq nu-
taanik suliffissaqartitsilerput.
Taamaakkaluartoq suliffiit 20 sinne-
ruttoorneqarput. KNI Sullissiviup qi-
tiusunik allaffeqarfia aamma Ilulissani
inissinneqassappat pissutsit tassann-
gaannaq allarluinanngussapput. Qitiu-
sumik allaffimi sulisut 40-t sulisorine-
qartussaapput, taavalu taamalilluni il-
loqarflmmi sulisussat 20-t amigaatigi-
neqaleriataarput.
Aamma modeli alla takorloorneqar-
sinnaavoq. Qarasaasikakkut atortoris-
saarutit moderniusut atorlugu immi-
nut ungasikkalluaraanniluunniit atta-
veqatigiitttoqarsinnaavoq, taamaattu-
millu naatsorsuuseriveqarfiup qitiusu-
mik aaUaffeqarfimmiinnissaa pisaria-
qavissanngilaq. Taamaattumik modeli
takorloomeqarsinnaasoq tassaavoq
Det er allerede nu besluttet, at Grøn-
landsrederiet skal have hovedkvarter i
Nuuk, men beslutningen om, hvor KNI
Detail A/S og KNI Service A/S skal have
hovedkontor, er endnu ikke truffet.
Derfor er det heller ikke helt klart end-
nu, hvordan beskæftigelsen i de enkelte
byer præcist kommer til at se ud. Det
ligger fast, at der ikke sker noget i byer-
ne uden for konkurrenceområdet, og at
der ikke sker noget med de medarbejde-
re, der er beskæftiget i butikkerne i by-
erne. Skulle der senere komme arealtil-
pasninger i en eller flere byer, bliver
ingen afskediget, men rykker med over
i den store butik i byen.
Eksemplet
Et eksempel kan være, at man vælger
at placere KNI Service A/Ss kontor i
Ilulissat. I eksemplet er der placeret et
KNI Detail- regionskontor i byen, som
giver arbejde til 10 medarbejdere. Sam-
tidigt er der nye medarbejdere beskæf-
tiget i en slagterafdeling, forbedret
postservice, vareudbringning og på la-
gerhoteller på havnen.
Alligevel er der cirka 20 stillinger i
overskud. Vælger man så at lægge KNI
Services hovedkontoret i byen, ser reg-
nestykket pludseligt helt anderledes
ud. Hovedkontoret skal bruge omkring
40 medarbejdere, og så er der lige plud-
selig omkring 20 mennesker i under-
skud i byen.
Men man kan også tænke sig en helt
anden model. Med moderne edb-syste-
mer, der kan »tale med hinanden« over
lange afstande er der ingen, der siger, at
det for eksempel er tvingende nødven-
digt, at regnskabsafdelingen rent fysisk
sidder på hovedkontoret, derfor kan
man tænke sig en model, hvor regn-
naatsorsuisoqarflk nunap immikkoor-
tuisa allaffiini pingasuusut arlaanni
inissinneqartoq. Tassaluaasiit pissutsit
tassanngaannaq allangorluinnarput.
Allarluinnaq
KNI Sullissiviup Ilulissani inissisima-
nissaa aalajangiusimaneqarpat, taava
eqqarsaatigineqarsinnaavoq naatsor-
suuseriveqarfik assersuutigalugu Ma-
niitsumi nunap immikkoortuani allaf-
fimmi inissinneqartoq. Taava Ilulissani
qitiusumik allaffeqarfimmi sulisussat
ataasiakkaat suli amigaatigineqassap-
put, kisianni 20-unngitsut, immaqali
quliinnaat.
Taarsiullugu naatsosrsuuserisut qu-
lit Maanitsumut nuutsinneqassapput,
tassani suliffissat sinneruttuukkat ar-
fineq pingasut pigineqarlutik. Bingo!
naatsorsuutit equngavallaarunnaara-
tarput.
KNI-p siulersuisuunerisa tamakku
naatsorsuinerit suli ingerlappai. Kisi-
anni suli aalajangiisoqanngilaq, asser-
suutilli takutinniarunarpaa suli piaar-
pallaartoq oqaluuserissallugu illoqar-
finni ataasiakkaani suliffinnik qassinik
annaasaqartoqassanersoq allanngorti-
terineq pissutigalugu.
Upernaaq politikerit aalalajngerpaat
allanngortiterineq Kalaallit Nunaanni
sulisunik soraarsitsinermik kingune-
qassanngitsoq. Aammalu taamaalina-
vianngilaq. Kisianni sulisut ataasiak-
kaat ingerlatseqatigiiffinni pingasuni
suliffiit nutaat arlaannut pissanganar-
tumut sulilemissamut sungiusartinne-
qartamissartik naatsorsuutigisinnaa-
vaat.
