Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Qupperneq 8
Naatsorsuineq Assersuutip takutippaa kisitsisit eqqoqqissaartut saqqummiutissallugit qanoq ajornakusoortigisoq KNI SulHssiveqarfiup KNI Detailillu qitiusumik allafTeqarfiisa sumi Alle grønlandske byer venter spændt på beslutningen om, hvor KNI inissinneeqarnissaat pillugu aalajangernissaq illoqarfippassuarni pis- Service og KNI Detail skal have hovedsæde. (AGs arkiv) sangalluni utaqqineqarpoq. (AG-p toqqorsivianit) IHoqartinni susoqarpa? Qittiusumik allaffeqarfissat marluk sumi inissinneqarnissaasa suliffiit sumi inissinneqarnissaat aalajangissavaat Massakkumiillu aalajangemeqareer- poq Kalaallit Umiarsuaatileqatigiiffiat Nuummi qitiusumik allaffeqassasoq, kisianni KNI Detail A/S-ip KNI Sullis- sivik A/S-llu sumi qitiusumik allaffe- qarnissaat suli aalajangiiffigineqarsi- manngilaq. Taamaattumillu suli nalu- narallarpoq illoqarfinni ataasiakkaani suliassaqartitsiniarneq qanoq isikkoqa- lisssanersoq. Kisianni illoqarfiit unam- milleqatigiiffiup avataaniittut allann- guiffiunnginnaassaat paasineqareer- poq, illoqarfmnilu niuertarfinni sulisut aamma allannguuteqarfigitinneqas- sanngitsut. Illoqarfinni arlalinni nioq- qutissanut inissanik naleqqussaanneq pissutigalugu allanngortiterisoqassa- galuarpat sulisunik soraarsitsisoqann- galiaq, illoqarflmmilu niuertarfimmi sulisunut ilanngussisoqaannassalluni. Assersuut Assersuutigalugu oqariarta KNI Sullis- siveqarfik A/S Ilulissani qitiusumik al- laffeqarfeqalersoq. Assersuummi KNI Detailip nunap immikkoortuani allafe- qarfia aamma tasssani inissinneqarsi- mavoq, inunnullu qulinut suliffissaqar- titsilluni. Tamatumunnga peqatigitil- lugu neqaamiarflttaaq, allakkeriveqar- nikkut pitsaannerusunik sullissiner- neq, nioqqutissanik assarstuineq umi- arsualivimmilu quersuarmi sulineq nu- taanik suliffissaqartitsilerput. Taamaakkaluartoq suliffiit 20 sinne- ruttoorneqarput. KNI Sullissiviup qi- tiusunik allaffeqarfia aamma Ilulissani inissinneqassappat pissutsit tassann- gaannaq allarluinanngussapput. Qitiu- sumik allaffimi sulisut 40-t sulisorine- qartussaapput, taavalu taamalilluni il- loqarflmmi sulisussat 20-t amigaatigi- neqaleriataarput. Aamma modeli alla takorloorneqar- sinnaavoq. Qarasaasikakkut atortoris- saarutit moderniusut atorlugu immi- nut ungasikkalluaraanniluunniit atta- veqatigiitttoqarsinnaavoq, taamaattu- millu naatsorsuuseriveqarfiup qitiusu- mik aaUaffeqarfimmiinnissaa pisaria- qavissanngilaq. Taamaattumik modeli takorloomeqarsinnaasoq tassaavoq Det er allerede nu besluttet, at Grøn- landsrederiet skal have hovedkvarter i Nuuk, men beslutningen om, hvor KNI Detail A/S og KNI Service A/S skal have hovedkontor, er endnu ikke truffet. Derfor er det heller ikke helt klart end- nu, hvordan beskæftigelsen i de enkelte byer præcist kommer til at se ud. Det ligger fast, at der ikke sker noget i byer- ne uden for konkurrenceområdet, og at der ikke sker noget med de medarbejde- re, der er beskæftiget i butikkerne i by- erne. Skulle der senere komme arealtil- pasninger i en eller flere byer, bliver ingen afskediget, men rykker med over i den store butik i byen. Eksemplet Et eksempel kan være, at man vælger at placere KNI Service A/Ss kontor i Ilulissat. I eksemplet er der placeret et KNI Detail- regionskontor i byen, som giver arbejde til 10 medarbejdere. Sam- tidigt er der nye medarbejdere beskæf- tiget i en slagterafdeling, forbedret postservice, vareudbringning og på la- gerhoteller på havnen. Alligevel er der cirka 20 stillinger i overskud. Vælger man så at lægge KNI Services hovedkontoret i byen, ser reg- nestykket pludseligt helt anderledes ud. Hovedkontoret skal bruge omkring 40 medarbejdere, og så er der lige plud- selig omkring 20 mennesker i under- skud i byen. Men man kan også tænke sig en helt anden model. Med moderne edb-syste- mer, der kan »tale med hinanden« over lange afstande er der ingen, der siger, at det for eksempel er tvingende nødven- digt, at regnskabsafdelingen rent fysisk sidder på hovedkontoret, derfor kan man tænke sig en model, hvor regn- naatsorsuisoqarflk nunap immikkoor- tuisa allaffiini pingasuusut arlaanni inissinneqartoq. Tassaluaasiit pissutsit tassanngaannaq allangorluinnarput. Allarluinnaq KNI Sullissiviup Ilulissani inissisima- nissaa aalajangiusimaneqarpat, taava eqqarsaatigineqarsinnaavoq naatsor- suuseriveqarfik assersuutigalugu Ma- niitsumi nunap immikkoortuani allaf- fimmi inissinneqartoq. Taava Ilulissani qitiusumik allaffeqarfimmi sulisussat ataasiakkaat suli amigaatigineqassap- put, kisianni 20-unngitsut, immaqali quliinnaat. Taarsiullugu naatsosrsuuserisut qu- lit Maanitsumut nuutsinneqassapput, tassani suliffissat sinneruttuukkat ar- fineq pingasut pigineqarlutik. Bingo! naatsorsuutit equngavallaarunnaara- tarput. KNI-p siulersuisuunerisa tamakku naatsorsuinerit suli ingerlappai. Kisi- anni suli aalajangiisoqanngilaq, asser- suutilli takutinniarunarpaa suli piaar- pallaartoq oqaluuserissallugu illoqar- finni ataasiakkaani suliffinnik qassinik annaasaqartoqassanersoq allanngorti- terineq pissutigalugu. Upernaaq politikerit aalalajngerpaat allanngortiterineq Kalaallit Nunaanni sulisunik soraarsitsinermik kingune- qassanngitsoq. Aammalu taamaalina- vianngilaq. Kisianni sulisut ataasiak- kaat ingerlatseqatigiiffinni pingasuni suliffiit nutaat arlaannut pissanganar- tumut sulilemissamut sungiusartinne- qartamissartik naatsorsuutigisinnaa- vaat. KNI-p siulersuisuunerisa misissuini- tik inerpatigit KNI-p forretningsudval- giatta aalajangissavaa ingerlatseqati- giiffiit sumi inissinneqarnissaannik naalakkersuisunut qanoq inassuteqas- sanerlutik. Inissiivissat naalakkersui- sut aalajangersareerpatigit KNI-p siu- lersuisoqarfiata Grønvold-udvalgi sule- qatigalugu illoqarfinni suliffinnik sin- neqartoorfiusuni suliffissaqartitsinis- samut periarfissat suliarinerat ingerla- teqqissavaa. skabsafdehngen lægges ud på et af de tre regionskontorer. Og så er regne- stykket lige pludseligt et helt andet. Et helt andet regnestykke Holder man, fast i, at KNI Services ho- vedkontor skal ligge i Ilulissat, så kan man tænke sig, at regnskabsafdelingen ligger på regionskontoret i for eksempel Maniitsoq. Det kommer så til at betyde, at der stadig mangler enkelte medarbej- dere til hovedkontoret i Ilulissat, men ikke længere 20, men måske kun 10. I stedet flyttes de 10 regnskabsfolk så til Maniitsoq, hvor der er otte arbejds- pladser i overskud. Og bingo, så går det regnestykke stort set op. KNIs hovedledelse sidder stadig og pusler med regnestykkerne i samarbej- de med hovedledelsen. Ingen beslutnin- ger er endnu truffet, men eksemplerne vil nok vise, at det er en anelse tidligt at tale om, hvor mange arbejdspladser den enkelte by mister på grund af omstruk- tureringen. Politikerne vedtog i foråret, at om- struktureringen