KNI-p siulersuisuunerisa misissuini-
tik inerpatigit KNI-p forretningsudval-
giatta aalajangissavaa ingerlatseqati-
giiffiit sumi inissinneqarnissaannik
naalakkersuisunut qanoq inassuteqas-
sanerlutik. Inissiivissat naalakkersui-
sut aalajangersareerpatigit KNI-p siu-
lersuisoqarfiata Grønvold-udvalgi sule-
qatigalugu illoqarfinni suliffinnik sin-
neqartoorfiusuni suliffissaqartitsinis-
samut periarfissat suliarinerat ingerla-
teqqissavaa.
skabsafdehngen lægges ud på et af de
tre regionskontorer. Og så er regne-
stykket lige pludseligt et helt andet.
Et helt andet regnestykke
Holder man, fast i, at KNI Services ho-
vedkontor skal ligge i Ilulissat, så kan
man tænke sig, at regnskabsafdelingen
ligger på regionskontoret i for eksempel
Maniitsoq. Det kommer så til at betyde,
at der stadig mangler enkelte medarbej-
dere til hovedkontoret i Ilulissat, men
ikke længere 20, men måske kun 10.
I stedet flyttes de 10 regnskabsfolk så
til Maniitsoq, hvor der er otte arbejds-
pladser i overskud. Og bingo, så går det
regnestykke stort set op.
KNIs hovedledelse sidder stadig og
pusler med regnestykkerne i samarbej-
de med hovedledelsen. Ingen beslutnin-
ger er endnu truffet, men eksemplerne
vil nok vise, at det er en anelse tidligt at
tale om, hvor mange arbejdspladser den
enkelte by mister på grund af omstruk-
tureringen.
Politikerne vedtog i foråret, at om-
struktureringen ikke må koste arbejds-
pladser i Grønland. Det kommer den
heller ikke til. Men enkelte medabrejde-
re kan blive nødt til at lade sig omskole
til nye og spændende jobs i et af de tre
nye selskaber.
Når KNIs ledelsen har færdiggjort si-
ne undersøgelser og overvejelser, vil
KNIs forretningsudvalg tage beslut-
ning om, hvad de vil indstille til lands-
styret om selskabernes placering. Når
landsstyret har fastlagt de endelige pla-
ceringer, vil KNIs ledelse sammen med
Grønvold-udvalget arbejde videre med
jobmulighederne i de byer, hvor der er
overskydende medarbejdere.
Illoqarfinni suliassaqartitsineq suli qu-
laajavinneqarsimanngilaq, tamannalu
pissuteqarpoq suli aalajangiisoqann-
gimmat ingerlatseqatigiiffiit assigiinn-
gitsut sumi qitiusumik allaffeqarfeqa-
lernissaannnik. Ataaserli nalunannge-
reerpoq, tassalu Qeqertarsuarmi,
Uummannami, Upernavimmi, Qaa-
naami, Ittoqqortoormiini Ammassa-
limmilu suliassaqartitsineq attorne-
qarnavianngitsoq. Illoqarfiit taakku
unammillerfiit avataanniipput, anner-
tunerusunillu allannguuteqarfiussana-
tik.
Tamatumunnga peqatigitillugu aala-
jangeqarsimavoq Kalaallit Umiarsuaa-
tileqatigiifffiat Nuummi qitiusumik al-
laffeqarfeqalissasoq. Tassa Nuum-
miinnnaaq suliffissat 40-t nutaat piler-
sinneqassapput.
Ingerlatseqatigiiffiit allat marluk su-
mi qitiusumik allaffeqalernissaat Inat-
sisartut ukiaanerani ataatsimiinne-
rannni allarteqqammersumi aalajan-
giiffigineqassaaq. Qitiusumik allaffe-
qarfiit sumiinnissaat aalajangerneqar-
pat illoqarfimmiit illoqarfimmut sulif-
fissaqartitsiniarnissap qanoq isikko-
qarnissaa nalunarunnaassaaq.
Beskæftigelsen i de enkelte byer er end-
nu ikke afklaret, og det skyldes, at der
endnu ikke er truffet nogen afgørelse
om, hvor de forskellige selskaber får ho-
vedkontor. Det ligger dog fast, at be-
skæftigelsen i Qeqertarsuaq, Uum-
mannaq,Upernavik, Qaanaaq, Ittoqor-
toormiit og Ammassalik næppe vil blive
berørt. Disse byer ligger uden for det
såkaldte konkurrenceområde, hvor der
ikke kommer til at ske nævneværdige
ændringer.
Samtidigt er det besluttet, at Grøn-
landsrederiet får hovedkontor i Nuuk.
Det betyder alene omkring 40 stillinger
mere i Nuuk.
Beslutningen om, hvor de to øvrige sel-
skaber skal have hovedkvarter bliver
taget i forbindelse med efterårets lands-
tingssamling, som netop nu er i gang.
Når hovedkvartererne er sat på land-
kortet, kan man i detaljer sige, hvordan
beskæftigelsen kommer til at se ud by
for by.
Hovedlagre lukkes
Allerede nu kan man dog sige, hvor
Quersuaqarfiit
matuneqassapput
Massakumiillu oqaatigineqarsinnaare-
erpoq containerinik assartuineq aallar-
tippat suliffiit qassit sinnerutissaner-
sut. Tassa imaappoq qitiusumik quer-
suaqarfiit ataatsimoortumillu allaffe-
qarfiit matunneqassasut, taakkunanilu
suliffiitt ikinnerulissallutik. Containe-
rinik assartuineq aatsaat ukiut marluk
pingasulluunniit qaangiuppata tamak-
kiisumik sunniuteqalissaaq.
Tamatumunngali peqatigitillugu Ka-
laallit Umiarsuaatileqatigiiffianni ator-
fiit nutaarpassuit pilersinneqassapput.
Ukiut siulliit marlussuit ingerlanørin-
naanni umiarsuarni ilinniarfissat 50-it
missaat pilersinneqariissapput.
Kisianni ingerlatsiveqarfiit pingasut
sumi qitiusumik allaffeqarfeqalemis-
saat apeqqutaalluni illoqarfinni arlala-
linni aamma nutaarpassuamik suliffis-
salissaaq. Ataaserli nalunanngereersoq
tassaavoq ukiuni tulliuttuni marluun-
niit pingasuni illoqarfinni ataasiakaani
suhsut ikileriamissaat misigineqas-
sammat.
Siulersuisuunerit suleqatigiissita-
liorsimapput »Grønvold-udvalgimik«
taaneqartumik, sulisut sumi inissine-
qarnissaannik suliaqartinneqartumik.
Ataatsimiittaq taanna ilinniartitaanis-
saq pillugu aamma pilersaarusioruttu-
mange stillinger der bliver i overskud,
når containeriseringen gennemføres.
Det betyder, at hovedlagre og fælles-
kontorer lukkes, og at der vil blive fær-
re jobs på terminalerne. Den fulde virk-
ning af containeriseringen slår først
helt igennem i løbet af to eller tre år.
Men samtidigt bliver der mange nye
arbejdspladser på Grønlandsrederiets
skibe. Alene over de første par år bliver
der tale om cirka 50 uddannelsesstillin-
ger på skibene.
Men afhængigt af, hvor de tre selska-
bers hovedkontorer og regionskontorer
kommer til at ligge, bliver der også
mange nye jobs i flere byer. Men et fak-
tum er dog, at enkelte byer vil opleve, at
der sker en reel nedgang i antallet af
medarbejdere over de næste to til tre år.
Hovedledelsen har nedsat en arbejds-
gruppe, der specielt tager sig af place-
ringen af medarbejderne, det såkaldte
»Grønvold-udvalg«. Dette udvalg er
gang med et detaljeret uddannelsespro-
gram, som især retter sig mod de nye
lerpoq ingerlatseqatigiiffinni pingasuni
taakkunani suliffinnik nutaanik ilinni-
artitsiviusussasnik. Ataatsimiititap il-
loqarfinni allanngortiterinermit sun-
nemeqarfiusuni ajornartorsiutit saq-
qummerartut aamma misissoqqissaar-
pai.
Ilinniartitsinissami pilersaarut
Massakkumiilli ataatsimiititaq ilinni-
artitaanerup qanoq isikkoqarsinnaane-
ra pillugu siunnersuusiulereersima-
voq. Gruppip apeqqutit immersugassat
katersorsimasaai tunngavigalugit ilin-
niartitaaneq pilersaarusiorneqarpoq.
KNI-p ilumini ilinniaqqitsitsinera in-
gerlånneqassaguni aningaasassaqarta-
riaqarpoq. Taamaattumik 1993-imi an-
ingaasarpassuit ilinniartitaanermut
immikkkoortinneqarsimapput, anin-
gaasallu taakku ilarpassui allanik suli-
aqalernissamut sungiusaanermi ator-
neqartussaapput.
Uinniaqqitsisinissamut allanillu suli-
aqalernissamut sungiussaanissamut
pilersaarutit piaarnerpaamik piareersi-
maneqartariaqarput ukiup tulliata qi-
teqqunneraniilli piviusunngortinne-
qarsinnaasunngorlugit. Suliffeqarflm-
mi pilersaarutit nutaat pimoorullugu
atuutsinneqalersussaapput 1993-ip
1994-illu paarlaanneranni.
jobmuligheder, der bhver i de tre nye
selskaber. Udvalget ser også nøje på, de
problemer, der opstår i de byer, som
især påvirkes af omstruktureringen.
Uddannelsesprogram
Allerede nu er arbejdsgruppen i gang
med forslag til, hvordan et uddannel-
sesprogram kan se ud. Programmet bli-
ver til på baggrund af spørgeskemama-
teriale, som gruppen har samlet ind.
KNIs interne efteruddannelse må
have midler til at kunne gennemføre
denne efteruddannelse. I 1993 er der
afsat et betydeligt beløb til uddannelse,
og en stor del af de penge kommer til at
gå til omskolingen.
Planerne for efteruddannelse og om-
skoling skal ligge klar så hurtigt som
muligt, så de kan føres ud i livet allere-
de fra midten af næste år. Det bliver fra
årsskiftet 1993-94, der for alvor kom-
mer pres på indførelsen af de nye planer
i organisationen.
Et regnestykke
Et eksempel viser, hvor svært det er at lægge
præcisse tal frem
Hvad sker der i byerne
Placeringen af to hovedkvarterer afgør hvordan regnestykket om
arbejdspladserne går op