ikke må koste arbejds- pladser i Grønland. Det kommer den heller ikke til. Men enkelte medabrejde- re kan blive nødt til at lade sig omskole til nye og spændende jobs i et af de tre nye selskaber. Når KNIs ledelsen har færdiggjort si- ne undersøgelser og overvejelser, vil KNIs forretningsudvalg tage beslut- ning om, hvad de vil indstille til lands- styret om selskabernes placering. Når landsstyret har fastlagt de endelige pla- ceringer, vil KNIs ledelse sammen med Grønvold-udvalget arbejde videre med jobmulighederne i de byer, hvor der er overskydende medarbejdere. Illoqarfinni suliassaqartitsineq suli qu- laajavinneqarsimanngilaq, tamannalu pissuteqarpoq suli aalajangiisoqann- gimmat ingerlatseqatigiiffiit assigiinn- gitsut sumi qitiusumik allaffeqarfeqa- lernissaannnik. Ataaserli nalunannge- reerpoq, tassalu Qeqertarsuarmi, Uummannami, Upernavimmi, Qaa- naami, Ittoqqortoormiini Ammassa- limmilu suliassaqartitsineq attorne- qarnavianngitsoq. Illoqarfiit taakku unammillerfiit avataanniipput, anner- tunerusunillu allannguuteqarfiussana- tik. Tamatumunnga peqatigitillugu aala- jangeqarsimavoq Kalaallit Umiarsuaa- tileqatigiifffiat Nuummi qitiusumik al- laffeqarfeqalissasoq. Tassa Nuum- miinnnaaq suliffissat 40-t nutaat piler- sinneqassapput. Ingerlatseqatigiiffiit allat marluk su- mi qitiusumik allaffeqalernissaat Inat- sisartut ukiaanerani ataatsimiinne- rannni allarteqqammersumi aalajan- giiffigineqassaaq. Qitiusumik allaffe- qarfiit sumiinnissaat aalajangerneqar- pat illoqarfimmiit illoqarfimmut sulif- fissaqartitsiniarnissap qanoq isikko- qarnissaa nalunarunnaassaaq. Beskæftigelsen i de enkelte byer er end- nu ikke afklaret, og det skyldes, at der endnu ikke er truffet nogen afgørelse om, hvor de forskellige selskaber får ho- vedkontor. Det ligger dog fast, at be- skæftigelsen i Qeqertarsuaq, Uum- mannaq,Upernavik, Qaanaaq, Ittoqor- toormiit og Ammassalik næppe vil blive berørt. Disse byer ligger uden for det såkaldte konkurrenceområde, hvor der ikke kommer til at ske nævneværdige ændringer. Samtidigt er det besluttet, at Grøn- landsrederiet får hovedkontor i Nuuk. Det betyder alene omkring 40 stillinger mere i Nuuk. Beslutningen om, hvor de to øvrige sel- skaber skal have hovedkvarter bliver taget i forbindelse med efterårets lands- tingssamling, som netop nu er i gang. Når hovedkvartererne er sat på land- kortet, kan man i detaljer sige, hvordan beskæftigelsen kommer til at se ud by for by. Hovedlagre lukkes Allerede nu kan man dog sige, hvor Quersuaqarfiit matuneqassapput Massakumiillu oqaatigineqarsinnaare- erpoq containerinik assartuineq aallar- tippat suliffiit qassit sinnerutissaner- sut. Tassa imaappoq qitiusumik quer- suaqarfiit ataatsimoortumillu allaffe- qarfiit matunneqassasut, taakkunanilu suliffiitt ikinnerulissallutik. Containe- rinik assartuineq aatsaat ukiut marluk pingasulluunniit qaangiuppata tamak- kiisumik sunniuteqalissaaq. Tamatumunngali peqatigitillugu Ka- laallit Umiarsuaatileqatigiiffianni ator- fiit nutaarpassuit pilersinneqassapput. Ukiut siulliit marlussuit ingerlanørin- naanni umiarsuarni ilinniarfissat 50-it missaat pilersinneqariissapput. Kisianni ingerlatsiveqarfiit pingasut sumi qitiusumik allaffeqarfeqalemis- saat apeqqutaalluni illoqarfinni arlala- linni aamma nutaarpassuamik suliffis- salissaaq. Ataaserli nalunanngereersoq tassaavoq ukiuni tulliuttuni marluun- niit pingasuni illoqarfinni ataasiakaani suhsut ikileriamissaat misigineqas- sammat. Siulersuisuunerit suleqatigiissita- liorsimapput »Grønvold-udvalgimik« taaneqartumik, sulisut sumi inissine- qarnissaannik suliaqartinneqartumik. Ataatsimiittaq taanna ilinniartitaanis- saq pillugu aamma pilersaarusioruttu- mange stillinger der bliver i overskud, når containeriseringen gennemføres. Det betyder, at hovedlagre og fælles- kontorer lukkes, og at der vil blive fær- re jobs på terminalerne. Den fulde virk- ning af containeriseringen slår først helt igennem i løbet af to eller tre år. Men samtidigt bliver der mange nye arbejdspladser på Grønlandsrederiets skibe. Alene over de første par år bliver der tale om cirka 50 uddannelsesstillin- ger på skibene. Men afhængigt af, hvor de tre selska- bers hovedkontorer og regionskontorer kommer til at ligge, bliver der også mange nye jobs i flere byer. Men et fak- tum er dog, at enkelte byer vil opleve, at der sker en reel nedgang i antallet af medarbejdere over de næste to til tre år. Hovedledelsen har nedsat en arbejds- gruppe, der specielt tager sig af place- ringen af medarbejderne, det såkaldte »Grønvold-udvalg«. Dette udvalg er gang med et detaljeret uddannelsespro- gram, som især retter sig mod de nye lerpoq ingerlatseqatigiiffinni pingasuni taakkunani suliffinnik nutaanik ilinni- artitsiviusussasnik. Ataatsimiititap il- loqarfinni allanngortiterinermit sun- nemeqarfiusuni ajornartorsiutit saq- qummerartut aamma misissoqqissaar- pai. Ilinniartitsinissami pilersaarut Massakkumiilli ataatsimiititaq ilinni- artitaanerup qanoq isikkoqarsinnaane- ra pillugu siunnersuusiulereersima- voq. Gruppip apeqqutit immersugassat katersorsimasaai tunngavigalugit ilin- niartitaaneq pilersaarusiorneqarpoq. KNI-p ilumini ilinniaqqitsitsinera in- gerlånneqassaguni aningaasassaqarta- riaqarpoq. Taamaattumik 1993-imi an- ingaasarpassuit ilinniartitaanermut immikkkoortinneqarsimapput, anin- gaasallu taakku ilarpassui allanik suli- aqalernissamut sungiusaanermi ator- neqartussaapput. Uinniaqqitsisinissamut allanillu suli- aqalernissamut sungiussaanissamut pilersaarutit piaarnerpaamik piareersi- maneqartariaqarput ukiup tulliata qi- teqqunneraniilli piviusunngortinne- qarsinnaasunngorlugit. Suliffeqarflm- mi pilersaarutit nutaat pimoorullugu atuutsinneqalersussaapput 1993-ip 1994-illu paarlaanneranni. jobmuligheder, der bhver i de tre nye selskaber. Udvalget ser også nøje på, de problemer, der opstår i de byer, som især påvirkes af omstruktureringen. Uddannelsesprogram Allerede nu er arbejdsgruppen i gang med forslag til, hvordan et uddannel- sesprogram kan se ud. Programmet bli- ver til på baggrund af spørgeskemama- teriale, som gruppen har samlet ind. KNIs interne efteruddannelse må have midler til at kunne gennemføre denne efteruddannelse. I 1993 er der afsat et betydeligt beløb til uddannelse, og en stor del af de penge kommer til at gå til omskolingen. Planerne for efteruddannelse og om- skoling skal ligge klar så hurtigt som muligt, så de kan føres ud i livet allere- de fra midten af næste år. Det bliver fra årsskiftet 1993-94, der for alvor kom- mer pres på indførelsen af de nye planer i organisationen. Et regnestykke Et eksempel viser, hvor svært det er at lægge præcisse tal frem Hvad sker der i byerne Placeringen af to hovedkvarterer afgør hvordan regnestykket om arbejdspladserne går op

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.